Atuagagdliutit - 30.11.1993, Síða 5

Nr. 111 • 1993
5

GRØNLANDSPOSTEN
IlanngutassiortortMvul
Korrespondenter________
INUlAQATIGinTUT AVIISI
1861-imi tunngayilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Manasse Berthelsen,
Sivdlex
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qaslglannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslllaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormlit: Jens Napaattoq,
Annoncet
IlSiPiiltiiii
Naqtterietlslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Slulcrsuisut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Pisartagaqsrncq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement rrVp.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jacobine Oster
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqissuisuuneqaiitk:
Chefredaktion:
Naqiterneqarfia
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
liAaqqlssuIsoqarflk 111
Redaktion
Nlsslk
silllil!::!:!
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Persuttaasamerit
pigaluttuirmartarput
All: Pouline Møller
Ullut ilaanni takusat misigisalluuniit ilaat puigu-
naalluinnartarput. Tassaanerullutik misigisat nu-
annersumik imalunniit nalinginnaanngitsumik
imaqarnermikkut puigoruminaallillutik kaann-
gartikkuminaallisimasut.
Taamaattorpaalunnik puigunaatsuuteqarpun-
ga. Nuannersut aallamiutigigutsigit eqqaasinnaa-
vakka aasakkut ullut ilaanni takusakka utoqqaat
aappariit takomariaagunartut tasiorlutik Nuup
qaqqaaraasa ilaata qaaniittut. Aasaagami ullaak-
kut sila aliannaarsaarfigaat seqineq nuilersoq saal-
lugu. Naak ungasissumit isigigaluarlugit aasap ul-
laavanut aliannaarsaamerat malunnarpoq.
Arnaq napparsimavimmi uninngasoq uigisima-
saminit unatarterujussuarnermi kingunerisaanik
inuk toqqarlugu isigisinnaajunnaarsimavaa, qa-
ratsamigut ajoquteqalersimagunarluni. Uigisima-
saata taamatorsuaq annersarpaa paasigamiuk an-
gummik allamik pulaarteqartoq. Arnaq taama an-
nersagaarujussuarsimatigisoq oqaloqatigalugu
misigisaavoq aliamartoq puigunaalluinnartorli.
Misigisanik allarpassuarnik nuannersunik nu-
anniitsunillu takorloomartuuteqarpunga.
Vold avler vold
Af: Pouline Møller
Der er visse billeder i ens hverdag der printer sig i
hukommelsen så man ikke kan ryste dem af sig.
Det er som regel nogen oplevelser, der enten i deres
skønhed eller deres ualmindelighed har efterladt et
spor, der er svære at slette.
Jeg har mange af den slags billeder i mit hovede.
For at starte med det smukke, så så jeg en dag et
ældre ægtepar der stod med hinanden i hånden på
en bakketop i Nuuk og nød en virkelig smuk som-
mermorgen, hvor solen var ved at stå op. Selv på
lang afstand kunne man bare fornemme, hvor gla-
de de var for at kunne nyde denne smukke morgen
sammen.
En kvinde, der sidder i hospitalssengen, og ikke
kan fastholde blikket på noget bestemt, fordi hen-
des eksmand har banket hende sønder og sammen,
da han fandt ud af, at hun havde en ven på besøg.
Det er et billede af en helt anden karakter.
Jeg kunne nævne mange andre billeder der sid-
der fast på nethinden.
På en måde kan man sige, at volden er uundgåe-
lig. Der er mange kloge hoveder i vores samfund,
der siger, det er en følge af den hurtige samfunds-
udvikling. De har nok ret. For der er mange, der
bliver agterudsejlet.
Men derfra og til at acceptere, at volden er en
uundgåelig følge, mener jeg, der er lang vej.
Vold findes i alle samfundslag. Veluddannede og
priviligerede mennesker slår deres børn. Proble-
met er altså ikke alene et socialt betinget fænomen.
I visse situationer er det åbenbart helt »normalt«
at slå både på kvinder og børn.
Det bør være kriminelt at slå sine børn. At slå et
andet menneske, mit barn, min teenage datter,
min mor eller far, min bror, mine bedsteforældre.
Det kan ikke på nogen måde være en omgangs-
form, der kan tillades i samfundet.
