Atuagagdliutit - 09.12.1993, Blaðsíða 4

NR. 6 • 1993
"
liUririiaaiaawM
Vintersyqdomme
Peqqinnissaq ser i dag på forkølelse,
influenza, bihulebetændelse,
halsbetændelse, mellemørebetændelse
og øjenkatar
Peqqinnissaq har fået et par
henvendelser omkring syg-
domme, som relaterer sig til
årstiden. Derfor har Peqqin-
nissaq talt med læge Henning
Sloth Pedersen om forkølelse,
influenza, bihulebetændelse,
mellemørebetændelse og
øjenkatar. Sygdomme, der
hænger sammen.
Det hele starter som regel
med, at et forkølelsesvirus el-
ler influenzavirus angriber de
særligt følsomme polypper,
nogle små overfladiske lymfe-
kirtler, der sidder helt bag til i
næsen ved overgangen til
svælget. I mange tilfælde kan
polypperne selv klare dette
angreb, idet de netop er kon-
struerede til at kunne bekæm-
pe indtrængen af virus. Per-
sonen føler sig i en sådan situ-
ation tæt i næsen og har lidt
rindende næse, og måske lidt
feber - han er forkølet.
Når man har haft en sådan
forkølelse bliver man immun
over for netop det virus. Det
vil sige, at man ikke kan blive
forkølet på grund af det samme
virus, ihvert fald i et par år.
Men da der findes utallige for-
skellige forkølelsesvirus er
der rig mulighed for at hente
sig snue ad anden grund.
Influenza
Influenzavirus, som der også
er flere af, opfører sig stort set
ligesådan. Dog er de hurtigere
til at sprede sig fra de lokale
polypper i næse-svælget til
lymfekirtler andre steder i
kroppen, så det ikke bare bli-
ver en lokal betændelse - en
snue - men en betændelse i
hele kroppen. Det er derfor, at
influenza giver noget mere
utilpashed, med ømhed i
muskler og led, ondt i maven,
kvalme og måske tynd mave.
Influenza giver også højere fe-
ber, som i sig selv giver mere
utilpashed.
Både forkølelse og influenza
skyldes virus, og for disse fin-
des der ikke nogen behand-
ling. Penicillin hjælper ikke.
Smertestillende piller, som
kan fås i håndkøb er udmærke-
de til at tage de værste gener,
og tager man en dag eller to
under dynen og forskellige for-
mer for varme drikke, så kom-
mer de fleste igennem en
snue.
Forældre bliver tit bekym-
rede over, at børnene ikke vil
spise, når de er forkølede. Det
gør ikke noget, blot de får rige-
ligt med væske, hvilket tilgen-
gæld er vigtigt.
En virusbetændelse kan
kun bekæmpes af kroppen
selv, og jo hurtigere kroppen
reagerer, det vil sige jo bedre
immunforsvar kroppen giver,
des kortere varer generne.
Nogle har et svækket im-
munforsvar, det gælder gene-
relt ældre, men også de, der af
anden grund er syge. Hvert ef-
terår tilbydes ældre på alder-
domshjem samt kronisk syge
derfor at blive vaccineret mod
influenza.
Smitter det?
Skal jeg blive hjemme?
Både forkølelse og influenza
smitter nemt, og en del bliver
hjemme for ikke at srpitte an-
dre. Det er da meget hensyns-
fuldt. Selvføleglig kan man
smitte andre, hvis man nyser
dem i ansigtet, men den hyp-
pigste måde at blive smittet på
på arbejdspladsen er ved at rø-
re ting, som den forkølede har
haft fat i, da virus kan overleve
flere timer på papir, kuglepen-
ne, legetøj m.m. Men en virus
skal nu engang i munden, og
det kan i hvert fald til en vis
grad undgås ved almindelig
hygiejne.
- Jeg bliver tit spurgt af pati-
enter, om de skal blive hjem-
me fra arbejde, og synes at for-
nemme, at jeg skal svare ja.
Jeg svarer som regel, at det må
være op til den enkelte. Der er
selvfølgelig jobs, der kræver
særlig hygiejne, men det er
noget den enkelte arbejds-
plads bør løse, uden at involve-
re lægen, som kan komme til
at blive en slags »bussemand«,
mener Henning Sloth Peder-
sen.
