Atuagagdliutit - 02.03.1992, Blaðsíða 5

NR. 26 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Agnethe Nielsenimut akissut
All.: Långuaq Lynge, bormester aamma Loritha
Henriksen, socialudvalgsformand
Agnethe Nielsen AG-imi nr.
17-ii apersorneqarluni
Nuummi meeqqanik pingit-
saaliissummik angajoqqaa-
vinit peersinneqarsim asu-
nik oqallinnermut akule-
ruppoq oqaluni tupigusullu-
ni kommune angajoqqaanik
naammattumik suleqate-
qarsimanngimmat. Taa-
maalilluni kommune soorlu
arsaarinninniaannarlunilu-
sooq iliuuseqarsimasutut
isikkoqartilerlugu. Agnethe
Nielsenip nammineq ukior-
passuarni qinikkatut kom-
munemi sulereersimalluni
nalunngilluinnarpaa tunn-
gavissaqanngitsumik kom-
mune arsaarinnissinnaann-
gitsoq. Taamaalisoqartillu-
gu inatsisitigut piumasari-
neqarpoq angajoqqaat
imalt. alla sinnerlugit oqaa-
seqartinneqartassasut. Su-
liassaq allaatigineqartoq
kommunep tungaaninngan-
niit suliarineqalermat soo-
runami sullissisup angajoq-
qaat pisarneq malillugu oqa-
loqatigisarlugillu siunner-
somiartarsimavai. Ataatsi-
miititaliarlu aalajangiitin-
nagu angajoqqaat inatsisile-
rituuallu periarfissinneqar-
simapput ataatsimiititalia-
mut aggersarneqarnermik-
kut oqaaseqaateqaqqullu-
git. Tamannalu pereermat
aalajangiisoqarpoq.
Taamaattumik nakerial-
lannaqaaq politikeri taama
Agnethe Nielsen blandede
sig i et interview i AG nr. 17
i debatten omkring tvnags-
fjernelse af børn i Nuuk og
sagde, at hun undrer sig
over Nuuk kommunes
manglende lyst til at samar-
bejde med forældrene.
Hvorved hun fik det til at se
ud, som om kommunen ale-
ne er interesseret i at
tvangsfjerne børn. Agnethe
Nielsen, der selv som folke-
valgt, i mange år har arbej-
det i kommunen, er fuld-
stændigt klar over, at kom-
munen ikke kan tvangsfjer-
ne uden hjemmel. I sådanne
tilfælde kræver lovgivnin-
gen, at forældre eller en an-
den på deres vegne gives
Redaktionel
kommentar
Vi skal naturligvis ikke
blande os i, at borgmester
Laannguaq Lynge og social-
udvalgsformand Loritha
Henriksen, som begge i
kommunalpolitisk sammen-
hæng er ret så ubeskrevne
blade, med vifte vælger at
misforstå vort interview
med den mangeårige borg-
mester i Narsaq, landstings-
medlem Agnethe Nielsen. Vi
synes ellers, at Nuuk kom-
munes politikere i denne sag
godt kunne trænge til et
godt råd, - ikke mindst på
baggrund af juristen Ole
Ruds sønderlemmende kri-
tik i AG nr. 20 af 17. februar
1992 af Nuuk kommunes
behandling af sagen om-
misilittagartutigisoq AG-
imi oqartitaammat kommu-
ne suleqatiginnittussaasi-
magaluartoq »assortuiinna-
rani«. Illuatungaatigullu
nassuerluni suliassaq taa-
maallaat AG-imi allaaseri-
neqarnera tunngavigalugu
nalunngikkini. Taamaalillu-
ni taama sakkortutigisumik
oqaaseqartinnani paasisani
pissusiviusunik tunngave-
qarluni aUaatigineqamer-
sut uppernarsaatissaqar-
tinngilai. Allallu oqaaseqar-
nissani uaguusuuguni tu-
nuarsimaarfigeqqaarsimas-
sagaluarlugu suliamut aala-
jangersimasumut paasissu-
tissat taama annikitsigisut
pigigunigit.
Naggataatigut oqartaria-
qarpugut suliassamut aala-
jangersimasumut AG-ip pif-
fissami kingullermi allaati-
ginnittarneri ataatsimut isi-
galugit tassaasut AG-ip pisi-
arineqarnerunissaanik siu-
nertaqartut meeqqanik an-
gajoqqaanilluunniit illersui-
niarnermik tunngaveqara-
tik.