Derfor bør det være mere »kriminelt« at slå.
Landsdommer Hans Christian Raffnsøe siger, det
er at foretrække at resocialisere voldsmændene
frem for at idømme dem strengere straffe.
Der er en masse rigtigt i den mening, og det er jo
også det grundlæggende princip i den grønlandske
kriminallov. Spørgsmålet er efter min mening ba-
re, om ikke samfundet er løbet fra loven. Kan vi
med den i hånden føle os sikre i et samfund, hvor
der udøves så meget vold?
Kan vi med det behandlingssystem vi har, resoci-
alisere de psykopater der også findes i det grøn-
landske samfimd?
Nej må man sige!
Der skal nedsættes en kommision, der skal arbej-
de med problematikken omkring kriminalloven.
Medlemmerne bør blandt andet drøfte, hvordan
man bedre beskytter den almindelige borger i sam-
fundet.
For vold avler vold!
Jeg har ikke i sinde at vende den anden kind til!
Oqartoqarsinnaavoq annersaasarneq allaqqun-
neqarsinnaanngitsoq. Nunatsinni inuppassuit si-
latuut oqartarput annersaasarneq inuiaqatigiit
ineriartupiloorsimanerisa kingunerisaasa ilagi-
gaat. Ilumoorluarsinnaapput. Nalunngilarpummi
arlaqaqisut ineriartomermi katataasarsimasut.
Tamannalumi isiginngitsuusaamianngilara. Kisi-
annili ineriartupiloorneq pinngitsoornani anner-
saasamermik kinguneqartameranik oqartarneq
akuerisinnaanngilara.
Annersaasarneq sumi tamaani naammattuugas-
saavoq, ilaqutariinni pigissaanngitsuni pigissaar-
nerusunilu, soorlu aamma inuit ilinniarluarsima-
sut atugarissaartullu ilaat meeqqaminnit annersit-
sisartut. Tassa oqartoqarsinnanngilaq pigissaann-
ginneq annersitsisamermut peqqutaasoq. Allaam-
mi imaagunarluni arnanik meeqqanillu arlaannik
pisoqartillugu annersitsisarneq »nalinginnaasu-
tut« isigineqarluni.
Meeqqanik annersitsisarneq pinerluttuliorner-
tut isigineqartariaqarpoq. Taamatuttaaq meerara,
paniga inuusuttuaraq, anaanaga ataatagaluunniit,
qatanngutiga anaakkukkalu annersissimagukkit
tamanna pinerluttuliomertut isigineqartariaqar-
toq.
Annersitsisarneq pissusissamissoortutut inuia-
qatigiinni akuerineqarsinnaanngilaq.
Taamaammat annersaasarneq piner lu ttulior-
nertut annertuutut isigineqartariqarpoq. Eqqar-
tuussisuuneq Hans Christian Raffnsøe isumaqar-
poq, angutit annersaasartut kingumut innuttaasu-
tut inooqataalerseqqinniissaannut periarfissiisar-
neq ajunnginnerusoq sukannersumik pillaaneq
atornagu.
Taamannak isumaqameq eqqortortaqarpoq,
taamatummi pineqaatissiisarneq uagut kalaallit
pinerluttulerinermut inatsisitsinni periusissatut
tunngaviulluinnarmat. Uanga isumaga naapertor-
lugu apeqqutaanerulerpoq inatsit inuiaqatigiinni
pissutsinut malinnaasinnaanersoq. Imaluunniit
pinerluttulerinermi inatsit ilumut illersuutigissal-
lugu ullumi naammannerluni?
Pineqaatissiisarnerni periutsivut tunngavigalu-
git inuit tarnimikkut innarluuteqalersimasut inui-
aqatigiinni inooqataaleqqitsissinnaanerpavut?
Naaggamik oqartariaqarpugut!
Pinerluttulerinermi
inatsisip allanngortiter-
neqamissaanut sulisus-
samik kommisionimik
pilersitsisoqartussaa-
voq. Inuit qanoq iller-
someqarluarnerunis-
saat kommisionip aam-
ma oqaluuserisassaa-
nut ilaasariaqavippoq.
Tassami persuttaa-
samerit pigaluttuin-
nartarput.
Taama pineqaralua-
ruma ilaginnamaviann-
gilakka.