Atuagagdliutit - 08.06.1993, Blaðsíða 23

NR. 62 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23
mfmmmmmmmmmsmi
Ole toquvoq
Asanninneq maassuserlu pillugit taalliaq qimataraa
Philip Lauritzen
OLE, »lille Ole«, inuuner-
mut piumasai annertooru-
jussuupput, immaqa ilaat
isumaqarput piumasai an-
nertuallaarsimasut, tassami
nammineerluni aalajanger-
simavaa ukiut 22-t pisoqar-
fioqisut atoreerlugit ilisaa-
niarluni.
Kannguttartuusimavoq,
ikinngutit ikinngutigilluar-
simavaat, qungujulajuarsi-
mavoq, qiimajuaannartutut
misinnarsimavoq, imminut
ikiorsinnaasuusimavoq ilaa-
tigullu killissarititaasut sin-
nerlugit misigisaqarniartar-
simalluni. Inuunermi qasu-
nartunngortariaqartutut
isigisimanngilaa, naak akut-
tunngitsumik taamaasisa-
raluartoq. Inuit kissartuu-
tinniartarsimavai asannit-
tuutillugillu, naak ilaatigut
taamaaginnarneq ajoraluar-
tut, aammalu maassuseq,
asanninneq kissarnerlu ki-
siisa pillugit taalliortarsi-
mavoq.
OLE immikkorluinnaq ittu-
nik atugaqartarsimavoq,
aammalu inuuneq artornar-
sinnaaqisoq, ulorianarsin-
naaqisoq atorluaannagas-
saasinnaanngitsorlu kik-
kunnit tamanit nalunngin-
nerusimavaa. Meeraanini
tamaat inuusuttuunermilu
ilarujussua iluatsitsinissani
qu larnar luinnartaraluaqi-
soq akersuuttuarsimavoq,
ajugaajuarporlu. Tamati-
gut.
Ilisarisimalerakku ukiut
siulliit puigorsinnaanngi-
lakka. 80-ikkut aallartinne-
ranni ilisarisimalerpara,
taamanikkullu qulit mis-
saanni ukioqarpoq. Ukior-
passuarni alliartunnginnini
akimisaarfigisarsimaqaa,
tassami hormonit alliartor-
nerminut atugassani ami-
gaatigilersimavai, taa-
maammallu ikiorserneqar-
tariaqarsimalluni. Nappar-
simavinnut uneqattaartuar-
simavoq, kiisalu aamma sif-
fiai atorsinnaajunnaarsi-
mallutik. Issiavini assakaa-
sulik angerlaappaa, anger-
larsimatsiaannarlunilu suk-
kaqaluni blok T-p svalegan-
gersuani uteqattaartualer-
poq. Pilertortorujussuar-
mik ilikkarpoq, nakkaan-
nannginnamilu tummeq-
qakkut allaat atertalerluni.
Isigalugu assut ulorianar-
poq, kisiannili ilikkarluarsi-
mavaa. Killissarititaasum-
mi misissortariaqarput.
TAAMANIKKULLI avataa-
niit malinnaaffigilersimava-
ra. Sifiissani aaqqimmata
akersuuttuarpoq, tassami
allanit minnerunini ilik-
kaannartariaqarpaa, tamaa-
sali sapinngilai. Soorunami
aamma misigissutsimigut
nakkartarpoq. Ar torsar tar-
torujussuuvoq, kisiannili
»Hansen« ikiortigalugu
suut tamaasa anigortarpai.
Pinngoqqaarfiit pinngoq-
qaarflginngisalluunniit,
John Hansen Ole-lu Ole
marlunnilli ukioqarallar-
mat ataatsimoorsimapput.
Napparsimaviit eqiasuttut,
nakorsat peqqissaanngit-
sut, angalanerit, angerlarsi-
mafflmmi inuuneq, paaq-
qinninneq, asanninneq,
ikinngutigiinneq tamaasa
akersuuffigaat, aqqusaar-
tuineralu tamaat »Hansen«
najuuttuarpoq, tamannalu
Ole - uatsitulli, tassa ilisari-
simannittut - nalunngilaa.
INUUSUTTUARAANINI
aammalu atuarfimmit ani-
nini nutaanik misilittaga-
qaatigilerpai, ajornartorsiu-
tit nutaat, immaqalu aam-
ma Ole inuunini tamaat
akersuuttariaqarsimagami
sakkortoorujussuarmik
inuuneqarsimavoq. Ilaati-
gut ima sakkortutigisumik
inuuneqartarpoq allaat ulo-
rianartorsiorsinnaalluni,
biileraangamilu inuunini
ulorianartorsiortittarpaa.
Ullumikkut Nuummiit mit-
tarflup tungaanut biilinik
ingerlagaanni suli tatsip
saamiatungaaniittup nalaa-
ni biilit aqqutai takuneqar-
sinnaapput. Tassaappullu
Ole-p 89-imi augusti qaam-
mataagaa ullaaralaanngu-
aqqut tatsimut meterinik
arlalinnik itissusilimmut
nakkarami aqqutigisimasai.
