Atuagagdliutit - 08.06.1993, Blaðsíða 9
NR. 62 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
mmssmmsmssmmmmmssmsmmmimimmsssmmsmssmstmssiastssm
Kangaatsiaq kigutit nakorsaannit Finn Hoelimit tikeraarneqarpoq. Oqarpoq Kangaatsiap
kommunia kigutilerinerup tungaatigut sussaanngilluinnartunik atugaqartoq.
Kangaatsiaq har haft besøg af tandlæge Finn Hoel. Han siger, at Kangaatsiaq komm une har
helt urimelige tandplejeforhold. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Kigutilerineq
pitsaanngitsoq
Kangaatsiami kigutit nakorsaat privatimik najugaqarpat
immikkut ittumik kigutilerineqassaaq
KANGAATSIAQ(LM) - Sap.
akunnerini makkunani
Kangaatsiap kommunia ki-
gutit nakorsaannit tikeraar-
neqarpoq. Tassami peqqin-
nissakkut immikkoortoqar-
fik (distrikt) namminersor-
toq kisiartaalluni aalajan-
gersimasumik illoqarfimmi
kigutinut nakorsaqanngim-
mat kigutileriffeqaranilu.
Kigutit nakorsaat Qeqertar-
suullu avissimavaat imatut,
nakorsaq Qeqertarsuup
Kommuniani minnerulaar-
tumiilluni taavalu Kangaat-
siap kommunia ukiumut
marlussoriarluni tikeraar-
tarlugu. Tikeraartarnera si-
visussuseqartarpoq inger-
latsinermut missingersuu-
siani aningaasaqarnera naa-
pertorlugu:
- Kangaatsiap kommunia
kigutilerinerup tungaatigut
naammaginanngilluinnar-
tunik atugaqarpoq, kigutit
nakorsaat Finn Hoel isuma-
qarpoq, taassuma kommu-
nit m ar luk sullivigai.
- Ingerlatsinikkut missin-
gersuusiat ima annikitsi-
gaat sivisulaartumilluun-
niit kommunimiinnissatsin-
nut aningaasassaqarani. Pi-
viusukkut imaappoq inger-
latsinermut missingersuu-
siat naammattusaartarpar-
put soorlu maani Kangaatsi-
ap illoqarfianiikaanngatta
taava uanga kigutigissaa-
sullu marluk privatimik ila-
quttani ikinngutinilu naju-
gaqartarpugut. Taamaalil-
luta ingerlatsinermut kon-
tomi 1.000 kronit sinnilaar-
lugit døgnimut sipaartarpa-
vut. Taakku saniatigut ul-
lormut 12 tiimit sulisarpu-
gut. Taakku marluk kattuk-
kaanni dagpengesiassat ul-
lunut arlalinnut pissaqaler-
sarpoq taavalu sivisuneru-
laartumik illoqarfimmiin-
nissatsinnut periarfissaqa-
lersarluta.
Kiffartuussinerlunneq
Kisiannili suli »seqineq ano-
rilu« kommunit taakku
marluk akornanni nali-
giinngitsumik avissimap-
put. Pisassap ilaannaminee-
ranngua annikippallaartoq
Kangaatsiap pisarpaa. Pin-
gaartumik naatsorsuutigi-
gaanni Kangaatsiap kom-
munia 1500nik inoqarmat
sisamaniUu nunaqarfeqar-
luni Qeqertarsuarmili
1200nik inoqarluni ataasiin-
narmillu nunaqarfeqarluni.
- Uanga nammineq inut-
tut kiffartuussineq taman-
na kommunimi innuttaasu-
nut neqeroorutigisarput
kanngusuutigaara. TAssa-
nimi piaartumik suliarisas-
saannaat suliarisaratsigik.
Kigut qillersinnaavarput
peersinnaallugulu, allamut
atortussaqanngilagut, tas-
sami angalaartuugatta ki-
gutilerififimmik angallattak-
kamik nassataqarluta. Ki-
gutinik suliarisassat allat
soorlu »ilaartorneri« (kro-
ner) Qeqertarsuarmi Ka-
laallit Nunaatalu annersaa-
ni taamaattussaannartut
isigineqartut Kangaatsiar-
miunut aatsaat pisinnaap-
put namminneerlutik Qe-
qertarsualiarunik. Allaal-
luunniimmi illoqarfimmi
qaninnerpaami, Aasianni,
kigutileritissinnaanngillat.
