Atuagagdliutit - 02.03.1992, Side 11

NR. 26 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Michelle Michelsen,
12 år
*Mina Murhart, 11 år.
Kulturhusissamut tunnga-
sumik tusangaarsimannngi-
lagut. Meeqqat atuakkanik
atorniartarfianni atuakka-
nik atuarpugut, compute-
rertarpugut pinnguartarlu-
talluunniit. Aalajangiisin-
naagaluarutta maani nalut-
tarfiliortoqassagaluarpoq.
Soorlu Kangerlussuarmiit-
tutut.
Filmertarfeqartuuppat
Nuussuarmiit illoqarfiliar-
tassagaluarpugut. Aamma
inersimasut titartakkatsin-
nik takussallutik soqutigin-
nittuuppata meeqqat saq-
qummersitsineranni peqa-
taalluni nuannissagalua-
qaaq.
Vi har ikke hørt så meget om
det kommende kulturhus.
Vi lår tiden til at gå med at
læse i bøger i børnebibliote-
ket, spille på computer eller
leger. Hvis vi måtte bestem-
me, skulle der bygges en
svømmehal. Ligesom den i
Søndre Strømfjord.
Ellers kunne vi godt finde
på at tage fra Nuussuaq og
ind til byen, hvis der var en
biograf. Og hvis nogen voks-
ne virkelig gerne ville se på
vores tegninger ville det væ-
re meget være sjovt, at del-
tage tU en børneudstilling.
Tirsdag 28. januar 1992, en
stormfyldt eftermiddag, tog
vi AG’s fotograf Knud Josef-
sen under armen (han havde
bil) og gik en tur rundt til
Nuuks diverse (fortræffeli-
ge) caféer og Nuussuaq Sko-
len. Vi har været på Café
Himmelblå og Cafemik,
Klør 5, Nuussuaq Skolen og
Sømandshjemmet. Her
spurgte vi 8 personer med
forskellig baggrund om de
kan Ude at læse bøger, om
hvad de ellers beskæftiger
sig med i deres fritid, og
hvad de synes Kulturhuset
bør indeholde.
Hvad skal kulturhuset bruges til?
Efraim Hansen, 57 år
- Kulturhusissaqalemissaa
pillugu isumaqarpunga, aat-
saat nunaqarfiit piorsaq-
qaartariaqqartut. kulturhu-
setaarneq kinguUiunneqar-
tariaqaraluarpoq.
Soorlu tunitsivissaaleqiu-
sarneq aningaasarsiorsin-
naanermik tunngaviliisar-
mat, nunaqarfimmiuulluni
piorsarsimassutsikkut at-
tuumassuteqarpallaann-
gimmat. Aammami tamaku-
natigut piorsaaffligineqann-
ginnamik. Isumaqarpunga
KulturhusiUornissaq kin-
gulhunneqartariaqaraluar-
toq, piorsagassat nunaqar-
finniittut siulhuUugit. Kisi-
annili Kulturhuseqarneq
immikkut akerliuffiginngik-
kaluarpara.
- atuartarpit?
- Ukiuni kingullerni atuaku-
lajunnaarpunga, kisianni
nuannarisarpara, asimitsil-
lunga atuagassianik atuar-
nissaq, soorlu »Aliikkutassi-
aq« aammalu piniarniler-
saartut nuannaraakka.
Jørgen Jensen, 23 år
- Maannakkorpiaq »Taseraq
Pingujuallu« Ole Brandt-
mit atuakkiaq atuarpara.
Pissanganartut nuannerne-
rusarput. KalaalUt atuakki-
aat atuarajunneruakka, so-
orlumi, »Qivittoqarporooq«
aamma atuarsimagiga.
- Ole Korneliussenip atuak-
kiaanik atuarsimavit?
- SuU naamik, nassueruti-
gis savara, taanna atuak-
kiortutut saqquminerusari-
aqaraluarpoq.
- Kulturhusissarmi pillugu
qanoq isumaqarpit?
- SuU ukiut quUt taanna
utaqitinneqartariqaraluar-
poq. Oqaatsivut toqujun-
nanngillat Kulturhusi-
taanngikkaluarutta 60 miU.
kroninik akilimmik. Inis-
saaleqinersuaq eqqaallugu.
- Jeg er i gang med en bog af
Ole Brandt. Jeg læser helst
grønlandske bøger.
- Har du læst en bog af for
eksempel Ole Kornehussen ?
- Endnu ikke, men jeg ind-
rømmer at han burde være
mere fremme som forfatter
her!
- Hvad mener du så om det
kommende Kulturhus, og
hvad kan vi bruge det til?
- Det burde udskydes med
mindst 10 år. Vort grøn-
landske sprog dør jo ikke af,
at vi ikke får et Kulturhus
til 60 miU. kr. Vi må også
tænke på de boUgløse.
- Jeg mener at Kulturhus-
byggeriet bør udskydes, så-
ledes at bygderne blev prio-
riteret i højere grad med ud-
viklingsprojekter. Og kul-
turhuset har ikke meget at
gøre med bygdelivet, idet
der ikke er blevet gjort noget
på det kulturelle område for
bygderne.
Men det at have kultur-
hus i sig selv er jeg ikke mod-
stander af.
