Atuagagdliutit - 17.02.1993, Blaðsíða 5

NR. 20 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
fentlig licitation i Køben-
havn over de 100 »normale«
selvbyggerhuse. Resultatet
af denne licitation blev, at
Hernings-firmaet Sander
Hansens Trælasthandel A/S
var billigst med et bud på
219.820 kroner for et selvby-
gerhus på 43 kvadratmeter
og 267.122 kroner for et
selvbyggerhus på 69 kva-
dratmeter, begge huse leve-
ret på Vestkysten. Her-
ningn-firmaet har tidligere
leveret træ til grønlandske
tømrermestre, men har al-
drig leveret bygesæt til de
grønlandske selvbyggere.
På 2. og 3.pladsen kom to
grønlandske firmaer. Den
nye trælasthandel KNQ i
Nuuk skal have 226.942
kroner og 271.927 kroner,
og KLE-Byggeri i Nuuk
236.389 kroner og 293.995
kroner for de samme to hu-
se.
Længere nede på listen
over tilbud kom grønlands-
ke firmaer som Superbyg og
Permagreen samt de to Qa-
qortoq-firmaer Sambyg og
Elementfabrikken.
At det var et dansk firma,
som var billigst, udløste en
heftig debat omkring det ri-
melige i at lade grønlandske
beskæftigelsespenge gå til
Danmark. Landskassen vil
sandsynligvis også købe sine
40 materialesæt til de kom-
munale selvbyggerhuse hos
den leverandør, som får le-
verancen af de 100 ordinære
selvbyggersæt - hvis da el-
lers denne leverandør mag-
ter at levere de 40 ekstra
byggesæt indenfor de få må-
neder, der er til rådighed.
Det tager mellem 60 og 80
timer at tilvirke og pakke al-
le de ting fra det mindste
søm til tagspærrene, som til
sammen udgør et kompelt
selvbyggerhus, inclusiv en
værktøjskasse til selvbygge-
ren. Det vil altså tage et sted
mellem 8.400 timer og
11.200 timer at producere
samtlige 140 selvbyggerhu-
se, som skal opføres i Grøn-
land i år. Grønlands Ar-
bejdsgiverforening siger, at
disse timer skal lægges i
Grønland, og ikke i Dan-
mark.
- Selvfølgelig kan vore
medlemmer løse denne op-
gave, siger direktør i Grøn-
lands Arbejdsgiverforening
Hagen Højer Christensen.
Politisk afgørelse
Kritikken har medført, at
der er gået politik i sagen.
Derfor skal landsstyret på
sit møde i morgen torsdag
den 18. februar behandle en
indstilling om licitationsre-
sultatet fra landsstyremed-
lem Emil Abeisens Boligdi-
rektorat. I henhold til licita-
tionsloven er bygherren, alt-
så hjemmestyret, ikke for-
pligtiget til at tage det lave-
ste tilbud, som kommer fra
Herning, men kan taget det
næstlaveste eller det tredie-
laveste tilbud, som kommer
fra Nuuk.
Landsstyremedlemmet
for boliger Emil Abeisen si-
ger til AG, at han er meget
tilfreds med resultatet af
den offentlige liciation sid-
ste mandag den 8. februar: -
Den stigende interesse for
leveringen af disse byggesæt
kan ført til et markant fald i
deres pris over de seneste
par år. Det giver jo flere hu-
se til Grønland for de sam-
me penge. Det er jo lige som
på Hjallerup marked. Vi
pranger om prisen, og så gi-
ver vi håndslag på det bedste
tilbud.
Nammineq illuliat akerleriissutaasut
Suliassaqartitsiniarnerup annertusineqarnissaanik Inatsisartut kissaatigisaat massakkumut
akerleriissutaajuartoq
Kalaallit Nunaanni nammineq illuliaasartut soqutigineqarnerat tassanngaannaq annertu-
sisimavoq, aajuna nammineq illuliaq Qaqortumi illussanik nappariaannarnik sanaartor-
iimmeersoq.
Der er pludselig blevet stor interesse for de grønlandske selvbyggerhuse, her er det et
selvbyggerhus fra Elementfabrikken i Qaqortoq under opførelse.
NUUK(KK) - Pitsaassuus-
sagaluarpoq, ajorporli...
Suliassaqartitsiniarnerup
annertusineqarnissaanik
Inatsisartut kissaatigisaat
massakkumut akerleriissu-
taajuarpoq. Inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinner-
minni aalajangerpaat sulias-
saqartitsiniarnermut 74
millioner koruunit immik-
kut ittumik tapiissutigine-
qassasut. 40 millioner ko-
ruunit aalisakkerivinni tu-
nisassiasanik pisiniarner-
mut atorneqassapput. 20
millioner koruunit illutit
pioreersut iluarsaanneqar-
nissaannut atorneqassap-
put. 14 millioner koruunit
kommunini nammineq illu-
lianik sanaartornermut
atorneqassapput.
