Atuagagdliutit - 20.07.1993, Blaðsíða 15

NR. 73 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
mmmmmmmmmmsssm
mm
mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm,
Kalaallit universitetiani Ili-
simatusarfimmi rektori Ro-
bert Petersen Kalaallit Inui-
attut ullorsiorneranni 21.
juni Namminersornerullu-
tik Oqartussat kulturikkut
nersornaasiuttagaannik tu-
nineqarpoq naalakkersuisut
siulittaasuannit Lars Emil
Johansenimit tunniunne-
qarluni. (Ass.: Knud Josef-
sen).
Rektor på det grønlandske
universitet Ilisimatusarfik
Roberth Petersen tik på
Grønlands Nationaldag den
21. juni Grønlands Hjemme-
styrets kulturpris, som blev
overrakt af landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen.
(Foto: Knud Josefsen).
Rester af de
kulturelle traditioner
AG har bedt rektor på Ilisimatusarfik, professor Robert Petersen om et bud
på den grønlandske kultur
Vort liv i dag har først og
fremmest rod i vore forfæd-
res erhverv, fangererhver-
vet, og for det andet i levnet
fra kolonialismen, som kom-
mer til udtryk ved vores nu-
værende tænkemåde, lov-
givningsmåde, den måde vi
griber andelsbevægelsen på,
skolevæsenet/uddannelses-
ystemet og den måde, vi har
udviklet servicesystemet på.
De sidstnænvte fremstår
unægteligt meget mere ty-
delige i dag i vores måde at
føre os frem på som et sam-
fund.
Kolonialisme er en form
at styre andre folkeslag på,
hvor man simpelt hen indfø-
rer alle former for folkestyre
hen over hovedet på den op-
rindelige befolkning.
ir
Det at tage en beslutning om
fremtiden hen over hovedet
på den oprindelige befolk-
ning er et af kendetegnene
for kolonialismen. Det, at vi
fik et folkevalgt politisk fo-
rum, har ikke medført, at vi
som grønlændere har fået
mere indflydelse omkring
vores egen fremtid. Derfor
trådte Grundlovens forsik-
ringer i 1953 om, at vi ikke
var længere var en koloni,
først i kraft ved indførelse af
hjemmestyret, men dens på-
virkninger går videre. Tæn-
kemåden, eller mentalite-
ten, er en af de påvirknin-
ger, som kommer fra den vi-
de verden via Danmark.
ir
Den har forskellige konse-
kvenser. En af dem er, at
folk synes, at alle forhold i
Danmark er bedre end her,
og derefter at alt det, der
sker i vort land, er en slags
andenrangs hændelser, end-
da uanselige. Een af kolonia-
lismens kendetegn er, at
dens embedsmænd bilder
folket ind, at de ikke kan
undværes. Den indstilling
finder vi altid hos de forskel-
lige kolonimagter, og det har
formentlig den årsag, at em-
bedsmændene føler, at »de
bestrider stillinger, befolk-
ningen ikke kan magte at
have«, og at de er priviligere-
de fremfor koloniens befolk-
ning. Hvis der skulle være
en retfærdighed i det, de
gør, så må det være, at em-
bedsmændene er til gavn for
de folk, de er kommet til. De
kunne jo ikke selv udvikle
forholdene... Lignende har
vi hørt i vort land tidligere,
at grønlænderne ikke kunne
styre sig selv, og kolonimag-
ten måtte hjælpe dem på vej.
Kolonimagten skaber folk,
der føler sig taknemlige for
at bo på et koloniland. Vi hø-
rer, at kolonimagter visse
steder anvender voldelige
metoder og fængsler folk
m.m. for at undertrykke den
oprindelige befolkning. At vi
ikke har været udsat for lig-
nende forhold her i vores
land er godt, men ikke ens-
betydende med, at vi ikke er
et koloniland.
ir
Ved ændringen af grundlo-
ven i 1953, da kolonitiden
ophørte, trådte kolonialis-
mens symptomer for alvor
tydeligt frem, blandt andet
ved levevis og tænkemåden,
da vi nu blev mere afhængi-
ge af den omgivende verden.
Planlægning af fiskeriet og
produktionen skete i Dan-
mark, betaltes af Danmark,
og anlægsopgaverne udfør-
tes af tilkaldt arbejdskraft.
Men al dette har sin bag-
grund i de beslutninger, de
grønlndske poltikere tog,
nemlig på den måde, at for-
slagene blev sendt til Dan-
mark uden drøftelse i Grøn-
land, planlagdes i Danmark
og kom tilbage til Grønland
helt ukendelige fra de oprin-
delige forslag. Derudover
øgedes påvirkningen af sko-
levæsenet udefra. Men to af
kolonialismen helt tydelige
symptomer var meget tyde-
lige helt frem til 1980: Nogle
af tilkaldte danskere kom
for at »hjælpe grønlænder-
ne«, fordi de tror, at grøn-
lænderne ikke kan selv end-
nu, og at grønlænderne var
taknemlige for denne hjælp.
ir
Jeg nævner disse ting, fordi
vi, selv om vi har ændret os
meget markant, stadig har
»ar« fra kolonialismens tid.
