Atuagagdliutit - 07.09.1993, Síða 8

*

NR. 4- 1993
PEQQINNISSAQ
Der er beammde ressourcer i Grønland
De næste 30 år ser ikke gode ud for rensdyrjægeme
Hvis man skal følge hundrede
år gamle oversigter over rens-
dyrenes levevilkår i Grønland
ser fremtidsudsigterne for
rensdyrjægeme ikke for gode
ud de næste 30 år.
Gamle fangstlister viser, at
rensdyrbestandene i Grønland
går i en meget regelmæssig
kurve. I nogle perioder har der
været mange, mange dyr, af-
løst af perioder med ganske få
rensdyr. Kurven viser, at en
top-bestand af rensdyr varer i
en periode på omkring 20 år.
Bunden holder sig i omkring
30 år. Vi er i øjeblikket i bund
med en anslået bestand på
8.200 dyr. I 70-erne anslog
man bestanden til omkring
100.000.
I Nuuk var der en top om-
kring 1850, en top omkring be-
gyndelsen af århundredet, og
en top, som vi lige har været
igennem, som begyndte i
1950-eme. Normalt vokser be-
standene sig kun store, når
der er rigeligt med rensdyrlav.
Men i øjeblikket er vi nået der-
til, at det ikke er vegetationen,
der bestemmer, hvor mange
rensdyr, der er. Det er jagt-
trykket.
Undersøgelse
En undersøgelse foretaget af
H.C. Petersen viser, at der i
perioden fra 1920 til omkring
1950, hvor der var få rensdyr,
ikke var mere end 200 menne-
sker på hele vestkysten, som
gik på rensdyrjagt. De skød et
sted mellem 600 og 1.000 dyr.
Det jagttryk kunne rensdyrbe-
standen klare.
I dag er der registreret 1.600
erhvervsjægere og 2.700 fri-
tidsjægere i området fra Paa-
miut til Kangaatsiaq, derfor er
det ikke urealistisk at regne
med at jagtudbyttet årligt lig-
ger mellem 5 og 6.000 dyr. Det
kan bestanden ikke klare.
11990 og igen i år blev der
gennemført en tælling af rens-
dyrbestanden i Grønland. Dis-
se to undersøgelser er direkte
sammenlignelige.
Undersøgelsen i 1990 viste
en bestand på 16.500 dyr. Un-
dersøgelsen i år viste, at den
anslåede bestand var på 8.200.
- Jeg tror ikke, at det alene
er den hårde sommer, som be-
visligt var den dårligste i 100
år, eller den dårlige vinter,
som har gjort det af med dyrer-
ne. Jagttrykket er for stort, si-
ger biolog Peter Nielsen.
- Bestanden er mere udsat
end tidligere, hvor der ikke var
så mange jægere, og de havde
sværere ved at komme rundt i
landet.
Git? dem fred
- Ved undersøgelsen i år, kun-
ne vi se, at der var betydelig
færre kalve end for tre år si-
den. 11990 fandt man et gen-
nemsit på 20 procent kalve, i
93 fandt vi, at andelen af kalve
var nede på fem procent, sam-
tidig er der en almindelig dø-
delighed. Hvis bestanden ikke
skal gå ned, bør man i princip-
pet ikke skyde flere dyr ud af
en bestand, end bestandens
tilvækst. Vi regner derfor
med, at tilvæksten i gennem-
snit er otte procent, og det
svarer til 650 dyr.
- Ud fra et biologisk syns-
punkt, mener jeg, at bestan-
den kan klare, at man skyder
mellem 600 og 700 dyr om
året. Spørgsmålet er blot, om
man skal skyde dem nu eller
vente og give bestanden lidt
fred i et par år, så bestanden
igen kan vokse sig stor. Der er
meget der tyder på, at vegeta-
tionen godt kan klare mere
end de 8.200 dyr, der er optalt.
På baggrund af disse oplys-
ninger har politikerne beslut-
tet at frede rensdyrene i to år
frem til juli 1995.
- Det er også det mest reelle
- at alle bærer byrden nogle år,
så bestanden kan få så gode
betingelser som muligt til at
vokse sig stor igen, siger Pe-
ter Nielsen.