40 millioner koruunit tu-
nisassiassanut atorneqar-
tussat januarimi akerleriis-
sutaaqaat, oqallinnerlu Paa-
miuni borgmesterimit An-
ders Kielsenimit aallarner-
neqarpoq. Illoqarfimmini
aningaasat suliffissamik
ataasiinnarmilluunniit pi-
lersitsisimanngitsut isuma-
qarpoq. 20 millioner koruu-
nit nunatsinni inissianik
iluarsaassinissamut atorne-
qartussat iluarsaassiner-
mut atatillugu ineqarner-
mut akiliutit qaffanneqar-
nerat pillugu akersuunner-
mut nalinginnaaleqisumut
ilaapput. Massakullu 14 mil-
lioner koruunit kommunini
nammineq illulianik sanaar-
tornissamut atorneqartus-
sat sakkortuumik oqallisaa-
lerput, tassani ilaatigut Su-
lisitisut Peqatiffiat, Sanaar-
tortitsiviit, KANUKOKA
Aningaasaqarnermullu
ataatsimiititaliaq ilannguti-
tinneqarsimallutik.
AGmi ilanngunneqartar-
tumi nammineq illuliassat
aamma suliassaqartitsiniar-
nermut landskarsimit ta-
piissutigineqartut suliamut
tassunga sukutsiatigut at-
tuumassuteqarnersut nas-
suiaateqarfigeriarneqassap-
put.
Nammineq illuliassat
1973imiit nammineq illuli-
assat katillugit 1.017it Ka-
laallit Nunnaanni sannane-
qarsimapput.
Illutaarniatoq nammine-
erluni illuliortussaavoq,
atortussallu akiisa 5 procen-
tiinik nammineq sipaasima-
saminik imaluunniit kom-
munimit najukkaminit pis-
sarsiarisimasaminik akiliu-
teqartussaalluni. Aningaa-
sat ulloq manna tikillugu
15.000-19.000 koruuniusar-
simapput. 95 procentit sin-
neruttut landskarsimit
taaarsigassarsiatut ernia-
qanngitsutut akilersugas-
saanngitsutullu aningaasa-
liissutigineqartarput, taar-
sigassarsiallu ukiuni 33ini
atuuttussaapput. Taamaa-
lilluni akikitsuaqqamik inis-
sarsisoqarsinnaavoq.
Periaaseq taanna malillu-
gu illut 40t 70illu akornanni
ukiorpaaluit ingerlanerini
sananeqartarsimapput.
Ukiunilu kingulliunerusuni
inissaaleqinerujussuaq
ikiorserniarlugu Inatsisar-
tut nammineq illuliassat
amerlisimavaat: 1990imiit
1992imut nammineq illuli-
assat 70it ukiumut akuer-
sissutigineqartarsimapput,
kisiannili 1993imut anin-
gaasanut inatsimmi 32 mil-
honer koruunit nammineq
illuliassanut lOOnut naam-
mattussat immikkoortinne-
qarsimallutik.
Suliarinnittussarsiuus-
sineq
Ukiuni taakkunani nammi-
neq illuhassanut atortussat
Danmarkimi sananeqartar-
simapput, katersoriaan-
nanngorlugillu Kalaallit
Nunaannut nassiunneqar-
tarsimallutik. Aallaqqaam-
mik naalagaaffiup kingusin-
nerusukkullu Namminer-
sornerullutik Oqartussat pi-
lersuisunut isumaqatigiis-
suteqartarsimapput, aat-
saalli ukiuni kingulliuneru-
suni unammilleqatigiinne-
rusinnaaneq taamaalilluni-
lu akikinnerusunik pisiassa-
qaarsinnaaneq anguniarlu-
gu suliarinnittussarsiuussi-
nissaq saqqummiunneqar-
talersimalluni.
Sanaartortitsiviit siuner-
tarisimavaat 1993imi nam-
mineq illuliassat lOOjuusut
atortussaannik suliarinnit-
tussarsiuussinissamut ag-
gersaasoqassasoq. Decem-
berip 28iani Ineqarnermut
Naalakkersuisup Emil Abel-
senip Sulisitsisullu Peqati-
giiffiata siulittaasuata Erik
Nørskovip telefonikkut oqa-
loqatigiinnerisa naammas-
sineranni pisortatigoortu-
mik suliarinnittussarsiuus-
sinissamik neriorsuisoqar-
poq.
