Atuagagdliutit - 11.12.1992, Blaðsíða 9

Aids-politik
Enhvervirksomhe-
deme må regne med, at
der en dag kan være én
af medarbejderne, der
fortæller:»Jeg er HIV-
smittet«. Så er det vig-
tigt, at virksomheden
og medarbejderne ikke
handler hovedkuls
men har gennem-
tænkt, hvordan man
bør behandle den HIV-
smittede medarbejder
ogkollega.
I »Ekstraavisen« opstil-
les følgende forslag til en
AIDS-politik:
* at alle medarbejdere
bør vide, at HIV-smittede
medarbejdere og kolleger
ikke udgør en erhvervs-
mæssig smitterisiko på
arbejdspladsen, og at HIV
ikke smitter ved hånd-
tryk, spyt, nysen, toiletbe-
søg osv.
* at HIV ikke skal be-
handles anderledes end
andre livstryende lidel-
ser, f.eks. i forhold til evt.
afskedigelse. Den smitte-
de bør kunne fortsætte på
jobbet, sålænge helbredet
tillader det.
* at samarbejdsudval-
get udpeger en AIDS-kon-
taktperson, som den HIV-
smittede kan søge fortro-
lig rådgivning hos.
* at en medarbejder
med HIV/AIDS kun har
oplysningspligt overfor
arbejdsgiveren, hvis han
får øget sygdomsfravær.
Oplysningspligten gælder
kun forventninger om
øget fravær på grund af
sygdom — ikke hvilken
sygdom, det drejer sig om.
* at medarbejdere, der
nægter at samarbjde med
en HIV-smittet, risikerer
øjeblikkelig bortvisning.
* at samarbejdsudval-
get vil søge at imødegå
rygter og andre negative
reaktioner blandt kolle-
ger eller medarbejdere
gennem oplysning.
Man kan forestille sig
en grønlandsk AIDS-poli-
tik, som svarer nogenlun-
de til foranrefererede for-
slag.
Fra SIK’s side kan vi fo-
reslå nedsættelse af en ar-
bejdsgruppe, som får til
opgave at formulere for-
slag til en grønlandsk
AIDS- politik. Arbejds-
gruppen kan være beman-
det med repræsentanter
for følgende instanser:
PAARISA, Sulisitsisut
peqattigiiffiat (GA),
KNAIK, APK, Hjemme-
styret, KANUKOKA og
SIK. Samtidig skal fore-
slås, at PAARISA vareta-
ger sekretariatsfunktio-
nen for arbejdsgruppen.
Fra SIK’s side finder vi
det naturligt, at PAARI-
SA er sekretariat, idet
PAARISA allerede arbej-
der med alle spørgsmål
vedrørende sundhed og fo-
rebyggelse.
PAARISA må efter vo-
res mening foranstalte en
undersøgelse af, hvor ud-
bredt HIV/AIDS-proble-
met er på såvel offentlige
som private arbejdsplad-
ser, hvis en sådan under-
søgelse altså ikke allerede
er foretaget.
Fra SIK finder vi det li-
geledes vigtigt, at der er et
tæt samarbejde med NE-
RIUNNEQ (foreningen til
kræftens bekæmpelse),
idet det er vores opfattel-
se, at størst mulig nytte-
virkning kan opnås til
gavn for alle, når man
samler kræfterne fra alle
relevante instanser.
Vi foreslår altså, der
formuleres en HIV/AIDS
politik, der passer til de
grønlandske forhold.
Samtidig foreslås, at den
foreslåede arbejdsgruppe
udgør en initiativ-og in-
formationsgruppe på
landsbasis.
Det skal endvidere fore-
slås, at samarbejdsudval-
gene i de offentlige og pri-
vate virksomheder i kom-
munerne udgør kontakt-
leddet til den centrale ar-
bejdsgruppe. Desuden bør
samarbejdsudvalgene ud-
føre oplysningsarbejdet
lokalt på baggrund af de
opgaver, der udstikkes fra
den centrale gruppe.
Samarbej dsudvalgene
bør udarbejde egne rele-
vante materialer og ideer,
der specielt fokuserer på
de lokale forhold.
I forbindelse med oplys-
ningsarbejdet er det vig-
tigt at sikre sig følgende:
1) at sikre, at HIV/
AIDS-smittede medarbej-
dere sikres forbliven på
arbejdspladsen på linie
med andre medarbejdere,
der måtte lide af andre
livstruende sygdomme.
2) at der gives mulighe-
der og tid til diskussioner
om emnet. Det er jo en
kendt sag, at arbejdsplad-
sen, ved siden af hjemmet,
traditionelt er et vigtigt
debatforum forvæsentlige
emner.
3) at der gives grundig
oplysning om, at HIV-
smittede medarbejdere
ikke udgør en smittefare.
