Atuagagdliutit - 30.11.1993, Page 18

Nr. 111 ■ 1993
GRØNLANDSPOSTEN
<

S-

7
Imod udflytning
Af: Erik Knudsen, Boligafdelingen
Vedr.: Medarbejdernes syn
på en eventuel udflytning af
det kommende boligselskab,
INI, til Sisimiut.
Da der blandt medarbej-
derne i boligafdelingen er
rejst tvivl om, i hvilken grad
medarbejdernes syn på en
eventuel udflytning af det
kommende boligselskab er
kommet tilstrækkeligt frem
til beslutningstagernes og
offentlighedens kendskab,
skal den her søges præcise-
ret:
Medarbejderne er ikke in-
teresseret i, at deres ar-
bejdsplads bliver flyttet til
andre byer på kysten.
Et bredt udsnit af begrun-
delser for medarbejdernes
uvilje mod en sådan »eks-
port« skal her angives:
Hensynet til ægtefællens
jobsituation er af allerhøje-
ste betydning. At ægtefæl-
len skal forlade sit job i en by
med en forholdsvis høj ar-
bejdsløshed for at rejse til et
nyt sted med en endnu høje-
re arbejdsløshed og for der
at komme bagest i arbejds-
løshedskøen, er vel lige ved
at være et tilstrækkeligt ar-
gument, - men hensynet til
børnene vejer også tungt.
Børn er ofte meget føl-
somme overfor at flytte sko-
le, så hvorfor løbe risici på
deres bekostning. Når bør-
nene skal i den videregående
skole, skal de, hvis de bor i
Sisimiut, flytte hjemmefra, -
hvilket med en forbliven i
Nuuk først bliver aktuelt på
et langt senere tidspunkt.
Når børnene skal flytte for
at komme i den videregåen-
de skole, kan de tillige risi-
kere at skulle flytte til en
helt tredie by, medens deres
kammerater går i skole i
Nuuk.
Ud over ovennævnte fa-
miliemæssige aspekt skal
nævnes de simple økonomi-
ske problemerne med at
komme af med båden, bilen
og eventuelt huset i Nuuk.
Familiens transportpro-
blemer bliver større, - dyre-
re og mere besværlig, - uan-
set at der skal bygges flere
landingsbaner og indkøbes
billigere fly.
Familiens venner og be-
kendte forbliver i det miljø,
som man imod sit frie valg
skal forlade.
Hvorfor løbe risikoen for
at flytte til det uvisse, hvis
man er tilfreds hvor man er,
og selv synes at man bor
godt?
Der ses således ingen ar-
gumenter for den enkelte at
ønske en udflytning.
For samfundet som hel-
hed kan det være svært at få
øje på argumenterne for en
udflytning.
Spøgelset, G 60, er af
udenforstående endnu en-
gang hevet frem og støvet af,
- alle i dette land har siden
1960-erne været enige om,
at ingen skal flyttes imod de-
res vilje, - hvilket netop var
indholdet i G 60-politikken -
hvorfor så nu?
For seks måneder siden
var argumentet for en ud-
flytning, den kommende
overophedning i Nuuk på
grund af det eventuelt kom-
mende zinkraffinaderi.
Siddes argumenterne
overhørige?
Boligafdelingen har på
grundlag af en rundspørge
foreløbigt konkluderet i
skrivelse den 14. juli 1993, at
en udflytning kun er mulig
såfremt hovedparten af
medarbejderne ønsker at
flytte med, - og da det samti-
dig forventedes, at kun 10 til
15 procent af personalet øn-
skede at flytte (dengang til
Ilulissat), var en udflytning
kun mulig med meget alvor-
lige overgangsproblemer.
Man har ikke siden ulejliget
sig med at spørge medarbej-
derne om deres vilje til at
flytte til Sisimiut.
Medarbejdernes proble-
mer i forbindelse med en
eventuel udflytning synes i
det hele taget ikke særligt
højt sat. Således ses der til
dato intet svar på medarbej-
dernes henvendelse via sam-
arbejdsudvalget den 12. juli
1993. En henvendelse hvor
en afklaring af medarbejder-
nes problemer i forbindelse
med en udflytning er søgt
belyst.
