Atuagagdliutit - 02.03.1992, Blaðsíða 6

Lån penge i Nuna Bank og sæt
spareskillingerne i Grønlandsbanken
Nuna Bank må selv på lånemarkedet for at låne penge ud til sine kunder
Nuna Bank amigartooruteqarpoq aalisarnerliomeq pissutigalugu. Grønlandsbanken ’80-
sikkut naalerneranni sanaartornikkut unittoorneqarneqpatitsissutigisimavaa. (Ass.: Knud
Josefsen)
Nuna Bank har underskud fordi det går dårligt i fiskeriet. Grønlandsbanken måtte tage sine
lussinger i slutningen af 80’erne, da bygge- og anlægsbranchen gik i stå. (Foto: Knud
Josefsen)
NUUK(KR) - De to grøn-
landske banker har offent-
liggjort deres årsregnskaber
for 1991. AGs »Privat Er-
hverv« har sammenlignet de
mange tal. Når den sidste
streg i regnskaberne er
slået, er der sikkert ikke den
store jubel på direktions-
gangene.
Grønlandsbanken fik dog
et overskud på 10 millioner
kroner, som banken selv
kalder et tilfredsstillende re-
sultat. Men hos Nuna Bank
er begejstringen hurtigt
overskuet. Det kostede nem-
lig Nuna Bank et underskud
på syv millioner kroner at
være bank i 1991.
Må selv ud oa låne
Der er ingen problemer i en
umiddelbar sammenligning
af de to bankers regnskaber,
idet der er helt klare og faste
regler for, hvordan et bank-
regnskab skal se ud.
Det har både i 1990 og ’91
været dyrt for Nuna Bank at
låne penge ud. De indlån,
som stod på kundernes kon-
ti har ikke været nok til at
dække behovet for penge til
at låne ud igen. På bankens
indlåndskonti stod der 805
millioner kroner, men ban-
ken havde samtidigt givet
tilsagn om at låne 942 mil-
lioner kroner ud, en forskel
på 137 millioner kroner.
Året før var forskellen på
cirka 400 millioner kroner.
De manglende penge til ud-
lån må banken så selv gå ud
og låne i andre banker. Nu-
na Bank tjener ikke meget
på disse udlån, for der er ik-
ke stor forskel på den rente,
som banken skal betale til
sine danske kolleger og den
rente, banken får, når den
viderelåner til sine egne
kunder.
Modsat problem
Grønlandsbanken havde det
modsatte problem i både
1990 og ’91.
De kunne ikke få lånt de-
res penge ud igen. På »ind-
lån« stod der 918 millioner
kroner, men det var kun de
353 millioner, der blev lånt
ud igen. Det er dyrt for
Grønlandsbanken, når ind-
lånene ikke »kommer ud og
arbejde«, for banken skal gi-
ve kunderne rente for at ha-
ve deres penge stående,
uden at de så kan tjene pen-
ge på at låne dem videre til
andre.
Derfor har Grønlands-
banken sine penge stående i
værdipapirer, som kun giver
omkring 10 procent i rente.
En del af overskudet fra
1990 er givetvis blevet sat i
obligationer. Grønlandsban-
kens beholdning af disse
værdipapirer steg fra ’90 til
’91 fra 501 millioner kroner
til 518 millioner.
Samtidigt steg beholdnin-
gen af aktier fra tre million-
er kroner til 17 millioner
kroner.
Havde banken kunnet lå-
ne pengene ud til privat- el-
ler erhvervskunder, kunne
de have fået gennemsnitligt
18 procent i rente af penge-
ne. Bankerne lever først og
fremmest af forskellen på
ind- og udiåndsrenten, den
såkaldte rentemarginal.
Fald I Ind- og udlån
Både indlån og udlån er fal-
det væsentligt i de to grøn-
landske banker. Udlånene i
Nuna Bank er faldet med 23
procent fra 1990 til ’91,
mens Grønlandsbankens
udlån i samme periode faldt
31 procent. Indlånene i Nu-
na Bank faldt med fire pro-
cent og i Grønlandsbanken
faldt de med to procent.
