Atuagagdliutit - 11.12.1992, Blaðsíða 11

NARSAQ FOTO
Væk med
brugerbetaling
for fritidsjægere!
Landstinget besluttede på efterårssamlingen, at fritidsjægere skal
betale for at fiske og fange
Indledningsvis vil vi
her fra SIK uden om-
svøb sige, at landstin-
gets beslutning om
brugerbetaling for fri-
tidsjægere langt fra
harmonerer med vores
levevis og opdragelse.
Alene af denne grund
kan vi ikke acceptere
denne beslutning.
SIK er utilfreds med, at
man på intet tidspunkt
ved lovens udformning og
udarbejdelse kontaktede
SIK, eller blev inddraget.
Det er på trods af, at SIK
har en medlemsskare på
ca. 6.000, der ikke ernæ-
rer sig fra havet.
SIK kan på ingen måde
acceptere forslaget om
brugerbetaling af følgen-
de begrundelser:
1. Når lønnen fastsæt-
tes ved forhandling mel-
lem arbejdsmarkedets
parter, bliver prisstignin-
gemeikke stoppet.
Derfor er det ikke ual-
mindeligt, at den opnåede
lønforhøjelse bliver "spist
op" inden udgangen af
overenskomstperioden.
2. På denne baggrund
er folk med SIK-løn fuld-
stændig afhængige af at
kunne supplere deres ind-
komst med fangst, for på
den måde at have mad
nok på bordet. Det er jo
grønlandske maver,der
ikke kan undvære grøn-
landsk mad.
3. Folk med landarbej-
de driver hverken rov-
fangst eller rovfiskeri. De
tager ikke på jagtture og
fisketure hver dag, og når
de tager på jagt kommer
de ikke hjem med mere,
end de kan spise. Det er
derfor ikke dem, der er til
fare for bestandenes over-
levelse.
Endelig skal vi tilføje,
at folk, der arbejder på
land, en gang imellem
sætter pris på at lugte til
havet, og at komme hjem
med en mindre fangst.
Denne form for fritid giver
nye kræfter og lyst til at
give en tørn mere. Man
skal derfor ikke glemme,
at fritidsfiskeri- og jagt
fornyer tilværelsen for
denne gruppe borgere.
juutti 1992
Erinaa: Ataatap tunissutaasa.
1. Julli juulli qallilermat qiimmattangaalerput. Tunissut
nuanneqimmat tipaatsunnartuummat.
2. Meeraq juullimi tunissut nunguttussaanngitsoq. Asan-
ninneqartoq taanna pigiuartigu.
3. Meeraq juullimi tunissut uummammit pisumit. Ta-
marmik annaassisissaat tamillit nunami.
4. Meeraq juullimi tunissut qutsavigisigu. Ataqqinan-
gaartoq taanna piginiartigu.
Taalliortoq: Ane Skifte.
Pinialunnermut
akiliisalernissaq
ajorpoq!
Inatsisartut ukiaq manna aalajangerpaat saniatigooralugu
piniakkanik aalisakkanillu pisaqartarnermut immikkut
akiliuteqartalissasugut.
Aallaqqaatigalugu
isertuarata oqassagut-
ta isumaqarpugut aki-
liuteqartitsisalernis-
samik Inatsisartut uki-
armi aalajangiinerat
kalaaliusugut inuu-
saatsitsinnut eqqar-
sartaatsitsinnullu na-
leqqutinngilluinnar-
tuusoq, taamaammallu
taannaannarluunniit
tunngavigalugu itigar-
tittariaqarluni.
S.I.K.-p tungaaniit
uparuassavarput inatsi-
sissap piareersarneqar-
nerani suliarineranilu
5.1. K. attavigineqarani-
luunniit akuliunneqarsi-
manngimmat, naak
imaatigut
inuutissarsiortuun-
ngitsunik 6000-nik ilaa-
sortaqaraluartoq.
