Atuagagdliutit - 09.12.1993, Blaðsíða 16

16
NR. 6 • 1993

PEQQ1NNISSAQ
Inuunerup sivisussusia
aqquaqatiqiissitaq
Puakkut kræfteqemeq pissutigalugu inuunerup sisisussusia
agguaqatigiissitaq annikillsarpoq pingaartumik Danskit
amartaanni. Taakkua Kalaallit amartaannit annikinnerusumik
pujortartarput
Danmarkimi inuit akornanni
inuunerup sivisussusia aggua-
qatigiissitaq pillugu misissui-
soqarsimavoq. Danmarkimi,
europami nunanut allanut na-
leqqiullugu, inuunerusup si-
vissussusia agguaqatigiissitap
minnerulersimanera pissuti-
galugu misissuineq ingelanne-
qarsimavoq.
- Danmarkimi immitsinnut
oqarfigiuartarsimavugut nu-
narsuarmi peqqinnissaqarne-
rup tungaagut pitsaanerpaa-
mik peqarluta peqqeqalutalu,
Dansk Institut for Klinisk Epi-
demiologi-mi (DIKE) misis-
suisartoq, Peter Bjerregaard
Imussutissanik misissuineq
Inuussutissat uumasullu nappaataat inunnut tuniluussinnaasut
misissugarineqamerat pillugu inatsisartut peqqussutaat
takkutingajalerpoq
Inuussutissat uumasullu nap-
paataat inunnut tuniluussin-
naasut misissugarineqamerat
pillugu inatsisartut peqqussu-
taanni nutaami pineqarput
inuussutissanik aammalu
inuussutissalerinermik sulif-
feqarfmnik nakkutilliineq,
akuersissuteqartarneq misis-
suinerlu, tassanili pineqanngil-
lat neqit tikisitat aammalu aali-
sakkat aalisakkanillu nerisas-
siat pitsaasusiinik misissuine-
rit. Taakkuninnga misissuineq
Danmarkimi Landbrugsmini-
steriamit aamma Fiskerimis-
teriamit isumagineqartartus-
saavoq.
1. januar 1989-imiilli inuus-
sutissanut tunngasunik inatsi-
seqartoqarsimanngilaq. Taa-
maammallu peqqussut nutaaq
atulersinniarneqarpoq, naak
suli aalajangivillugu ilisimane-
qalinngikkaluartoq nakkutillii-
nissamut kikkut akisussaa-
suussanersut. Ullumikkut di-
strikslæge-t nakkutilliinissa-
mut akisussaasuupput, kisian-
nili nakkutilliinissamut ukior-
passuami inatsisitigut tunnga-
vissaqartoqarsimanngilaq.
Inatsisartut peqqussutaata
akuersissutigineqarnerata
kingornagut nakkutilliinissa-
mut akisussaasuusussat kik-
kuussanersut aalajangiiffigiar-
lugu isumaqatiginninniarto-
qartarsimavoq.
Neqinik misissuineq
Inatsisartut peqqussutimmi
nutaami neqit nunap iluani tu-
nisassanngorlugit suliarine-
qartut tamarmik pineqarput.
Tassa imaappoq; neqit Kalaal-
lit Nunaanni tunisassiarine-
qartut, taamatullu aamma ne-
qit suulluunniit nunatsinnut
eqqunneqartut misissorneqar-
nissaannut pisinnaatitaasoqas-
salluni.
Peqqussutip akuersissutigi-
neqannginnerani niuertarfik
naleqqutinngitsumik ingerlat-
silluni pineqartunik malin-
naanngitsoq matuneq ajorna-
vissimagaluarpoq. Peqqussu-
tip atuutilinnginnerani aatsaat
niuertarfinnik matusisoqarsin-
naasimagaluarpoq tassani pis-
sutsit peqqinnissamut uloria-
naateqarluinnarsimangaagata.
