Atuagagdliutit - 17.02.1993, Blaðsíða 3

NR. 20 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

Seqineq ikiorsiullugu
Nuummi suliffeqarfik seqerngup qinnguaanik tigooraammik misiliutigalugu
ikkussisimavoq Utoqqarmiut kangerluarsunnguanni atorneqartussamik
NUUK(KK) - Ukiamut
Nuup eqqaani Utoqqarmiut
kangerluarsunnguanni ern-
gup nukinganik nukissiuut
atuutilerpat aamma seqern-
gup qinnguai atorneqassap-
put nunatsinni illoqarfiit
pingaarnersaanni nukissaq
qulakkeerniarlugu. Erngup
nukinganik nukissiuummi
nammineq ingerlasumi
atuufTiit arlaqartut seqern-
gup nukinganik pilersorne-
qartussaapput, taamaalillu-
ni oqartoqarsinnaalissalluni
Kalaallit Nunaanni nukis-
siornikkut Utoqqarmiut
kangerluarsunnguat allato-
ortumik nukissiornikkut qi-
tiusoq.
Suliffeqarfiup Burmei-
ster Elteknikip illutaata
Nuummi Nordhavnimiittup
qalianut misiliutaasumik
ikkuteqqammerneqarpoq
seqerngup qinnguaanik ti-
goor'aat 24nik solcellertalik,
junimi seqerngup qinnguaa-
nik tigooraat alla mikineru-
soq ilanngullugu Utoqqar-
miut kangerluarsunnguan-
nut nuunneqartussaallutik.
Misilittakkat direktør Paul
Burmeisterip qaammatini
tulliuttuni katersugai ator-
neqassapput seqerngup
qinnguaanik tigooraavinnut
marlunnut, Kangerlussuar-
sunnguup Tasersuata imer-
millu nukissiuummut Utoq-
qarmiut kangerluarsunngu-
ata qinnguaniittumut ik-
kunneqartussanut.
Erngup nukinganik nu-
kissiuut atuutilerpat ungaa-
taaniit isumagineqassapput
nakkutilliivimmiit Nukis-
siorfiit transformatoreqar-
fittaavaniit Nuummi Nord-
havnimiittumi Sarfaann-
guit 400-vejillu teqeqqua-
niittumiit. Aamma assiaqu-
tarsuit Kangerlussuarsunn-
guup Tasersuaniit putulia-
mut 10,6 kilometer- inik
takissuseqartumut imeq
kuulerpat Nuummiit aqun-
nissaat ajornassanngilaq.
Taamaalillutik teknikerit
erngup qanoq atsigisup
Utoqqarmiut kangerluar-
sunnguanni nukissiorflmmi
turbininut kuuttoq Nuum-
miit aqussinnaalissavaat.
Soorunami assiaqutarsuit
oqimaatsut taakku suliaris-
sagaanni nukissamik atui-
sariaqarpoq, nukissarlu
taanna seqinermiit pissarsi-
arineqassaaq.
Seqerngup nukinganik
tigooraatit marluk
- Taamaattumik erngup nu-
kinganik nukissiorfimmiit
tasersuarmut radiokkut at-
taviliiniarlerpugut, taamaa-
lillutik nalunaarutit tekni-
kerit Nuummi nakkutillii-
veqarfimmit erngup nukin-
ganik nukissiorfimmut nas-
siuttagaat assiaquttanut
tatsip eqqaaniittunut inger-
lateqqinneqartarsinnaaq-
qullugit, direktør Paul Bur-
meister AGmut oqaluttuar-
poq. Erngup nukinganik nu-
kissiorfimmiit tatsimut toq-
qaannartumik isikkive-
qanngilaq taamaattumik
qaqqap qaanit nassitsive-
qarnissaa pisariaqarpoq,
taannalu seqerngup qinngu-
aanik tigooraavimmit miki-
nerusumit ingerlatinneqas-
saaq. Peqqaataani anorisaa-
tit atornissaat eqqarsaatigi-
galuarpavut, ingerlatsinik-
Burmeister Elteknik Nuummi Nordhavnimi illuutimi qaliaanni seqerngup qinnguaanik
tigooraat anneq ikkussimavaat, taakku Utoqqarmiut kangerluarsunnguani ikkunneqar-
tussaapput. Qaammatini aggersuni seqerngup qinnguaanik tigooratit 24it taakkulu batte-
riivi misiligarneqartussaapput, naammassisaallu seqerngup portussusianut nalunaaqqut-
tallu akunnerinut seqinneriiusunut naleqqersuunneqassallutik.