Vi mener, at man ikke
kan komme udenom snar-
lig iværksættelse af kon-
krete, koordinerede oplys-
ningskampagner vedrø-
rende alle livstruende
sygdomme ved hjælp af
den foranbekrevne orga-
niseringsmodel .
Isumaginnikkut
sipaarniameq
All. Najåraq Olesen, Paamiut
Kommunit tusagassiuutit
aqqutigalugit 1993-imi
aningaasartuutissaminnut
atatillugu, aningaasartuu-
tigiumaagassamini malim-
massaaniamerminnut ata-
tillugu sukkut sutigullu si-
paarniuteqarnissaminnut
saqqummiussaqartarne-
rannut isumaginninnermi
ingerlatsiffiusut ilaanniit,
tassa ulluunerani paaqqin-
niffinni atuisuusut anga-
joqqaat kiisalu angajoq-
qaat sinniisaat tusagas-
siuutitigut paaqqinniffinni
sipaarniarnerit nassatari-
saannik akerliullutik saq-
qummiussaqartarnerat
Inunnik Isumaginnittut
Peqatigiiffiata tapersersor-
luarpaat.
Isumaginninnermi Qul-
lersaqarfiup kommunini
paaqqinnittarfinnut ileq-
qoreqqusaani par. 2 imm. 2
malillugu paaqqinnittar-
finni siulersuisut ukuninn-
ga inuttaqartinneqartut: -
angajaoqqaat sinniisaat -
sulisut sinniisaat - paaq-
qinnittarfimmi ningioq -
kommunimit sinniisuuti-
taq/tat.
Taakkuli periarfissinne-
qamerat par. 4 imm. 2 ma-
lillugu paaqqinnittarfimmi
allannguisoqarniarpat pi-
lersaaruteqarpallu oqaase-
qaqqaartinneqartarnis-
saat piumasarineqarpoq,
kommunalbestyrelsimit
aalajangiisoqartinnagu.
Tamannalu periarfissa-
ritinneqartoq kommunit
tungaanniit atortinneqar-
tannginnera pineqartunit
akuersaarneqarsinnaann-
gilaq.
Ullumimut tamassu-
minnga tikkuussuteqar-
tarneq pillugu annertune-
rusumik Isumaginninner-
mi Pisortaqarfimminn-
gaanniit qisuariarfigine-
qartannginnera akuliuffi-
gineqartannginneralu
Inunnik Isumaginnittut
Peqatigiiffiata sakkortuu-
mik uparuarusuppaat.
Ukiunimi kingullerni si-
paarniarnerit tunngaviga-
lugit meeqqeriviit eqqu-
gaasarnerat annertusiar-
tortutut oqaatigisassaam-
mat makkunatigut:
- Sulisoreriikkanik ikili-
saanikkut - ingerlatsinis-
samut aningaasartuutsis-
sanik ikililiinikkut - paaq-
qinniffinnik matusinikkut
- meeqqat tigummeriikkat
amerlisamerisigut.
Illuatungaaniilli meeq-
qerivimmiititaqartartunut
akiut ukiut tmaasa qaffak-
NUNAQARFINNI PIKKORISSARTITSINERMI ANINGAASATIGUT
ATUGASSARISATIGULLU KILLISARITITAASUT.
Piffinni nunaqarfigisami pikkorissartitsinissamut
tunngaviuvoq peqataasussat unnukkut nal. 19.00-
imiit 22.00-imut aamma/imaluunniit sapaatip akun-
nerata naanerani/ sapaatip akunnerata naanerani
sivitsukkami naapeqatigiittamissaat.
Immikkut illuinnartumik pissutissaqartoqartillu-
gu peqataasut sulinermut annaasaqaatinik, ullor-
musianik imaluunniit angalanermi najugaqamermi-
lu aningaasartuutinik, Qaammarsaanermutllinni-
artitaanermullu Aningaasaateqarfimmut siumoor-
tumik isumaqatigiissuteqamikkut akuerineqamik-
kulluunniit, pissarsisinnaapput.
Ininut, nerisaqamemut kiisalu kaffimut oqummi-
gassartalimmut kiisalu atortussanut aningaasar-
tuutit akiligassap allagartaanik aningaasartuute-
qarnermi pissarsiarineqartumik takutitsinikkut
utertitsisoqarsinnaavoq, taannalu naatsorsuutinut
ilanngullugu SULISARTUT HØJSKOLIANNUT
nassiunneqassalluni, tamatumalu kingorna tapiis-
sutissaq akuersissutigineqarsimasoq tunniunneqas-
salluni.
Nunaqarfimmi pikkorissamermut atasumik im-
miaaqqanut, imigassanut kimittuunut, telefonimut
assigisaannullu aningaasartuuteqartoqarsinnaann-
gilaq.