Først og fremmest forskels-
behandling mellem grøn-
lændere og danskere i alle
forhold, og det får skylden
for alt, både de positive og de
negative. For eksempel er
alle grønlændere ens, tæn-
ker ens, har samme smag og
kan ikke lide samme ting, og
på den anden side, hvis man
skal tro på det, der påstås -
så er alle danskere også ens,
alle bestrider vigtige poster,
alle danskere kan ikke tale
grønlandsk og kan slet ikke
lære at tale grønlandsk.
Helt frem til låndsrådets
afskaffelse blev de, der vove-
de at kritisere landsrådets
beslutninger, stemplet som
dem, der var ude på at ned-
værdige rådets arbejde. Men
hvis folk tror, at landsrådet
blev til grin blot ved den
mindste kritik, så er det net-
op disse mennesker, der har
denne tankegang, der ser
ned på landsrådet. Landsrå-
det var ikke så skrøbeligt og
svag, at det kollapsede ved
den mindste kritik. Lands-
rådet var et rådgivende or-
gan, der mod sædvane selv
og selvstædigt skulle tage
stilling til tingene. Derfor
var landsrådet rosværdigt,
mens hvis det anså sig selv
for ukritisable, så må man
sætte spørgsmålstegn ved,
om det var sit ansvar be-
vidst. Landstingets beslut-
ninger bliver kritiseret, men
det er da ikke ensbetydende
med, at landstinget ikke er
mere værdig end landsrå-
det.
ir
Jeg hører stadig nogen, der
påstår, at grønlænderne un-
dertrykkes. Det er netop et
af arrene efter kolonitiden,
og det klør vist nok stadig
hos nogen. Kun hvis vi anser
os selv som svage, kan vi un-
dertrykkes verbalt. Det blot
at sidde og brokke sig er jo
netop vejen til at blive svage-
re.
Vi må blandt andet erken-
de, at vort samfund består af
to forskellige folkeslag. Men
vores erkendelse af, at vi er
et samfund under hjemme-
styret, må træde tydeligere
frem. Her gør pressen sig
somme tider gældende ved
at forsvare systemet og sige,
at det gør gavn. Det er en af
kendetegnene af kolonialis-
men. Det er nok netop en af
grundene til, at vores aviser
kritiseres for at være præget
af dansk tankegang, selv om
det måske ikke er dansk tan-
kegang, men kolonoalistisk
tankegang. Vort samfund i
dag er stadig meget ung, og
der er nok at tage af, når
man skal kritisere. Det er en
af de vigtigste opgaver, avi-
serne har, og heldigvis sker
det da også, at aviserne
kommer med kritiske hold-
ninger over for tingene. Det,
jeg gerne fremhæve er, at
aviserne udnytter dette for
at vise, at de er uundværli-
ge, selv om man aldrig har
sat spørgsmålstegn ved det.
Det vil heller ikke ændres
ved, at vi kun får grønlands-
ksprogede aviser.
ir
Det undrer mig en hel del, at
grønlandsksprogethed sæt-
te højere, end hvad aviserne
skal indeholde. Det har gjort
mig bekymret at høre nogen
komme med den påstand, at
der skal laves grønlands-
ksprogede af hensyn til de
grønlændere, der ikke kan
dansk. Kun hvis man skaber
er avis, der også tager hen-
syn til grønlændere, der kan
dansk, kan vi regne med at
have en presse, der læses af
interesse, ikke bare fordi
man ikke har nogen valgmu-
lighed.
Vi kan nemlig ikke basere
kvalitet på, at der på begge
sider er nogen, der ikke be-
hersker hinandens sprog.
Hvis det, vi producerer, skal
have en god kvalitet, må vi
satse på alsidighed og sam-
arbejde, og ikke kun focuse-
re på, hvilken tilførsforhold
man har til en af siderne.
Hvis det kan opnås, vil ko-
lonialismens symptomer
måske begynde at blive fær-
re.
Atuartartunut tamanut pisiniarfinni AG-mik
pisisartunut aasaanerani pilerisaaruteqarpu-
gut. AG-mik immikkut akikillisamik pisar-
tagaqalerniarit maannakkumiit 1. oktobe-
rip tungaanut, taava feriarninni aamma avii-
si pisassavat.
Taamaallaat kr. 189,00 timmisartukkoortin-
nera ilanngullugu Kai. Nunaanni Europallu
Avannaani (nalinginnaasumik akia kr. 675
ukiup affaanut). Pilerisaarut atuuppoq
10. august 93 tungaanut.
Pisartagaqalereersimaguit taava adressit ake-
qanngitsumik allanngortissavarput Europap
Avannaani sumiluunniit. Atuartartut tamar-
mik aasarsiorluaqqunaqaat, ikinngutinneru-
sumik inuulluarit
Atuagagdliutit
Vi har et sommertilbud til alle de læsere, der
normalt køber AG i butikkerne. Få et ekstra
billigt abonnement på AG fra nu og til den 1.
oktober, så får du også avisen med på ferie.
Kun kr. 189,00 inci. luftpost i Grønland og
Norden (normalpris kr. 675 pr. halvår). Til-
buddet gælder til den 10. august 93.
Hvis du allerede er abonnent, så omadres-
serer vi gratis din avis over hele Norden. Ring
til 2 10 83 lokal 20 og fortæl os din sommer-
ferie adresse.Vi ønsker alle læserne en god
sommer. Venlig hilsen
Atuagagdliutit/Grønlandsposten