En sammenligning mel-
lem de to bankers renter på
ind- og udlån viser, at kun-
derne får mest ud af at sætte
deres penge ind i Grønlands-
banken, mens det er billigst
for dem at låne penge i Nuna
Bank.
I bankernes årsregnskab
har man gjort status per 31.
december 1991 og set på,
hvad man havde stående på
diverse konti den dag. Med
forbehold for at det er ind-
og udlån på en bestemt dag,
der er udgangspunktet, kan
man se, at Nuna Bank har
taget 15,37 procent i rente
for at låne penge ud. Grøn-
landsbanken tog 18,43 pro-
cent for et lån. Omvendt gav
Nuna Bank 6,6 procent i
rente på indlånene, mens
Grønlandsbanken gav 8,12
procent i rente.
Men nok så interessant er
det, at Grønlandsbanken fra
1990 til ’91 satte renten på
lån ned fra 20,58 procent til
de 18,43. På samme tids-
punkt har er det blevet dyre-
re at låne penge i Nuna
Bank. Deres rente på lån
steg fra 15,03 til 15,37 pro-
cent. Nuna Bank satte deri-
mod renten på indlån meget
ned fra 1990 til ’91, fra 9,06
til 6,60 procent. Grønlands-
banken satte indlånsrenten
ned fra 8,58 til 8,12 procent.
Dårlige kunder
Begge banker har sammen
med årsregnskabet udsendt
en pressemeddelelese med
kommentarer til resultatet.
Begge banker er enige om,
at deres resultater skyldes
den økonomiske afmatning i
samfundet.
Afmatningen kan direkte
ses i de to regnskaber, hvis
vi ser på posten »afskrivnin-
ger og hensættelser på debi-
torer«. Bag denne post gem-
mer der sig et stort antal
kunder, som bankerne har
lånt penge til, men hvor
banken aldrig kommer til at
se skyggen af pengene igen.
11991 mistede Nuna Bank
over 37 millioner kroner på
dårlige kunder, og det var
tre millioner kroner mere
end året før. Grønlandsban-
kens tab på dårlige kunder
er blevet lavere gennem de
sidste år. I 1990 kostede de
dårlige kunder banken knap
18 millioner, men i ’91 kun
godt 10 millioner kroner.
Firkantet sagt kan man
sige, at Grønlandsbanken
har fået sine smæk med un-
derskuddet i 1989 på seks
millioner kroner og har for-
mået at få luget kraftigt ud
mellem sine kunder. På den
anden side er Nuna Bank
måske først ved at få sine
tærsk nu.
Tærsk på fiskeri
Tærskene kan skyldes at
Grønlandsbanken, noget
firkantet sagt, altid har væ-
ret byggeriets foretrukne
bank. Landstinget bygge-
stop i 1988 gik hårdt ud over
private mestre, og dermed
kom Grønlandsbanken også
i klemme.
Nuna Bank har været
tættere knyttet til fiskeriet.
Derfor er Nuna Banks lus-
singer kommet senere med
nedgangen i fiskeriet de
sidst par år. Derfor må ban-
ken også se i øjnene, at deres
tab på dårlige kunder ikke er
slut med konkurserne og
fussionerne i fiskeriet.
På illustrationen på den-
ne side er det tydeligt, at
Nuna Banks tab på kunder
er steget støt gennem de sid-
ste tre år, mens Grønlands-
bankens tab er faldet lige så
støt. Samtidigt er Grøn-
landsbankens overskud, re-
sultatet før skat, steget mar-
kant fra ’89 til ’90 og faldet
en smule det sidste år.
Nuna Banks resultat før
skat er faldet jævnt over de
tre sidste år. Faldet bliver
endnu mere markant, når
det sammenlignes med re-
sultatet fra 1988, hvor ban-
ken havde et overskud på 18
millioner kroner.
