Atuagagdliutit - 31.08.1992, Blaðsíða 5

Kialluunniit ilisimanngilaa russit qanoq ilillutikLadatoqaq Nuunimi uninngavianiitpeersimaneraat »ViborgStorona«mu-
kaallugulu.
Ingen kan give en forklaring på, hvordan det ubemærket lykkedes russerne at få en gammel Lada fjernet fra en parkerings-
plads i Nuuk og om bord på »Viborg Storona«. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Russit biilikoq tillikkaat
Ladatoqaq Nuummeersoq Ruslandip tungaanukarpoq
NUUK(KR) - Russit illoqar-
fimmiitillugit pigisat paaril-
luartariaqarput. Tamanna
Nuummi Ladamik pisoqqa-
mik piginnittup uppernarsi-
vaa.
Sivisuumik pigisarisima-
vaa Lada russit biililiarisi-
masaat. Biilimik taamaattu-
mik Nunatsinniittoqan-
gaanngilaq, taamaattumik
piginnittup taassuma assin-
ga sillimaniutigalugu ti-
gummisarisimavaa. Ator-
tuisa ilai biilip aappaanut
kingoraartissatut atorne-
qarsimapput iluarsaanne-
qassatillugu.
Biilitoqaq taanna pigin-
nittuata illoqarfiup qeqqani
biilit uninngasarfianniitissi-
mavaa. Qanittukkulli angut
Nuup Kommunianit alla-
garsivoq. Illoqarfimmi eqqi-
aasoqartussaavoq taamaat-
tumik piginnittup biilitoqaq
taanna peertariaqarpaa.
Taamaaliunngippat kom-
munip nammineq eqqaa-
vimmut igikkiartussavaa pi-
ginnittup akiligassaanik.
Tassa kilnaq
Piginnittup kingoraartissa-
maatini takuniarlugu tak-
kukkami massa kiinaa talli-
simavoq, tassami biilia pe-
qanngimmat. Biilitoqqalli
taassuma tillinneqarsima-
neragut piginnittoq 1000
miss. sipaartinneqarpoq
uninngavissaanut aUamut
eqqaavimmulluunniit an-
gallanneqarnissaanut.
Arlaannaataluunniit paa-
sisinnaasimanngilaa Lada
taanna peeruttoq pillugu.
Ullulli ilaanni paasivaa La-
datoqaq taanna russit umi-
arsuaata tunitsiviusup Vi-
borg Storonap qaaniilersi-
masoq, taanna sivisuumik
Avannaaniissimavoq.
Ladap piginnittua isuma-
qarpoq russit tillissimagaat
Ruslandimut angerlaanni-
arlugu, iluarsaateriarlugu
atorneqartussatut Ladanul-
luunniit allanut kingoraar-
tissatut.
Kialluunniit nassuiarsin-
naanngilaa russit qanoq ilil-
lutik malugineqaratik Lada
uninngavianiit peersimane-
raat Viborg Storonamullu
ikillugu. Biili aallartinne-
qarsinnaanngilaq, taamaat-
tumik russit biili ingutsersi-
massavaat imalt. arlaannut
umiarsualivimmut kalitsis-
simassallugu.
Russerne stjal bilvrag
Gammel Lada fra Nuuk på vej til Rusland
NUUK (KR) - Når russerne
er i byen, skal man passe
godt på sine ting. Det har
ejeren af en gammel Lada i
Nuuk sandet.
Han har gennem længere
tid været ejer af en Lada,
som er en russisk produce-
ret bil. Der er ikke mange
biler af det mærke i Grøn-
land, så ejeren sikrede sig
ved at have en gammel bil af
samme mærke stående. De-
le af den gamle bil blev brugt
som reservedele til den an-
den bil, hvis den skulle repa-
reres.
Den gamle bil havde eje-
ren stående på en parke-
ringsplads i midtbyen. Men
fornyligt fik manden et brev
fra Nuuk kommune. Der
skulle ryddes op i byen, og
derfor skulle ejeren fjerne
den gamle bil. Gjorde han
det ikke selv ville kommu-
nen køre den på dumpen for
ejerens regning.
Lang i ansigtet
Da ejeren kom for at se til sit
reservedelslager, stod han
lang i ansigtet, for bilen var
væk. Men tyveriet af den
gamle bil har nu sparet bile-
jeren omkring en tusindlap
til transport af vraget til en
anden parkeringsplads eller
til dumpen.
Ingen kunne løse mysteri-
et om den forsvunde Lada.
Men en dag fandt han ud af,
at den gamle Lada var hav-
net på dækket af det russi-
ske indhandlingsskib »Vi-
borg Storona«, som gennem
længere tid har ligget i
Nordgrønland.
Ladaens retmæssige ejer
mener, at russerne har hug-
get den gamle bil for at tage
den med tilbage til Rusland,
hvor den enten skal sættes i
stand eller bruges som re-
servedelslager tU andre La-
daer.
Ingen kan give en forkla-
ring på, hvordan det ube-
mærket lykkedes russerne
at få Ladaen fjernet fra
parkeringspladsen og om
bord på »Viborg Storona«.
BUen kan ikke starte, så rus-
serne har enten skUt bilen i
småstykker, som er blevet
transporteret tU havnen, el-
ler også har de haft nogen til
at trække bUen derned.
