Atuagagdliutit - 08.06.1993, Blaðsíða 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 62 1993
Isigiuminaatsut
Atuartartut ilaannit apeqqutigineqarpoq umiarsuit
umiarsualivimiiginnarlutik kiviinnartassanersut
Alibak Egedepolitikerimit pigineqamerluni, pisassarititaasunikpeqquserluttoqarsimaner-
luni, angallat kivigaluarpat aningaasassaqarnera qularnaveeqqusigaanerluni, Alibak Ege-
dellu imaarsarneqarnera kia akilerpaa, atuartartoq, aterminik taaseqqusinngitsoq aperi-
voq.
Er Alibak Egede ejet afen politiker, er der svindlet med kvoterne, er der garanti for, at der
er penge til rådigh ed, h vis fartøjet synker og h vem har betalt for lænsningen afAlibak Egede
spørger en læser, som ønsker at være anonym.
Den grå zone
Må skibe ligge og synke i havnen spørger en læser om
NUUK(LRH) - Umiarsuit
ingutserneqamissaat aki-
suujuvoq, umiarsuamillu
imaanut kivisitsisarnissa-
mut akuersissuteqartoqar-
neq ajorpoq. Ukioq manna
januarip aallaqqaataaniit
Kalaallit Nunaanni umiar-
suarnik imaanut kivisitsi-
sarnissamut akuersissute-
qarsinnaaneq Namminer-
sornerullutik Oqartussat
Naalagaaffimmit tiguaat.
Umiarsuit kivisinneqartus-
sat 3 sømilit iluanni kivisin-
neqartartussaapput. Suli
massakkumut umiarsuar-
nik kivisitsinissamut Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat akuersissuteqarsi-
manngillat. Massakkumul-
lu aamma naluneqanngilaq
qallunaat Naalagaaffiat
akuersissutinik taamaattu-
nik tunniussaqarsimanngi-
saannartoq.
AG inummit kinaassutsi-
minik isertuusserusuttumit
saaffigineqar s im avo q.
Inuup taassuma malugisi-
mavaa raajarniut Alibak
Egede Nuup umiarsualivia-
ni inissisimasoq kiviartuler-
simasoq.
Inuup taassuma kinaas-
sutsiminik isertuusserusut-
tup isumaliutigilersimavaa
angallat politikerimit ataat-
simit pigineqarnersoq, pi-
sassanik anngiortumik pisa-
qartoqartarnersoq, angallat
kivereerpat aningaasanik
atugassanik Nuup kommu-
niani qulakkeerisoqareersi-
manersoq aammalu Alibak
Egede-p imaarsarneqarnera
kiap akilersimanera.
Vilhelm Egede
1983-imi Vilhelm Egede
Ameralik Seafood-imit pigi-
neqalerpoq, aqqalu Alibak
Egede-mut allanngortinne-
qarluni. Angallammik tigu-
sinermut atatillugu akuer-
sissuteqarnissamut piuma-
saqaataasimasoq erseqqis-
sameqarpoq Alibak Egede
raajarniassanngitsoq. Aku-
ersissullu taanna raajar-
niummut nutaamut Vil-
helm Egede-mik atserne-
qartumut tunniunneqar-
poq. Vilhelm Egede-mut nu-
taajusumut piginnittut tas-
saasimapput nutaanngitsu-
mut piginnittuusimasut,
taamatut oqarpoq inatsisar-
tunut ilaasortaq APK-milu
siulittaasoq Hans Pavia
Egede, taannalu Egede og
Børns aqqutigalugu Amera-
lik Seafood-imik piginneqa-
taavoq.
- Soormita Alibak Egede
umiarsuit akiliisinnaajun-
Nakorsanut
isumaqatigiissut
NUUK - Namminersorne-
rullutik Oqartussat aamma
Den almindelige danske Læ-
geforening isumaqatigiip-
put nakorsanut isumaqati-
giissutip pifllssami 1. april
1993imiit 31. marts 1995ip
tungaanut nutarterneqar-
nissaanik.
Isumaqatigiissummi
naammassisami ilaatinne-
qarput nakorsat 73it, 31.
naarsimasut pitussimaffi-
anniippa?
