Atuagagdliutit - 02.03.1992, Blaðsíða 4

!
!
Qanoq isumaqarpit?
Atuartartut aviisiannut
toqqaannartumik jå
sianerfiusinnaasoq ™
til læsernes avis <
HVAD MENER DU
AG akitsorlugu
Paamiuniit AG-p atuartar-
tuisa ilaat aalajaatsoq ater-
minik taasinngitsoq AG-p
toqqaannartumik attave-
qartarfianut, 2 58 50-imut,
sianerpoq. Taassuma Fe-
bruarip arfineq aappaani
AG-p natsorsuutiminik atu-
artartuminut saqqummius-
sai atuarsimavai. Atuartar-
tup AG illersorlugu oqar-
p°q:
- Atuagagdliutit ullumik-
kut akikippaUaaqaat. Taa-
ma atuagassiatut pisaria-
qartigisoq akikippallaaqaaq.
Qallunaaallu aviisi pisiari-
gaangatsigit massakkut qa-
noq akeqarpat? Akisooru-
jussuupput. Taamaattumik
Atuagagdliutit ullumikkut
10 kroniinnarmik akileraan-
gatsigit annikippallaaqaaq.
Ajunngilaq 15 kronimik
imaluunniit 18-mik akeqar-
lik. Taakkua iluaqutaasin-
naapput.
Ullumikkut 10 kroni an-
ingaasanoorutigineqartar-
poq, suutigineqamani. Taa-
maattumik kissaatigaara,
AG-p akisunerulernissaa,
tassami uagut taanna pisa-
riaqarteqaarput.
Stofmangel
En anonym læser synes, at
AG er blevet mindre interes-
sant, fordi bladet har fået to
chefredaktører. Han siger til
den direkte linie, 2 58 50:
- Først vil jeg spørge, om
det er nødvendigt, at AG har
to chefredaktører? Det er jo
indlysende, at AG har fået
store problemer med at fyl-
de avisen, siden der blev to
chefredaktører. Endvider er
avisen blevet dyrere, og dens
indhold er blevet helt uinte-
ressant. Vi, der læser AG,
synes, det er et tilbageslag
for samfundet, at AG nu har
to chefredaktører, set i rela-
tion til at avisen jo er blevet
dyrere.
- Hvorfor skal der også
være tillæg med en dansk
avis (PoUtiken Weekly.
red.)? Tag grønlandiserin-
gen alvorligt, og oversæt de
danske artikler til grøn-
landsk. Hvornår bliver vo-
res egen avis, der har grøn-
lændernes avis i mange år,
mere læseværdig?
- Der er jo aldrig nogen
grønlandske fortællinger, ej
heller historier fra gamle da-
ge. Har I slet ikke tænkt på
det?
Forhøj prisen på
AG
En trofast læser, der dog
undlader at nævne sit navn,
ringer til AG’s direkte linie,
2 58 50. Han har læst artik-
lerne den 7. februar om bla-
dets økonomi. Læseren går
AG til indsætning og siger:
- Prisen på AG er for lille.
Især i betragtning af bladets
nødvendighed som læsestof.
Og hvad koster de danske
aviser, som vi plejer at købe?
De er meget dyre! Derfor er
det for lidt, når vi betaler de
10 kroner for AG. Lad bladet
koste de 15 eller 18 kroner.
Det ville hjælpe. Idag bruger
man en 10’er i spillerkredse,
som om det er intet. Derfor
ønsker jeg, at prisen for AG
forhøjes, fordi vi har brug
for bladet.
Lav en helårs
rulleskøjtebane
Svend Johansen har et for-
slag til fritidsfolket. Det
kommer her gennem AG’s
direkte linie, 2 58 50:
- Jeg tror, at der er mange
talenter, der kommer frem,
hvis vi fik en helårs rulle-
skøjtebane. Det kunne jo
være, at rulleskøjteløb blev
til en disciplin, som man
konkurrerer om i gaden. Vo-
re landsmænd vil uden tvivl
synes om det, hvis vi viser
denne sport.
