Atuagagdliutit - 07.09.1993, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 87 1993

- Uani takusinnaavarsi
nam min ersorn eruneq qa-
noq sunniuteqarnersoq,
Lars Emil Johansen Poul
Nyrup Rasmussen-imut Lo-
ne Dybkjær-imullu Illorsu-
arni KNI-p pisiniarflanut
pulaaramlk. Nioqqutissat
KNI-p allanngortit ern eqar-
nerata kingorna aammalu
qallunaat canadamilu nioq-
qutissanik pilersuisunik nu-
taanik isumaqatigiissuteqa-
reernerup kingunerisaanik
akikinnerulersimapput.
- Her skal I se, hvordan
hjemmestyret virker i prak-
sis, sagde Lars Emil Johan-
sen til Poul Nyrup Rasmus-
sen og Lone Dybkjær, da de
besøgte KNI-butikken i II-
lorsuit. Varerne er blevet
billigere efter omstrukture-
ringen afKNI og indgåelsen
af nye indkøbsaftaler med
danske og canadiske grossi-
ster.

Gulerødder i tern og nærhed i demokratiet
Lars Emil Johansen understreger nærhedsprincippet som det bærende element i disse års voldsomme omvæltninger
UUMMANNAQ(KK) - Her
skal du se, Poul Nyrup Ras-
mussen, hvordan hjemme-
styret virker i praksis!
Det sagde landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
til statsministeren, da de be-
søgte den lille KNI-butik i
Illorsuit. På en hylde stod to
dåser gulerøder af hvert sit
mærke, men med præcis
samme indhold. Den ene då-
se var indkøbt inden om-
struktureringen af KNI og
kostede 8,50 kroner. Den
anden dåse var indkøbt efter
KNIs omstrukturering og
ændrede indkøbsaftaler, og
denne dåse kostede 4,00
kroner. Altså mere end halv
pris.
- Disse gulerødder i tern
er et eksempel på, at hjem-
mestyret løser opgaverne
bedre end den danske stat,
siger Lars Emil Johansen.
Nærheden
- Jeg har på den ugelange
rejse i Midt- og Nordgrøn-
land fortalt statsministeren,
at hjemmestyrets nærhed i
demokratiet og borgernes
følelse af denne nærhed har
været nødvendige forudsæt-
ninger for de voldsomme
omvætninger i Grønland si-
den hjemmestyrets start for
14 år siden, siger Lars Emil
Johansen til AG ved rejsens
afslutning i Uummmanaq
søndag den 29. august.
- Såmænd ikke fordi vi er
dygtigere end danske em-
bedsmænd til meget af det,
som vi har overtaget, men
netop fordi nærhedsprincip-
pet har gjort det mere over-
skueligt at lave et system,
der passer til de behov og
muligheder, der er blandt
folk i Grønland.
- Hvad er det for områder?
- Et par eksempler er om-
dannelsen af KNI med alt
dets opgør med tidligere ti-
ders planøkonomiske syste-
mer, bedre vilkår for de pri-
vate erhvervsdrivende, lave-
re forbrugerpriser og bedre
adgang til eksportmarke-
derne.
- Omvæltningerne har
været mere overkommeligt,
fordi vi har gennemført om-
struktureringen fra Grøn-
land i en meget tæt dialog
med befolkningen, under-
streger Lars Emil Johansen.
Balladen om
råstofferne
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen havde lagt
megen politisk prestige i en
hurtig overflytning af Rå-
stofforvaltningen, som i dag
er placeret i Energiministe-
riet i København.
- Lykkedes det så at få en
god aftale?
- Statsministeren har gi-
vet tilsagn om, at vi allerede
i første halvdel af 1994 kan
begynde på en politisk drøf-
telse af en revurdering af en
overflytning af råstoffor-
valtningen, siger Lars Emil
Johansen.
- Undergrunden er ved si-
den af turismen Grønlands
største erhvervspotentiale,
og jeg havde selvfølgelig hel-
lere set dette arbejde be-
gyndt allerede i morgen end
om et halvt år, men samlet
set er det en tilfredsstillende
løsning.
- Jeg har haft lejlighed til
at forklare Poul Nyrup Ras-
mussen vore bevæggrunde.
Jeg har givet udtryk for, at
selv om vi nogle gange kan
virke noget utålmodige, så
er vi ikke lige frem besværli-
ge. I hvert fald ikke når vi
selv skal sige det...