Burmeister Elteknik har på taget af sine bygninger i Nordhavnen i Nuuk opstillet den
største af de to solfangere, som skal installeres i Buksefjorden. I de kommende måneder skal
de 24 solfangere med deres batterier afprøves, og resultaterne sammenlignes med solhøjden
og antallet af solskinstuner. (Foto: Knud Josefsen).
suujuvoq, soorlu solfangeri
ataaseq qerititsivimmik
ataatsimik ingerlatsisussaq
akeqarpoq 30.000 50.000
kronillu akornanni. Akerlia-
nilli kingornatigut taamatut
ittumut aserfallattaaliinis-
samut aningaasartuuteqar-
tariaqarani.
Danmarkimi seqerngup
qinnguaanik tigooraavilii-
neq naalagaaffimmit tapiif-
figineqartarpoq, tassa aki-
lersinnaanera anguneqas-
sappat pisortatigoortumik
tapiiffigineqarnissaa pisari-
aqarmat. Akerlianilli inuia-
qatigiit oliamik tikisitsisar-
neq sipaaruteqarfigaat. Se-
qerngup qinnguaanik tigoo-
raaviit nunatsinni siuariar-
tussappata taava nammi-
nersornerusut kalaallit nu-
kissiornikkut politikkiat
tassuuna ilaliuffigisariaqar-
paat.
Suleqatigiilluarneq
Nuummi sulisitsisut anner-
tuumik isigalugu Utoqqar-
miut kangerluarsunnguan-
ni sanaartornikkut anner-
tunerusumik peqataanngin-
nertik pakatsissutigigaat
Paul Burmeisterilli nammi-
neq suliffeqarfimmi erngup
nukinganik nukissiorfiup
sananeqarnerani peqataa-
nera naammagisimaarluin-
narpaa.
- Norskit peqataatitaat
marluk, Kværner og AAB-
Energi suleqatigilluarpavut,
Paul Burmeister oqaluttu-
arpoq, taakkulu sulisitseqa-
taasut uagut suliffeqarfit-
sinnut suleqatitsinnullu
25usunut assut pingaarute-
qarput.
- Tassa Kværner, erngup
nukinganik nukissiorfim-
mut turbininik tunniussi-
soq, sulisuvut pingasut sior-
na aasagaa ukiup affaani su-
lisorisimammagit. ABB-
Energi, Utoqqarmiut kan-
gerluarsunnguanni elektri-
skinut tunngasunut tama-
nut ikkussuisuusoq, sulisit-
seqataasutut piffissami 1.
maj 1992imiit inernissaata
tungaanut 1. oktober 1993ip
tungaanut suleqatigaarput.
Agguaqatigiissillugu
Utoqqarmiut kangerluar-
sunnguanni tallimanik suli-
soqarpugut, taakku genera-
torit ikkussorneqarneranni
innaallagissallu ikkussorne-
qarneranni sanaartugaru-
jussuarmut tassunga atasut
suliaraat. Ulluni marlunni
kabelit innaallagissat aqqu-
taat Iggiaani putuliakkut ik-
kunneqarneranni angutit
17nit sulisorisariaqarsima-
vavut. Tassalu toqqaannar-
tumik Nuummi suliffissa-
nik pilersitsisoqarsimavoq.
Suleqatitta, ataaseq kisimi
pinnani tamarmik Nuum-
minngaaneersuusut, tam-
maarsimaffimmiinertik nu-
annaraat.
- Norskit suliffeqarfiu-
taannik suliarujussuarnut
taakkununnga ammasumik
suleqatiginninnitsigut ilisi-
masaqalerpugut maani Ka-
laallit Nunaaniiginnartus-
samik, taamaalillutalu siu-
nissami sulinissatsinni ator-
sinnaassussaallutigik, Paul
Burmeister oqarpoq.
kulli seqerngup qinnguaa-
nik tigooraatit isumannaan-
nerujussuupput.