- Sunaaffa taarna taane-
qartarpoq. Kisiannili umiar-
suaq akiliisinnaajunnaar-
nermik tunngaveqartumik
tassani pitusimanngilaq.
Alibak Egede 1983-imili
Nuup umiarsualivianiippoq.
Nakkutigineqarpoq, imaar-
sarneralu nammineerluta
akilertarparput.
- Massakkorpiaq atorfis-
saqartinngikkaluartarput,
kisiannili kivisiinnarusunn-
gilarput, sulimi naleqarpoq,
Hans Pavia Egede oqarpoq.
Umiarsuarnut taamaat-
tunut assersuutissatut taa-
neqarsinnaavoq umiarsuaq
Nuup umiarsuarliviani
»akiliisinnaajunnaartut pi-
tusimafnannik« inunnit
taaneqartartumut pitusi-
masoq alla, uiluerniut Bjal
Junior ukiualunnguit matu-
ma siornatigut ikuallattoq.
Umiarsuup piginnittua Al-
lan Idd Jensen qallunaat
naalagaaffianut allappoq ki-
visinneqarnissaanut akuer-
sissummik qinnuteqarluni,
kisiannili qallunaat naala-
gaaffiata tamanna isumaqa-
tigisimanngikkaa paasitin-
neqarpoq. Toqqaannartu-
mik itigartitsissutaanngi-
laq, kisiannili aamma aku-
ersissutaanani.
Umiarsualivimmi oqar-
tussaasut kivisinneqarnis-
saanut qinnuteqaammik
nutaamik Namminersorne-
rullutik Oqartussanut nas-
siussisimapput, sulili akis-
sutisisimanatik.
Piginnittoq
akisussaavoq
Angallatit puttangaluarpata
kivisimagaluarpataluunniit
angallatinik piginnittut aki-
sussaasuupput, taamatut
avatangiisinut umiarsuali-
veqarnermullu ingerlatsi-
vimmit sukangaqisumik er-
seqqissaasoqarpoq. Kisian-
nili angallatit kivereersut
kivilersulluunniit piginnit-
tuisa nassaariniartarneri
ajornaatsuinnaaneq ajor-
poq. Taamaattoqaraangallu
akisussaaffik umiarsuali-
vimmut akisussaasunut
tunniunneqartarpoq. Umi-
arsualivinnik akisussaaneq
Royal Arctic Line-mit illo-
qarfinni qulini allaffeqartu-
mit Namminersornerullu-
tik Oqartussat sinnerlugit
ingerlanneqarpoq. Illoqar-
flit sinnerini KNI-Service
akisussaasuuvoq.
- Umiarsualivinni male-
ruagassat naapertorlugit
umiarsuiaq kivisimasoq
marts 1993imiit akissarsi-
aat ilanngaateqartereerlu-
git 1,5 procentip iluaniitin-
neqarpoq.
Isumaqatigiissutip iner-
nerata annersaa eqqarsaati-
galugu aningaasat pineqar-
tut tunngaviusumik akis-
sarsianut qaflariaataapput
agguataameqarlutik aflaa 1.
april 1993imut affaalu 1.
april 1994imut.
Isumaqatigiissutikkut
tassuuna nakorsat tikisitat
maanimiullu naligiissilluin-
narneqalerput, Jakob Ja-
umiarsualivimmi angallan-
nermut ajoqutaasimappat
peerneqartussaavoq. Pigin-
nittua nassaarisinnaann-
gikkaagatsigu kalinneqar-
nera uagut isumagisarpar-
put, akiligassartaalu pigin-
nittumut ingerlateqqittar-
lugu, havneterminaichef,
Knud Erik Møller oqarpoq.
- Umiarsuaq kivilersoq
malugigaangatsigu, pigin-
nittualu nassaarisinnaann-
gikkaagatsigu umiarsuaq
imaarsartittarparput. Ta-
mannami kingusinnerusuk-
kut kalinnissaanit akikinne-
rusarpoq. Imaarsarnerata
akiligassartaa aamma pigin-
nittumut nassiunneqartar-
poq, Knud Erik Møller oqar-
poq.