- Jeg har eUers har læst en
del, men gennem de sidste
par år har jeg ikke læst så
ofte. Jeg læser mest når jeg
er ude i naturen. Der holder
jeg af at læse det grønlands-
ke »Aliikkutassiaq«, som er
et litterært underholdnings-
blad, og holder især af at læ-
se om andres fangstberet-
ninger.
Kujataata kulturlkkut illorsua »Pilutaq« maan-
na saqqummersitsivigineqarpoq. Sisamann-
gornermi februarip 20-aniit pingasunngorner-
mut martsip sisamaanut »Pilutami« Estlandiu
Kaljo Pollu titartakkaminik saqqummersitsi-
voq. Saqqummersitai »Børn af vind og vand«,
kaalaaUisuunngorlugu anorimit imermillu me-
eqqat, Esllandip illoqarfiisa pingaarnersaanni
Tallinnimi eqqumiitsulianut katersungaasi-
vinneersuupput, Stockgolmimilu Folkets Mu-
seum aqquligalugu Pilutamut atukkiussaallu-
tik.
Kaljo Pollu 1934-mi inuuvoq, Tallinnimilu
Kunstinstituttimi ilinniarsimalluni. 1970-ik-
kunni tassani titartaanermik ilinniartitsi-
sunngorpoq. Ullumikkut Estlandimi eqqumiit-
suliortut saqqumilaarnerpaat nutarsaaner-
paallu ilagaal, nunagisamilu avataani ilisima-
neqartutuanut ilaalluni.
I Sydgrønlands Kulturhus »Pilutaq« er
der udstilling i disse dage. Fra Torsdag
den 20. februar til og med onsdag den 4.
marts udstiller esteren Kaljo Pollu gra-
fik. Udstillingen, der hedder »Børn af
vind og vand«, er fra Kunistmuseet i
Estland hovedstad Tallinn, og er til Pi-
lutaq udlånt gennem Folket Museum i
Stockholm.
Kaljo Pollu er født i 1934, og er uddan-
net i Kustinstitutten i Tallinn. I ’70-er-
ne underviste han i tegning samme sted.
I dag er han en af de mest fremtrædende
og nyskabende kunstnere i Estland, og
er en af de få, der er kendt uden for sit
land.
Qamutinik motirilinnik
ingerlatsisinnaanermut
danskit allagartaannik
pigisalinnut nalunaarut
Justitsiministeria aalajangiivoq danskit qamuti-
nik motorilinnik ingerlatsisinnaanermut alla-
gartaat allagartanik EF-imi atortuusunik taarser-
neqassasut.
Taarsiiortomeq piffissap aalajangersimasup ilu-
ani ingerlanneqassaaq, allagartamik pigisaqar-
tup ukioq inunngorfia aalajangiisuussalluni.
Piffissaliussat qaangiunneranni aallagartat
Danmarkimi atorsinnaajunnaassapput.
Ukiut 1950 - 1968 ingerlaneranni inunngorsi-
mavit aammalu danskit allagartaannik EF-imi
atortussiaanngitsumik pigisaqarpit?
Danmarkimi biilersinnaajumaguit qamutinik
motorilinnik ingerlatsisinnaanermut allagartat
nutaamik taarsertariaqarpat. Allagartaq maan-
namutut Kalaallit Nunaanni atorsinnaajuas-
saaq.
Taarsiineq pissaaq nammineerlutit qamutinik
motorilinnik ingerlatsisinnaanermut allagartat
aammalu assit assingulluartoq 35 X 45 mm-nik
angissusilik, kiisalu inuttut normut imaluunniit
kinaassutsinnik uppernarssat alla pisortanit
tunniunneqarsimasoq inuttut normunnik allaf-
figineqarsimasoq nassarlugit politeeqarfimmut
saaffiginnikkuit. Tamatuma kingorna allagar-
tassat EF-imi atortussiaq Danmarkimi Rigspoli-
tichefimiit toqqaannartumik ilinnut nassiunne-
qassaaq.
Allagartaq nutaaq 100 kr.-nik akilissavat.
Ullut uku arlaat nallertinnagu qinnuteqaateqas-
satit, allagartat nutaanngitsoq ullormi pineqar-
tumi atorsinnaajunnaassammat:
Ukioq inuuffik: atorunnaarfissaa:
1950 - 1951..................1. april 1992.
1952 - 1953.................. 1. juni 1992.
1954 - 1955.............1. november 1992.
1956 - 1957................1. januar 1993.
1958 - 1959.................. 1. april 1993.
1960 - 1961..................1. juni 1993.
1962 - 1963.............1. november 1993.
1964 - 1968................1. januar 1994.
Taamaattoq piffissaliussat qaangiutereeraluar-
neranni qamutinik motorilinnik ingerlatsisin-
naanermut allagartat Danmarkimi atortoq taar-
sersinnaavat, kisianni piffissaliussat siuliini
taaneqartut qaangiuppata taarsiiumallutit qin-
nuteqarnissavit tungaanut allagartat Danmarki-
mi atorsinnaassanngilaq.
Taarsiinissaq pillugu apeqqutissaqaruit najuk-
kanni politeeqarfinni Uitsersorneqarsinnaavu-
tit.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Jens Henrik Højbjerg
fg.