- Pingaartumik Kangaat-
siami namminermi pissutsit
naammaginanngilluinnar-
tuupput. KigutflerifTeqann-
gilagut, taamaattumik ilu-
arsaasisariaqartarpugut pi-
nerillu tamaasa piareersaa-
sarluta. Maaniittilluta illu-
niittarpugut nalaatsorne-
rinnakkut inoqanngitsuni.
Tamatumuuna illumut
nuuppugut aallartittaria-
qarlutalu ullut 3/4-at piare-
ersaanermut atorlugu. Tas-
sani telefoneqanngilaq taa-
maattumik piffissamik inni-
minniisoqarsinnaanani,
taamaattumik inuit akun-
nerpassuami issiallutkik
utaqqisariaqartarput.
Ajornartorsiut slvisooq
- Ukiorpassuarni ajornar-
torsiutaasimavoq taamatul-
lu sivisutigisumik pissutsit
aUanngortinniameqartara-
luarlutik. Kiisami tassa
1991imi neriorsuiffigineqar-
pugut oktober 1992imi nam-
mineq kigutileriffittaassa-
sugut Kangaatsiaq peqqin-
nissakkut namminersortu-
mik immikkoortoqarfinn-
gorpat. Taamanili marlori-
arluta kigutit nakorsaanik
tikeraarteqartarpugut kigu-
tilerifieanngitsumik, km-
gullermillu nalunaarfigine-
qarpugut sanaartornissaq
kinguartinneqartoq.
Pissutsit taamaattut
kommunip innuttaanut
naammaginanngilluinnar-
tuupput. Kommune Qasigi-
annguatut ittoq takuinna-
ruk. Kangaatsiamit amerla-
nerulaaginnartunnguanik
inoqarpoq ataasiinnarmillu
nunaqarfeqarluni, nammi-
nerlu kigutit nakorsaqarlu-
ni.
- Kigutilerinerup tungaa-
tigut maani Kalaallit Nu-
naanni ukiuni kingulerni pi-
soqartarpoq, Kangaatsiami-
li pissutsit qanganit ajorse-
riaa nnarnikuupput taama-
nili ukiut 15it matuma sior-
natigulli Ilulissani kigutit
nakorsaattut suligallarama-
li, kigutit nakorsaat Finn
Hoel oqarpoq.
Urimelig tandpleje
i Kangaatsiaq
Ekstra tandpleje, hvis tandlægen bor privat
KANGAATSIAQ(LM)
disse uger har Kangaatsiaq
Kommune besøg af tandlæ-
gen. Som det eneste selv-
stændige sundhedsdistrikt
har kommunen nemlig ikke
en fast tandlæge og klinik i
byen. Man deler tandlæge
med Qeqertarsuaq på den
måde, at tandlægen holder
til i den noget mindre Qe-
qertarsuaq Kommune og af-
lægger Kangaatsiaq kom-
mune besøg et par gange om
året. Besøgene varer lige så
længe, som der er penge på
driftsbudgettet:
- Kangaatsiaq kommune
har helt urimelige tandple-
jeforhold, mener tandlæge
Finn Hoel, der dækker de to
kommuner.
- Drfitsbudgettet er så lil-
le, at der simpelthen ikke er
penge nok til, at vi kan blive
længe nok i kommunen. I
praksis strækker vi drifts-
budgettet på denn måde, at
når vi for eksempel er her i
Kangaatsiaq by, så bor jeg
og de to tandplejere privat
hos familie og venner. Så
sparer vi driftskontoen for
godt 1.000 kroner i døgnet.
Desuden arbejder vi i 12 ti-
mer om dagen. De to ting
tilsammen gør, at der bliver
dagpenge tU flere dage, og
der er mulighed for at blive
længere tid i byen.
Dårlig service
Men stadigvæk er sol og
vind delt ulige mellem de to
kommuner. Kangaatsiaq får
alt for lille en del af kagen.