Angajoqqaat
utoqqat-
siffineqarput
Meeraalli atuarfimmut allamut
nuugmnassapput
NUUK(EH) - Andersip Mar-
tiniUu angajoqqaavi, USKi-
mi kattussamik klassemi
atuartut, maanna meeqqat
taakku klassemi ilinniartit-
sisuinit utoqqatserfigine-
qarput. Sap. akunnerani
kinguUermi ataatsimiinner-
mi ilinniartitsisu t paatsuui-
neqarsimappat utoqqatsis-
sutigaat oqarlutUlu isuma-
gisimanngisaannarlugu
»meeqqat natermut nak-
kaanissaat«.
Soorlu AGmi 24. augusti-
mi oqaatigineqartoq anga-
joqqaat, Jens aamma Marie
Norup, kiisalu Ane Laban-
sen, ajuusaarsimaqaat me-
eqqatik qallunaatut oqalut-
tuunerusut, atuarnermik
ingerlateqqiinnarnissaa ka-
jumigiunnaavissimagaat
klassemi ilinniartitsisui ka-
laallisuinnavik atuartitsi-
sarmata.
Isumagineqarsimagaluar-
poq meeqqat 1. klassemi
kattussamik atuartut ilinni-
artinneqarnerat kalaallisut
ingerlanneqassasoq, ilinni-
artitsisulli qallunaatuumut
nuuttarsinnaassasut meeq-
qap apeqqut assigisaallu
paasinngippassuk. Peqati-
galugulu klassemi ilinniar-
titsisut meeqqat gruppik-
kaarlugit kalaallisut pisin-
naanerat naapertorlugu ag-
guataassagaat. Taamaattu-
mik Uaatigut kattussamik
klassit marlunnik klassemi
ilinniartitsisoqarput.
Pifflssaq sivikitsoq
- Klassemi ilinniartitsisunut
erseqqissarsimavara isuma-
giniaqqullugu tamarmik
paasisaqarnissamut peqa-
taanissaat, suhlu annerusu-
mik meeqqat gruppikkaar-
lugit atornerusariaqaraat.
Peqatigaluguli isumaqar-
punga angajoqqaat atuar-
fimmut sivikippallaamik
piffissaliisut qanoq ingerla-
nerata takunissaanut. Ullut
sisamaannaat ingerlaneran-
ni ajornakusoorpoq pissut-
sit sumut ingerlanersut na-
lilissallugu, USKimi inspek-
tøri Jørgen Hegelund oqar-
poq.
Naak utoqqatserneqaree-
raluartoq taamaattoq anga-
joqqaat taakku marluit aala-
jangerput meeqqatik nuus-
sasut. Jens aamma Marie
Norupip meeraat Anders,
klassemut qallunaatut oqa-
lufflusumut aUamut nuus-
saaq, tassa USK qallunaatut
oqaaseqarfiusumik 1. klas-
seqanngimmat. Ane Laban-
senip misilinniarpaa Martin
Qorsussuarmi kattussamik
klassemut nuutinniarlugu.
- Qorsussuarmi kattussa-
mik klassemi ilinniartitsisut
perorsaanermut tunngasor-
taa atugarisaat isumaqatigi-
neruara, Ane Labansen
oqarpoq.
Forældre får
undskyldning
Men deres børn skifter alligevel skole
NUUK(EH) - Forældrene tU
Anders og Martin, der går i
den integrerede klasse på
USK, har nu fået en und-
skyldning fra børnenes klas-
selærere. På et møde i sidste
uge beklagede lærerne, hvis
der havde været misfor-
ståelser og sagde, at det al-
drig havde været deres me-
ning at »tabe børnene på
gulvet«.
Som omtalt i AG den 24.
august havde forældrene,
Jens og Marie Norup, samt
Ane Labansen, klaget over,
at deres børn, der hovedsa-
geligt er dansksprogede,
fuldstændigt havde mistet
lysten til at gå i skole, fordi
klasselærerne udelukkende
underviste på grønlandsk.
Det er ellers meningen, at
undervisningen i de integre-
rede 1. klasser skal foregå på
grønlandsk, og at lærerne
kan slå over i dansk, hvis et
barn ikke forstår spørgsmål
og lignende. Samtidig kan
klasselærerne også dele bør-
nene op i grupper i klassen
alt efter deres niveau i grøn-
landsk. Blandt andet derfor
har de integrerede klasser to
klasselærere.
Kort tid
- Jeg har slået fast over for
klasselærerne, at de skal
sørge for, at alle er med, og
at de i højere grad må benyt-
te sig af, at dele børnene op
i grupper. Samtidig mener
jeg dog, at det er meget kort
tid, forældrene har givet
skolen, før de bedømte situ-
ationen. Efter fire dage er
det svært at sige nøjagtigt,
hvor tingene bærer hen, si-
ger inspektøren på USK,
Jørgen Hegelund.
På trods af undskyldnin-
gen har begge forældrepar
dog besluttet at flytte børne-
ne. Jens og Marie Norups
barn, Anders, skifter til en
dansksproget klasse på en
anden skole, fordi USK ikke
har nogen dansksproget 1.
klasse.
Ane Labansen vil forsøge at
få Martin i den integrerede
klasse på Qorsussuaq. - Jeg
er mere enig i den pædagoi-
ske linie, som klasselærerne
i den integrerede klasse på
Qorsussuaq praktiserer, si-
ger Ane Labansen.