Avataaneersumik pikkorissaasoqartoqassappat
taassuma angalanera akilemeqarsinnaavoq. SULI-
SARTUT HØJSKOLIAT billetsimik inniminneeri-
suussaaq. Ilaasunut allaffik isumaqatigiissuteqarfi-
gereerlugu akiligassaq SULISARTUT HØJSKOLI-
ANNUT nassiunneqassaaq.
Nunaqarfinni pikkorissartitsinermi pikkorissaa-
soq nal. ak. akilemeqartussaavoq, taassumalu assi-
gaa sunngiffimmi ilinniartitsisarnermut malerua-
gassat, taakkulu 1.101992-imi nal. ak. kr. 160,06-iul-
lutik, taakkununngalu ilaallutik piareersaanerit kii-
salu sulinngiffeqamisiat.
Pikkorissaanermi aningaasarsiaq A-mik akileraa-
rusemeqartussaavoq.
Pikkorissaanermi aningaasarsiutigaluni suliner-
mi annaasaqaatisiaqartoqarsinnaanngilaq.
Pikkorissaasut SIK’mi atorfillit akissarsisinneqas-
sanngillat, imaluunniit sulinermi annaasaqaatisia-
nik tunineqarsinnaanatik. Taamatut pisoqartillugu
QIA’p maleruagassai naapertorlugit ullormusiaqar-
titsisoqarsinnaavoq.
Immikkoortortaqarfiit nunaqarfinni pikkorissar-
titsiniarunik piffissaalluarallartillugu tapiissutinik
qinnuteqaateqassapput, qinnuteqaateqarnermilu
paasissutissiissutigissallugit peqataasussat amer-
lassusii, aningaasartuutit, pikkorissartitsinerup
imarisai kiisalu pikkorissaasussamik pisariaqartit-
sisoqassappat taassuma kiunissaanik siunnersuut.
Nunaqarfinni pikkorissartitsinermut tapiissute-
qartoqamissaanut aalajangiisuuvoq nunaqarfimmi
pikkorissartitsinissamut tamakkiisumik missinger-
suusiortoqarsimanissaa, taassumalu qinnuteqaam-
mut ilanngullugu nassiunneqarsimanissaa.
SULISARTUT HØJSKOLIAT/13.11.92
kiartortinneqarluni.
Sipaarniarnerit assi-
giinngitsut tunngavigalu-
git meeqqeriviit eqqugaaju-
amerat pissutigalugu inui-
aqatigiinnut siunissaq un-
gasinnerusoq eqqarsaati-
galugu aningaasatigut, ti-
mikkuttamikkullu akisus-
saqaaq; siunissamimi me-
eqqat immikkut sullittaria-
qakkat amerlissammata,
taamaammat sipaarniar-
nerit assigiinngitsut tun-
gavigalugit meeqqeriviit
assigiinngitsut eqqugaaju-
arnerat siunissami tama-
nut naammaginarnerusu-
mik sullississoqassappat
meeqqerivinni siulersui-
suusut saneqqunnagit
ataqqillugillu ingerlatseqa-
taasarnissaat periarfissa-
ritinneqartoq malillugu in-
gerlasoqarnissaanik, inui-
aqatigiit pitsaasumik sulis-
sunneqarnerat naammagi-
nartumik ingerlasinnaaq-
qullugu.
Allaffeqarfik/sekretariat
Box 9.3900 Nuuk. Tlf. 2 2133. Telefax 2 49 39
Ulluinnami aqutsisut / Forretningsudvalg
Siulittaasoq/Forbundsformand
Jess G. Berthelsen...Tlf. 22827
Siulittaasup tullia/Næstformand
Gerth Gedionsen.......Tlf. 21183
Allattuuneq Hovedsekretær
Ane Skif te..........Tlf. 290 33
Allaffeqarfimmi pisortaq/
Sekretariatschef
Moses Olsen
Naatsorsuuserisoq / Regnskabsfører
Rigmor Th. Høegh
Isumaqatigiissuserisoq /
Overenskomstkonsulent
Peter Olsen Lennert
Allaffimmioq / Assistent
Kristen »Erni« Poulsen
STI elev - nutserisoq/STI elev - tolk
Karoline Hansen
Siulersuisuunemut ilaasortat/
Medlemmer af hovedbestyrelsen
Jonas Fleischer, Aasiaat........Tlf. 42357
Sofus Joelsen, Nuuk.............Tlf. 24597
Erik Petersen, Paamiut......Tlf. 17397 (SIP)
Ceci Dorph, Ilulissat......Tlf. 43223 (SIP)
Jørgen Reimer, Aasiaat......Tlf. 42453 (SIP)
Rasmus Mathiassen, Tasiilaq.Tlf. 18208 (SIP)