Desuden er det fra forta-
lerne for en udflytning
fremført, at udflytningen
kun omhandler afdelinger,
der endnu ikke eksisterer.
Dette argument holder ikke,
når der er tale om en eventu-
el udflytning af det kom-
mende boligselskab, - idet
der er tale om 22 allerede
eksisterende medarbejdere
fra boligafdelingen, der skal
overføres til boligselskabets
hovedafdeling, og at hoved-
afdelingen højst sansynligt
vil være næsten fuldt be-
mandet, inden en udflytning
vil finde sted.
Er det politiske beslut-
ningsgrundlag mangelfuldt?
At der bør gøres noget for
de betrængte kommuner er
vist alle enige om, men at få
lagt alternative muligheder
frem som grundlag for be-
slutningstagen er åbenbart
sværere. Det synes som den-
ne ene mulighed, - at søge at
dele kagen anderledes over
ved en udflytning af eksiste-
rende arbejdspladser, - helt
overskygger andre mulighe-
der. Her kan peges på de en-
heder, der hjemtages direk-
te fra Danmark. Hvad ville
være mere naturligt end at
Grønlands Centrale Lønad-
ministration flyttes direkte
fra Danmark til en by på
kysten? Man har længe
vidst at GCL skulle hjemta-
ges. Er det mon sandt, at
værftledelsen, - der blev
flyttet fra Nuuk til Sisimiut
for et par år siden, - nu skal
flyttes tilbage til Nuuk, så
der kan frigives plads til bo-
ligselskabets udflytning?
Det synes som om beslut-
ningsgrundlaget er mangel-
fuldt, - under alle omstæn-
digheder burde de involvere-
de parter blive bedre orien-
teret. Hvad har erfaringerne
med udflytning af KNI vist?
Hvorfor ikke lade et uvildigt
konsulentfirma foretage en
cost/benefit-analyse af
KNI’s udflytning?
Det er et stort arbejde at
etablere et boligselskab.
Medarbejderne i boligaf-
delingen er tilfredse med de
eksisterende forhold, - de ar-
bejder loyalt på den store op-
gave, det er at etablere et bo-
ligselskab, men medarbej-
derne er ikke interesserede i
også at skulle have en masse
ekstra problemer, fordi de-
res arbejdsplads ønskes flyt-
tet til kysten.
Ineqarnermut immikkoortortaqarfimmi sulisut akornanni
apeqquserneqarpoq inissiaatileqatigiUTinngortussap nuun-
niarneqarnera pillugu qanoq isiginninnertik aalajangiisar-
tunut innuttaasunullu naammattumik saqqummiunneqar-
simanersoq. Taamaattumik una erseqqissarneqarpoq: Suli-
sut kajungerinngilaat suliflimmik sinerissami illoqarflnnut
allanut nuunneqarnissaa.
Blandt medarbejderne i boligafdelingen er der rejst tivivl
om, i hvilken grad medarbejdernes syn på en eventuel ud-
flytning af det kommende boligselskab er kommet tilstræk-
keligt frem til beslutningstagernes og offentlighedens kend-
skab. Derfor præciseres det, at medarbejderne ikke erinete-
resseret i, at deres arbejdsplads bliver flyttet til andre byer
på kysten.
All.: Erik Knudsen, Ineqarnermut immikkoortortaqarfik
Pineqartoq: Inissiaatileqati-
giiffinngortussap INI-p Sisi-
miunut nuussamaarneqar-
nera pillugu sulisut qanoq
isiginninnerat.
Ineqarnermut immik-
koortortaqarfimmi sulisut
akornanni apeqquserneqar-
poq inissiaatileqatigiiflin-
ngortussap nuunniarneqar-
nera pillugu qanoq isigin-
ninnertik aalajangiisartu-
nut innuttaasunullu naam-
mattumik saqqummiunne-
qarsimaersoq, tamanna pil-
lugu matumuuna tamanna
erseqqissaavigineqassaaq:
Sulisut kajungerinngilaat
suliflimmik sinerissami illo-
qarfinnut allanut nuunne-
qarnissaa.