Taamaammallu Peqqinnissa-
mut Avatangiisinullu Pisorta-
qarfimmi kontorchef-ip Karen
Stjernholm-ip oqameratut
peqqussutip atuutsinneqaler-
nera pitsaasuuvoq, naak suli
aalajangerneqanngikkaluartoq
nakkutilliinissamut akisussaa-
sut kikkuussanersuL
Illoqarfinni assigiinngitsuni
»Kalaaliaqqat« aaqqissugaane-
rat inatsisartuttaaq peqqussu-
taanni pineqarput. Peqqus-
summi taamaallaat pineqann-
gillat piniartut pisaminnik
namminneerlutik tunisisarne-
rat.
Nerisassatut tunisassiat ul-
lulersorneqartarnerat peqqus-
summi taaneqanngilaq, taa-
maaliortamermi atuisartunut
inatsisiniittoqareermat.
Uumasut nappaataat inun-
nut tuniluussinnaasut tassaap-
put inunnik ulorianartorsior-
titsisinnaasut - taakkulu tas-
saasinnaapput perleromeq
aamma trikinit.
Inuussutissat uumasullu
nappaataat inunnut tuniluus-
sinnaasutmisissugarineqarne-
rat pillugu inatsisartut peqqus-
sutaat unioqqullugu ingerlatsi-
simaneq akiliisinneqarnermik
kinguneqarsinnaavoq aamma-
lu Kalaallit Nunaata iluani tu-
niniaasinnaanermut pisinnaa-
titaaffimmik arsaarinnittoqar-
sinnaalluni.
Kontrol med levnedsmidler
Der er kommet en Landstingsforordning om kontrol med
levnedsmidler og zoonoser
Den nye landstingsforordning
om kontrol med levnedsmidler
og zoonoser omfatter tilsyn,
tilladelser og kontrol af lev-
nedsmidler og levnedsmiddel-
virksomhed, men omfatter ik-
ke eksportkødkontrol og kva-
litetskontrol af fisk og fiskeva-
rer. Disse områder varetages
af henholdsvis Landbrugsmi-
nisteriet og Fiskeriministeriet
i Danmark.
Der har ikke været nogen
lovgivning på området om-
kring levnedsmidler siden 1.
januar 1989. Derfor vil forord-
ningen blive sat i kraft, på
trods af, at man endnu ikke har
lagt sig fast på, hvem der i dis-
se tilfælde skal være tilsyns-
myndigheder. Distrikslæger-
ne har i dag tilsynsmyndighe-
den, men har altså i mange år
ikke haft noget lovgrundlag for
tilsynet.
Efter vedtagelsen af lands-
tingsforordning, er der blevet
indledt forhandlinger med re-
levante parter for at få tilsyns-
myndigheden paceret.
Kødkontrol
Den nye landstingsforordning
kommer til at omhandle alle
kødvarer til hjemmemarkedet.
Det vil sige kød, som produce-
res her, ligesom der vil være
hjemmel til kontrol af alle kød-
varer, der bliver importeret
hertil.
Før forordningen blev ved-
taget var det praktisk taget
umuligt at lukke en svinsk for-
retning, hvis den ikke rettede
sig efter en påtale. Det var kun
i tilfælde af rent sundhedsfarli-
ge tilstande, man før forord-
ningen trådte i kraft kunne
lukke forretninger. Derfor er
det ifølge kontorchef i direkto-
ratet for Sundhed og Miljø, Ka-
ren Stjernholm, meget godt, at
forordningen træder i kraft,
selvom tilsynsmyndigheden
endnu ikke er placeret.
Indretningerne af »Bræd-
terne« i de forskellige byer er
indbefattet af landstingsfor-
ordningen. Det eneste område
forordningen ikke lovgiver for,
er en fanger, der direkte sæl-
ger til en privatperson.
Datomærkninger på madva-
rer bliver ikke nævnt i forord-
ningen, idet dette ligger inden
for forbrugerlovgivningen.
