Atuagagdliutit - 17.02.1993, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20 1993
OPGØRET MED AQQALUK
DET VAR en af grønlandsk politiks »tunge
drenge«, der forleden i Kangerlussuaq måtte
bide i det sure æble og se sig vippet som
formand for det parti, IA, som han selv har
været med til at stifte. Da Aqqaluk Lynge
blev interviewet i Radioavisen kunne han da
heller ikke skjule en vis bitterhed. Først over
at blive udfordret på formandsposten i IA,
som han har beklædt siden partiets start
sidst i 70’erne. Dernæst fordi oppositionen
imod ham ikke fulgte et kompromis, nemlig
et valg af landsstyremedlem Kubik Kleist til
ny formand. Da smed en bitter Aqqaluk
Lynge mange års øvelse i politiske beher-
skelse og nægtede at stille op til noget som
helst i partiets ledelse.
DET ER GIVETVIS ikke kommet bag på
Aqqaluk Lynge, at der var opposition imod
ham i partiet. Det har han og alle andre vidst
længe. Men det er givetvis kommet bag på
ham, at han ikke som alle tidligere gange, var
i stand til at tale, overbevise eller om nødven-
digt tæske folk på plads. Det har han været
vant til at kunne, og når det ikke lykkedes
denne gang, så skyldes det givetvis, at han
netop satsede for meget på denne tradition.
AQQALUK LYNGE er ubestridt en af Grøn-
lands store politiske begavelser, ikke bare
aktuelt men i det hele taget. Som ung i 70’er-
ne var han fuld af visioner, og han kombine-
rede høj formuleringsevne med stor udstrå-
ling, karisma kaldes det også. Aqqaluk var en
person, folk lyttede til. Han var både domine-
rende, han »fyldte meget«, og han var char-
merende, men han udviklede også meget
hurtigt en usædvanlig sans for politik, for at
mobilisere folks mere eller mindre uformule-
rede ønsker og for at organisere dem om-
kring meget idealistiske, intelletuelle syns-
punkter - godt suppleret af specielt Jens
Geisler.
Netop i midten af 70’erne må han givetvis
have overvejet, om han skulle blive for ek-
sempel digter og forfatter. Men Aqqaluks ge-
myt var ikke at stå uden for udviklingen og
iagttage, registrere. Han havde ambitioner
om at ændre udviklingen, og han befandt sig
som en fisk i vandet i et København, hvor
hele det intellektuelle liv var præget af opgør
med det kapitalistiske samfund, kolonimag-
ter og fuld af diverse imperialismeteorier.
Han fandt hurtigt sin grønlandske vinkel, og
den blev hurtigt meget populær.
DENGANG skulle man vare sig for at antyde
over for ham, at han var et magtmenneske.
Han var idealist, og det var kun idealismen,
der drev ham til på det første Aasivik i 1976
at starte et brud med det senere Siumut og
lægge grunden til et nyt parti. Anledningen
var spørgsmålet om ejendomsretten til un-
dergrunden.
I dag må man sige, at Aqqaluk Lynge på
godt og ondt i hvert fald har udviklet sig fra
idealisten til det pragmatiske magtmenne-
ske. Idealerne er »solgt« ud til fordel for
indflydelse på den politiske og dermed udvik-
lingens dagligdag, og det er netop en af årsa-
gerne til skismaet i IA.
Mange af de IA’ere, som Aqqaluk Lynge
selv har været med til at mobilisere på idea-
listiske argumenter, forstår ganske enkelt
ikke, hvad der er blevet af alle de mange gode
og smukke mål. De har svært ved at finde
dem i den langt mere uigennemsigtige, nogle
vil sige grumsede, politiske dagligdag, og det
er blevet udlagt som »højredrejning«.
DERTIL kommer, at Aqqaluk Lynge heller
ikke selv har været eller er upåvirket af den
stadig større indflydelse. Vi har her i AG ved
flere lejligheder kritiseret ham for at have for
store armbevægelser, for stor sans for at
gafle til sig af det politiske tag-selv-bord, og
for at satse mere på magtudøvelse og dema-
gogi end på indsigt og dialog.
Aqqaluk Lynge har taget denne kritik for-
trydeligt op. Han er ikke indstillet på at blive
kritiseret - hverken i aviserne eller i sit parti.
Han mener, han har ret, og han vil ikke finde
sig i at stå blot det mindste skoleret for nogen
som helst. Ja, han vil endda nødig forklare
sig, og det var faktisk ret typisk, at han i hele
debatten forud for opgøret om formandspo-
sten i IA først og fremmest svarede igen med
truende tale om, at så ville landsstyresamar-
bejdet kunne revne og dermed IA’s hårdt
tilkæmpede ledende position i grønlandsk
politik blive truet.
DER ER noget yderst trist i det dilemma,
Aqqaluk Lynge har bragt sig i og måske del-
vist er blevet bragt i i kampen for indflydelse
for IA og sig selv. For selv om »idealisterne«
givetvis har ret i mange kritikpunkter, og
selvom Aqqaluk Lynge selv har bragt sig i en
udsat position, så er der netop ingen tvivl om,
at der findes meget få i grønlandsk politik,
der har hans politiske begavelse. Det er må-
ske svært at se i den almindelige dagligdag,
men der er ingen tvivl om, at han i mange
sammenhænge er en central person, når vig-
tige problemer løses, og når strategier læg-
ges for samfundets fremtid.
NU HAR »idealisterne« givet ham en lære-
streg, og den må han sove på, og så en dag vil
det være klart, at det ikke er så alvorligt igen.
Det bliver først alvorligt, hvis IA også fjerner
ham fra de virkelige centrale poster som for
eksempel medlemskab af finansudvalget.
Det vil være nærmest tvinge ham over i
Siumut, væk fra IA, og dermed vil IA virkelig
være i fare for at miste en afgørende politisk
indflydelse.
Sådan går det næppe. Aqqaluk Lynge har
mistet en formandspost, javel, men han har
et stort og stærkt flertal i den nye hovedbe-
styrelse. Hvis Aqqaluk Lynge ikke går i bag-
lås af bitterhed, så er han tilbage som for-
mand for IA om få år.
Men det kan jo også være, at han finder ud
af, at det slet ikke er umagen værd.
Aqqaluk Lyngep Siumumik akerleriissuteqarneq 1976imi
Narsami Aasiveqarmat tupermiit aallartissimavaa.
Aqqaluk Lynge startede, opgøret med det senere Siumut fra
et telt under Aasivik i Narsaq 1976.
Inuusuttoq amitsorlu Aqqaluk Lynge 1980imi IAp ataatsi-
miinnerani. Taamanikkut IA suli Inatsisartuni qinigaatita-
qarsimanngilaq.
En ung og slank Aqqaluk Lynge tillA-mødei 1980. Dengang
var IA endnu ikke folkevalgt i Landstinget.
Aqqaluk Lynge inuusuttoq, taamanikkut IA politbureauqa-
rallarmat centralkomiteeqarlunilu.
Den unge Aqqaluk Lynge, dengang IA havde politbureau og
centralkomite.