Atuagagdliutit - 09.12.1993, Blaðsíða 5

Siutip inpiaasaata
ikatipt asemuttome/j
Kiinmp saamgisa
immqamisiq ut
a$muttoome<l
Meeqqamik kiinnap saaniisa
imingarnisigut aseruuttoortu-
mik naammattoorsisimanngi-
langa, nakorsaq Henning Sloth
Pedersen oqarpoq. Kisiannili
meeqqat siutip ingalaasaata
iluatigut asuuttoortartorujus-
suupput. Siutit nakorsaasa
ilaat oqartarput Kalaallit Nu-
naanni meeqqat 75 procentii
siutimik ingalaasaata iluatigut
aseruuttoorsimasut.
Taamatut aseruuttoomer-
mut peqqutaasartoq erseqqis-
sumik paasineqarsimanngilaq,
kisiannili massakkut anner-
tuumik misissuineq ingerlan-
neqarluni. Kisiannili taamatut
aseruuttoornerup kiinnap
saamgisa imingarnisigut ase-
ruuttoortarneq assigiinnarpaa:
siutip ingalaasartaata iluaniit
sulluarannguaq amitsoq qarnip
tunuatungaanut atassuteqar-
poq, nualeraannilu ameraasap
suanngameratigut sulluaran-
nguaq taanna milinneqartar-
poq. Nuak siutip ingalaasaata
iluani pilersinneqartarpoq, nu-
allu taanna aqqutissaaruttar-
mat siutip iluani naqisimasutut
misinnarsisarluni.
Meeqqat pingaartumik
meeraaqqerivinniittartut siu-
tip ingalaasaata iluatigut ase-
ruuttoortarput. Tassanngaan-
naq 40-41-it tikillugit kissarne-
Jeg er aldrig stødt på børn med
bihulebetændelse, siger læge
Henning Sloth Pedersen. Der-
imod er de i høj grad i stedet
plaget af mellemørebetændel-
se. Nogle ørelæger udtaler, at
75 procent af alle børn i Grøn-
land har haft mellemørebe-
tændelse.
Årsagen til mellemørebe-
tændelse er ikke afklaret, og
en større undersøgelse er
igang. Men mønstret er det
samme som ved bihulebetæn-
delse : fra mellemøret er der en
ganske tynd kanal - det eusta-
tiske rør - med udløb bagest i
munden, og ved en forkølelse
lukker slimhindehævelsen af
for dette afløb. Det slim, der
produceres i mellemøret kan
ikke løbe ud, og der bliver
trykken i øret.
Det er særligt børn i vugge-
stuealderen, der er plaget af
mellemørebetændelse. De
kan ret pludseligt få høj feber,
op til 40-41 grader, og tager sig
til ørene.
I de fleste tilfælde er et vi-
rus skyld i denne akutte mel-
lemørebetændelse, og for det-
te hjælper antibiotika ikke.
qalersinnaasarput siutitillu
passuteqaqqajaalersarlugit.
Tassanngaanna siuserileria-
taamermut amerlanertigut vi-
rus pisuusarpoq, nappaammul-
lu tassunga antibiotika iluaqu-
taaneq ajorpoq. Soorlu kiinnap
saamgisa imingarnisigut ase-
ruuttoomermi taamaattoqar-
tartoq siuserilernermi sullua-
rannguit ammatinniartariaqar-
tarput.
Amerlanertigut nuak kuuf-
fissaqalertarpoq, tassami siu-
tip ingalaasaa puusimasarmat,
taamaalillunilu marneq ania-
sinnaalertarluni. Taamaaline-
rani annerisat tammartarput,
ilaatigullu kiaaruttoqartarluni.
Siutip ingalaasaata putunera
ajortorsuunngilaq, pingaarne-
rusorli tassaavoq marnerup ta-
makkerluni anillassimanissaa,
taamaammallu siutit ullormut
errortomeqartariaqartarput.
Nuna tamakkerlugu napparsi-
mavinni tamanna ilisimane-
qarluartuuvoq, angajoqqaar-
passuillumi aamma ilikkarlua-
vittarpaat.
Siutip ingalaasartaani pu-
tunnguussimasoq amerlaner-
tigut ullualunnguit qaangiuk-
kaagata milittarpoq, kisiannili
aamma sapaatit akunnerpas-
suini ammasinnaasarluni aam-
malu taamatut sivisutigisumik
Det gælder, som ved bihulebe-
tændelse, at skabe afløb ved
næsedråber eller næsespray.
I mange tilfælde løser pro-
blemet med afløb sig selv, idet
der går hul på trommehinden,
hvorved betændelsen kan fly-
de. Derved forsvinder smer-
terne, og tit også feberen.