Zoonoser er sygdomme hos
dyr, som kan være sundheds-
farlige for mennesker - det kan
dreje sig om rabies og trikiner.
Hvis der sker overtrædel-
ser af landstingsforordningen
om kontrol af levnedsmidler
og zooneser, kan der idømmes
bøder og konfiskation kan ret-
ten til at udøve virksomhed i
Grønland blive frataget.
oqarpoq.
- 1970-imi OECD-p ilaasor-
taanut (nunanut) naleqqiulluta
inissisimanerput ajunngilluin-
narsimavoq. Sverige, Norge
Island-ilu inissisimalluarne-
rupput, kisianni inissisimaner-
put ajoriinnagassanngilaq.
1989-mi, angutit eqqarsaatiga-
lugit, inissisimanerput appa-
sinnernut ilaavoq arnanilu ap-
pasinnerpaarpaat inissisima-
qatigisimallugit.
- Paasissutissat tamakku
tunngavigalugit politikkerit
sunnerneqartarput, taamaam-
manuna misissuisimaneq in-
gerlanneqarsimasoq.
- Nassuiaatissanut ilaavoq
puakkut kræfteqarluni toqu-
sarnerit, taakkualu nunani ta-
mani amerligaluinnarput Dan-
markimili suli ingasannerusu-
mik amerligaluttuinartut. Ta-
matumunnga uppemarsaataa-
voq qallunaat arnartaat nunani
allani arnanut naleqqiullutik
pujortamerummata, kisiannili
kalaallit amartaannit pujortar-
nerunatik.
- Aammali uummatikkut
nappaatit, sivisuumik torluup
puannut atassutaasigut nuan-
neq (angutini arnanilu), arnani
iviangikkut kræfteqarneq im-
minornerillu Danmark-imi
inuunerup sivisussusia aggua-
qatigiissitamut apparsaataa-
voq.
Kalaallit Nunaanni
inuunerup sivisussusia
agguaqatigiissitaq
- Nunatsinni inuunnerup sivi-
sussuia agguaqatigiissitaq
Danmarkiminngarnit qaffariar-
tornerulaarpoq, kisiannili ap-
pasinnipilussuulluni.
- Nunutsinni inuunerup si-
visussusia agguaqatigiissitaq
angutini ukiut 58,8-upput ar-
,1 toielwC 1
nanilu 68,1-ullutik. Danmarki-
mi angutini ukiut 72,0-upput
arnanilu 77,7-ullutik.
- Nunatsinni inuunerup sivi-
sussusia agguaqatigiissitap
taama appasitsigineranut pis-
sutaapput meeraaqqat toqu-
sartut amerlaqimmata aamma-
li inuusuttut inuillu inuusun-
nerusut akornanni toqusarne-
rit amerlaqimmata imminorta-
ramik imaluunniit ajunaartara-
mik.
- Inuunerup sivisussusia ag-
guaqatigiissitaq tassaagin-
nanngilaq inuit qanoq utoqqali-
sarnerannik takutitsisoq, aam-
mali takutitsivoq inuit qassit
qanoq utoqqalitigisamersut.
Imaapporlu; meeraaqqat toqu-
sarnerata allanngomera patsi-
sigiinnarlugu inuunerup sivi-
sussusia agguaqatigiissitaq
ukiuniit 70-init 75-inut allann-'
gorluarsinnaammat.
mngsraPport. DtI{E
*ghed
Danmarkimi inuit akornanni inuunerup sivisussusia agguaqatigiissitaq pillugu misissuiso-
qarsimavoq. Danmarkimi, europami nunanut allanut naleqqiullugu, inuunerusup sivissus-
susia agguaqatigiissitap minnerulersimanera pissutigalugu misissuineq ingelanneqarsima-
voq. Nunutsinni inuunerup sivisussusia agguaqatigiissitaq angutini ukiut 58,8-upput arna-
nilu 68,1-ullutik. Danmarkimi angutini ukiut 72,0-upput arnanilu 77,7-ullutik.
