Atuagagdliutit - 09.12.1993, Blaðsíða 10

10

NR. 6 • 1993
PEQQINNISSAQ
<
>
Aborttallet i Grønland følger stort set
fødselstallet
Nunatsinni naartuersittar-
nerit inunngortartutulli
amerlatigiinnarput. Inunn-
gortartunut naleqqiullugu
naartuersittarnerit 90 pro-
centiupput kisitsisillu taak-
ku suli qaffariartorlu ni,
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simavissuani cheflæge Pe-
der Kern oqaluttuarpoq.
Aborttallet i Grønland føl-
ger stort set fødselstallet.
Der er 90 procent aborter i
forhold til fødsler, og tallet
er jævnt stigende, fortæller
cheflæge Peder Kern fra
Dronning Ingrids Hospital.
Aborttallet i Grønland følger
stort set fødselstallet. Der er
90 procent aborter i forhold til
fødsler, og tallet er jævnt sti-
gende, fortæller cheflæge Pe-
der Kern fra Dronning Ingrids
Hospital.
Det vil sige, når der fødes
250 børn i landet, så er der
cirka 230 aborter, og de fleste
aborter foretages blandt kvin-
der i 20-30-års alderen, men
også mange unge får foretaget
abort.
- Vi har bemærket, at siden
abortloven blev indført i 1975,
er der foretaget en del aborter
blandt unge, og at denne ten-
des er stigende. Der er en un-
dergrænse for, hvor unge de
kan blive, men blandt de unge
er det blevet tiltagende hyppi-
gere at få en abort, siger Peder
Kern.
- Og så er der et stort antal,
som får lavet mere end én
abort.
Peqqinnissaq: Er det fordi I
ikke oplyser godt nok om kon-
sekvenser ved abort?
-1 det øjeblik en kvinde øn-
sker at få foretaget en abort får
hun først vejledning hos læ-
gen. Når hun kommer på afde-
lingen, bliver hun spurgt, om
hun bruger prævention, og en-
delig ved udskrivelsen sørger
vi altid for, at der bliver tilbudt
svangerskabsmidler. Det er
helt faste regler.
Peqqinnissaq: Hvorfor bru-
ger kvinderne ikke præven-
tion, når de først én gang har
fået foretaget abort?
- Dybest set ved jeg ikke
hvorfor.
Verdensrekord
-Jeg synes, at de store aborttal
afspejler et behov for en langt
bedre vejledning om præven-
tionsmidler og tilbud om præ-
vention. Jeg har haft en kongs-
tanke, som desværre er svær
at realisere, om at lave en ung-
domsklinik. Og de svanger-
skabsforebyggende klinikker,
som jeg har set, som har fun-
geret med størst slagkraft, er
nogle, hvor man faktisk har ta-
get skoleklasserne ind på ho-
spitalerne, så de kan se rum-
mene, kender forholdene,
kender personalet, så de ved,
at her kan de hjælpe dem.
- Det er desværre ikke lige
på trapperne. Det kræver per-
sonale, som vi ikke har. Men
det ville være en god ting, for
vi nærmer os en verdensre-
kord i abort i Grønland. Der
findes nok nogle østlande, som
ligger på samme niveau. Men
det er nok bemærkelsesvær-
digt, at der er næsten lige så
mange aborter, som der er
fødsler.
Peqqinnissaq: Er det så ikke
utilfredsstillende ikke at vide,
hvorfor det er sådan?
- Jo. Det er helt givet, at der
er behov for en dyberegående
undersøgelse netop på det om-
råde. Det kunne komme med
ungdomsklinikken, eller ved
en nærmere udspørgen, som
kræver mere personale.
- Der har faktisk ligget flere
projekter grydeklar omkring
det, men de er gået ned, fordi
tiden blev stjålet at konkrete
opgaver.
Prævention
- Vi tilbyder hyppigst P-piller,
og der er en del, som holder
op. En del holder op, fordi de
synes det er besværligt at tage
en pille hver dag, og måske
også fordi man synes, det er
lidt unaturligt. Men egentlig
holder kun få op på grund af
bivirkninger.
- Der er klart en forskel på
det i Grønland og i Vesteuro-
pa, fordi i Vesteuropa bruger
en tredjedel af fertile, altså
frugtbare, kvinder P-piller
som præventionsmiddel. Her
er vi nede på 5-10 procent. Her
bruger flere spiral eller kon-
dom, som er mere usikkert.