Seqerngup qinnguaanik
tigooraatit suliffeqarfimmit
»KKF Energi«-mit Dragøri-
miittumit pissarsiarineqar-
put 175.000 kroninillu ake-
qarlutik. Akinut taakku-
nunnga ilaapput batteriit,
systemimi matoqqasumi se-
qerngup qinnguaanik nu-
kissamik katersuissussat.
Batteriit immersimatillutik
ulluni 60ni uninngasin-
naapput atuussinnaalluar-
lutillu. Naak maannakkut
seqinersiorpallaanngikkalu-
artugut Utoqqarmiut kan-
gerluarsunnguanni qaam-
matini marlunni ingerlaan-
nartumik seqinninngitsoor-
neq ajorpoq.
Taama sivisutigisumik
piffissaqartitaaneq ingerlat-
sinikkut sillimanissamut
pitsaasumik tunisivoq. Tas-
sami nal. akunneranik ataa-
siinarmik periarfissaqarti-
taalluni tamatigut Utoqqar-
miut kangerluarsunnguali-
arnissaq ajornakusoortar-
tussaammat pisariaqartu-
nik iluarsaajartorluni. Se-
qerngup nukinganik tigoo-
raatit ajortuussagaluarpata
qaammatit marluk iluanni
tikinneqarsinnaanerat ajor-
nai'navianngilaq...
Nunatsinni
periarfissaq
- Nunatsinni maanna se-
qerngup nukinga atulissa-
gatsigu?
- Seqerngup nukinganik
atuineq Kalaallit Nunaanni
takornartaanngilaq, tassa-
mi Tele nukissiuummik taa-
maattumik misiligaasareer-
simammat, soorunalumi se-
qerngup qinnguai Kalaallit
Nunanni atussallugit tek-
nikkikkut ajornanngilaq,
Paul Burmeister oqarpoq.
Ajornartorsiutitaa teknikki-
mut tunnganngilaq, anin-
gaasatigulli pisuulluni. Se-
qerngup qinnguaanik tigoo-
raavimmik ikkussuineq aki-
Solen hjælper vandkraften
Nuuk-firma prøveopstiller solfangere, som skal anvendes i Buksefjorden
NUUK(KK) - Når vand-
kraftværket i Buksefjorden
ved Nuuk bliver taget i brug
til efteråret, vil solen også
være med til at sikre Grøn-
lands hovedstad sin nødven-
dige energi. En række funk-
tioner i vandkraftværkets
automatiske drift vil nemlig
blive løst med sol-energi, så
man kan for alvor tale om
Buksefjorden som et cen-
trum for alternativ energi i
Grønland.
På taget af firmaet Bur-
meister Eltekniks bygning i
Nordhavnen i Nuuk er der
netop blevet prøveopsat en
solfanger med 24 solceller,
som tiljuni sammen med en
mindre solfanger bliver flyt-
tet til Buksefjorden. De erfa-
ringer, som direktør Paul
Burmeister indsamler i de
næste måneder, skal bruges
ved opsætningen af de to
solfangere på strækningen
mellem søen Kangerlussu-
arsunngup Tasersua og
vandkraftværket i bunden
af Buksefjorden.
Når vandkraftværket er
taget i brug, vil det blive
fjernbetjent fra kontrolrum-
met på Grønlands Energi-
forsynings nye transforma-
torstation på hjørnet af
400-vejen og Sarfannguit i
Nordhavnen i Nuuk. Fra
styrepultene i Nuuk vil det
også være muligt at manøv-
rere med de luger, som er
opsat på det sted, hvor van-
det fra reservoiresøen Kan-
gerlussuarsunngup Taser-
sua begynder at løbe ind i
den 10,6 kilometer lange
tunnel. Derved kan tekni-
kere i Nuuk regulere og helt
lukke vandmængden til tur-
binerne i selve vandkraft-
værket i Buksefjorden, hvis
det skulle være nødvendigt
at tekniske årager. Det kræ-
ver selvfølgelig energi at
bakse med de tunge luger,
og denne energi skal komme
fra solen.