Ole-li iluatsitsisimavoq, iga-
laaq ammarsimavaa, nalul-
lunilu qaqigami angerlarsi-
malluni. Kisiannili aamma
tassani killissarititaasoq
qaangersimavaa.
ILINNIARNEQ suliffillu
sapernartissimavai, kisian-
nilimi aamma tamaasa inis-
saannut naammassisimallu-
git. Piffissap ingerlanerani
aamma AG-mi ilinniartuu-
voq, ilinniartuunerminilu
paasisimavaa allaflimmi su-
lineq ingerlakkusunnagu.
Uninnganarpallaaqaaq,
aammalu automekanikeri-
tut ilinniarfissaminik nas-
Ole er død
Efterlod sig et digt om kærlighed og
ømhed
Dines, Ole, Olsen, Shorthy, Mini, Små, Ole, Kæmpe, Casa.
Af Philip Lauritzen
OLE, Lille Ole, havde store
krav til livet, måske for sto-
re vil nogen mene nu, hvor
han selv har besluttet, at
han skal begraves efter 22
helt usædvanlig begiven-
hedsrige år.
Han var blufærdig, ven-
nernes ven, altid smilende,
tilsyneladende altid glad,
kunne klare sig selv og gik
ind i mellem tU kanten, så
han kunne opleve grænser-
ne. Livet måtte ikke være
kedeligt, selvom det tit er
det. Menneskene skulle væ-
re varme og kærlige, selvom
de ikke altid er det, og alene
kunne han skrive digte om
ømhed, kærlighed og varme.
OLE var helt igennem noget
særligt, og at livet kan være
hårdt, barskt, farligt og
langt fra selvfølgeligt, det
vidste han frem for nogen.
Hele sin barndom og en stor
del af ungdommen kæmpe-
de han og trods hårde odds,
så vandt han. Hver gang.
Jeg glemmer aldrig de før-
ste år, jeg kendte ham. Det
var i begyndelsen af 80’erne,
han var omkring 10 år gam-
mel. I flere år havde han dø-
jet med, at han ikke voksede,
fordi hans naturlige vækst-
hormoner havde sat ud, så
han hele tiden skulle have
dem kunstigt. Det var ind og
ud af hospitaler, og så satte
hofterne ud. Han fik en rul-
lestol med hjem, og snart
drønede han op og ned af
svalegangen i blok T. Hur-
tigt blev han utrolig dygtig,
gav aldrig op og endte med
at kunne køre ned ad trap-
perne. Det så faretruende
ud, men han havde check på
det. Grænserne skulle ud-
forskes.
SIDEN har jeg fulgt ham fra
sidelinien. Han fik hofterne
i orden igen, han blev ved
med at skulle stikke sig,
måtte leve med at være min-
dre end de andre, klarede
det hele. Nedture var der na-
turligvis. Det var en kæmpe
belastning, men han klarede
det sammen med »Hansen«.
Biologi eller ej, John Han-
sen og Ole stod sammen fra
Ole var to. Opgør med dovne
hospitaler, sløsede læger,
rejser, hjemmeliv, omsorg,
kærlighed, kammeratskab,
hele vejen igennem var
»Hansen« der, og det vidste
Ole - lige som alle os, der
kendte dem.
PUBERTETEN og ud af
skolen gav nye udfordrin-
ger, nye problemer, og må-
ske netop fordi Ole hele livet
havde måttet slås for livet,
så levede han det intenst.
Nogle gange så intenst, at
det blev farligt og i bil livs-
farligt. Hvis man kører mod
lufthavnen fra Nuuk, så kan
man den dag i dag på venstre
hånd se tydelige bilspor lige
ud i en sø. Det er Oles spor
fra en tidlig augustmorgen i
89, hvor han drønede ud på
flere meter vand. Ole var
heldig, åbnede vinduet,
svømmede op og gik hjem.
Men igen havde han gået til
grænsen.
UDDANNELSE og arbejde,
det var svært, men også det
kom på plads. En overgang
var han i lære her på AG for
at finde ud af, at kontorar-
bejde ikke var ham. Det var
for stillestående, og en lære-
plads som automekaniker
kunne han ikke finde. Så tog
han hyre på en trawler, og
det passede ham.
DET syntes som om alle pro-
blemerne var løst, og en-
hver, der mødte ham, mødte
en tilsyneladende glad ven-
nernes ven. Nogle gange lidt
sej måske, men altid med en
smil. Ole klarede sig, mange
holdt meget af ham og
»Hansen« var hele tiden til
rådighed. Men hans krav om
intensitet i det liv, han hav-
de kæmpet så bravt for, gav
måske en særlig følsomhed -
og måske en tomhed, som
ingen kunne fylde ud for
ham. Eller rettere: Som han
tilsyneladende troede ingen
kunne fylde for ham.
NOGET af det sidste han fo-
retager sig er at få sin be-
slutning forklaret - omhyg-
geligt, kærligt, ingen skal
have skyldfølelse, og med en
næsten selvironisk distance
- til sin elskede »Hansen«
men også med en besked til
(Foto: Louise-Inger Lyberth)
alle os andre, der heller ikke
forstår, hvorfor han gik over
grænsen: »Du må meget
undskylde, at jeg har valgt
denne lidt dramatiske slut-
ning af, som nogen siger
»glade væsen«, men jeg er
bare træt af det hele. Jeg hå-
ber du kan tilgive mig.« Un-
derskrevet Dines, Ole, Ol-
sen, Shorthy, Mini, Små,
Ole, Kæmpe, Casa.
Kært barn har mange
navne.
Sammen med hans af-
skedsbreve lå også et digt.
Det viser et følsomt menne-
ske, der kunne have gjort en
masse mere for andre men-
nesker.
Dines Ole Kaspersen blev
22 år.
Æret være hans minde.
Ole bliver begravet onsdag
den 9. juni klokken 13,00 fra
Hans Egedes Kirke i Nuuk.
»Oles spor«. (Foto: Knud Josefsen)
saarsinnaasimanngilaq. Ki-
lisaammi inuttanngorami
paasivaa nuannaralugu.
AJORNARTORSIUTINI
qaangersimagai isumaqar-
narpoq, kikkullu inummik
tassannga naapitsisut
ikinngutit ikinngutaannik
nuannaarpasissumik naapi-
taqartarsimagunarput.
Ilaatigut immaqa sukanga-
kujussinnaasarpoq, kisian-
nili tamatigut qungujula-
sarpoq. Ole ingerlalluarsi-
mavoq, amerlasuunillu nu-
annarineqarsimavoq aam-
malu »Hansen« tamatigut
saaffigineqamissaminut pi-
areersimasarsimavoq. Kisi-
annili inuunermini tamavi-
aarsinnaanermut sorsuuti-
gisimaqisaminut piumasa-
qaatai immaqa misigissutsi-
nik immikkut ittunik piler-
sitsisimapput - imaluunniit
imaqanngissusermik kial-
luunniit immersorsin-
naanngisaanik. Allatulluun-
niit oqaatigalugu: Isuma-
qarsimavoq kialluunniit im-
mersorsinnaanngikkaa.
AALAJAN GERNERMINI
suliamigut kingullikkut -
peqqissaartumik, asannit-
tumik, imminut pisuutin-
nermik kinguneqartus-
saanngitsumik imminullu
quiassuaatigisutut ingajat-
tumik - »Hansen«-imut asa-
qisaminut immaqalu uat-
sinnut nalunaarutitut nas-
suiaassisimavoq, uagullumi
paasinngilarput killissani
sooq qaangerneraa: »Utoq-
qatserujussuarpunga »uu-
massusilittut nuannaartu-
tut« taaneqartartuusunga
taamatut sakkortutigisu-
mik inerneqartitsinissara
qinersimagakku, kisianni-
liuna suna tamaat qatsussi-
magiga. Neriuppunga isu-
makkeerfigiumaarimma.
Atsiorsimavorlu Dines, Ole,
Olsen, Shorty, Mini, Små,
Ole, Kæmpe, Casa.
Meeraq asaneqartoq ater-
passuaqartarpoq.
InuuUuaqqusUluni allak-
kaminut taalliaq ilanngussi-
mavaa. Tassani inuttut mis-
igittartuunini takutippaa,
inoqamminut allanut im-
mersuilluarsinnaagaluar-
toq.
Dines Ole Kaspersen 22-
nik ukioqarluni toquvoq.
Eqqaaneqarnera ataqqi-
nartuuli.
Ole pingasunngornermi ju-
nip qulingiluaani nalunaa-
qutaq ataatsinut Nuummi
Hans Egede-p Oqaluffianiit
ilisaassaaq.
Ole bliver begravet onsdag
den 9. juni klokken 13,00 fra
Hans Egedes Kirke i Nuuk.
Et digt
Af Dines Ole Kaspersen (1971-93)
Det skulle ha’ varet evigt,
men en krise syntes at komme,
det hele var lykke og rigtigt,
men pludselig var det omme.
Det hele var bedrøvelse og tårer,
det var svært at få det sagt,
jeg vidste, jeg ville såre dig,
men ingen har over sine følelser magt.
Du ville aldrig komme over det, sagde du,
det ved jeg nu du gør,
det hele er ikke gået itu,
vi er stadig venner som før.
Venner som kan tale sammen om alt,
græde, le, hygge sig,
venner, der hjælper, hvis noget går galt,
det er, hvad jeg ønsker mig.
Din stjerne slukkes måske for en tid,
og det forstår jeg godt,
men lad den tænde igen, på himlen blid,
så den kan lyse på stort og småt.
Alle på jorden skal have kærlighed,
ikke mindst de, som har det lidt sort,
det man kommer længst med, er dog ærlighed,
det kan blive til lykke - til noget kæmpe stort.
Derfor ønsker jeg dig lykke på vej,
jeg ønsker dig, alt hvad man kan ønske sig.
Vil du også engang imellem tænke på mig?
Åh kære »du«.Jeg elsker dig.