Der er ikke noget dramatisk
i, at der går hul på trommehin-
den, men det er vigtigt, at be-
tændelsen kommer ordentligt
ud, og det betyder, at ørerne
skal skylles dagligt. Det hører
til dagens orden på alle landets
sygehuse, og mange forældre
har også lært sig kunsten.
Hullet i trommehinden luk-
ker sig i langt de fleste tilfæl-
de, ofte efter et par dage, men
der kan godt gå flere uger, li-
gesom det kan blive ved at fly-
de fra ørerne i nogle uger. Ved
siden af øreskylningen gives
ofte øredråber (HTP-dråber),
som dels indeholder steroid,
de modvirker hævelse, dels
antibiotika. Her ud over er der
ikke meget andet at gøre, end
at blive ved med at skylle så
længe ørerne flyder.
mamermik aniasoqarsinnaa-
sarluni. Siutit errortorneqar-
tarnerisa saniatigut siutinik
kuseriaatit (HTP-dråber - ilaa-
tigut steroid-imik pullattoor-
nermut iluaqutaasinnaasumik
ilaatigullu antibiotika-mik
akullit) atorneqartarput. Taa-
maammallu siutikkut maqi-
soorunnaartigani siutinik er-
rortuisarnerup saniatigut alla-
mik katsorsaatissaqartoqan-
ngilaq.
Øjenkatar
I forbindelse med en forkølel-
se kan viruset også sætte sig i
øjnene. Det giver kløe, svie og
stikken i øjnene, og der er øget
tåreflod, så man om morgenen
har mere såkaldt søvn i øjne-
ne. Skarpt lys giver ubehag.
Eftersom det stadig drejer
sig om et virus, er der ikke
meget at stille op, og det går da
oftest over af sig selv samtidig
med forkølelsen. En tot vat
dyppet i kold kamillete er god
til at opløse søvnen, og til at
rense øjnene. Men som ved de
andre tilstande beskrevet på
disse sider, kan der komme
bakterier til, som giver de
samme, men noget kraftigere
symptomer. Det føles som
man har grus i øjenen, og det
indvendige af øjenlågene er
godt røde. Så kan det være
nødvendigt at give øjendråber,
der indeholder antibiotika.
Andre, mere alvorlige øjen-
sygdomme, giver faktisk de
samme symptomer. Det er
sygdomme som regnbuehin-
debetændelse og grøn stær.
Men disse sygdomme optræ-
der ikke typisk sammen med
en forkølelse, og rammer al-
drig børn. Så som forældre kan
man tage det roligt med hen-
syn til, om der skulle opstå
komplikationer i forbindelse
med øjenkatar.
I$ilunne<(
Nuallunnermuttaaq atatillugu
virusi isinut anngussinnaasar-
poq. Isit ungillertarput, qasil-
lertarlutik kapukattutullu mis-
iginarsisarlutik, aammalu an-
nertunerusumik serpiliortitsi-
sartuummat ullaakkut iteq-
qaarnermi serpeqartitsisarto-
rujussuulluni. Qaamavallaar-
toq sapilingajanneqartarpoq.
Taamatullu ippigusutsitsi-
soq suli virusiummat annertu-
nerusumik qanoq iliortoqar-
sinnaanngilaq, aatsaallu nuak-
kunnaarnermi amerlanertigut
aaqqissinnaasarluni. Vatimi-
neq kamillete-mut nillertumut
misoriarlugu serpit piarumi-
narsisarput, taassuminngalu
aamma isit salinneqarsinnaap-
put. Quppememi ukunani
nappaatit allaaserineqarnerini
ilanngunneqartarsimasutut
bakteriat siuliani allaaserisatta
assiginik ippigusutsitsilersin-
naasarput, kisiannili ippigu-
sunnerit sakkortunerusarlu-
tik. Allaaneq ajorpoq isit iluani
sioraaraqartoq aammalu uiso-
rersaatit ilui aappillerluartarlu-
tik. Taamaakkaangat isinut
kuseriaatinik antibiotikanik
akulinnik atugaqamissaq pisa-
riaqartarpoq.
Isiluutit allat sakkortuneri-
sut taamatorpiaq ippigusutsit-
silersinnaasarput. Nappaatillu
taakku tassaasinnaapput isip
ameraasaatigut aseruuttoor-
neq aamma isip naqitsinerata
sakkortuallaalemera. Nalin-
ginnaasumik nuallunnerup
nappaatit taakku pilersinneq
ajorpai meeqqanillu atugaasa-
ratik. Taamaammallu isiluutip
ajornerulernissaa angajoqqaa-
nit emumagisariaqanngilaq.
- tassaavoq kiinnap saarnini
imingarnit ilaanni ataatsimi ar-
lalinniluunniit aseruuttoorneq.
