Atuagagdliutit - 02.03.1992, Blaðsíða 8

mm
vuuifosanuiåf nmwinersoréut
PRIVAT ERHVERV
wmm
Strammere kurs over for lånere
De dårlige tider fortsætter, siger bankdirektør i Nuna
Bank efter årsregnskabet, som viste syv millioner i
underskud
NUUK (KR) - Årsregnska-
bet fra Nuna Bank vakte ga-
ranteret ikke jubel hos hver-
ken aktionærer eller direk-
tion. 11991 måtte banken af-
sætte 37 millioner kroner på
dårlige kunder, som ikke
kan betale deres lån tilbage
til banken. Det er især ned-
gangen i fiskeriet, som er
skyld i årsresultatet i Nuna
Bank, et underskud på syv
millioner kroner.
I en pressemeddelelse
lægger banken da heller ik-
ke sly'ul på, at de har det
skidt, og at de forventer at
have det de næste år:
»Banken forventer fortsat
økonomisk vanskellige vil-
kår i det grønlandske sam-
fund i de kommende år og er
således nødsaget til at inten-
sivere bestræbelserne på at
tilpasse såvel struktur som
omkostningsniveau i over-
ensstemmelse hermed.«
Det fortsætter
- Vi frygter, at det her fort-
sætter i de kommende år. Vi
har gennem ’90 og ’91 og
skal også i år tilpasse os det
lavere aktivitetsniveau, si-
ger René Nielsen, direktør i
Nuna Bank i en kommentar
til bankens årsregnskab.
- Men der må være en
grænse for, hvor meget I
kan skære. Skal I se nærme-
re på jeres kunder?
- Ja, det er klart. Det gør
vi løbende. Vi har også væ-
ret nødt til at tage fat på vo-
res kreditgivning og stram-
me op på den. Vi mener selv-
følgelig, at vi hele tiden har
stillet skrappe krav til lå-
nekunderne, men vi kan bli-
ve nødt til at kigge vores ud-
lånskunder nøjere efter i
sømmene, og det gælder bå-
de nuværende og fremtidige
kunder, siger René Nielsen.
- Vi har selvfølgelig tillid
til landstingets forårssam-
ling vil beskæftige sig med
problemerne, som både pri-
vate og erhvervsliv har. Vi
skal have genoprettet opti-
mismen i samfundet, siger
René Nielsen til »Privat Er-
hverv«.
- Hvor skal pengene til at
finansiere optimismen kom-
me fra?
- Vi driver stadig væk
bankvirksomhed med risi-
kovillig kapital. Jeg forven-
ter også at den traditionelle
fin asiering fortsat skal kom-
me fra bankerne. Men hjem-
mestyret undgår formentlig
ikke at medvirke for at få sat
nogen aktiviteter i gang, si-
ger René Nielsen.
- Er det ikke for let at sige,
at hjemmestyret må komme
med nogen penge?
- Det siger jeg ikke, men
de slipper nok ikke helt for
en igangsætning. Selve
igangsætningen må komme
fra hjemmestyret, siger Re-
né Nielsen.
- Har I været for letsindi-
ge med jeres engagement i
fiskeriet?
- Det mener vi ikke, vi har.
Fiskeriet er landets hove-
derhverv, og dermed også
eksporterhverv. Vi har be-
vidst satset på fiskeriet, men
der er nogen forhold, man
ikke er i stand til at påvirke,
siger René Nielsen.
Bankens aktionærer får
en lang næse til generalfor-
Ireat Greenland sulliviuvoq
nutaallaq nunarsuaq tamakkerlugu
attaveqartoq, Kalaallit Nunaata
Ammeveriata Tradecenter Gre-
enland-illu katigunneratigut pilers-
inneqarsimasoq.
Aqutslsut nutaat ataanni ingerla-
tap nakussassimasup kalaallit
amiutaasa pisiariortornerat, sulia-
rinerat tuniniaqqinnerallu ineriartortinniarpaa. Nunatsinni avataanilu.
Kalaallit amiutaanik tunisassiorneq aningaasarliornermik ukiuni arla-
riinni atugarliortinneqarsimavoq. Great Greenland-imi misiglslmavu-
gut ineriartorneq illuanut saatsissallugu piffissanngorsimasoq, ammit
nioqqutissatsialanngoqqissinnaaqqulluglt.