Aaqqissuisoqar-
fiup
oqaaseqaataa
Borgmester Laannguaq
Lyngep isumaginninnermi-
lu ataatsimiititami siulittaa-
mulighed for at udtale sig.
Da kommunen begyndte på
den aktuelle sag, har sagsbe-
handleren efter gældende
praksis naturligvis haft
samtaler med forældrene og
rådgivet dem. Forud for ud-
valgets beslutning har man
givet forældrene og deres
advokat en mulighed, idet
de blev indkaldt til møde
med udvalget. Og efter dette
blev der truffet beslutning.
Derfor er det nedslående,
at en politiker med så stor
erfaring blev refereret i AG
for at have sagt, at kommu-
nen burde have samarbejdet
i stedet for at modarbejde.
På den anden side indrøm-
mer hun også, at hun kun
kring Andrea og Flemming
Knudsen og tvangsfjernel-
sen af deres to børn.
Men borgmester Laann-
guaq Lynge har altså valgt
at føre en politik, hvor hun
alene vide, og hvor hun ale-
ne må udtale sig på hele
kommunens vegne. Den
form for berøringsangst
overfor både borgere og
pressen klæder ellers ikke
en folkevalgt politiker, men
sådan er vi jo så forskellige.
Om vi skriver om Andrea
og Flemming Knudsens
ulykkelige sag for at sælge
aviser? Ægteparret hen-
vendte sig på egen hånd til
AG, fordi de i et kafkask ma-
reridt havde løbet panden
mod en mur af bureaukrati
og uforstående embeds-
mænd i Nuuk kommune. Vi
er på AG glade for, at vore
sup Loretha Henriksenip ta-
mar mik kommunimi politi-
kikkut sulinermi nutarfa-
sissuusut Narsami ukior-
passuarni borgmesteriusi-
masumik, inatsisartuniilaa-
sortamik Agnethe Nielseni-
mik apersuinitsinni oqaase-
rineqarsimasunik piaaralu-
tik paatsuuisimanerat soo-
runami uagut akiliuffigis-
sanngilarput. Isumaqavip-
pugut suliassami tassani
Nuup kommunianipolitike-
rit siunnersorneqarnissa-
mik atorfissaqartitsisut -
pingaartumik inatsisileri-
tuup Ole Rudip AG-mi nr.
20-imi 17. februarimi saq-
qummersumi isornartor-
siuinera sakkortoqisoq eq-
qarsaatigigaanni. Tassani
Andrea aamma Flemming
Knudsenikkut meeraannik
marlunnik pinngitsaaliis-
summik arsaarinninnerup
Nuup komm unianit sulari-
neqarsimanera isornartor-
siorneqarpoq.
Kisianni borgmester
Laannguaq Lynge nammi-
neq kisimi Uisimasaminik
politikkeqarniarsimavoq,
kommunilu sinnerlugu kisi-
mi imminut oqaaseqaate-
qarrtussaatissimalluni. Po-
litikerip qinersisartunut tu-
sagassiuutinullu taamatut
qunorpaluttumik pissusiler-
sornera tulluartuunngikka-
luarpoq, kisiannili tamatta
assigiinngittaqigatta allatut
kender til sagen udfra hvad
der står i AG. Således har
hun ikke, forinden hun kom
med så skarpe udtalelser,
sikret sig om de oplysninger
hun har fået, er skrevet ud
fra de faktiske forhold. Hun
burde endda have været til-
bageholdende som os andre
med at udtale sig, når hun
har så lidt oplysninger i den
aktuelle sag.
Til slut må vi sige, at AG’s
artikler i den senere tid om
den aktuelle sag set under ét
må betragtes at være skre-
vet med henblik på større
salg AG og ikke for at forsva-
re hverken børn eller foræl-
dre.
læsere har så stor en tillid til
os, at de i sådanne situatio-
ner beder os om hjælp. Og vi
tager fat på vore læseres
problemer, selv om det ikke
falder i god jord på borgme-
sterkontoret. Der sidder
nemlig ikke vore kernelæse-
re.
Ja, vi vil gerne sælge AG
til vore læsere. AG er en pri-
vat virksomhed, der ikke i
modsætning til Laannguaq
Lynges kommune kan sende
regningen for fejltagelser vi-
dere til skatteborgere. Er
vor avis ikke god nok, ja så
vil læserne heller ikke købe
den.
Vi er på AG til eksamen
tre gange om ugen. Kommu-
nalpolitikere er det en gang
hvert fjerde år!
Laila Ramlau Hansen,
chefredaktør.
ajornaqaaq.