Inatslsit
- Massakkorpiaq umiarsuar-
nik illuartitsinissamut kivi-
sitsinissamullu inatsisit
misissorpagut.
- Umiarsuit ilaat ukiumi
ataatsimiit marlunnut umi-
arsualivimmiissimapput,
nassuerutigisariaqarparalu
piginnittut ilaat nassaarini-
arlugit ujaasingaatsiartaria-
qartarsimagatta. Tassanili
apeqqutaalerpoq umiarsuit
qanoq iliuuseqarfiginis-
saannut inatsisitigut tunn-
gavissaqamerluta. Kivisitsi-
simagutta piginnittut suli-
akkiissutigeriaannaavaati-
gut taarsiiffigineqarnissa-
minnillu piumasaqarlutik,
Knud Erik Møller oqarpoq.
- Avatangiisit eqqarsaati-
galugit imaanut kivisitsisar-
neq nalorninartuuvoq. Illu-
atungaatigulli umiarsuit in-
gutsemissaat akisuujuvoq,
Frank Sonne Peqqinnissa-
mut Avatangiisinullu Pisor-
taqarflmmi fuldmægtigi
oqarpoq.
- Piginnittoq ilisimateq-
qaarnagu umiarsuarnik ki-
visitsisoqarsinnaanngim-
mat tamanna qularutis-
saanngilluinnarpoq. Kisian-
nili aamma inatsisitigut
ajornartooqqalerpugut. Nu-
narsuaq tamakkerlugu oqa-
luttoqarpoq imaq eqqaavit-
tut atorneqassanngitsoq, ki-
siannili assersuutitut taa-
sinnaavarput qallunaat naa-
lagaaffiata akuerisimamma-
gu Marmorilimmi aatsitas-
sarsiorfimmit eqqagassat
imaanut kivisinneqartarnis-
saat. Taamaammallu umi-
arsuarnik imaanut kivisitsi-
nissamut Namminersorne-
rullutik Oqartussat akuer-
sissuteqassanersut nalileru-
minaappoq, Frank Sonne
oqarpoq.
nussen Namminersorneru-
suni Sulisunut Pisortaqar-
fimmeersoq oqarpoq.
- Kiisalu isumaqatigiissu-
teqartut isumaqatigiipput
ataatsimiititaliorniarlutik
suhassarissallugu Dronning
Ingrids Hospitalimi nakor-
sat sulinerminnut atatillu-
gu atugarisaannik misissu-
eqqissaartussamik, misissu-
eqqissaarnerlu aallaavigalu-
gu nutaamik sulisut qanoq
atugaqarnissaannik siun-
nersuusiussallutik, Jakob
Janussen oqarpoq.
NUUK(LRH) - Det er dyrt
at få ophugget skibe, og ge-
nerelt gives der ikke tilladel-
se til at dumpe skibene i ha-
vet. 1. januar i år overtog
Hjemmestyret kompetan-
cen fra den danske stat til at
give tilladelser til dumpning
af skibe i havet indenfor de
første tre sømil af Grønland.
Endnu er der ikke givet tilla-
delse til dumpning af skibe
fra Grønlands Hjemmesty-
re. Og så vidt vides blev der
heller ikke givet sådanne til-
ladelser fra den danske stat.
AG har fået en henvendel-
se fra en person, som ønsker
at være anonym. Personen
har lagt mærke til, at reje-
kutteren Alibak Egede på et
tidspunkt lå i Nuuk havn og
var ved at synke.
Det Hk den anonyme til at
spekulere på om fartøjet ejes
af en politiker, om der er
svindlet med kvoterne, om
der i Nuuk kommune er ga-
ranti for, at der er penge til
rådighed efter, at fartøjet er
sunket, og hvem der har be-
talt for lænsningen af Ali-
bak Egede.
Vilhelm Egede
11983 overtog Ameralik Se-
afood Vilhelm Egede og æn-
drede navn til Alibak Egede.