Tamanna sullffinnut, aningaasaqarniarnermut avammultu nioqqut-
eqarnermut pingaaruteqartorujussuuvoq. Tamannalu piniartut ullu-
innarni inuunerannut kulturittalu ataannarnissaanut pingaaqaaq.
Great Greenland pisiniat avatangiisit pillugit illersuiniartut amernik
amernillu atisalianik nioqqutissiornermi piumasaqaatigisinnaasaannik
tamanik eqquutitsivoq. Uumasut pinngortitarsuarmi uumasuupput.
Plniarnermi ileqqorlssaarnissaq tunngavigineqartarpoq.
Suliarinninnerlu tunisasslomeruvoq minguitsoq.
Pinngortitamut attuumalluinnarneq tassaavoq Great Greenland-ip
nakuussutaasa pingaarnersaat.
Kalaallit Nunaanni puisi
uumasunut nungussa-
aqqajaasunut ilaanngilaq.
Akerlianilli. Piniarneqar-
nerata uumasut amerlas-
susaat killeqartippaa,
issittumi pinngortitap
malussajaqisup oqima-
aqatigiinnera qulakkeers-
illugu. Inooriaaserput
paasineqartariaqarpoq,
taamaanngippat imaassin-
naavoq kulturerput ulo-
rianartorsiulersoq.

Great Greenland tassa
suliffissuaq Qaqortumi-
ittoq nunatsinni pin-
ngortitamut akisussaaf-
fimminut eqeersima-
artoq. Ammit suliarine-
rat avatangiisinut sun-
niutipiluuteqarnavian-
ngilaq.
Tamatigut tunisassialat-
siaat - aamma siunis-
Amiutigut, aterlu Lars
Hillingsø, ukiorpassuarni
nunarsuaq tamakkerlugu
avissaartikkuminaatsuus-
imapput Soorunalumi
aamma Great Green-
land-ilu, saqqummiussas-
sani tullerni, suleqatigiit-
tuarput. Nunatsinni
Great Greenland-ip
amernik atisaliat ulluin-
narsiutit pinngitsoor-
neqarsinnanngitsut pis-
sarsiarineqarsinnaajuar-
nissaat isumagiuassaavaa.
(ft
Great Greeniand
Asp, nunatsinnut puisip pingaaruteqassusaa pillugu annerusu-
mik paasisaqarusuppunga. Great Greenland-ip mappersagaarali-
aanik “Inuk pinngortitarlu - imminnut naleqquttumik”nassinnga.
Ateq:
Najugaq:
Postn r.: -
llloqarfik:.
Greenlan,d: Box 519. 3920 Qaqortoq.
Denmark: Langagervej 60. DK-2600 Glostrup.

Nunatsinni: Box 519. 3920 Qaqortoq.
Danmarkimi: Langagervej 60. DK-2600 Glostrup.
samlingen den 7. april 1992: ralforsamlingen, at der ikkp
»På baggrund af det util- udbetales aktieudbytte for
fredsstillende resultat ind- 1991.«
stiller bestyrelsen til gene-
Taarsigassarsisut
sukanganerusumik
Ullut ajortut ingerlaqqipput, Nuna
Bankimi bankdirektøri oqarpoq
naatsorsuutit
saqqummiunneqareersut 7 mili.
kroninik amigartooruteqarlutik
NUUK(KR) - Ukiumoortu-
mik naatsorsuutit Nuna
Bankimeersut piginneqa-
taasunit qullersanilluunniit
qularnanngilluinnartumik
nuannaartitsinavianngillat.
1991-imi bankip 37 mili. kro-
nit pisisartupalaanut an-
naasimavai taarsigassarsia-
minnut bankimut utertitsi-
sinnaanngitsunut. Pingaar-
tumik aalisamerliorneq Nu-
na Bankimi 7 miil. koruuni-
nik amigartooruteqarner-
mut peqqutaavoq.