Folk udenfor Grønland vil
også kunne lide konkurren-
cer af den slags. Nu er det
vinter, og vi kan bruge vores
rulleskøjter i cirka fem må-
neder, og det er synd.
Imassaaleqineq
Atuartartoq aterminik taa-
sinngitsoq isumaqarpoq,
AG marlunnik aaqqissuiso-
qalernermi kingoma soquti-
ginarunnaarsimasoq. To-
qaannartumik attaveqar-
tarfimmut, 2 58 50 -imut
oqarpoq:
- Siullermik apeqqutige-
rusuppara, AG-mi aaqissui-
suunerit, tassa chefredaktø-
rit, pisariaqarnerpa marluu-
nissaat? Tassami marlunn-
gornerisa kingorna AG as-
sorsuaq imassaaleqilersoq
malunnarpoq. Aamma akit-
sorsimavoq soqutiginavinn-
gitsunillu imaqalersimallu-
ni. Taakkua akitsorsimane-
ranut naleqqiullugu mar-
lunnik aaqqisuisoqalersi-
manera inuiaqatigiinnut
immaqa AG-mik atuarta-
tuusugut kinguariamertut
taasinnaavarpulluunniit.
- Aamma sooq qallunaat
aviisiannik (Politiken Wee-
kly. Aaqq.) tapeqartalissa-
va? Kalaalinngorsaaniaritsi
iluamik kalaallisullu nut-
sertarlugit qallunaatut alla-
garineqarsimasut. Qaqugu
uagut kalaallit nammineq
aviiserput qangali ingerlasi-
masoq takujuminarsarlugu
atuartalissagatsigu?
- Kalaallilluunniit oqalut-
tuaannik imaluunniit qanga
pisimasunik imaqarneq
ajorpoq. Eqqarsaatigisi-
mannginnerpisigit tamak-
kua?
Der er ingen sammenhæng
mellem, at AG har to chefre-
daktører og så prisstignin-
gen, og vi modtager meget
gerne forslag til, hvordan
avisen kan blive endnu bed-
re. Der er ganske enkelt ikke
råd til at oversætte Politi-
ken Weekly, men forslaget
om historier fra gamle dage
har vi taget op, og der kom-
mer nogle om kort tid.
Red.
Akitsuineq AG-llu marlun-
nik aaqqissuisuuneqarnera
imminnut attuumassute-
qanngillat, aviisillu suli pit-
saanerulernissaanut siun-
nersuutit qujaruttaqaagut.
Politiken Weeklyp nutser-
neqarnissaa akissartinne-
qanngilaq, oqaluttualli qan-
gaanerusumeersut ilann-
guttaleqqinniarpagut, un-
gasinngitsukkullu aallartis-
sallutik. Aaqqiss.
Studierejse.
Af Ole Oxholm, Nordens Institut
Må jeg i forbindelse med
for-eller-imod debatten om
kulturhuset sige, at på den i
AG meget udskældte studie-
rejse, som nogle medlemmer
af kulturhusets byggekomi-
té foretog i januar, blev vi på
et meget givtigt møde i Ar-
hus trøstet noget af Musik-
husets erfarne folk.
Da Musikhuset i Arhus
skulle opføres var der en
by-væltende debat, mest
mod opførelsen af huset,
som man fandt økonomisk
burde vige pladsen for andre
mere værdigt trængende
projekter. Men huset blev
bygget, og i dag er det folkee-
je, elsket og accepteret, fordi
århusianerne erkendte , at
de har fået et værdifuldt til-
skud til byens trivsel.
Bemeldte studierejses for-
mål var at lære af andres
fejltagelser og nyde godt af
deres erfaringer. Det er som
bekendt menneskeligt at fej-
le. Det ser vi hver dag. Men
det er dybt godnat at genta-
ge dem bevidstløst, og det
sidste har vi vågent forsøgt
at værge os imod, før vi en-
deligt skulle udforme det
program, som skal danne
grundlaget for den åbne
nordiske arkitekkonkurren-
ce, der udskrives i maj.