Kiinnap saarnini iminngamit
sulluarannguit amitsut aquti-
galugit qinngap tunuatungaa-
nut atassuteqarput. Nuallun-
neq qinngap tunuaniit aallartit-
tarpoq, taamalillunilu ameraa-
sat suanngartarlutik kiinnallu
saarngata imingarninut sullua-
rannguit ilannguttarlugit. Imi-
nganerni nualiortoqartuartar-
poq, nuallu anivissaqanngik-
kaangat qinngat qannissima-
sutut misinnartarlutik. Anner-
narsisarput aammalu bakteria-
nit amerliartorfissaqqissisar-
lutik. Taamaalillunilu ameraa-
saq suanngarnerulertarpoq
sulluarannguillu ammartikku-
- sidder i én eller flere bihuler,
som er nogle hulrum i ansigts-
knoglerne i overkæberne og
panden. Bihulerne har via nog-
le ganske smalle kanaler for-
bindelse til det bageste af næ-
sen. En forkølelse starter net-
op i det bageste af næsen, hvil-
ket giver en slimhindéfortyk-
kelse i området, hvilket også
inddrager kanalerne til bihu-
lerne. Hele tiden dannes der
slim i bihulerne, og er der ikke
frit afløb bliver der »overfyldt«
med snot. Det giver smerte og
er en udmærket trivselsplads
for bakterier. Og så er man in-
de i en ond cirkel, for så hæver
slimhinderne endu mere, og
det bliver sværere at få åbnet
kanalerne igen.
Patienterne er sjældent i
tvivl, når de har bihulebetæn-
delse. De fortæller det som re-
gel selv med det samme. Det
er da også kateristisk, at der er
nogle, der har mere tendens til
at få bihulebetændelse end an-
dre. De kender symptomerne
udenad: trykken i ansigtet en-
ten nedenfor øjnene eller i
panden, fornemmelse af en
godt tilstoppet næse, og så bli-
ver det mange gange værre,
hvis man forsøger at bøje sig
forover.
Når først bihuleme er til-
minaallisarlutik.
Napparsimasoq kiinnap
saamgisa imingarnisigut ase-
ruuttoorsimatilluni qaqutigu-
innaq qulartarpoq. Tamarmim-
mi oqaluttuartarnerat assigiit-
tarput. Aammalu inuit ilaat al-
lanit kiinnap saamgisa imi-
ngarnisigut aseruuttooqqajaa-
nerusarput. Taakku ippigisatik
sumik peqquteqarnersut na-
lunngikkajuttarpaat: Isit ataa-
sigut imaluunniit qaakkut na-
qisimaneqartutut misigisima-
neq, sorluit milinngasut aam-
malu sikikkaanni annemami-
pilorujussuusarluni.
Kiinnap saamgisa imingar-
nisigut milittooraanni aaqqin-
niapiloornartorujussuuvoq.
Katsorsaaniarnermi sulluaran-
stoppede kan det være en
hårdnakket sag at få has på.
Behandlingen er primært at
skabe afløb, hvilket gøres ved
næsedråber eller næsespray.
Antibiotika kan også være en
hjælp til at reducere bakterier-
nes aktivitet. Men antibiotika
trænger dårligt ind i bihuler,
og det primære er stadig at få
skaffet afløb. I alle fald skal
man væbne sig med tålmodig-
hed, og ikke forvente nogen
hurtig behandling, hvis først
bihuleme er tilstoppede. To til
tre ugers behandling med næ-
sedråber og eventuelt antibio-
tika er almindeligt, og den kur
skal i nogle tilfælde gentages.
Det må derfor anbefales, at
de der har tendens til bihule-
betændelse kommer igang
med næsedråber, når de bliver
forkølede for at holde kanaler-
ne til bihuleme åbent. Og så er
en fornuftig hovedbeklænd-
ning forresten da heller ikke af
vejen. Desværre er det blevet
på mode at gå uden hue eller
kasket - i hvert fald i Nuuk -
selv midt i den stregneste vin-
ter. En hidsig tur på snescoo-
teren i 30 graders kulde og
uden hue er heller ikke den
måde, man undgår hverken
forkølelse eller bihulebetæn-
delse.
nguit ammartinniarneqartar-
put, tassanilu kuseriartaatit
seqqitsaatillu atorneqartarlu-
tik. Antibiotika bakteriat iki'i-
sarneqarnissaannut iluaquiaa-
sorujussuusarpoq. Kisiannili
antibiotika kiinnap saamgisa
imingarninut anngunniapiloor-
tarpoq, katsorsaataasinnaasor-
lu pitsaanerpaasoq tassaasar-
poq sulluaqqat ammartinniar-
neqamissaat. Taamaammallu
utaqqilluaannartoqartariaqar-
poq, pilertortumillu aaqqinnis-
saq naatsorsuutigisassaaneq
ajorluni. Sapaatit akunnerini
marlunni pingasuniluunniit
kuseriartaatit immaqalu iisar-
takkat antibiotikartallit atior-
lugit katsorsaasameq nali-
nginnaasuuvoq, ilaannilu taa-
matut katsorsaaneq uteqqitta-
riaqartarluni.