For forkølelsen eller influ-
enzaen har det næppe nogen
betydning, om man er hjemme
eller på arbejde. Og en lægeer-
klæring om uarbejdsdygtighed
- en såkaldt sygemelding - kan
faktisk først udstedes på 4. sy-
gedag. Ligeledes kan arbejds-
giveren først kræve en læge-
erklæring af den ansatte på 4.
sygedag. Det bliver ofte mis-
forstået. Op til tre dages fra-
vær på grund af sygdom, kan
arbejdsgiveren ikke kræve do-
kumentation for.
Det er svært at sige præsis,
hvorfor nogle mennesker er
mere modtagelig for influenza,
men modstandskraften spiller
en rolle.
Er man stresset svækkes
modstandskraften, cigaretter
svækker modstandskraften,
men maratonløbere har også
svækket modstandskraft efter
et stort løb og en god julefro-
kost svækker også mod-
standskraften dagen efter.
Fysisk og psykisk sundhed
har en stor betydning for mod-
standskraften og er vigtige
faktore til forebyggelse af en-
hver sygdom.
Penicillinkur
Hvis forkølelsen eller influen-
zaen udvikler sig til en bakte-
riel betændelse, som halsbe-
tændelse, mellemørebetæn-
delse eller bihulebetændelse
kan der gives en penicillinkur.
Allerede efter få dage får
man det tit bedre. Og når man-
ge mennesker får det godt
igen, holder de op med at tage
penicillin. Lad være med at
stoppe, understreger Henning
Sloth Pedersen.
Holder man op med at tage
penicillinkuren risikerer man,
at bakterierne endnu ikke er
helt døde, men at de blot er så
svækkede, at man ikke mær-
ker dem mere. I den periode
producerer bakterierne mod-
gift mod penicillin, og det ene-
ste patienten opnår er at blive
resistens overfor penicillin.
Det betyder, at næste gang
bakterierne bluser op, så vir-
ker penicillinen ikke.
Det er derfor meget vigtigt,
at penicillinkuren bliver fulgt,
så bakterierne effektivt bliver
dræbt.
Inuit ilaasa akiuussinnaanera sakkukillisimasinnaavoq,
inuillu taakku tassaanerusarput utoqqaat, kisiannili aam-
ma inuit arlaatigut nappaatillit taamatut eqqomeqartar-
put. Ukiarneri tamaasa utoqqaat illuini najugallit kiisalu
nappaatillit allat nuallunnermut akiuussutissamik kapine-
qarnissaannik neqeroorligineqartarput.
Nogle har et svækket immunforsvar, det gælder generelt
ældre, men også de, der af anden grund er syge. Hvert
efterår tilbydes ældre på alderdomshjem samt kronisk syge
derfor at blive vaccineret mod influenza.
Ukmnemni nappatit
Peqqinnissap nuanneq, nuallunneq, kiinnap saamgisa imingamisigut
aseruuttoomeq, toqqusaarluneq, siutip ingalaasaata iluatigut aseruuttoomeq
isilunnerlu ullummikkut sammissavai
Ukiup qanoq ilinera apeqqu-
taatillugu nappaatit takkuttar-
tut pillugit Peqqinnissaq saaffi-
gineqarsimavoq. Taamaam-
mallu Peqqinnissap nakorsaq
Henning Sloth Petersen nuan-
neq, nuallunneq, kiinnap saar-
ngisa imingamisigut aseruut-
toorneq, toqqusaarluneq, siu-
tip ingalaasaata iluatigut ase-
ruuttoorneq isilunnerlu pillu-
git oqaloqatigisimavaa. Nap-
paatit taakku imminnut ataqa-
tigiipput.
Nappaatit taakku aallartik-
kajunnerusarput nuann'erup
nuallunnerulluunniit virusiata
qinngap iluani naanerit malus-
sarilluartut saassukkaangati-
git. Amerlanertigut qinngap
iluani naanerit nappaatinut
akiussinnaaarput, taakkup-
pummi virusinik akiuuttus-
sanngorlutik pinngortinneqar-
simasuq. Taamaattoqartillugu
inuk nualeraangami sorlummi-
nik milititsisimasutut misigisi-
masarpoq, qinngamigut nuam-
mik kuuttoqartuartarluni im-
maqalu kissameqartutut misi-
gisimasinnaasarluni.