Aviisi tuniniarniaannar-
lugu Andrea aamma Flem-
ming Knudsen pillugu allaa-
serisaqartarsimasugut?
Aappariit taakku naaminne-
erlutik AG-mut saaffigin-
nipput, Nuup kommuniani
allafTisornerujussuaq atorfi-
littallu paasinnikkumann-
ginnersuat pissutigalugu in-
naarsussuarmullusooq
aporsimasutut misigisima-
gamik. AG-mi nuannaaruti-
gaarput atuartartutta taa-
ma tatigitigimmatigut, al-
Aaqqissuisumut allakkat
ammasut
Nunatsinni meeqqat atu-
gaat pillugit 18.2. apersore-
erlunga allaaserisarni qule-
qutsiussimasatit atuarakkit
assut eqqarsaammerpunga.
Oqaaserisimasakka aali-
angiusimavakka - kisiannili
allaaserisavit qallunaatuui-
ni qulequtsiunneqarsima-
sut naqqikkusuppakka
oqaaseqarfigiumallugillu.
Tassa qallunaatuuani qule-
quttat ima isumaqarput
»Meeqqat namminneq om-
budsmandeqalissapput
(maalaartarfeqalissapput)«
- aammalu »Kalaallit Nu-
naanni meeqqat maalaar-
tarfeqalernissaannik piler-
saarutit«.
Aaqqissuisoqar-
fimmit
oqaaseqaat
Asasara Henriette.
18. februar pissarsiviullu-
artumik oqaloqatigeereerlu-
ta assileereerlutalu assiliiso-
ralu allaffinnit anileratta
immitsinnut ima oqarfigaa-
gut:
- Norgemiut meeqqat pil-
lugit sinniisuutitaqarnerat
pillugu Henriette Rasmus-
senip oqaatigisaa soqutigi-
Åbent brev til redaktøren
Det var med undren at jeg
læste overskriften på artik-
len, som du skrev på grund-
lag af et interview med mig
på mit kontor den 18.2 kl.
15.30 -16 om børns forhold i
Grønland.
Jeg står fast ved mine ord
- men jeg ser mig nødsaget
til at komme med følgende
rettelse, og bemærkninger
til artiklens titel som lød:
»Børnene får deres egen om-
budsmand« - og »Planer i
Grønland om en børneom-
budsmand«.
Det var jo slet ikke, hvad
Redaktionel
kommentar
Kære Henriette.
Da jeg og vor fotograf for-
lod dit kontor tirsdag den 18.
februar efter en frugtbar
samtale og optagelse af nye
billeder, sagde vi til hinan-
den:
- Det var dog interessant,
hvad Henriette Rasmussen
kunne fortælle os om den
laat allatut sapilerfimminni
saaffigisarluta. Atuartar-
tuttalu ajornartorsiu taat
saqqummiunniartarpagut
borgmesterip allaffiani ilua-
rineqarnersut iluarineqann-
ginnersulluunniit apeqqu-
taatinnagu. Taakku mi atu-
artartutta pingaarnersa-
rinngimmatigit.
Soorunami AG atuartar-
tutsinnut tunerusuttarpar-
put. AG suhffeqarfiu voq
namminersortoq, Laanngu-
aq Lyngep kommunianut
assersuukkaanni kukkutaa-
Tamannami oqaluuse-
rinngilarput. Ombudsman-
deqalernissamik pilersaaru-
tinik oqaaseqanngilanga,
imaluunniit meeqqat om-
budsmandeqalissasut. Illi-
nuna aperigimma taamaat-
toqartariaqalinnginnersu-
gut. Taava akivakkit nalul-
lugu, kisianni misissorsin-
naallugu, aammalu immaqa
upernaaru Inatsisartut
ataatsimiinneranni meeq-
qat pillugit politikkitta nas-
suiarnerani ilanngussinnaa-
jumaarlugu.
Pisariaqarluinnarpoq ka-
laallit inuiaqatigiit ajornar-
torsiutaasa annertuut kul-
turikkut, isumaginninnik-
kut, illussaqarniamikkut,
minnerunngitsumillu sulif-
nangaarami. Taamaatto-
qarnera uatsinnut nutaar-
luinnaavoq, paasissutissallu
taamaattut atuartartutsin-
nut annguttariaqarpagut!
Taamattumik tupigusuu-
tigilaarparput oqaloqati-
giinneq uatsinnut soqutigi-
nartoq ullumikkut eqqaa-
masinnaannginnakku, sus-
sami.