Taamaallaallu innersuussu-
tigineqarpoq kiinnap saamgisa
imingaminik aseruuttuukula-
sut nualeraangamik sorlumik-
kut kuseriartaqqullugit, taa-
maalillutimmi sulluarannguit
ammatinniarsinnaavaat. Ajora-
luartumilli issinnerpaaffiani-
luunniit natsat - pingaartumik
Nuummi - atomeqarpallaarun-
naarsimapput. Sila 30-nik is-
sittoq snescooterinik sukkali-
saaqaluni ingerlalluni nasaqan-
ngikkaanni nuallulinngitsoor-
fiuneq imaluunniit kiinnap
saamgisa imingaminik ase-
ruuttuunngitsoorneq ajornar-
tarpoq.
To<l<(u$aartum<l
Nuallunnermut atatillugu toq-
qusaarlunnermi virusi toqqu-
saat neqitaannut anngussin-
naasarput. Toqqusaarlunner-
mi toqqusaat annemartarput,
pingaartumik iisiniartilluni
aammalu kissameqalertoqar-
sinnaasarpoq nalinginnaasu-
mik 38,5 qaangerneqartarani.
Toqqusaat aappillersimasar-
put, qalippersimanatilli.
Toqqusaarlutsitsisoq virus-
iinnaatillugu qanoq iliortoqar-
sinnaaneq ajorpoq, kisiannili
timi sanngiillisimatillugu bak-
teriat amerliartupallassinnaa-
sarlutik, taamaammallu kis-
sarneqarpallaartutut misigisi-
magaanni nakorsaq omittaria-
qarpoq.
Toqqusaarlunnermut atatil-
lugu inuit neqaajartinnissa-
minnik kissaateqarajuttarput,
pingaartumik meeqqat neqaa-
jartissimallutik toqqusaarluk-
kajunneq ajormata. Neqaajar-
tinnerli pilaanertut ingerlan-
neqartarmat aammalu toqqu-
saat neqaat sorluullu iluani
naanerit bakterianut illersuu-
taasarmata toqqusaarlulluni
siullulluniluunniit pingassori-
arluni tallimariarluniluunniit
katsorsartissimagaanni aat-
saat nakorsat neqaajartinnis-
samik innersuussuteqartar-
put.
Sorluup iluani naanerit ima-
luunniit toqqusaat neqaat ajo-
qutaasinnaasumik ippigusut-
sitsigaatsiarsinnaapput. Taa-
maattoqartillugulu neqaajar-
tinnissaq pillugu nakorsap
oqaloqatiginissaa pitsaanerus-
saaq.
Qaqutigoortorujussuarmik
toqqusaarlunneq gigtfeberinn-
guussinnaasarpoq - tassaavor-
lu aseruuttoornerup kingoma-
gut, pingaartumik toqqusaar-
loreernerup kingornagut timip
qisuariartamera.
Gigtfeberi naggussaniittar-
poq uummatillu matusaataa-
niittarluni, pencillinatoreerne-
rullu kingornagut qaqutigoor-
tumik atorneqartarluni. Taa-
maammallu toqqusaarlunner-
mut atatillugu sivisungaatsiar-
tumik kiaqangaatsiarsima-
gaanni pencillinanik piniarluni
nakorsap saaffiginissaa pisari-
aqarpoq.
ingalaasaata iluatigut aseruuttoortarput. Tassanngaannaq
40-41-it tikillugit kissarneqalersinnaasarput siutitillu pas-
su teqaqqajaalersarlugit.
Det er særligt børn i vuggestuealderen, der er plaget af
mellemørebetændelse. De kan ret pludseligt få høj feber, op
til 40-41 grader, og tager sig til ørene. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
Mellemørebetændelse
Ajoraluartumilliissinnerpaaffianiluunniit natsat - pingaar-
tumik Nuummi - atorneqarpallaarunnaarsimapput. Sila
30-nik issittoq snescooterinik sukkalisaaqaluni ingerlalluni
nasaqanngikkaanni nuallulinngitsoorfiuneq imaluunniit
khnnap saamgisa imingaminik aseruuttuunngitsoorneq
ajornartarpoq.
Desværre er det blevet på mode at gå uden hue eller kasket
- i hvert fald i Nuuk - selv midt i den stregneste vinter. En
hidsig tur på snescooteren i 30 graders kulde og uden hue er
heller ikke den måde, man undgår hverken forkølelse eller
bihulebetændelse. (Arkivfoto)
Bikléetmdelse