- Hvornår flytter Råstof-
forvaltningen til Nuuk?
- Jeg håber, det kan ske 1.
januar 1995.
Folk stritter imod
- Et det politiske holdninger
eller enkeltpersoner, som
blokerer for en hurtigere
overflytning af Råstoffor-
valtningen fra København
til Nuuk?
- Det skyldes politisk ue-
nighed i Fællesrådet, men
mange af de berørte medar-
bejdere er også tilbagehol-
dende og i nogle tilfælde lige
frem imod overflytningen til
Grønland. Jeg tror, at træg-
heden består af en kombina-
tion mellem politiske syns-
punkter og personlige for-
hold.
- For mig har det været
meget vanskeligt at finde en
forklaring på, at forvaltnin-
gen af Grønlands under-
grund skal foregå i Køben-
havn, mens resten af den
danske stats engagement i
erkendelse af nærdemokra-
tieter overført til Grønlands
Hjemmestyre.
- Hvorfor kan Grønland
løse Råstofforvaltningens
opgaver bedre end Energi-
ministeriet?
- Jamen, det er jo den om-
vendte argumentation!
Hvorfor skal Råstofforvalt-
ningen ligge i København,
når undergrunden ligger i
Grønland? Det strider mod
hele hjemmestyretanken,
som er en tillidserklæring til
Grønland. Statsministeren
har flere gange på rejsen gi-
vet udtryk for, at Grønland
løser de overtagne opgaver
til den danske stats tilfreds-
hed.
- Jeg synes også, at denne
sag er et spørgsmål om nær-
hedsprincippet og demokra-
tiseringsprocessen. Vi er ik-
ke på vej væk fra rigsfælles-
skabet med Danmark, men
vi ønsker altså at have nær-
hed omkring de beslutnin-
ger, som vil præge os i man-
ge generationer. Vi vil gerne
have hånd i hanke med den
udvikling, som foregår i vort
eget land.
- Har Grønland ikke styr
på råstof-aktiviteterne i
dag?
- Det er umuligt at have
hånd i hanke med et kontor,
der ligger 4.000 kilometer
borte. Vi får de oplysninger,
som vi beder om, men så hel-
ler ikke et stykke papir me-
re. Kommunikationen mel-
lem en forvaltning på den
ene side og politikere og be-
folkningen, som minedrif-
ten vil påvirke, på den anden
side vil foregå mere gnid-
ningsfrit, når vi har en stør-
re nærhed.
En pause
- Er det så slut med at bede
om flere opgaver overført til
Grønland?
- Den danske stat har sta-
dig en række opgaver i
Grønland, men de mulighe-
der, som er skitseret i hjem-
mestyreloven, blev udtømt,
da vi fik overført sundheds-
væsenet.
- Justitsministeren har
for kort tid siden luftet tan-
ken om at overføre dele af
justitsvæsenet i Grønland
til hjemmestyret. Det er et
område, der er ganske om-
fattende og ganske vanske-
ligt at overflytte på een
gang. Derfor er justitsmini-
steren og landsstyret netop i
disse dage i færd med at ned-
sætte en kommission, der
indenfor en overskuelig
fremtid skal vurdere, om de-
le af det nuværende justits-
ministerium skal overgå til
hjemmestyret.
- Ellers er der ingen aktu-
elle ønsker om overtagelse.
Vi skal også være lidt påpas-
selige med at sige, at vi øn-
sker hele justitsvæsenet
overført til Grønland, for
det er ikke foreneligt med
Grundloven, som er basis
for hjemmestyret. Overfø-
rer vi politi, retsvæsen og
kriminalforsorgen til Grøn-
land, skal Grundloven æn-
dres. Og så har vi ikke læn-
gere et rigsfællesskab i dens
nuværende form, men for-
mentlig noget i retning af en
forbundsstat. Og det er ikke
et ønske, som vi har rejst
overfor regeringen, siger
Lars Emil Johansen.
Ikke et ord om penge
- Har I snakket bloktilskud
efter 1996?
• Nej, det har vi ikke!
- Heller ikke principperne
for bloktilskuddet?