Nuannaarutiginiartiguli
nunatsinni meerartatta pe-
ro riart ornerminni pitsaa-
nerpaanik atugaqartinne-
qarnissaat qulakkeerneqar-
tariaqartoq isumaqatigiis-
s am talen var om. Og jeg for-
talte dig hverken om planer
eller at børnene FÅR deres
egen ombudsmand. Det var
dig der spurgte, om jeg ikke
syntes at vi brude have en
bømeombudsmand. Jeg
svarede dig, at det vidste jeg
ikke, men at det var noget
jeg kunne undersøge, og må-
ske kunne tage i betragtning
i min børnepolitiske redegø-
relse som jeg fremlægger til
landstingets forårssamling.
Det er stadigvæk nødven-
digt at rette på de store pro-
blemer det grønlandske folk
har både kulturelt, socialt,
norske ordning med en bør-
neombudsmand. Det er helt
nyt for os, og disse oplysnin-
ger må vi dele med vore læ-
sere!
Derfor undrer det os lidt,
at du i dag ikke kan huske
denne del af samtalen, som
gjorde et dybt indtryk på os,
men lad nu det ligge.
Lad os i stedet glæde os
over, at vi er helt enige om,
at børnene i Grønland skal
sikres de bedst mulige op-
raangami akileraartartunut
akiligassiiginnartanngitsoq.
Aviisiliarput ajorpat atuar-
tartutta soorunami pisiariu-
mana vianngilaa t.
AG-mi sap. akunneranut
pingasoriarluta isornartor-
siorn eqarsin naa vugu t,
kommunimili politikerit
ukiut sisamat allortarlugit
aatsaat »soraarummeertin-
neqartarlutik«!
Laila Ramlau Hansen,
aaqqissuisuuneq.
fissaqarniarnikkut aaqqiivi-
gineqarnissaat, meeqqat
ajornartorsiu taat tunnga-
viisigut tamakkiisumillu
saassutissagutsigit.
Meeqqat sinniisaat - om-
budsmand-iat - ivertikkalu-
arutsigu ingerlaannaq suli-
assarsuarnik ulikkaassaga-
luarpoq, uagut inuiaqatigiil-
lu aaqqissinnaangisatsin-
nik. Tamatumanilu angu-
sassaqangaarnissarput ili-
mananngilaq. Ajornartor-
siutigullu uUumikkutut it-
sillugit ungasinnerusoq isi-
galugu pitsaanerunnginner-
pa sukumiisumik siunerta-
qarnerusumillu angajoq-
qaat, isumaginninnermut
suliallit, atuarfiullu akor-
nanni suleqatigiinnissaq.
sutigigatsigu. Taamaattu-
mik qularissanngilat ta-
manna pingaarluinnartoq
AG-mit aamma malinnaafl-
geqqissaarneqassasoq. Ajo-
raluartumilli aamma isuma-
qarpugut nunatsinni meeq-
qat sinniisertaarisinnaasaat
ingerlaannaq naammattor-
suarnik suliassaqaleriissa-
soq, taamaattoqarneratali
meeqqat sinnisseqalemis-
saat pingaannginneruler-
sinngilaa, ilaa?
Laila Ramlau Hansen,
Aaqqissuisoq
boligmæssigt og ikke mindst
at rette på arbejdsløsheds-
forholdene, før at vi får or-
dentligt fat om roden til bør-
nenes problemer.
En bømeombudsmand vil
få bordet fuldt af sager med
det samme, uden at vi, sam-
fundet kan følge med for at
rette på problemerne. Så er
vi lige vidt. Som tilstandene
er idag, må man derfor over-
veje, om ikke det på lang sigt
stadigvæk er bedre med et
målrettet og grundigt sam-
arbejde mellem forældre, so-
cial- og skolevæsen.
vækstvilkår. Derfor kan du
være sikker på, at AG også i
frem tiden nøje vil følge dette
vigtige område. Vi tror des-
værre også, at en børneom-
budsmand i Grønland
starks vil få bordet fuldt af
sager med det samme, men
det gør vel ikke en sådan
bømeombudsmand mindre
nødvendigt, vel?
Laila Ramlau Hansen,
Redaktør
Svar til Agnethe Nielsen
Af: Långuaq Lynge, Borgmester og Loritha Henriksen,
Socialudvalgsformand
Meeqqat maalaartarfissaat??
All.: Henriette Rasmussen, Isumaginninnermi
Naalakkersuisoq
Børnenes ombudsmand??
Af: Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Sociale
Anliggender