Taamatut nualloreemermi
virusi nualluutaasimasoq timip
akiorsinnaalertarpaa. Taamaa-
lillunilu virusi taannarpiaq
peqqutigalugu nualluleqqissin-
naasarani. Tassa ukiorpaalun-
nguani virusi taannarpiaq nual-
luutigissanngilaa. Kisiannili vi-
rusit nualissutaasinnaasut as-
sigiinngitsorpassuummata
inuk nualersimassaguni alla-
mik peqquteqarluarsinnaallu-
arpoq.
Nuallunneq
Nuallunnerup virusii aamma
assigiinngitsorpassuupput,
taamatullu aamma tuniluuttar-
lutik. Kisiannili qinngap iluani
naasuniit qinersinut anngunni-
artarnerat sukkasuupilussuu-
sarpoq, taamaammallu timimi
aalajangersimasumi aseruut-
toornertut ippinnarani timimi
tamarmi aseruuttoornertut ip-
pinartarluni. Taamaammallu
nuallunneq inuummarlunnar-
neruvoq, nukinnik naggussa-
nillu ippigusutsitsisarluni,
naarlutsitsisarluni, merian-
ngutitsisarluni immaqalu tim-
mitsitsisarluni. Nuallunneq
kissarneqarnarneruvortaaq,
kissarneqarnerpiarlu inuum-
marlunnartuuvoq.
Nuannermut nuallunner-
mullu virusi pisuusarpoq, taa-
maammallu akiuussutissaqar-
toqarani. Penicillin-it iluaqu-
taaneq ajorput. Nipaallisaatit
pisiniarfinni pisiarineqarsin-
naasut ippiginerpaasanilluun-
niit sakkukinnerulersitsisin-
naasarput, aammalu nualluttut
amerlaneraat ullormi ataatsimi
malunniluunniit nalanertik as-
sigiinngitsunillu kissartutor-
tarnerik iluaqutigisinnaasar-
paat.
Angajoqqaat amerlanersaa-
sa meeqqamik nuallunnermin-
ni neriumannginnerat annilaa-
ngangilertarpaat. Ajoqutaan-
ngilaq, imertilluaannarneqas-
sapput, tamannalumi pingaar-
torujussuuvoq.
Virusip aseruuttoortitsinera
timip namminneerluni akior-
niartarpaa, timilu pilertomeru-
sumik qisuariarsimaguni aki-
uussinnaanera annertuneru-
lersussaavoq, taamaalillunilu
ippigisat qaangilertorneqarsin-
naallutik.
Inuit ilaasa akiuussinnaane-
ra sakkukillisimasinnaavoq,
inuillu taakku tassaanerusar-
put utoqqaat, kisiannili aamma
inuit arlaatigut nappaatillit taa-
matut eqqorneqartarput. Uki-
arneri tamaasa utoqqaat illuini
najugallit kiisalu nappaatillit
allat nuallunnermut akiuussu-
tissamik kapineqarnissaannik
neqeroorfigineqartarput.
Tuniluuttarpa? Anqer-
tarsimaannassaanqa?
Nuanneq nuallunnerlu tuni-
luutiasorujussuupput, taama-
tullu nappaatillit ilaat tunillaa-
niaratik angerlarsimaannartar-
put. Tamanna inoqatinik alla-
nik eqqarsaatiginninneruvoq.
Soorunami inuit kiinaasigut ta-
ngajorfigalugit tunillanneqar-
sinnaasarput, kisiannili sulif-
fimmi tunillaasoqartarpoq
atortut nuattup attorsimasaasa
attomerisigut, virusimi pappi-
aqqamiilluni, kuglepen-iniillu-
ni, pinngussaniilluni il.il. nalu-
naaquttap akunnerpaaluini uu-
maannarsinnaasarpoq, taa-
maammallu tunillaanissaq pin-
ngitsoorniaraanni nalinginnaa-
sumik eqqiluisaamissaq pi-
ngaarnerpaavoq.
