Atuagagdliutit - 31.08.1992, Blaðsíða 6

w i S - _ ' ''
Planlægning skal redde medlemmerne
- Vi kan eksportere viden, siger den nye formand for arbejdsgiverforeningen
NUUK(KR) -1 morgen, tirs-
dag den 1. september, får
Grønlands Arbejdsgiverfo-
rening ny formand. Den nu-
værende formand Erik
Kjærgaard Nielsen har
trukket sig tilbage fra po-
sten, og dermed overtager
den tidligere næstformand,
el-installatør i Qaqortoq
Erik Nørskov, automatisk
formandsstolen i forening-
en.
I sidste uge var Erik Nør-
skov i Nuuk tU »overdragel-
sesforretning« med Erik
Kjærgaard Nielsen. Tiden
blev også brugt tU møder
med politikere og embeds-
mænd i hjemmestyret.
»Privat Erhverv« fangede
den travle og kommende
formand mellem to møder
for at høre hans bud på,
hvad hans medlemmer kan
vente sig af deres nye front-
figur.
Bolde i luften
AG: - Hvad skal der ske i
arbejdsgiverforeningen nu,
hvor foreningen skifter for-
mand?
- Jeg vU fortsætte det ar-
bejde, den afgående for-
mand har begyndt. Vi har de
seneste år fået det samarbej-
de med politikerne, som vi
har efterlyst gennem flere
år. Vi har i denne uge haft
møder med politikerne, hvor
den afgående og kommende
formand har været med. Vi
har sagt tU dem, at min poli-
tik er, at vi skal have styrket
samarbejdet. En af de ting,
jeg har præciseret, er, at vi
har kastet mange bolde op i
luften, og at vi nu gerne vU
se nogle resultater af samar-
bejdet.
AG: - Hvad er det for re-
sultater, du vil se?
- Det er blandt andet en
langsigtet planlægning af
anlægsinvesteringer, grøn-
landsk egenproduktion, og
at man tager uddannelse og
lokal beskæftigelse med i
overvejelserne, når der gives
koncessioner tU mineselska-
ber.
Utraditionel tænkning
AG: - Hvordan kan man
planlægge bedre?
- Vi har set udbudsmateri-
ale for for eksempel kraft-
varmeværker, hvor Bygge-
væsnet har tænkt utraditio-
nelt i et pointsystem, når de
udvælger totalentreprenø-
ren.
Pointsystemet er, at hvert
tUbud vurderes, og jo flere
lokale arbejdspladser, lokale
underentreprenører og fir-
maer, der får glæde af inve-
steringen, jo flere point får
den, der giver tUbud.
- Det system vU vi arbejde
på at få videreudviklet. Det
er den eneste måde, at vi
kan få mere ud af de store
anlægsopgaver, vi forven-
ter, der kommer i fremtiden.
Vi vU gerne være med tU en
- Erseqqippormi ajornartorsiutaasinnaammat peqatigiiffik
siulittaasoqarmat Qaqortumiittumiitumik. Kisialli telefon
telefaxilu nassaarineqareernikuupput, Erik Nørskov oqar-
poq. (Ass. Knud Josefsen)
-Det er da klart, atderkan være et problem i, at organisatio-
nen har en formand, der sidder i Qaqortoq. Men telefon og
telefax er opfundet, siger Erik Nørskov. (Foto: Knud Josef-
sen)
licitationsform, hvor vi kon-
kret går ind og konsekvens-
beregner de investerede be-
løb. De store investeringer,
der hidtU har været gen-
nemført i Grønland, har ik-
ke givet det forventede tU
samfundet. Et eksempel er
vandkraftværket i Bukse-
fjorden.
AG: - Det lyder som om, at
planlægning kan redde jeres
medlemmer fra konkurser?
- Ja Der er mange, der kø-
rer på røde tal, og det er
spørgsmålet, hvor længe de
kan holde til det. Den ten-
dens skal væk, og en af må-
derne er at planlægge inve-
steringerne bedre.
Eksportere viden
AG: - Du nævnte, at du vil se
resultater med uddannel-
serne, Hvad er det for resul-
tater?
- Vi skal afskaffe begrebet
»branchearbejderen« og
igen kigge på håndværke-
ruddannelsen. Man har alle-
rede gjort det med elektrike-
ruddannelsen og fået den
godkendt. Ideen er at tænke
mere på kvalitet end kvanti-
tet, for det dur ikke, at vi
uddanner 100, der ikke kan
ret meget. Det er bedre at
uddanne 50, som kan noget.
Det er ikke for at klandre
den enkelte elev, men det er
uddannelsessystemet, vi
skal have kigget på. Person-
ligt mener jeg, at når man
får en uddannelse i Grøn-
land, så skal den også kunne
bruges internationalt.
AG: - Hvorfor en interna-
tional uddannelse, når der
er brug for uddannede folk i
Grønland?
- Vi har mange gange ef-
tersøgt alternative mulighe-
der for eksportvarer. Jeg
mener, at ved en rigtig inve-
stering kan vi begynde at
eksportere viden. Men det
kan vi kun, hvis vi planlæg-
ger investeringerne, så me-
strene ved om der er arbejde
i fremtiden.
AG: - Men er der ikke for
mange mestre i forhold til
opgaverne?
-1 de sidste par år har po-
litikerne talt om en tilpas-
ning af håndværkerstanden
til det udbud, der er af arbej-
de. Det er sket på den hårde
måde med konkurser. Det er
meget vigtigt, at man får en
langsigtet planlægning, hvis
man skal tilpasse sig noget
som helst.
- Ros og ros...
AG: - Samarbejdet lyder til
trods for din efterlysning af
resultater alligevel som ube-
tinget ros til landsstyret?
- Ros og ros... Jeg mener,
at efter sloganet »giv de pri-
vate en chance« blev lance-
ret, efterlyser vi nogle helt
konkrete eksempler på det.
Hjemmestyret har i dag en
samarbejdsånd, hvor vi har
mulighed for at påvirke ud-
viklingen.
AG: - Hvordan kan du sid-
de i Qaqortoq og være for-
mand, når alle beslutnings-
tagere sidder i Nuuk?
- Det er da klart, at der
kan være et problem i, at or-
ganisationen har en for-
mand, der sidder i Qaqortoq.
Men telefon og telefax er op-
fundet. Det er klart at man-
ge aftaler bliver indgået i
Nuuk, og det er klart at en
formand uden for Nuuk vil
have en del rejser. Men hvis
hjemmestyret er fleksible og
lægger de forskellige ud-
valgs møder samlet, så er
det muligt. Og det er hjem-
mestyret indstillet på, så
problemet er til at leve med.
Den tidligere formand
Erik Kjærgaard Nielsen for-
lader formandsposten i
Grønlands Arbejdsgiverfo-
rening for at flytte til Dan-
mark.