Der er i Danmark foretaget en undersøgelse omkring middellevetiden i Danmark. Undersø-
gelsen er sat igang, fordi det viste sig, at middellevetiden i Danmark sakkede bagefter de
andre Europæiske lande. Middellevetiden i Grønland er 58,8 år for mænd og 68,1 år for
kvinder i sammenligning med 72,0 år for danske mænd og 77,7 år for danske kvinder.
Middellei/etid
Lungekræft fører til en lavere middellevetid især hos kvinder
i Danmark, som ryger mindre end kvinder i Grønland
Der er i Danmark foretaget en
undersøgelse omkring middel-
levetiden i Danmark. Under-
søgelsen er sat igang, fordi det
viste sig, at middellevetiden i
Danmark sakkede bagefter de
andre Europæiske lande.
- Vi har jo altid gået og bildt
os ind i Danmark, at vi havde
verdens bedste sundhedsvæ-
sen og var så sunde, siger for-
sker i Dansk Institut for Kli-
nisk Epidemiologi, DIKE, Pe-
ter Bjerregaard.
-11970 ligger vi meget godt
i forhold til alle 24 OECD-lan-
de. Sverige, Norge og Island
ligger lidt højere, men det er
meget godt. 11989 ligger vi for
mændenes vedkommende
godt nede i bunden og for kvin-
dernes vedkommende næsten
helt i bund.
- Det gør indtryk på politike-
re, derfor blev der sat en un-
dersøgelse igang.
- En af forklaringerne er dø-
deligheden af lungekræft, som
stiger i alle lande, men som
stiger helt kolossalt i Dan-
mark. Og det passer med at de
danske kvinder ryger mere
end kvinder i andre lande, men
ikke så meget som kvinder i
Grønland.
- Men også hjertesygdom-
me, kronisk bronkitis både for
mænd og kvinder, brystkræft
for kvinder og selvmord tæller
nedad i middellevetiden for
Danmark.
Middellevetid i Grønland
- Middellevetiden i Grønland
stiger lidt mere end den gør i
Danmark, men den ligger me-
get, meget lavt.
- Middellevetiden i Grøn-
land er 58,8 år for mænd og
68,1 år for kvinder i sammen-
ligning med 72,0 år for danske
mænd og 77,7 år for danske
kvinder.
- Grunden til at Grønland
ligger så lavt i middellevetid
skyldes den høje bømedøde-
lighed og den høje dødelighed
blandt unge og yngre menne-
sker, som begår selvmord el-
ler kommer ud for ulykker.
- Derfor er der også stor for-
skel på mænd og kvinders
middellevetid, som er 10 år
mindre for mænd. Fordi ulyk-
ker og selvmord netop er ting,
som mændene dør af.
- Middellevetid er ikke bare
en beskrivelse af hvor gamle
folk bliver, det er også en be-
skrivelse af, hvor mange, der
bliver gamle. Det betyder, at
middellevetiden godt kan æn-
dre sig fra 70 til 75 år udeluk-
kende ved, at det er bømedø-
deligheden, der ændrer sig.
PEQQINNISSAQ
Aviisi PEQQINNISSAQ naqitertit-
sisarfimmit Atuagassiivik/Eskimo
Press-imit saqqummersinneqar-
tarpoq Avatangiisit Peqqinnissa-
qarfimmuUu plsortarqarfik suleqa-
tigalugu suliarineqartarluni.
PEQQINNISSAQ udgives af for-
laget Atuagassiivik/Eskimo Press
i samarbejde med Direktoratet
for Sundhed og Miljø.
Aaqqissuisut/Redaktion:
Frank Senderovitz, DSM og
Laila Ramlau-Hansen,
Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Lay-out: David Petersen, Miki Larsen
Silvana Maqe Nielsen,
NISSIK Reklame.
Naqitemeqarfia/IVyk:
Kujataata Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Amerlassusia/Oplag:
10.000.
ISSN 0907-726X