To solfangere
- Vi er derfor ved at etablere
en radioforbindelse mellem
vandkraftværket og vandsø-
en, så de signaler, som tek-
nikerne sender fra kontrol-
rummet i Nuuk til vand-
kraftværket, kan sendes vi-
dere op til lugerne ved søen,
fortæller direktør Paul Bur-
meister til AG. Der er ikke
frit udsyn fra vandkraftvær-
ket til søen, så derfor er det
nødvendigt på en fjeldtop at
indskyde en sender, som bli-
ver drevet at en mindre sol-
fanger. Vi overvejede i star-
ten at bygge vindmøller,
men driftsikkerheden ved
solfangerne er langt større
end ved vindkraft.
Solfangerne er leveret af
firmaet »KKF Energi« i
Dragør og har kostet om-
kring 175.000 kroner. Med i
denne pris er de batterier,
som i et lukket system skal
opsamle energien fra solens
stråler. Batterierne kan, når
de er opladet, tåle at stå i 60
dage og stadig være funk-
tionsdygtige. Og selv om vi
ikke ser meget til solen lige
for tiden, ja så er det vel al-
drig sket, at solen ikke har
skinnet i to måneder i træk
i Buksefjorden.
Denne lange tidshorisont
giver en god driftssikker-
hed. Det vil ikke altid være
muligt med en times varsel
at kunne komme til Bukse-
fjorden og foretage de nød-
vendige reparationer. Skulle
noget imidlertid gå galt med
solfangerne, vil det nok væ-
re mulig t at nå frem til dem
indenfor to måneder...
En mulighed I
Grønland
- Skal vi nu til at udnytte
solens energi i Grønland?
- Sol-energi er jo ikke nyt
i Grønland, blandt andet har
Grønlands Televæsen eks-
perimenteret med denne al-
ternative energi, og selvføl-
gelig er det teknisk muligt at
udnytte solens stråler i
Grønland, siger Paul Bur-
meister. Problemet er ikke
af teknisk, men af økono-
misk art. Det er dyrt at op-
stille en solfanger, for ek-
sempel koster en solfanger,
der skal drive en dybfryser,
mellem 30.000 og 50.000
kroner. Til gengæld er der
bagefter ingen vedligehol-
delsesudgifter på anlægget.
I Danmark støtter staten
etableringen af solfangere,
for det er nødvendigt med et
offentligt tilskud for at opnå
rentabilitet. Til gengæld
sparer samfundet så en oli-
eimport. Hvis solfangere
skal vinde frem i Grønland,
vil det være nødvendigt for
hjemmestyret at engagere
sig i denne del af den grøn-
landske energipolitik.
Godt samarbejde
Mens arbejdsgiverne i Nuuk
generelt er skuffede over de-
res engagement i den store
anlægsopgave i Bukseljor-
den, er Paul Burmeister me-
get tilfreds med sit firmas
deltagelse i opførelse af
vandkraftværket.
- Vi har arbejdet sammen
med to af de norske delta-
gere, Kværner og ABB-
Energi og med den grøn-
landske deltager ATCON
Grønland A/S, fortæller
Paul Burmeister, og disse
underentrepriser har haft
stor betydning for vort fir-
ma og vore 25 medarbejdere.
- For ATCON deltog vi i
opbygningsfasen af lejrene i
Bukseljorden ogPræsteljor-
den. For Kværner, der kom-
mer med tubinerne til vand-
kraftværket, har tre af vore
ansatte arbejdet i et halvt år
sidste sommer. For ABB-
Energi, der står for al det
elektriske i Bukseljorden,
har vi en samarbejdsperiode
som underentreprenør fra
den 1. maj 1992 til færdiggø-
relsen 1. oktober 1993.
- Vi har gennemsnitligt
fem medarbejdere ansat i
Bukseljorden, hvor de har
arbejdet med monteringen
af generatorerne og med al
det øvrige el-arbejde, som
følger med den store an-
lægsopgave. De to dage,
hvor vi trak elkablerne gen-
nem Iggiatunnellen, var det
endda nødvendigt at sætte
17 mand på opgaven. Der er
altså direkte blevet skabt ar-
bejdspladser i Nuuk. Vore
medarbejdere, som vi bort-
set fra en enkel mand har
hentet i Nuuk, har været
glade for lejropholdet.
- Det åbne samarbejde
med de norske firmaer om
disse store anlægsopgaver
har givet os en viden, som
nu ligger i Grønland, og som
vi kan bruge i vort fremtidi-
ge arbejde, siger Paul Bur-
meister.