Nakorsiartuniit aperineqar-
tarpunga angerlarsimagunik
pitsaanerussannginnersoq,
ilaasalumi angemissara ilima-
gisarunarpaat. Kisiannili aki-
sarpakka inuit ataasiakkaat ta-
manna namminneq aalajangis-
sagaat. Soorunami suliffeqar-
poq annertunerusumik eqqilu-
isaarfiusussamik, kisiannili
suliffeqarfiit ataasiakkaat nam-
minneerlutik aalajangiisaria-
qarput, nakorsarmi ilanngut-
sinniarunikku »ersisaarutitut«
atuinnassavaat.
Nuannermi nuallunnermi-
luunniit apeqqutaaneq ajorpoq
angerlarsimaannameq suli-
nerluunniit. Aammami sulisin-
naassuseqannginnermut na-
korsap uppernarsaata aatsaat
ullut napparsimaffiusut sisa-
massaanni tunniunneqarsin-
naasarpoq. Taamatullu aamma
sulisitsisup sulisoq napparsi-
malluni angerlarsimaannartoq
ullut sisamassaanni napparsi-
masimappat aatsaat nakorsap
uppernarsaataanik piumasa-
qarfigisinnaasarpaa. Tamanna-
li paatsoomeqakkajuttarpoq.
Sulisoq napparsimalluni ulluni
pingasuni peqanngissimappat
sulisitsisup uppernarsaammik
piumaffigisinnaanngilaa.
Sooq inuit ilaat allanit nual-
lukkajunnerusamersoq oqaa-
tigiuminaappoq, kisiannili ti-
mip akiuussinnaassusia tassa-
ni apeqqutaasorujussuusar-
poq.
Ulapipiloortarsimagaanni ti-
mip akiuussinnaassusaa sak-
kukillisarpoq, pujortartartut ti-
maat akiuussinnaannginne-
rupput, kisiannili arpattartut-
taaq sivisuumik arpareeraa-
ngamik timaat akiuussinnaan-
nginnerulertarpoq aammalu
julefrokosterluarsimagaanni
aqangukkut timip akiuussin-
naassusaa sakkukinnerusar-
poq.
Timikkut tarnikkullu peq-
qissuseq timip akiuussinnaa-
neranut apeqqutaasorujussuu-
voq, aammalumi nappaammik
sumilluunniit pinaveersaartit-
sinissamut pingaartorujus-
suulluni.
Penicillinamik
katsorsaaneq
Nuannermi nuallunnermi-
luunniit bakteriamik peqqute-
qartumik aseruuttoortoqarsi-
matillugu penicillinamik kat-
sorsaasoqarsinnaapoq, ase-
ruuttoomerullu taakku tassaa-
sinnaapput toqqusaarlunneq,
siutip ingalaasaata iluatigtut
aseruuttorneq imaluunniit
kiinnap saamgisa imingamisi-
gut aseruuttoomeq.
Ullualunnguit qaangiutiin-
nartut pitsaanerulersutut mis-
igimasoqartarpoq. Inuppassu-
illu peqqissisutut misigigaa-
ngamik penicillinatornertik
unitsittarpaat. Unitsiinnartaqi-
nasiuk, nakorsaq Henning
Sloth Pedersen erseqqissaa-
voq.
Penicillinatorneq unitsiin-
narsimagaanni bakteriat to-
qunngitsoorsimasinnaapput
sakkukilliinnarsimasinnaallu-
tilli, taamaammallu ippigusut-
sitsiunnaarsimallutik. Taa-
maattoqarsimatillugu bakteri-
at penicillinamut akiuutissa-
minnik sanaartortarput, taa-
maalillunilu napparsimasima-
sut penicillinamik iluaquteqar-
sinnaajunnaartarlutik. Tama-
tuma nassatarisaanik bakteriat
sunniuteqqinnerini penicillina
iluaqutaasinnaaneq ajorpoq.
Taamaammallku pingaarto-
rujussuuvoq penicillinatorfiu-
sussaq naammatsillugu iioraa-
nissaq, taamaanngippammi
bakteriat toquinneqarsinnaa-
junnaassapput.