Tusagassiuutinut nalu-
naarutiminnilumi aamma
isertunngilluinnarpaat ajor-
tumik ingerlanertik, ukiuni-
lu tullerni taamaassagunar-
luni:
»Bankip ilimagaa kalaallit
inuiaqatigiivini ukiuni tul-
lerni aningaasatigut inger-
lanerliornerup ingerlaqqin-
nissaa taamaattumillu pisa-
riaqartillugu ilutsikkut taa-
matullu aningaasartuute-
qarfitsigut naleqqersuine-
rup annertusilerneqamis-
saa tamatumuuna pisut
naapertorlugit.«
Ingerlaqqippoq
- Ersissutigaarput tamatu-
ma ukiuni tullerni ingerlaq-
qiinnarnissaa. ’90-ip ’91-illu
ingerlanerani ukiorlumi
manna aamma annikinne-
rusumik pissarsiorneq na-
leqqersuuffigaarput, René
Nielsen Nuna Bankimi di-
rektøri bankip ukiumoortu-
mik naatsorsuutaannut
oqaaseqaammini oqarpoq.
- Qanorli annikillileritigi-
sinnaanersi killeqassaaq.
Pisisartusi takuniarnerus-
savisiuk?
- Aap, tassami. Ingerlaa-
vartumik taamaaliorpugut.
Aammalu pisariaqarsima-
voq akiligassarsisitsisarnit-
ta sukattariaqarnera. Soo-
runami isumaqarpugut
taarsigassarsisitatsinnut
sukangasuunik tamatigut
piumasaqartariaqarluta, al-
latulli ajornartumik taarsi-
gassarsisitavut misissorlu-
arnerusariaqarsinnaavavut,
maannakkut siunissamilu
- Ullut ajortut ingerlaqqip-
put, René Nielsen, Nuna
Bankimi direktøri oqarpoq.
(Ass.: Knud Josefsen)
- De dårlige tider fortsætter,
siger René Nielsen, direktør
i Nuna Bank. (Foto: Knud
Josefsen)
pisisartuvut eqqarsaatigalu-
git, René Nielsen oqarpoq.
- Soorunami inatsisartut
upernaamut ataatsimiinnis-
saani tatigaarput ajornar-
torsiutit tamakku sammiu-
m aar aat, namminersortut
inuutissarsiuteqartullu atu-
gaat pillugit. Inuiaqatigiinni
isumalluarneq atulerseqqit-
tariaqarparput, René Niel-
sen »Inuutissarsiutit nam-
minersortut«-nut oqarpoq.
- Isumalluarnermut anin-
gaasaliissutissat sumit pis-
sappat?
- Suli bankimik ingerlatsi-
vugut ulorianaatilimmik
aningaasaateqarluta. Ilima-
g£iaralumi pisarnertut anin-
gaasalersuineq suli bankinit
ingerlaannassasoq. Nammi-
nersornerusulli soorlu tu-
nuarsimaartut suliniutit
aallartinnissaasa peqataaf-
figinissaannut, René Niel-
sen oqarpoq.
- Ajomanngippallaanngi-
la oqaannassalluni nammi-
nersornerusut aningaasa-
nik tunniussiinnartariaqar-
tut?
- Taama oqanngilanga,
aallartisaan issar li ungaqqu-
tivissinnaanngilaat. Aallar-
tisaaneq namminersorneru-
sunit takkuttariaqarpoq,
René Nielsen oqarpoq.
- Aalisarnerup tungaati-
gut suleqataanissigut isu-
maalliorsima visi?
- Taamaassorinngilarput.
Aalisarneq nunap matuma
annerpaamik inuutissarsiu-
tigaa tamatumuunalu nu-
nanut allanut nioqquteqar-
neq. Aalisarnikkut pissutsit
ilisimaaralugit pivugut, pis-
sutsilli ilaat sunniivigisin-
naanngilavut, René Nielsen
oqarpoq.
Bankimi piginneqataasut
7. april 1992-imi ataatsime-
ersuarnissami »qingartaa-
rujussuassapput«:
»Naammaginanngitsu-
mik naammassisat tunnga-
vigalugit siulersuisut inas-
suteqarput ataatsimeersu-
arnissami 1991-imut pigin-
neqataanermut pissarsianik
tunniussisoqassanngitsoq.«