Især taget i betragtning, at
Kangaatsiaq kommmune
har 1500 indbyggere og fire
bygder mod 1200 indbyggere
og een bygd i Qeqertarsuaq.
- Jeg er personligt flov
over den service, som vi til-
byder kommunens borgere.
Her er absolut kun tale om
akut behandling. Vi kan bo-
re en tand og vi kan rykke
den ud. andet har vi ikke ud-
styr til, fordi vi rejser rundt
med en mobil tandklinik.
Yderligere tandbehandling,
som for eksempel kroner,
der er selvfølgeligheder i Qe-
qertarsuaq og det meste af
Grønland, er kun muligt for
borgerne i Kangaatsiaq,
hvis de rejser til Qeqertarsu-
aq. De har ikke engang mu-
lighed for at få tandbehand-
ling i den nærmeste by, Aa-
siaat.
- Især i selve Kangaatsiaq
er rammerne særdeles kriti-
sable. Vi har ikke nogen kli-
nik, så vi skal arrangere og
stille op fra gang til gang. Vi
holder til i de huse, der til-
fældigvis er ledige, mens vi
er her. I denne omgang måt-
te vi flytte ind i et hus, hvor
vi måtte starte med at bruge
3/4 dag på at få deg gjort
klar. Her er desuden ingen
telefon, så der er ikke mulig-
hed for at lave tidsbestilling,
så folk må sidde i kø i time-
vis.
Årelangt problem
- Det har været et problem i
årevis, og vi har forsøgt at få
forholdene ændret lige så
længe. 11991 blev vi endelig
lovet vores egen klii ik fra
oktober 1992, når Kangaat-
siaq blev selvstændigt sund-
hedsdistrikt. Siden da har vi
haft to tandlægebesøg uden
klinik, og den sidste melding
er, at byggeriet er udsat.
Det er helt urimelige for-
hold for kommunernes bor-
gere. Tag en kommune som
Qasigiannguit. Den har kun
lidt fire endbyggere end
Kangaatsiaq og kun een
bygd, og den ahr sin egen
tandlæge.
- Der er sket noget på
tandplejeområdet her i
Grønland de seneste år, men
i Kangaatsiaq er forholdene
dårligere end de var, da jeg
arbejdede som tandlæge i
Ilulissat for 15 år siden, si-
ger tandlæge Finn Hoel.
Genopslag
GRØNLANDS HJEMMESTYRE søger
FAGLÆRER
Til Levnedsmiddelskolen INUILI
Har du lyst til at prøve noget nyt og
udnytte din flerårige erfaring i et leven-
de og spændende miljø blandt unge
mennesker på en af Grønland’s bran-
cheskoler...
Forudsætning & job:
1 Kokkeuddannet.
Arbejdet omfatter undervisning af
STI-elever, nerisassiortut, skibskokke,
samt undervisning ved efteruddannel-
seskurser.
For stillingen:
— erhvervserfaring
— pædagogisk erfaring, dog ingen
betingelse
— dobbeltsproget foretrækkes (gr/
da)
— du får tæt samarbejde med sko-
lens øvrige lærere
— du kan få støtte og vejledning, her-
under kurser i pædagogik.
Tiltrædelse:
1. august 1993 eller efter aftale.
Ansættelsesforhold:
Ansættelse vil ske under Grønlands
Hjemmestyre i.h.t. landstingslov nr. 5
af 14. maj 1990 om Grønlands Hjem-
mestyres og kommunernes tjeneste-
mænd i Grønland.
Der stilles bolig til rådighed, evt. møb-
leret, husleje, feriefrirejser, bohaveflyt-
ning o.s.v. efter gældende regler.
Yderligere oplysninger vil kunne fås
ved henvendelse til forstander Bola
Egede Martinsen, telefon 3 13 13.
Skriftlig ansøgning med oplysning om
uddannelse og beskæftigelse samt
kopi af eksamensbeviser m.m. sendes
pr. luftpost senest 22. juni 1993 til:
inuili
Inuussutissalerinermik
ilinniarfik
Postbox 123 ■ 3921 Narsaq
Telefon 3 13 13 . Telefax 3 13 33