Atuagagdliutit - 30.10.1992, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 126 1992
71nik ukiulik Martha Biilmann 1986imi ammerinermut konsulentinngorpoq Inuutissar- Den 71-årige Martha Biilmann blev i 1986 ansat som konsulent på skindområdet under
siornermut Isumaginninnermullu pisortaqariimmut atalluni. Suliaq assut nuannaralugu. Erhvervs- og Socialdirektoratet. Et arbejde hun er glad for. (Foto: Knud Josefsen)
Fra husmoder til konsulent
Siden 1986 har Martha Biilmann været ansat som konsulent på skindområdet, og hun har været med til at holde liv
i skindsystueme på kysten
MANIITSOQ(LRH) - Fra at
være husmoder begyndte
Martha Biilmann i 1967 så
småt at undervise i skindsy-
ning på aftenskolen i Ma-
niitsoq. Det udviklede sig til
vikarjob og senere til time-
lærerjob på skolen, og i en
periode på omkring 10 år
har hun undervist kvinder i
skindtilberedning og syning
på Knud Rasmusens Høj-
skole i Sisimiut.
Men i 1986 tog Martha
Biilmann springet og blev
ansat som konsulent på
skindområdet under er-
hvervs- og kulturdirektora-
tet. Efter sidste valg blev
hun placeret under socialdi-
rektoratet.
Det er den 71-årige Mart-
ha Biilmanns opgave at hol-
de kurser, som regel af 14
dages varighed, i skindgarv-
ning, skindsyning og design.
Hun har i de senere år været
med til at holde liv i kommu-
nernes skindsystuer på kys-
ten.
Martha Biilmann har fået
skindsyningen ind med mo-
dermælken, og selvom det
ikke blev til så meget, da
hun havde små børn, havde
hun altid noget arbejde lig-
gende igennem alle årene.
Og den viden giver hun nu
videre til andre kvinder i
Grønland.
- Det er vigtigt, at man til-
bereder skindet ordentligt
fra begyndelsen. Lige fra det
er nyt og skal garves. Ellers
bliver det færdige arbejde
ikke godt, slår Martha Biil-
mann fast.
Tilberedning
Martha Biilmann under-
streger, at det er vigtigt at se
på skindet og finde ud af
hvad det skal bruges til, før
man begynder at arbejde
med det.
- Man tilbereder det på for-
skellige måder alt afhængig
af, hvad det skal bruges til.
Skal skindet bruges til at la-
ve kamikker til daglig brug
eller til fint brug, så tilbere-
der man det i forhold til det
det skal bruges til.
- For eksempel er det ikke
nødvendigt at fjerne al spæk
fra sålerne til kamikker til
daglig brug, men til fint
brug er det nødvendigt at
fjerne det hele, så det ikke
smitter af på den øvrige del
af kamikken.
- Det er dejligt at have ar-
bejde og samtidig vide, at jeg
kan lære fra mig.
- Jeg har altid lagt vægt
på, at jeg ikke bare skal
komme til kvinderne og dik-
tere dem, hvad de skal lave.
Jeg arbejder selv sammen
med kvinderne og viser dem,
hvordan arbejdet skal udfø-
res. Skal de foreksempel læ-
re at garve, så viser jeg dem,
hvordan skindet skal holdes
og hvordan uloen skal holde,
før de selv skal prøve det.
- Jeg synes, det er vigtigt,
at de først ser, hvordan ar-
bejdet laves, men det er også
vigtigt, at de bagefter selv
får lov til at prøve det, mens
jeg ser på og forklarer.
Rejser
Martha Biilmann rejser me-
get og har blandt andet
holdt kurser i Upernivik,
Tunu, Qasigiannguit, Qa-
qortoq og Narsaq. Kurserne
indeholder garvning, sy-
ning, brodering og meget
andet. I de seneste år er det
også blevet Martha Biil-
manns opgave at give råd til
kommunernes skindsystu-
er. I øjeblikket giver hjem-
mestyret tilskud til 45
skindsystuer på kysten, her-
iblandt er også Great Green-
land.
Det er meningen, at disse
skindsystuer med tiden øko-
nomisk skal hvile i sig selv.
- På skindsystuerne forsø-
ger vi at få det bedste ud af
skind, som er blevet garvet
på Great Greenland, men
som ikke er pænt nok til at
sende ud i den store verden.
For disse skind kan sagtens
bruges, og det benytter vi så
i skindsystuerne på kysten.
- På den måde er jeg også
begyndt at designe og sy tøj
som for eksempel jakker,
hatte og vanter.
- På nogle af skindsystu-
erne garver de stadig selv
skindet ligesom tidligere. Og
selovm de måske selv kan
finde ud af at garve, så er de
altid interesseret i at se,
hvordan andre gør. Vi har
alle vores måde at garve på.
Derfor synes jeg også, det er
vigtigt, at de selv prøver sig
frem. Det giver jeg dem så
også mulighed for.
Design
- I 1991 startede vi en ny
skindsystue op i Nanortalik.
Her startede jeg med at lære
kvinderne at lave sportsta-
sker af klapmydseskind. Jeg
designede taskerne og lærte
så kvinderne at lave disse
sportstasker helt fra bun-
den. Og fra februar til juni
var jeg i Nanortalik fire gan-
ge for at se, hvordan arbej-
det gik.
- De er meget dygtige. De
når at lave 10 tasker om da-
gen, og taskerne er meget ef-
tertragtede på kysten.
- Jeg blev så glad, da dron-
ning Margrethe og prins
Henrik fik en taske hver, da
de var på besøg i Nanortalik.
Og da Det Kongelige Kapel
var på besøg købte de også
hver en taske. Samtidig hav-
de de spurgt, om ikke det var
muligt at få lavet en taske til
deres instrumenter. Sådan
noget bliver jeg så glad for.
- Men udover sportsta-
skerne laver kvinderne i Na-
nortalik nu også jagttasker,
små tasker til kvinder og
skoletasker til børn.
-1 Ilulissat har jeg også de
sidste par år holdt kurser, og
her satser vi på jakker, som
jeg har designet. Det er ble-
vet til syv forskellige.
Bevar kulturen
Martha Biilmann mener det
er vigtigt, at bruge al det
skind, vi har i landet. Også
fraskseret. Der er mange
muligheder, ifølge Martha:
- Man kan lave poser til
småbørn og mange andre
ting. Vi grønlændere har ik-
ke råd tU de dyre pelse, der
bliver sendt ud af landet.
Men det skind, der bruges
på skindsystuerne er ude-
mærket at bruge til jakker,
vi skal bruge i dagligdagen.
- Så de jakker der bliver
lavet i Ilulissat er mere til
vores pengepung herhjem-
me. Og jeg ved, at der altid
er noget at lave for dem i
Ilulissat, fordi der er afsæt-
ning på deres jakker. Skind-
ene der er for små til voksne
jakker, bruger de så til jak-
ker til børn, og resterne bru-
ger de til hatte og vanter.
- På den måde forsøger vi
i fællesskab at benytte hele
skindet. Samtidig holder vi
liv i vores kultur, for det me-
ste af arbejdet i skindsystu-
erne foregår som i gamle da-
ge. Men de ting, der kommer
ud af det er meget nutidigt,
og hver systue forsøger at
specialisere sig. Nogle laver
jakker, andre laver veste,
handsker, brevmapper,
hjemmesko, bukser og ta-
sker. På den måde undgår
man konkurrence mellem
systuerne, siger Martha
Biilmann.