- Nej. Jeg har ikke ønsket
at tage emnet op på denne
rejse. Vi beder jo ikke op fle-
re penge, som færingerne
har gjort. Til gengæld gør vi
meget ud af at forklare den
danske regering, at vor eks-
portindtægter er faldet dra-
stisk i de seneste år, så vores
eneste mulighed for at over-
vinde krisen har været at
gennemføre forbedringer og
interne rationaliseringer.
- Skal disse besparelser
deles mellem den danske
statskasse og den grøn-
landske landskasse?
- Det er et synspunkt, som
har været fremme under de
seneste forhandlinger,
blandt andet da finansmini-
ster Mogens Lykketoft be-
søgte landstingets forårs-
samling. Det kan da bare ik-
ke være rimeligt, at Grøn-
land, som er så afhængig af
bloktilskuddet, skal have en
»omvendt« præmie for at
gennemføre rationalisering
og effektivisering.
- Denne omstrukturering,
som netop er startet i Grøn-
land, bør ikke efterfølges af
en straffeekspedition fra
statens side, for resultatet
ville jo bare blive, at Grøn-
land mister lysten til at gøre
tingene bedre. Og så ender
vi måske der, hvor den færø-
ske økonomi er endt, fordi
man ikke på Færøerne har
starter en rationalisering og
effektivisering på et tidlige-
re tidspunkt. Resultatet bli-
ver så på et senere tidspunkt
en større belastning for sta-
ten.
- Har statsministeren og-
så forståelse for, at disse be-
sparelser ikke skal deles
mellem statskassen og
landskassen?
- Statsministeren er efter
mit indtryk af den opfattel-
se, at rationaliseringsgevin-
sten skal komme Grønland
til gode. Den tidligere Schlii-
ter-regering kom med et op-
læg, hvor en reduktion i
bloktilskuddet blev begrun-
det med det forhold, at vi er
blevet bedre til at bruge pen-
gene til flere formål.
- Det synes vi ikke er rime-
ligt. Vi synes tværtimod, at
både Grønland og Danmark
burde være glade for denne
positive udvikling. Alterna-
tivet er, at vi blot læner os
tilbage i sofaen og beder den
danske stat om flere penge.
Det kan vi ikke være be-
kendt i den nuværende øko-
nomiske situation. Selv om
vi er meget trængte, selv om
vi har mistet 3/4 milliard
kroner i eksportindtægter,
selv om der ikke længere er
en aktiv minedrift i Grøn-
land, og selvom vi på en ræk-
ke andre områder mærker
den økonomiske krise, synes
jeg ikke, det er fair overfor
den danske stat blot at bede
om flere penge. I stedet prø-
ver vi at få bloktilskuddet til
at række længere, end pen-
gene gjorde i statens tid, og
foreløbig klarer vi selv vore
økonomiske problemrer
med det bloktilskud, som vi
får fra Danmark.
En ven af Grønland
- Hvordan vurderer Du rej-
sen med statsminister Poul
Nyrup Rasmussen?
- Det har været en vellyk-
et rejse, siger Lars Emil Jo-
hansen med fasthed i stem-
men. Det har været en for-
nøjelse for mig at vise stats-
ministeren de steder, vi har
besøgt. Det har været en for-
nøjelse at se det åbne sind,
hvormed statsministeren er
gået ind i diskussionerne og
har ønsket at styrke samar-
bejdet mellem Grønland og
Danmark.
- Poul Nyrup Rasmussen
er en ven af Grønland, og jeg
er sikker på, at dette ven-
skab er gensidigt. Det blev
bekræftet på de steder, hvor
vi har været. Jeg er også
glad for, at de lokale myn-
digheder, kommunalbesty-
relser og bygderåd og priva-
te personer alle uden undta-
gelser har understreget be-
tydningen af rigsfællesska-
bet og ønsket om at fortsæt-
te de gode og varme relatio-
ner med Danmark. Vi håber,
at statsministeren får mu-
lighed for at fortsætte den
Grønlandsrejse, som blev så
tragisk afbrudt.
- Hvordan vurderer Du
statsminister Poul Nyrup
Rasmussen?
- Jeg har oplevet statsmi-
nisterens meget store per-
sonlige engagement. Han
har dannet sig en lang ræk-
ke indtryk af forholdene i
Grønland og af folk i Grøn-
land. Mit indtryk af statsmi-
nisteren er, at han også på
en betagende måde har fået
en forståelse for den grøn-
landske måde at håntere de
stadigt vanskeligere økono-
miske vilkår på.