Tælling
Der har været en hel del kritik
af dette års tælling af rensdyr-
bestanden. Mange er uenige i,
at den viser et reelt billede af,
hvor mange rensdyr, der fin-
des i Vestgrønland.
Tællingerne i 1990 og 1993
er helt sammenlignelige. Der
blev fløjet de samme steder
begge gange. 11990 talte man
4.300 dyr, i år så Peter Nielsen
og jagtbetjent fra Sisimiut
Hans Mølgaard lige godt 2.000
dyr.
- Og det er ikke fordi vi ser
dårligere end de, som var med
til optællingen i 1990. Vi fløj
nøjagtig de samme steder,
som man gjorde i 90, derfor er
forskellene i de to tællinger
Biolog Peter Nielsen: - Isumannaannerusussaq tassaavoq
ukiualunnguani piniameqarpallaannginnissaat, taamaalil-
lutik tuttut amerliartoqqinnissaminnut periarfissarissaar-
nerulissammata. Taamaammallu tuttut ukiualunnguani
eqqissisimatinneqarnissaat pillugu aalajangerneq pitsaa-
suuvoq.
Biolog Peter Nielsen: - Det mest reelle er, at alle bærer
byrden nogle år, så bestanden kan få så gode betingelser som
muligt, så den kan vokse sig stor igen. Derfor er det godt, at
rensdyrerne er blevet fredet i et par år. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
reelle nok, siger Peter Niel-
sen.
Ved tællingerne er der ble-
vet lagt flyvelinier ud fra Nord-
re Strømfjord til Frederikshåb
Isblink. Ved flyvningen i
marts/april i år er der blevet
brugt 50 flyvetimer og 400.000
kroner.
- Så kritikken af, at vi ikke
har været de rigtige steder, er
ikke berettiget, fordi vi har
dækket et sted mellem 20-25
procent af hele området ved
vore flyvninger. Det svarer til,
hvad man gør alle andre steder
i verden, når man tæller op.
Nogle steder i Canada dækker
de kun 10 procent, og det er
godt nok for dem.
Små enheder
Ved optællingerne sidder to
mennesker og ser ud til hver
side af flyveren. Foran sig har
de en båndoptager med en mi-
krofon og en knap.
- Hver gang vi ser rensdyr,
trykker vi på knappen og ind-
taler, hvor mange rensdyr vi
ser. Samtidig bliver der lagt et
tidssignal ind på båndet, så vi
kan se, hvornår vi har set dy-
rerne. Derudover bliver flyets
position markeret med kurs,
hastighed og højde, så vi har
helt styr over, hvor vi har væ-
ret.
- På den måde kan vi for
hver linie tælle sammen, hvor
mange dyr vi har set. Når vi
har tak sammen, kan vi gange
ud og anslå, hvor stor bestan-
den i det område er.
Ved tællingen i år var det
meget typisk at rensdyrene
gik i meget små flokke på mel-
lem en og fire.
Der er på finansloven i år en
ansøgning om at få en million
kroner i 1994 og en million i
1995 til nye rensdyrundersø-
gelser, som skal dække optæl-
linger og undersøgelser på jor-
den, så der bliver en større vi-
den om dødeligheden i bestan-
den og bestandens sammen-
hæng.
Ressourcer
Peter Nielsen mener iøvrigt,
at diskussionen om vore le-
vende ressourcer kører på et
forkert grundlag.
- Man siger, at Grønland er
rig på levende ressourcer.
Man er kun rig hvis der til sta-
dighed er masser af ressour-
cer at udnytte. Når vi ser, at
torsken forsvinder og ansøg-
ningerne på erhvervsmæssig
udnyttelse af alkene bliver
syvdoblet, og når begrænsnin-
gerne i rensdyrjagten betyder,
at der bliver forøget forbrug af
ørreder, så er det fordi landet
ikke er rigt på levende res-
sourcer.
Nogen har anslået, at der
kun er levende ressourcer i
Grønland til en befolkning på
20.000.
- Der er kun ganske få res-
sourcer, som kan tåle en stør-
re udnyttelse. Det er for ek-
sempel grønlandssælen, klap-
myds og grønlandshaj.