Ataasinngornermi febru-
arip arfineq pingajuani Kø-
benhavnimi suliarinnittus-
sarsiuisoqarpoq, suliffeqar-
fiillu 13t - taakkunannga ar-
finillit kalaaliusut arfineq
marlullu qallunaajusut -
nammineq illuliassat ator-
tussaannik pilersuisussatut
l neqerooruteqarput.
Akikinnermik neqerooru-
teqartuuvoq Sander Han-
sens Trælasthandel A/S
Herningimiittoq, taannalu
nammineq illuliassanut 43
kvadratmeteriusunut ator-
tussat 219.820 koruuniler-
lugit pilersuisinnaalluni ne-
qerooruteqarpoq. Akigitin-
neqartoq 1992imi akigitin-
neqartunut 270.000 koruu-
niusunut aammalu 1991imi
akigitinneqartunut 310.000
koruuniusunut assersuuti-
gineqarput. Taamaahlluni
suliassanik pisortatigoortu-
mik suliarinnittussarsiuus-
sinikkut atortunut akigiti-
tat annikinneroqisut angu-
neqarput. Tamatuma kin-
gunerisaanik tassami nam-
mineq illuliortussaq akikin-
nerusumik illutaarsinnaa-
lissaaq aammalu landkarsi-
mit tapiissutissatut killi-
liunneqartut atorlugit illu-
nik amerlanerusunik sana-
soqarsinnaalissalluni.
Nammineq illuliassat
1993imi landskarsimit 32
millioner koruuninik akiler-
neqartussat pillugit taasari-
allit tamaanga killeqarput.
Kommunit illuutaat
Oqaatigineqareersutut In-
atsisartut ukiakkut ataatsi-
miinnerminni suliassaqar-
titsiniarnissamut atugassa-
nik akuersissuteqarput,
taakkunanngalu 14 million-
er koruunit 1993imi kom-
munini inissaaleqinerujus-
suaq suliffissaaleqinerujus-
suarlu ikiorserniarlugit im-
mikkortinneqarlutik.
Illuliassanik katiteriaan-
narnik 40inik illut massak-
kut sanaartorneqartartut
assiginik pisinissamut anin-
gaasat atorneqassaapput. Il-
lut 40t taakku kommuni-
nut, pingaartumik sikusar-
tuniittunut tunisassiassa-
tut pisiarineqartunik pis-
sarsisinnaanngitsunut ag-
guaanneqassapput. Taava
kommunit suliffissaaleqisu-
tik ikiorsiullugit illunik
40nik sanaartornissartik
isumagissavaat, illuliallu
naammasseriarpata kom-
munit illuutaannut nalin-
ginnaasunut ilanngunne-
qassapput.
Taamaammat illuliassat
»kommunini nammineq il-
luliassanik« taassallugit tul-
luutinngikkaluarpoq, tassa-
mi inissiat taakku 40usut
pigiinnarneqartussaapput,
sanasuusunullu suliffissaa-
leqisunut tunniunneqartus-
saanatik. Kisiannili kom-
munit illuutaat taakku
nammineq illulianut assi-
gulluinnartuupput.
Periaaseq taanna ilaati-
gut suliassaqartitsinissamik
ilaatigullu kommunit illuu-
taasa amerlinerinik nassa-
taqartussaavoq. Nammineq
illuliassat 43 kvadratmete-
riusut sananissaannut nal.
ak. l.OOOt pisariaqartinne-
qartut naatsorsorneqarsi-
mavoq, kiisalu nammineq il-
lulliassat 69 kvadratmete-
riusut sananeqarnissaan-
nut illut 1.300t naammassi-
neqarnissaat piumasarine-
qarluni. Landskarsimit ta-
piissutinit 14 millioner ko-
ruuniusunit akissarsiarine-
qartussat affaat akilerne-
qarsinnaapput, kisiannili
kommunit illunut aningaa-
sartuutissaasa affaat akis-
sarsiassaannarnut tuttaria-
qarput. Tamatuma saniati-
gut atortulersuusersuiner-
mut kommunit aningaasar-
tuuteqartariaqarput, taak-
kulu pitsaassusissaat kom-
muniniit kommuninut al-
lanngorarsinnaasarput.
Taamaakkaluartorli kom-
munit akikitsunik inissiaa-
teqalissapput: Illuliortiter-
nissamut atortussanik tuni-
neqassapput, akissarsiassal-
lu affaat akilerneqassallu-
tik. Tamatumunnga peqati-
gitillugu suliffissaaleqisuu-
titik sulilersittussaavaat.