Sådanne oplysninger fra
fagfolk kan man kun få
overfladen af ved brevveks-
ling, og det viste sig da også,
at rejsens værdi lå i en rund-
visning på stedet under led-
sagelse af de praktiske bru-
gere af husene i Århus,
Torshavn og Reykjavik, det
vil sige først og fremmest
med vagtmestrene og tekni-
kerne, men også med andre
daglige brugere. Udbyttet
var stort, fordi vi var på
stedet - og kun derfor. Mod
slutningen af rejsen konsta-
terede vi, at med den viden,
vi havde fået, efter alt og
dømme nu kan undgå fejlin-
vesteringer for måske flere
millioner kroner.
Det gjorde vi ved hjem-
komsten rede for på et mø-
de, som vi havde inviteret al-
le redaktioner i Nuuk til.
Ejendommeligt nok udeblev
AG, som havde hængt nogle
af rejsedeltagerne ud på for-
siden og kritiseret turen
sønder og sammen i en stor
ledende artikel. Alle andre
redaktioner var mødt.
AG’s læsere måtte altså
ikke kende resultatet af den
studierejse, som bladet på et
mangelfuldt grundlag men-
te var overflødig og inderligt
spild af penge.
Men sådan er det jo med
debatter. Der er ikke noget,
der er så galt, at andre ikke
har rigtigt godt af det. Og
det er da også skægest at
skrive en ledende artikel,
hvis man kan gennemhegle
nogen eller noget. Det er ba-
re trist, at det er vilkårene i
et samfund med en ressour-
cefattig presse. For det kan
da kun være derfor AG ikke
kunne få tid til at følge op på
sine egne historier?
Redaktionel
kommentar
AG holdt udvidet redak-
tionsmøde for at planlægge
avisen denne dag. Et møde,
der var arrangeret 14 dage i
forvejen. Hvilket vi også rin-
gede og forklarede.
Red.

Hans Lutzhøft skriver, at en forsikringssum på 100.000 kroner for indbo vil koste mindre end, hvad halvanden cigaret
koster om dagen. (Arkivfoto).
Forsikring er billig
Af: Hans Lutzhøft, København
En anonym læser skriver i
AG nr. 10/1992 på baggrund
af den debat, der er kørt i
pressen om forsikring, at
selskaberne burde interes-
sere sig lidt for, hvorledes
vilkårene er i Grønland.
Jeg er vidende om, at der
er et selskab, der er etable-
ret overalt på kysten - både
øst- og vestkysten, og har
været etableret og arbejdet
igennem generationer i
Grønland. Da dette er etab-
leret overalt, selv i mindre
byer, er der således nem
kontaktmulighed for befolk-
ningen til dette forsikrings-
selskab. Der findes ligeledes
grønlandsksprogede medar-
bejdere på samtlige agentu-
rer, så sprogvanskeligheder
burde ikke være årsag til, at
man ikke kontakter selska-
bet.
Det anføres ligeledes, at
det er på grund af de dårlige
økonomiske vilkår i Grøn-
land, at man undlader at
tegne en familieforsikring.
Dette kan ikke være helt rig-
tigt, idet en forsikringssum
på 100.000 kr. for indboet vil
koste mindre end, hvad 1 Vi
cigaret koster om dagen. Det
er iøvrigt ikke rigtigt, at en
familieforsikringspræmie
stiger, blot man har haft en
enkelt skade. Jeg tror skri-
veren af dette læserbrev for-
veksler familieforsikring
med en bilforsikring.
Forsikring er ganske en-
kelt en privatsag, og ikke et
anliggende for hverken ar-
bejdsgiver eller det offentli-
ge. En familieforsikring bli-
ver normalt opkrævet een
gang om året, og nu kan
man jo blot føre den ind til
betaling via PBS, som er
indført i Grønland, så finder
betalingen ganske automa-
tisk sted via ens konto i ban-
ken. Man skal altid gøre sig
klart, at man har et vist an-
svar overfor sig selv og sin
familie, for at sikre sine
værdier.
Husk - brænder dit hus,
brænder dit indbo også.