Taamatut »avammut ni-
oqquteqarnissamut« sulisut
kajuminngissusiannut tun-
ngavilersuu tigineqartut
ilaatigut makkuupput:
Aapparisap sulifleqarne-
ranut tunngasut tupinnan-
ngitsumik aporfiunerpaaju-
sinnaanerat eqqarsaatigine-
qarpoq. Tassami aapparisap
illoqarfimmi suliffissaale-
qiffloreersumi suliflitsiar-
suani qimallugu immaqa su-
li suliflissaaleqifliunerusu-
mut aallartariaqalernissaa
immaqalu allaat tikiffigisa-
mini suliflissarsiortunut tu-
norlerpaanut ilanngunnis-
saa annertuumik aporfiu-
lersinnaavoq. Taassuma sa-
niatigut soorunami aamma
meeqqat eqqarsaatigineqar-
nissaat imaannaanngitsoru-
jussuuvoq.
Meeqqat atuarflmminnit
nuukkaangamik misigissut-
sikkut eqqorneqaqqajaasu-
pilussuusarput, sooq taakku
ajoqutigisinnaasaat ujarta-
riaqassava? Aamma meeq-
qat atuarfinni ingerlaqqifli-
usuni atuartussanngorunik
Sisimiut qimattariaqassa-
vaat Sisimiuni najugaqarsi-
magunik, Nuummiiginna-
raluarunik tamanna kingu-
sinnerungaartukkut pisin-
naagaluartoq. Meeqqat atu-
arfinnut ingerlaqqiffiusu-
nut ingerlaniarunik imaas-
sinnaavoq illoqarfimmut al-
larluinnarmut nuutariaqa-
lissasut, naak ikinngutitik
Nuummi qimattariaqarsi-
masatik imminnut qimaga-
tik atuaraluartut.
Ilaqutariiussutsimut tun-
ngasut saniatigut aningaa-
sanut tunngasut aamma
taaneqarsinnaapput, soorlu
umiatsiaq, biili illuluunniit
Nuummi tunitsivissaarun-
neqarpata.
Ilaqutariit angalaniartar-
nerat ajornakusoornerulis-
saaq, akisunerulerluni na-
kuniarnarnerulerlunilu,
naak immaqa mittarfiit sa-
naneqaraluarpataluunniit
timmisartullu akikinneru-
sut pissarsiarineqarlutik.
Ilaqutariit ikinngutitik
ilisarisimasatillu nammineq
piumassuserinngisaminnik
qimattariaqalissavaat.
Sooq nalunartunut aal-
lartoqassava, naammagisi-
maarlugit sungiusimasat
nunagisarlu qimallugit?
Taamaattumik sulisunut
ataasiakkaanut nuunnissa-
mik kissaateqarnissamut
tunngavissaqanngilaq.
Inuiaqatigiit tamaasa eq-
qarsaatigalugit nuunnissa-
mut suut pitsaaqutaassa-
nersut takujuminaappoq.
Aliortugaq G 60 qifler-
sarneqarsimalluni takku-
teqqippoq-aasiit - nunamili
maani kikkut tamarmik isu-
magigaluarpaat kinaluun-
niit piumassuserinngisami-
nik nuutsinneqassanngit-
soq - tassami tamanna G
60-sip isumagisimagaluar-
magu - soorli massakkut
taamaaliortoqaqqilerpa?
Nuutsitsinissamut qaam-
matit arfinillit matuma sior-
nagut pissutaagaluarpoq
Nuummi zinkimik akuiaa-
veqalissagaluarpat »tattorli-
uuppallaalernissaq«.
Pissutiginiakkat tusaaju-
maneqanngillat?
Allakkiakkut 14. juli
1993-imi ullulerneqarsima-
sutigut Ineqarnermut im-
mikkoortortaqarfiup paasi-
niaalluni apersuisimaneq
tunngavigalugu nalilerallar-
simavaa nuunnissaq taa-
maallaat pisinnaasoq suli-
sut amerlanerpaat nutseqa-
taajumappata, taamanik-
kullu Ilulissat nuufligine-
qartussatut eqqartorneqa-
rallarmata naatsorsuutigi-
neqarsimavoq sulisut taa-
maallaat 10-15%-ii nooqa-
taarusussasut, taamaam-
mallu ikaarsaariarnermi
aporfissarparujussuit aqqu-
tigineqartariaqassallutik.