Oqallinneq
Oqaatigineqareersutut fe-
bruarip arfineq pingajuani
Københavnimi nammineq
illuliassanik »nalinginnaa-
sunik« lOOjuusunutpisorta-
tigoortumik suliarinnittus-
sarsiuussisoqarpoq. Sulia-
rinnittussarsiuussinermi
Suliffeqarfik Herningimeer-
soq - Sander Hansens Træ-
lasthandel A/S - akikinner-
paamik neqerooruteqarpoq,
nammineq illuliassamik
ataatsimik kitaanut nas-
siussinermi 43 kvadratme-
terinu 69kvadratmeterinul-
lu 219.820 koruuninik aam-
ma 267.122 koruuninik ne-
qerooruteqarluni.
Kalaallit suliffeqarfiutaat
marluk tulliupput. Qisuer-
niarfittaq KNQ Nuummiit-
toq 226.942 koruuninik
aamma 271.927 koruuninik
piumasaqarpoq, kiisalu
KLE-byggeru Nuummiittoq
236.389 koruuninik aamma
293.995 koruuninik neqero-
oruteqarluni.
Neqerooruteqartut sinne-
ri tassaapput kalaallit sulif-
feqarfiuttaat Superbyg Per-
magreenilu kiisalu Qaqortu-
mi suliffeqarfiit Sambyg
Elementfabrikkilu.
Qallunaat suliffeqarfiu-
taata akikinnerusumik ne-
qerooruteqarneratigut ka-
laallit suliassaqartitsiniar-
nermut aningaasaataasa
Danmarkimut tutsinneqar-
nissaat naammaginnarne-
qassanersoq pillugu oqallin-
neq sakkortooq aallartip-
poq. Landskarsimmi kom-
munini illuliassanik katite-
riaannarnik 40nik pisiffigi-
sartik aamma illuliassanik
lOOnik pisiffigerusuppaa.
Atortussat nammineq il-
luliassamut ataatsimut
naammattut sananeqarnis-
saannut nal. akunneri 60 -
80t atorneqartussaapput,
taakkununngalu sannatit
ilaapput. Taamaammat
nammineq illuhassanut
ukioq manna Kalaallit Nu-
naanni sanaartorneqartus-
sanut 140nut atortussanik
sanaartornissamut nal.
akunneri 8.400t 11.20011u
akornanni atorneqartus-
saassapput. Sulisitsisut pe-
qatigiiffiata oqaatigaa nal.
akunneri taakku Kalaallit
Nunaanni atorneqarsinnaa-
sut, Danmarkimiusaria-
qanngitsorlu.
- Soorunami ilaasortatta
suliassaq taanna naammas-
sisinnaavaat, Sulisitsisut
peqatigiiffiani direktøriusoq
Hagen Højer Christensen
oqarpoq.
Politikkikkut
aalajangerneq
Isornartorsiuinerup nassa-
tarisaanik suhaq pohtiki-
mut pulatinneqarpoq. Taa-
maammallu naalakkersui-
sut sisamanngornermi fe-
bruarip 18iani ataatsimiin-
nerminni Sanaartortitsiviit
suliarinnittussarsiuussiner-
minni angusaminik inner-
suussutaa suliarisussaa-
vaat. Suliarinnittussar-
siuussinermut inatsit naa-
pertorlugu sanatitsisoq, tas-
sa Namminersornerullutik
Oqartussat, pisussaanngi-
laq neqeroorut akikinneq
Herningimeersoq tigussal-
lugu, taamaammallu aki-
kinnerup tullia pingajua-
luunniit Nuummeersoq ti-
gusinnaallugu.
Ineqarnermut naalakker-
suisoq Emil Abeisen AGmut
oqarpoq ataasinngormat
kingullermi pisortatigoortu-
mik suharinnittussarsiuus-
sinermi inernerusoq naam-
magisimaarlugu: - Pilersui-
suunissamut soqutiginnin-
nerulernerup nassatarisaa-
nik ukiut kinguullut illulias-
sanut katiteriaannarnut
akigitinneqartartut appar-
tinneqarput. Aningaasam-
mi taakkorpiaat atorlugit
Kalaalht Nunnaat illunik
amerlanerusunik pissarsi-
sinnaalerpoq. Allaanngivip-
poq Hjallerup markedimi
niuffanneq. Akit isumaqati-
ginninniutigeriarlugit aki-
kinneq tigusaraarput.
NYT
MINITRANSPORT
IGEN
OG PÅ NUUSSUAQ:
^ 2-2202 j