I forbindelse med overtagel-
sen var der en licensbetin-
gelse med, som gjorde op-
mærksom på, at Alibak Ege-
de ikke måtte fiske efter re-
jer. Licensen blev overdra-
get til en nye rejetrawler,
som blev døbt Vilhelm Ege-
de. Ejerne af den nye Vil-
helm Egede er de samme
som ejer den gamle, oplyser
landstingsmedlem og for-
mand for APK, Hans Pavia
Egede, som via Egede og
Børns er medejer af Amera-
lik Seafood.
- Hvorfor ligger Alibak
Egede ved konkursbøjen?
- Nå, kaldes det konkurs-
bøjen. Den er ikke et kon-
kursbo. Alibak Egede har si-
den 1983 ligget i Nuuk havn.
Der er opsyn på den, og
lænsningen af den har vi
selv betalt for.
- Men umiddelbart har vi
ikke noget at bruge den til,
men vi vil ikke bare have
den dumpet, for der er da
stadig værdier i den, siger
Hans Pavia Egede.
Et andet eksempel på et
skib, som ligger bundet fast
til det, der i folkemunde kal-
des »konkursbøjen« i Nuuk
havn er kammuslingeskibet
Bjal Junior, som brændte
ned for nogle år siden. Eje-
ren, Allan Idd Jensen skrev
til den danske stat og ansøg-
te om dumpning, men fik be-
sked om, at det gik den dan-
ske stat ikke ind for. Altså
ikke en direkte afvisning
men heller ikke en tilladelse.
Havnemyndighederne
har nu indsendt en ny an-
søgning til Grønlands Hjem-
mestyre om dumpningstilla-
delse, og har endnu ikke fået
svar.
Ejeren har ansvar
Ejerne af fartøjerne har an-
svaret, uanset om det flyder
eller ligger på havets bund,
slår både miljø- og havnefor-
valtningen fast med store
udråbstegn. Men det er ikke
altid lige nemt at finde frem
til ejerne af fartøjerne, som
enten er sunket eller er på
vej til det. Og så overgår an-
svaret til havnemyndighe-
den, som på vegne af Hjem-
mestyret forvaltes af Royal
Arctic Line i de ti byer, hvor
Arctic Line har kontorer.
Resten forvaltes af KNI-
Service.
- Ifølge havneregelemen-
tet skal et sunket skib, som
ligger til gene for havnesej-
lads fjernes. Kan vi ikke fin-
de ejeren, sørger vi for
bjærgningen, og sender reg-
ningen videre til ejeren, si-
ger havneterminalchef,
Knud Erik Møller.
- Hvis vi er opmærksom-
me på et skib, som er ved at
synke, og vi ikke umiddel-
bart kan finde ejeren af ski-
bet, så får vi skibet lænset.
Det er trods alt billigere, end
hvis vi på et senere tids-
punkt skal bjærge det. Reg-
ningen her bliver også sendt
til ejeren, siger Knud Erik
Møller.
Juridisk
-1 øjeblikket er vi igang med
at undersøge det juridiske
omkring fjernelse og dump-
ning af skibe.
- Nogle af skibene har lig-
get i havnen et til to år, og
jeg må indrømme, at det kan
være noget af et detiktivar-
bejde at finde frem til nogle
af ejerne. Spørgmålet er så,
hvad vi har lovhjemmel til at
gøre ved skibene. Vi kan
frygte, at ejerne melder sig
efter en eventuel dumpning
og vil have erstatning, siger
Knud Erik Møller.
- Det er en miljømæssig
svær situation med dump-
ninger i havet. På den anden
side, er det dyrt at skrotte
skibene. Indtil nu har hjem-
mestyret ikke givet tilladel-
ser til dumpning i havet, si-
ger fuldmægtig Frank Son-
ne fra Direktoratet for
Sundhed og Miljø.
- Det er helt sikkert, at
man ikke kan dumpe et skib
uden at ejeren er vidende om
det. Men vi er inde i en lov-
givningsmæssigt grå zone.
Generelt siger man på ver-
densplan, at havet ikke skal
bruges som losseplads, men
den danske stat har for ek-
sempel givet tilladelse til
dumpning af mineaffald fra
Marmorilik. Så det er svært
at vurdere, om hjemmesty-
ret vil give tilladelse til
dumpning af skibe, siger
Frank Sonne.