Atuagagdliutit - 07.09.1993, Side 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 87 1993
Nikoline Heilmann 2. klassimi atuartut tamarmik malinnaanersut paasiniarlugu eqeersi- Nikoline Heilmann må have antennerne ekstra ude for at fornemme, om alle elever i 2. i
maarnerusariaqartarpoq. er med. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
- Aallaqqaammut kalaallisut paasineq ajorpunga ittoortoru-
jussuullungalu. Taamanikkut atuarnissara nuannarival-
laanngilara, Ivalo oqaluttuarpoq.
- I starten forstod jeg ikke grønlandsk og var meget genert.
Da kunne jeg ikke så godt lide at gå i skole, fortæller Ivalo.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
IqujanarsuaqI
18/8-93-imi ANAATAT ILLUATA
ukiut 25-inngorlugit nalliuttorsiornerani
soqutiginninnerminnut
takutitsisorpassuarnut
Tunissuterpassuit, naasorpassuit aam-
malu inunnut namminneq omigullutik,
allakkatigut telefonikkulluunniit pilluaq-
qussuterpassuit nuannaarutigeqaagut.
Aammattaaq ualikkut kaffisortitsinitsin-
nut orniguttorpassuit qutsavigaagut.
Sulisut tamaasa annertuumik suliaqar-
simanerannik qutsavigaagut.
Inussiamersumik inuulluaqqusilluta
Suliffeqarfimmi imminut pislsumi
ANAANAT ILLUANNI
siulersuisut
v= »
Forsøg langt fra
virkeligheden
Lærerne i Nuuk kommer på hårdt arbejde med
integrationsklasser, forudser skoleinspektør
NUUK(KB) - Ivalo har lidt
svært ved at koncentrere
sig. Mens de fleste af klasse-
kammeraterne i 2. i på ASK
er i gang med at farve teg-
ningerne i lærerbogen, for-
tæller hun springende om
sommerferien, om mor og
far derhjemme og ikke
mindst om lillesøsteren, der
er ved at få tænder.
Det er ikke alt, læreren si-
ger, Ivalo forstår.
- Men jeg forstår det me-
ste. Jeg taler bare ikke grøn-
landsk endnu. Men det er li-
gesom Kim og Kuluk. De går
her også for at lære grøn-
landsk, fortæller hun. Så det
er ikke noget at være ked af.
2. i er en af de tre klasser
på skolerne i Nuuk, der kø-
rer forsøg med integration
af dansksprogede elever i
grønlandsksprogede klas-
ser. Fra næste skoleår ned-
lægges de dansksprogede
klasser i folkeskolen, og må-
let er, at al undervisning i
fremtiden skal foregå på
grønlandsk, undtagen i ti-
mer med fremmedsprog.
Nikoline Heilmann har
netop overtaget 2. i på ASK.
Efter mindre end en uge
med klassen, har hun ikke
lyst til at udtale sig skråsik-
kert om forsøgsordningen.
- Klassen som sådan vir-
ker ikke anderledes end an-
dre klasser - de er som alle
mulige andre børn i den al-
der. Men der er jo stor for-
skel på, hvor meget grøn-
landsk eleverne forstår.
Derfor skal jeg have øjne og
ører endnu mere åbne for at
fornemme, om alle eleverne
nu også er med. Jeg vælger
at oversætte en del for at
være sikker på, at alle for-
står, fortæller Nikoline
Heilmann.
En anden virkelighed
Kollegaen Merete Hamme-
ken har stået for de dansk-
sprogede elevers undervis-
ning i modersmålet. Hun er
positiv overfor ideen med in-
tegration og mener, at de
dansksprogede elever i vir-
keligheden kan mere grøn-
landsk, end de viser. De skal
bare have lidt mere tid, in-
den de begynder at bruge
det. Om forsøgsordningen
siger hun:
- Jeg tror ikke, det giver os
et reelt billede af, hvordan
den nye ordning kommer til
at fungere. De tre elever i
vores klasse, der er næsten
udelukkende dansksproget,
er vokset op i Grønland og
har grønlandsk talende fa-
milie. Deres forældre har
selv ønsket, de skulle ind i
en grønlandsksproget klas-
se. Samme positive indstil-
ling kan vi ikke regne med
fremover.