Den store kniv
Begge banker bruger den
store kniv for at skære i de-
res omkostninger. Nuna
Bank havde i 1990 106 an-
satte, men nu er der kun 97
heltidsstillinger i banken.
Grønlandsbanken har skå-
ret 13 stillinger væk siden
1990 og har nu 95 ansatte.
Begge banker har kun
muligheder for at skære i
omkostningerne ved at spa-
re på udgifterne til persona-
let. Udgifter til huse og tek-
nisk anlæg er stort set fast
og helt nødvendige for at
drive forretning.
Fra 1990 til ’91 har begge
banker gjort deres omkost-
ninger syv procent mindre.
Det koster Nuna Bank 67
millioner kroner at drive
bank, mens Grønlandsban-
ken kan holde forretningen
åben for kun 61 millioner
kroner.
PENGECPAPIR
28.febmar 1992
AKTIER, TOP 5
Nr Setskab Oms. Børs Off. kurs %-a
1 Lyskær Belysning 4000 1 33.1 6.8
2 Sanistål B 126 1 7040.0 5.5
3 TivoS B 10 1 2500.0 4.2
4 Brd. A&O Johansen 280 1 375.0 2.7
5 EPA Invest A 3480 1 131.0 2.3
Bemærk! Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendation.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 156.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 9.00 Nobel lnd.1993 95.70 9.23
2 0.00 Skatkammerbevis 92 99.18 6.44
3 9.30 Var.rente Dansk St96 98.15 6.34
4 0.00 Skatkammerbevis 92 96.79 6.25
5 9.00 Dansk Statsgbv. 93 99.25 6.22
Udtrækningsrisiko er ikke indregnet!
UDVALGTEVALUTAKURSEROG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 635.85 643.60 644.15 4.34
GBP 1117.32 1116.38 1118.11 10.18
DEM 387.64 387.26 387.94 9.56
NOK 98.90 98.62 98.81 10.45
CAD 539.40 541.02 542.03 7.18
JPY 4.9195 4.9630 4.9714 4.96
Rente på konto 200 i kommende uge: 9250% pa.
FORVENTNINGER:
Valuta: Som forventet forblev USD i sit relativt høje niveau i den
forløbne uge, omend den seneste tids tendens til meget svingende
kuiser fortsatte. Fredag faldt USD ti ca. 636 mod DKK og fortsatte
nedtrenden dagen igennem, hvorfor vi nok skal se en lidt svækket
USD i de næste dage. Markedet er p.t noget usikker m.h.t hvilken
retning USD skal og man venter derfor med spænding på nye
arbejdsløshedstal der kommer den 6. marts. Der spekuleres på
markedet fortsat kraftigt i en rentenedsættelse i USA evt koordineret
med Japan. DEM er svækket på det seneste, hvilket har smittet af på
EMS. Svækkelsen skyldes dels USD-styrkelsen og dels udsigten ti
mere moderat tysk inflation, som følge af faldende import-, producent-
og engrospriser. De forventede høje lønstigninger ventes, på grnnd af
de svage internationale konjunkturer, at blive absorberet i virksom-
hederne fremfor at man vælter prisstigninger over på forbrugerne.
GBP vi forblive svag en rum tid endnu. Underskuddet på betalings-
balancen blev i januar 794 mil GBP, handelsbalanceunderskuddet
steg ti 1.094 mil GBP. Begge tal er væsentligt dårligere end de i
forvejen pessimistiske vurderinger.
Obligationer: Obligationsmarkedet er igen i denne uge forløbet meget
passivt Der er ingen indikationer for et ændret marked på kort sigt
Der er dog små tendenser ti forøget efterspørgsel efter såvel korte
som lange papirer.
Aktier I forhold dl forrige uge har aktiemarkedet ikke ændret sig
væsendigt. Tonen har igen været præget af en afventende stemning
og udsigterne for den kommende uge indikerer ikke udsigter dl store
afvigelser. Årets første borsintroduktion AMBU international blev
handlet efter tendersystemet ti ca kurs 575 (min. udbudskuts 450).
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab