Atuagagdliutit - 20.07.1993, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

NR. 73 1993
SAAMIMMUT SANGUNEQ
UANl ALLAATIGISAT pingaamersaanni
saamimmut sanguneq eqqartoraangatsigu pi-
neqamerusarpoq politikki. Una unalu politi-
keri imaluunniit partii saamimmut sangujar-
tuinnartoq, saamerliunerusumik isummeri-
artuinnartoq, socialistiskiunerulerluni.
OQALLINNEQ taamaattoq maani nunami ul-
luni makkunani pineqarsimaqaaq tassa partiit
naalakkersuisuutitaqartut, Siumut IA-lu,
peqqaataani assut saamerliunerusunik isum-
mertartuusimammata - pingaartitarisamin-
nik, ukiunili kingulliunerusuni soorluuna
noqqillaaminerujartuinnartut - talerpiup tun-
gaanut sangujartortumik - politikeqalerlutik.
Taamaakkunartumik. Tassami eqqortu-
mik aperisariaqarmat politikki allanngorsi-
manersoq imaluunniit politikkip tungaatigut
allaanerusumik oqariartaaseqalersimaner-
sut.
NAALAKKERSUISUT politikkikkut pin-
gaartitatigullu pikkorissumik naleqqussarsi-
mapput, tassa inuiaqatigiinnik annertuumik
pisortatigoortumik aqutseriaaseq ingalakki-
artuaarlugu. Sovjetunionip uppititaanerati-
gut, Europap kangiani peqatigiissuit suujun-
naamerisigut, nunat kommunistiusimagalu-
artut niuemerpalaartumik eqqussiniarlutik
ilungersomerat, tamakku tamarmik sociali-
stiskiusumik eqqarsariaatsit amerlaqisut tu-
nuartikkiartuaarpaat. Aamma uagut Kalaallit
Nunaanni misigisimagallarujarput tamakku
pissaanilissuit suliassat taamaattut naam-
massissallugit pikkorissuseqarfiginngikkaat
patajaassuseqarfiginagillu naammattumik.
Taamaattumik siammartinneqarput, pissaa-
nivilli inuiaqatigiit - namminersornerusut,
Inatsisartut, naalakkersuisut - tigummiinnar-
paat.
NIUERNERPALAARTUMIK aningaasar-
siomeq eqqartomeqaqisoq - ajunngitsutigut
ajortutigullu - qilersimanngitsumik niuemik-
kut pissaaneqarpoq, inuiaqatigiinnili inuutis-
sarsiomikkut atortussarititaasut annersaat
pisortanit pigineqartillugit oqartoqarsin-
naanngilaq niuernikkut nukiit qilersimann-
ginnersut, tassa nunami suliffeqarfinnik poli-
tikerit piviusumik piginnittuutillugit.
Ammanerusumik - eqaannerusumik (libe-
ral) inuiaqatigiiussagutta taava pissaanilissuit
aktieselskabinut namminersomerusunit
nakkutigineqartunut agguataaginnagas-
saanngikkaluarput. Kisiannili namminersor-
:unngoriartuaartillugit, politikerillu inatsisi-
iomeq annerusumik samminerulissagaluar-
ugu.
PIVIUSUUSORLI tassaaginnarpoq eqaanne-
rulemeq, ilumut talerpimmut sanguneq, mis-
igisimanngikkipput. Qitiusumik aqutsineq -
saamimmut sangoriaani - taamaallaat sangu-
artuaarnera talliinnarsimavoq, sangupiloo-
runnaarluni, suliffeqarfiit namminneq aquler-
sinnerisigut siammartillugit, ilaat qitiusumik
aningaasarsiorfinngortillugit. Piginnittuunik-
kulli tunngavippiaa attomeqanngilaq.
POLITIKKIKKULLI kisimi pinnani saamim-
mut talerpimmullu sangusoqartarpoq. Aqqu-
titsinni sumi tamani ipput, ulluinnarni angal-
lannerni taamaallaallu ajunaartoqartillugu
aatsaat allaaserisartakkatsinni. Ataguli ullu-
mi allatuulaariarta, nunamut tullarluariarluta
angallannikkut maleruagassat ilumoortut
takulaariartigik.
Angallannikkut inatsit eqqorluinnartunik
peqqussuteqarpoq qanoq biilertoqassasoq,
biilillaqqissorlu taannaavoq angallannermi
maleruagassat naapertorlugit patajaatsumik
biilertartoq. Angallannerli takugaanni soorlu
Nuummi, taava imaaliallaannaq takuneq ajor-
nanngilaq arlaqaqisugut maleruagassanik
malinninnissaq saperipput.
ASSERSUUTIT arlallit taaneqarsinnaagalu-
arput, naammagiinnariartiguli taassuma saa-
mimmut sangoriaata ulorianartup tikkuame-
ra, arlaqaqisut maani nunami tigummisari-
saat.
Saamimmut sangoriameq iluameersoq in-
atsisinillu unioqqutitsinngitsoq tassaavoq an-
gallattut allat tungiminukartut qaangiusseeq-
qaarlugit biiliminik saamimmut sangoriarneq
pigajunnerusarpoq aquutaa 90 gradinik qipi-
sarlugu. Sanguffiup tungaaniittoq aqqut tun-
gimukaartoq qitorujuttuinnaanngilaq.
Angallattut krydsip tungaanukaartut biili,
lastbiili bussiluunniit aporfigisussaanngilaat
tunuariartussaatillutik.
AG-P ASSILIISUATA Knud Josefsenip is-
saannannguaq biilertut saamimmut unioqqu-
titsisumik sangusut assilissallugit ajomartor-
siutigingaanngilai. Angallannermut malerua-
gassat, KIKKUT tamarmik uloriananngitsu-
mik angallannissaannut tunngaviusut, eqqor-
tumik atorsinnaanngikkutsigik taava eqqar-
sartoqarsinnaavoq arlalippassuartigut uagut
amerlaqisugut pissutsinik malinnaasinnaa-
sanngitsugut.
Angallannermi pisuussuteqanngitsunut
ulorianarsinnaavoqq. Maani nunami allanilu.
INUIAQATIGIIT tamakkerlutik tassaapput
qanoq iliuutsini maleruagassat. Angallanner-
mi maleruagassat assersuutaannaapput. Ta-
makkunuunatigut isumaqatigiinngitsoqar-
sinnaavoq allanngortinniarlugit akiuuttoqar-
sinnaavoq. Tassaniitillugilli - angallannerup
iluani, umiartornermi, isumaginninnikkut
ikiuutini, akileraarutini allarpassuarnilu - taa-
va eqqortumik oqaatigissagaanni inuiaqati-
giinni peqqissuni ajunngitsunilu ilisimane-
qartariaqarput malinneqarlutillu innuttaasuni
tamani ataasiakkaani.
Piviusorli manna tassaavoq uagut saamim-
mut sangoriarnerput ulorianartumik ajor-
luinnarmat!
VENSTRESVING
NÅR VI her på lederplads beskæftiger os
med venstresving, så handler det normalt om
politik. Om at den og den politiker eller det
og det parti går mere og mere mod venstre,
bliver mere og mere venstreorienteret, mere
og mere socialistisk.
HELE denne debat har netop været meget
aktuel her i landet, hvor de to landsstyrepar-
tier, Siumut og IA, oprindeligt har haft meget
venstreorienterede profiler, ideologier, men
rent faktisk gennem de senere år har ført en
tilsyneladende mere og mere liberal - højred-
rejende - politik. Tilsyneladende. For man
kan med rette stille det spørgsmål, om det er
politikken, der er ændret, eller blot måden at
udtale sig på politisk, der har ændret sig.
LANDSSTYRET har dygtigt tilpasset sig, at
det meget offentligt styrede samfund er gået
af mode - både politisk og ideologisk. Sovjet-
unionens fald, Østblokkens opløsning, de
gamle kommunistiske landes kamp for at
indføre markedsøkonomi, altsammen har
presset de mange afskygninger af socialistisk
tankegang i defensiven. Også i Grønland har
vi oplevet og erkendt, at de store mastodon-
ter ganske enkelt ikke v-, dygtige og effekti-
ve nok til at løse opgaverne. Derfor er der
blevet decentraliseret, men den reelle magt
har samfundet - hjemmestyret, Landstinget,
landsstyret - beholdt.
DEN SÅ omtalte markedsøkonomi forudsæt-
ter - på godt og ondt - frie markedskræfter,
og der er ikke frie markedskræfter i et sam-
fund, hvor størsteparten af erhvervslivet er
ejet af det offentlige, og hvor politikerne reelt
er landets virksomhedsejere.
Skulle vi have et liberalt samfund, skulle
mastodonterne ikke blot være blevet delt op
i hjemmestyre-kontrollerede aktieselskaber.
Så skulle de være privatiseret, og politikerne
skulle hellige sig lovgivning.
KENDSGERNINGEN er altså, at vi ikke op-
lever en egentlig liberalisering, en egentlig
højredrejning. Den centrale styring - ven-
stresvinget - er blot blevet en mere blød
kurve med decentralisering i selvstyrende
enheder, nogle af dem profitcentre. De fun-
damentale ejendomsforhold er ikke rørt.
DET ER imidlertid ikke kun i politik, at der
er venstre- og højresving. De findes også på
alle vore veje, i den daglige trafik, som vi
normalt kun skriver om i forbindelse med
færdselsuheld. Men lad os gøre en undtagel-
se i dag, komme i bogstaveligste forstand ned
på jorden og se på de rigtige færdselsregler.
Færdselsloven giver helt præcise anvis-
ninger på, hvordan man skal køre, og den
gode, den dygtige bilist er den, der kører
sikkert efter færdselsreglerne. Men kikker
man på trafikken i for eksempel Nuuk, så
skal der ikke mange blik til for at overbevise
sig om, at mange af os er elendige til at holde
reglerne.
DER KUNNE nævnes flere eksempler, men
vi vil nøjes med at pege på det katastrofale
venstresving, som de fleste betjener sig af
her i landet.
Et rigtigt, lovligt venstresving er et sving,
hvor man bruger rattet og i typisk 90 grader
får drejet sin bil, når den modgående trafik
har passeret. Det er ikke et slattent, fladt
sving, der går over i den modgående bane på
den vej, man svinger ind på.
De trafikanter, der kører op mod et kryds,
skal ikke have hverken en personbil, en last-
bil eller en bus i hovedet, når der køres op til
hajtænderne og udgangspunktet for vigeplig-
ten.
AG’S FOTOGRAF, Knud Josefsen, havde
forleden ikke svært ved at forevige bilister,
der drejer ulovligt til venstre. Man kan få den
tanke, at hvis vi ikke engang kan holde de
færdelsregler, der skal skabe en sikker trafik
for ALLE, så er vi i mange andre sammen-
hænge heller ikke gode til at holde spillereg-
ler.
I trafik kan det være skæbnesvangert for
uskyldige. Både her og i udlandet.
HELE samfundet er en stor samling spille-
regler. Færdselsreglerne er kun et eksem-
pel. Man kan være uenig i dem, man kan
kæmpe for at lave dem om. Men sålænge de
er der - indenfor trafik, sejlads, sociale ydel-
ser, skat og alt muligt andet - så er definitio-
nen på et sundt og godt samfund, at de ken-
des og overholdes af den enkelte borger.
En kendsgerning er det i hvert fald, at
vores venstresving er katastrofalt dårligt!