Akiliuteqartitsisaler-
nissamik siunnersuut
5.1. K.-miit akuerineqar-
sinnaanngilluinnarpoq
makku patsisigalugit:
1. Isumaqatigiinniar-
nermi akissarsiat isuma-
qatigiissutigineqaraan-
gata pisiassat akii akillu-
mi allat qaffakkiartorne-
rat uninneq ajorpoq. Taa-
maattumik imaakkajut-
tarpoq piffissaq isumaqa-
tigiissuteqarfiusoq suli
naanngitsoq aningaasar-
siat qaffaataat akinit ne-
rineqarluni nu-
nguusavittarluni nu-
nguttarluniluunniit.
2. Tamakku tunngavi-
galugit S.I.K. malillugu
akissarsiallit saniatigoo-
qalaarnissamik pisaria-
qartitsilluinnartarput
ilaatigut naammattunik
nerisassaqarnissaq patsi-
sigalugu, ilaatigullu aam-
ma kalaaliugamik aqaja-
ruata kalaaliminertunn-
gingaatsiarneq
nuannarisarin-
ngimmagu.
3. Inuit nunamiuttat pi-
niapiluttuunngillat. Ullut
tamaasa inuutissarsiuti-
galugu aallartartuunngil-
lat, aammalu aallaraan-
gamik nerisinnaasanik
sinneqalugit tikiussissa-
natik. Taamaammat
taakkuunngillat piniak-
kanik nungusaasinnaa-
sut.
Aamma naggataatigut
taassavarput nunami su-
liuariarluni ilaannikkut
imarsunni naalaartarlu-
gu qassikattannguanillu
pisaqalaartarluni inuum-
marissinartarmat suleq-
qinnissarlu kajuminnar-
nerulersarluni. Taamatut
pinialuttarnerup inuu-
nermut nutaanngorsaaa-
taasarnera aamma pui-
gortariaqanngil aq.
___________________________-mi weekendkursuseqarnissamut
Qinnuteqaat
Peqataasussat:
SIP’mi ilaasoriat, sulisut sinniisaat kiisalu SIP’mi siulersuisuni ilaasortat.
Qaqugu/sumilu:
Weekendkursus! piffissami uani ingerlanneqassaaq: ulloq / -mit / 1993-imut
Siunertaa:
Pikkorissartitsinerup siunertaraa peqataasut kattuffiup nalitsinnut naleqqunnerusumik inger-
lanissaa siunenaralugu pitsaanerusumik annertunerusumillu paasisimasaqartilemissaat, tak.
QlA’p siunertai.
Sammineqartut:
Kattuffiup maanna inissisimanera peqataasullumaannakkut inissisimanennut siunissamilu
inissisimanissamut naatsorsuutigisaat. Isumaqatigiissuserinermi sulinermik aammalu SIP
/SIK’mut isumaqatigiissutinik ilisimatitsineq. SIK’p siunissami aaqqissugaanikkut inissisi-
manissaa.tamatumunngalu ilanngullugu SIP’p peqatigiiflittut, siunissami nukittunerusumik
ingerlalertussatut, inissisimanissaa.
Aningaasaqarneq:
Peqataasut immikkoortortaqarfimmeersussaammata takkununnga angalanennut najugaqar-
nermullu aningaasartuuteqanoqassanngilaq. Pikkorissaasussat nunaqarfimmeersuussanngip-
pata angalanermut najugaqamennullu aningaasanuutit akilemeqassapput. Pikkorissartitsineq
aallartitsinnagu qinnuteqaat missingersuutitalik nassiunneqassaaq.
Missingersuut:
Inuit -----------------it-------------------miit uterlugulu angalanerat__________________kr.
Hotelimi/inissiisarfimmi ineqameq (pikkorissaasoq):
Ullut unnuallu----------------------t kr., nerisaqarneq ilanngullugu_____________________kr.
Nal. ak. pikkorissaaviit_________________________-t kr. 160,06__________________________kr.
Nerisaqamermut aningaasartuutit_________________________________________________________kr.
Ininik attartomermut aningaasartuutit_________________________________________________ kr.
Atortussanut aningaasartuutit_________________________________________________________ kr.
Pikkorissartitsinermi aningaasartuutit katill_________________________________________ kr.
Sulisartut Højskoliat 13.11.92