Peqqinnissaq: Bliver abort
brugt som præventionsmiddel
her?
- Jeg tror ikke, at det er et
bevidst valg. Der er ikke no-
gen, der synes, at det er en
særlig rar fornemmelse at få
foretaget en abort. Jeg tror
snarere, at det er i nuet, at
man tror man kan gå igennem
regnvejr uden at blive våd.
Ihvertfald sikrer de sig ikke
mod graviditet, og en del af
grunden til, at de vælger abort,
er, at de føler, at det er det
eneste rigtige på det tids-
punkt.
Konsekvenser
Selve abortindgrebet regnes
ikke for et stort indgreb. Det
tager typisk 10 minutter, og
sidst på dagen kan man i de
fleste tilfælde blive udskrevet.
- Man regner med, at i til-
slutning til aborten oplever 5-
10 procent en form for bivirk-
ning. Det drejer sig hyppigst
om blødninger, som kan være
generende, men som ikke er
helbredstruende. Af de alvorli-
gere bivirkninger, er der en til
to procent af dem, som får
kraftige blødninger, som kræ-
ver et nyt indgreb.
- Endelig er der også et par
procent, som bliver sterile ef-
ter en abort. Det skyldes, at i
den periode lige efter, at man
har fået foretaget indgrebet, er
man mere sårbar overfor in-
fektioner, og der er også en
risiko for at pådrage sig en in-
fektion ved selve indgrebet. Vi
tager højde for det, idet alle
bliver undersøgt for gonore og
klamydia og vi behandler in-
fektionerne.
- Jeg går ikke ind for abort
som præventionsmiddel, fordi
det har de bivirkninger det
har. Havde en P-pille samme
bivirkninger ville der være et
ramaskrig. Vi kan ikke med
noget så følsomt som forplant-
ningsevnen tillade den form
for bivirkning som sterilitet.
- En til to procent svarer til
en til to ud af hundrede abor-
ter, og den risiko er der hver
gang man får foretaget en
abort. Og det bliver kvinderne
også gjort opmærksom på, når
de får foretaget abort.
P-piller
- Hvis man ikke har fået de
børn man gerne vil have, så
- Naartuersittarnermut inatsisip 1975-imi atulersinneqar-
nerata kingorna maluginiarsimavarput inuusuttut ikinn-
gitsut naartuersittarsimasut, sulilu amerliartorlutik. Naar-
tuersittartut ukiukinnerpaaflilerneqarsimapput, inuusut-
torpassuarnili naartuersikkumaneq nalinginnaaleralutuin-
narsimavoq, cheflæge Peder Kern oqarpoq. (Ass.: Louise-In-
ger Lyberth)
- Vi har bemærket, at siden abortloven blev indført i 1975,
er der foretaget en del aborter blandt unge, og at denne
tendes er stigende. Der er en undergrænse for, h vor unge de
kan blive, men blandt de unge er det blevet tiltagende hyppi-
gere at få en abort, siger cheflæge Peder Kern. (Foto: Loui-
se-Inger Lyberth)
skal man efter min mening
bruge P-piller. Dem har der
været en vis skræk for, men
det skyldes de første P-piller,
som kom på markedet, som
havde et stort hormonindhold.
Det gav bivirkninger, men de
moderne P-piller kører med så
lavt et hormonindhold, så kun
få får bivirkninger som blød-
ninger, som man sagtens kan
klare. Langt de fleste mærker
ingen gener, og gør man det
kan man finde et andet mær-
ke, som som regel hjælper på
de bivirkninger man har haft.
- Hvis man ikke har fået de
børn man vil have og får en ny
partner, så skal man samtidig
beskytte sig mod infektioner
ved at bruge kondom, indtil
man har etableret et forhold.
- Når man synes man har
fået de børn, man gerne vil ha-
ve, så synes jeg en spiral er et
udmærket præventionsmid-
del. Spiral er let at have med at
gøre. Den sættes op og så skal
den skiftes hvert femte år.
Men der er en lidt øget infek-
tionsrisiko, når man har spiral,
fordi der er en tråd, der hæn-
ger igennem, og det giver lidt
hyppigere underlivsinfektio-
ner. Alene af den grund anbe-
faler jeg P-piller frem for spi-
ral.
- Og er man 100 procent sik-
ker på ikke at få flere børn, så
kan man blive steriliseret, som
er et lille indgreb, hvor der bli-
ver lagt et par plastikklips på
æggelederne.