Tamatuma kingorna soquti-
gineqarsimagunanngilaq
sulisut Sisimiunut nuukku-
sunnerannik aperineqarnis-
saat.
Nuunnissamut atatillugu
sulisut ajomartorsiutigili-
gassaat iluamik soqutigine-
qarunanngillat. Tassami al-
laat sulisut samarbejdsud-
valgi aqqutigalugu 12. juli
1993-imili apeqquteqaatigi-
simasaagalui suliluunniit
akissuteqarfigineqanngil-
lat. Taamanikkut saafligin-
nissummi kissaatigineqarsi-
magaluarpoq sulisut nut-
sernermut atatillugu ajor-
nartorsiutigiligassaasa qu-
laajaavigineqarnissaat.
Nutsertinnissamut iller-
suisut aammattaaq oqaati-
gisarpaat nuutassat taa-
maallaat tassaassasut im-
mikkoor toqarfinngor tu ssat
suh pilersinneqarsiman-
ngitsut. Taamaattoqanngi-
laq. Tassami ineqarnermut
immikkoortortaqarfimmi
sulisooreersut 23-it inissiaa-
tileqatigiifliup qullersaqar-
fissaanut nuunneqartus-
saapput, aammalu ilimanar-
luinnarpoq qullersaqarfis-
saq nuunnginnermini
naammattunik inuttaler-
sorneqareersimassasoq, tas-
sa kisitsisinit siuliani taane-
qartunit amerlanerusunik.
Naalakkersuinikkut aala-
jangiiniarnissamut tunnga-
vissat amigaateqarsimap-
pat?
Kommuunit ajornartorsi-
ortut ikiorsiivigineqarnis-
saat tamatta isumaqatigiis-
sutigigunarparput, ajorna-
kusoorsimagunaqaarli aala-
jangiinissamut tunngavis-
sanik allaanerusunik saq-
qummiusseriarnissaq. Soor-
luuna kaagip kitserneqarsi-
manerata allanngortinnis-
saanik periarfissamik toq-
qaasimanerup periarfissaa-
sinnaasut allat malunna-
runnaarsissimagai. Soorlu
suliffiit Danmarkimiit
nuunneqarsinnaagaluartut
tikku arneqarsinnaapput.
Naleqqunnerpaajunngikka-
luarnerluni Qitiusumik
Aningaasarsialeriffiup Dan-
markimiittup sinerissami
arlaannut nuunnerqarnis-
saa? Sivisuumimmi ilisima-
neqarpoq suliffeqarfiup nu-
natsinnut nuunneqarnis-
saa. Ilumoornerpoq Amutsi-
viit Aqutsiveqarfiat ukiut
marlussuit matuma siorna-
gut Nuummiit Sisimiunut
nuunneqarsimagaluartoq
maanna Nuummut uterteq-
qinniarneqalersoq inissiaa-
tileqatigiiffik inissaqalerni-
assammat? Soorluuna aala-
jangiinissamut tunngavis-
sat amigaateqarsimasut -
pissusissamisuuginnaralu-
arpoq illua-tungeriit tassu-
nga tunngassuteqartut ilisi-
matinneqartarnikkut akuli-
usimatinneqarsimagaluar-
pata. KNI-mik nuussisima-
nermi suut misilittagaaler-
simappat? Uffaluunniimmi
siunnersuisartumut arlaan-
naanulluunniit atanngitsu-
mut KNI-p nutsertinneqar-
neranut aningaasartuutit
pitsaaqutinngorsimasullu
misissorteqqaaraanni.
Inissiaatileqatigiiflilior-
nissaq pisariusorujussuu-
voq.
Ineqarnermut immik-
koortortaqarfimmi sulisut
maanna atugarisatik naam-
magisimaarpaat inissiaati-
leqatigiiffiliorniarnermilu
suliassanut pisariusunut
tunniusimallutik suleqa-
taalluarlutik, kisianni suli-
sut kajungerinngilaat assi-
giinngitsunik immikkut it-
tunik ajornartorsiortitaa-
lemissartik suliflimmik si-
nerissamut nuunniarneqar-
nera pissutigalugu.