- Men der er mulighed i mo-
skusokserne. Det er et meget
robust dyr, som iøvrigt er sat
ud i begyndelsen af 60-erne
med sigte på at skaffe føderes-
sourcer til Vestgrønland.
- Det skete i 60-eme, men
diskussionen begyndte i 40-
eme, hvor der ikke var særlig
mange rensdyr. Det kom altså
for sent igang. 11986 blev der
flyttet moskusokser til Ava-
nersuaq, i 87 til Ivigtuut, i 91 til
Svartenhuk og nu til Lerslet-
ten syd for Aasiaat. Til næste
år skal der givetvis flyttes mo-
skusokser til Qeqertarsuaq og
eventuelt til Nuuk. Jeg tror,
der er fremtid i moskusokser-
ne, siger Peter Nielsen.
POPULATION
SIZE
MAX.
MIN.
Hutaarsiassamernqit
Aalisakkat uuliaasa nappaa-
tinut assigiinngitsunut sun-
niutigisartagai pillugit ilisi-
matuut soqutiginnittut suli
amerlasiartorput Nalune-
qanngilaq psoriasis eksemil-
lu pileriartortartut naggus-
satigut gigteqartamerup pi-
leriartortarnerisut, tassa
ilaatigut aap akuisa aappa-
laartut paasissaarpianngik-
kaluartumik peqquteqartu-
mik aallartittarnerat Paasi-
narsimmat aap akui aappa-
laartut ingasattumik periar-
nissaagaluat aalisakkat uuli-
aata n-3-anit annikillisinne-
qartartut taava nassuiaatis-
saasaaq aamma n-3p ungi-
lannerit, aappillersoornerit,
»utinerit« ammillu nappaa-
taasa siaruaakkiartornissaa-
galuannik unitsitsisinnaas-
sasoq.
Nakorsat arlaqartut, ilaati-
gut Englandimi Cambridge-
meersut, nakorsat aviisiati-
gut The Lancetimi nassuiaa-
teqarput anaanap immuata
pingaaruteqassusia pillugu.
Meeqqat piaarpallaamik
inuusimasut 300ut nakorsa-
nit misissorneqarsimapput,
18inik qaammateqalermata
aamma 7 affarlu 8nillu ukio-
qalermata. Paasinarsisima-
voq meeqqat anaanaminnit
miluttut 18inik qaammate-
qalemerminni inerilluarne-
rusartut arfineq pingasunillu
ukioqaleraangamik silasso-
rinnerusartut, meeqqanit
anaanap immuanut taartaaa-
sumik miluttarsimasuninn-
garnit. Erseqqilluinnarpoq
anaanap immua akoqartoq
sianiutit celliisa ineriartor-
nerinut iluaqutaasumik, tu-
luillu nakorsaasa aamma
taavaat DHA, taanna anaa-
nap immuanut taartaasu-
miinngilaq, peqqutaasimas-
sagunartoq. Taamaattumik
soqutiginninneq aalisakkat
uuliaanut sammineruvoq.
Århus Kommunehospitali-
mi nakorsat Pikasolip pin-
gaassusianik misissuisut,
amat naartusut innersuup-
paat naartulernerminnit sap.
akunnerisa 20issaaniit mi-
lutsitsinertik tamakkerlugu
1-2 kapsler Pikasolitortaq-
qullugit.
Amerikamiut misissuiner-
minni erseqqissarpaat uagut
tunillanneqarnissamut iller-
suutitsinnut stress (artukki-
gaaneq/qasusoorneq) qanoq
sunniuttartigisoq. Inuk an-
nertuumik stressertoq mar-
loriaammik nuammut tunil-
latseqqajaaneruvoq sule-
qammit eqqissisimanerusu-
mit.
AD 1700 1750 1800 1850 1900 1950 2000
Kalaallit Nunaanni tuttut inuun iarn erm in ni atugarisaat pillugu ukiuni 100-ni nalunaar-
sukkat takiutippaat piffissap ilaani tuttoqarluarsinnarluni ukiut ilaanni tuttut ikilivittar-
tut. Massakkorpiaq ikilivissimapput.
Hundrede år gamle oversigter over rensdyrernes levevilkår i Grønland viser, at der i nogle
perioder er mange dyr afløst af perioder med ganske få rensdyr. I øjeblikket er vi i bunden.