Ivalo synes, der er sket
store fremskridt, siden hun
startede i første klasse for et
år siden.
-1 starten kunne jeg ikke
så godt lide at gå i skole, for-
di jeg ikke forstod grøn-
landsk. Jeg turde ikke sige
noget, fordi jeg var meget
genert, fortæller hun.
Selv om hun hævder, hun
stadig ikke taler grønlandsk,
er der ingen problemer, da
klassen i religionstimen syn-
ger »Nu titte til hinanden«
på grønlandsk. Ivalo synger
med - højt og klart.
Mangler lærerbøger
Også på Qorsussuaq køres
forsøg med integreret klas-
se. Annalise Møller har haft
klassen det første år og fort-
sætter med eleverne i anden
klasse. Lige som andre kolle-
ger, synes hun det er van-
skeligt at forudse, hvordan
ordningen vil fungere på
længere sigt. En af årsager-
ne til usikkerheden er
manglen på et godt lærer-
bogssystem i grønlandsk for
fremmedsprogede. Men i de
første klasser handler det
mest om at lære begreber,
bogstaver og de førrste ord.
Derfor er det ikke et akut
problem for forsøgsklasser-
ne. Annalise Møller siger:
- Jeg synes, det er spæn-
dende og er gået fint med de
bare fire rent dansksproge-
de elever, vi har haft. Hvis
der er for mange rent dansk-
sprogede, har de tendens til
at dommere klassen. De vil
ikke tale grønlandsk og
trækker så flere af de dob-
beltsprogede med. Men med
så få dansksprogede i klas-
sen har vi meget tidligt kun-
net gennemføre undervis-
ningen næsten udelukkende
på grønlandsk, fortæller
hun.
Forsøget kræver et ud-
strakt samarbejde mellem
klassens sproglærere, og det
er indtil videre forløbet fint
med en ugentlig konference-
time til møder og planlæg-
ning.
- Vi har haft en enkelt
elev, vi var lidt urolig for,
fordi han forstod meget lidt
grønlandsk. Men efter at ha-
ve talt sammen med andre
lærere og hans forældre om,
hvordan de mener, han har
det, er vi ikke længere så be-
kymrede, siger Annalise
Møller.
Mange flere danskere
Skoleinspektør på Qorsus-
suaq, Lise Lennart, er den i
rækken af skolefolk, AG har
talt med, der klarest formu-
lerer usikkerheden for frem-
tiden med den nye skoleord-
ning. Hun mener slet ikke,
skolerne i Nuuk har res-
sourcerne til at leve op til
politikernes smukke inten-
tioner om integration: -
Denne forsøgsordning har
intet med den kommende
virkelighed at gøre. Jeg tror
ikke på prognoserne om, at
kun 30 procent af eleverne
er dansksprogede. I mange
år ud i fremtiden bliver der
brug for at tilkalde arbejds-
kraft, og det bliver især sko-
lerne i Nuuk, der kommer til
at stå med problemerne. Jeg
tror snarere på en dansk-
sproget elevandel på op mod
50 procent, siger hun og
fortsætter:
- Og det er jo ingen hem-
melighed, at de danskspro-
gede elever er meget domi-
nerende. De har en helt an-
den debat- og snakkekultur i
forhold til deres grønlands-
ke klassekammerater, hvil-
ket skyldes to vidt forskelli-
ge opdragelsesmønstre.
Derfor harmonerer ideen
med integration meget dår-
ligt med at to-lærersystemet
i de første skoleår er afløst af
enkelte deletimer, og at ele-
verne i de ældste klasser
samles i dobbelt så store
hold, mens de skal igennem
tre års pensum på nu bare to
år.
- Vi har forsøgt at trænge
igennem til direktoratet
med budskabet om, at de
smukke intentioner harmo-
nerer dårligt med virkelig-
heden ihvert fald her i
Nuuk. Men i sidste ende er
det jo et økonomisk spørgs-
mål, konstaterer Lise Len-
nart.