Atuagagdliutit - 09.12.1993, Side 6

[fe

NR. 6 • 1993
PEQQINNISSAQ
Klamydia
- ajormrtorsiut ersinngitsoq
Klamydia atugaaqaaq taamaammat peqqinnissaqarfik tamanna pillugu qanoq
iliuuseqamialerpoq
Nunatsinni kinguaassiuutiti-
gut nappaatini klamydia ullu-
mikkut nalinginnaanerpaatut
naatsorsuutigineqarpoq. Kla-
mydia amerlanertigut malun-
narneq ajorpoq, ukiorpassuillu
nappaatigineqarsinnaavoq ma-
luginngikkaluarlugu. Arnaq
maluginagu klamydia-rtoq illi-
aa aqqusaarlugu mannissaqar-
fimmigut aamma klamydiaqa-
lersinnaavoq taakkua klamydi-
ap bakteriaanut malussajaso-
rujussuummata.
Meqquaqqat (isaannarmik
takussaanngitsut aalajuartut
(fimrehår) mannissaqarfiup il-
liallu atassutaaniittut suujun-
naarsinneqarpata, mannissat
mannissaqarfimmiit illialiaan-
neqarsinnaanerat ajomartor-
siutinngortarpoq. Taamaam-
mat mannik aqqummini unit-
tooratarsinnaavoq arnaq man-
nissaqarfiup avataagut naartu-
lerneranik kinguneqartumik.
Ajorluinnartutigut klamydia
naartusinnaajunnarnermik
kinguneqarsinnaasarpoq.
Ullutsinni Nuummiinneq
klamydiamut misissortittoqar-
sinnaavoq, ukiumullu inuit
500-ut klamydiaqartut paasi-
neqartarlutik.
Nuummi klamydiartartut
taamma amerlatigitillugit nap-
paatillu ajortumik ilakutaqar-
nera pissutigalugu Peqqinni-
samut Avatangiisinullu Pisor-
taqarfik suliniuteqamialersi-
mavoq Nunatsinni klamydiar-
tartut akinnerulernissaat an-
guniarlugu. Nappaammut mis-
issugassat, illoqarfinnit allane-
ersut, Nuummi inissinnissaan-
nut periarfissaqanngimmat ili-
simaneqanngilaq Nuup avataa-
ni nappaat qanoq atugaatigi-
nersoq, embedslæge-li Flem-
ming Stenz isumaqarpoq atu-
gaassaqisoq.
SuCmiut
Klamydiamut misissuigassat
immikkut inissinneqartarput
Nuummut ingerlanneqarne-
ranni bakteeriai »uumaannar-
sinnaaqqullugu«. Taamaam-
mat assartuinerup sivisussu-
sia aalajangiisuuneq ajorpoq.
Misissuinissamulli Nuummi
atortuutigineqartut naam-
manngillat tassa; misissugas-
sat sinerissameersut tamar-
luinnaasa inissaqartinneqann-
gillat.
- Tamanna qaangemeqan-
gajalerspoq, embedslæge
Flemming Stenz oqaluttuar-
poq.
- Nunatsinni klamydiaqar-
tartut ikinnerulemissaannut
#

• •

- Klamydia pillugu inunnut paasissutissanik sanalluta aal-
lartippugut, tassaappullu quppersagannguit aamma fjersy-
nimi takutitassiat. Taakkua febrvarip aallaqqaataani mis-
saani 1994 nassiussuunneqarumaarput. Aamma video-lius-
saagut nuna tamakkerlugu takutinneqartussaq, aammali
TV-eqarfinni takutinneqarsinnaalluni. Tamakku saniati-
gut peqqinnissaqarfinni sulisunut paasissutissanik sanas-
suugut.
- Vi erigangmed at lave informationsmateriale om klamydia
til befolkningen, bestående af en informationspjece og TV-
spot. Materialet vil blive udsendt omkring 1. februar 1994.
Vi er også igangmed at få lavet en video, som skal sendes ud
gennem lands-TV, men også gerne i lokal-TV-foreningerne.
Desuden laver vi også informationsmateriale til personalet
i Sundhedsvæsenet, siger embedslæge Flemming Stenz.
periarfissat pillugit suleqati-
giissitamik pilersitsisoqarpoq.
Misissuisarfimmi (laboratorie)
Nuummiittumi sulisut ataatsi-
mik ilaneqarnissaat suleqati-
giissitap angusimavaa, misis-
suinissaq nunatsinnut tamar-
mut atuunnissaa pillugu. Aam-
ma amerlanerusunik atortoqa-
lernissamut aningaasaliisoqar-
poq maannamut atortuutigine-
qartunik annertunerusumik
misissuisinnaasunik.
- Atortussat marts-imiit
atomeqalersinnaanerat naat-
sorsuutigaarput.
Tamakkku saniatigut
inunnut paasissutissanik sa-
nalluta aallartippugut, tassaap-
pullu quppersagannguit aam-
ma fjersynimi takutitassiat.
Taakkua februarip aallaqqaa-
taani missaani 1994 nassius-
suunneqarumaarput. Aamma
video-liussaagut nuna tamak-
kerlugu takutinneqartussaq,
aammali TV-eqarfinni takutin-
neqarsinnaalluni. Tamakku
saniatigut peqqinnissaqarfinni
sulisunut paasissutissanik sa-
nassuugut.
- Marts-ip qaammataata in-
gerlanerani angalaqatigiit uku-
ninnga inuttaqartup; Nora
Grossmann, Sisimiuni laboara-
torieassistent aamma Bodil
Heilmann veneriaklinikkep
ningia, nunatsinni nakorsaqar-
fiit tamaasa angalaassavaat
klamydiamut ajomartorsiut
qanoq pitsaanerumik suliari-
neqarsinnaanera oqaloqatigiis-
sutigissallugu.
Nammineq
napparsimaViliartarit
Embedslæge Flemming
Stenz-p kajumissaarutigaa nu-
natsinni aappaqartartut tamar-
luinnaasa misissortissasut.
- Klamydia ajomartorsiutaa-
voq ersinngitsoq. Tamatigor-
luinnaq ilisimaneqameq ajor-
poq klamydiaqarnerluni, taan-
nalu naatsorsuutigisamit atu-
gaaneruvoq. Kiisalu klamydia
inunni assigiinngitsorpassuar-
ni atugaavoq. Taamaammat
inuit kikkulluunnit kajumis-
saarumavakka klamydia-mut
misissortissasut - aamma ma-
lugisaqanngikkaluarunilluu-
niit.
- Ullumikkut inuit nappaatip
ilakutaanik allisitsiullu atorlu-
gu misissorneqartarput. Alli-
sitsiup atorlugu misissuinerti-
gut ilumut klamydiartoqarner-
soq tamatigut paasineqarneq
ajorpoq. Aapparisaq aamma
katsorsarneqartarpoq. Nap-
paatit allat tunillaatinnginnis-
saannut P-pillit aamma iluaqu-
taasarput. Taamannak suleri-
aaseqarneq ingerlassaaq mis-
issuinerup inernera aatsaat ul-
lut 14-it qaangiukkaangata paa-
sinarsimasarmat. Misissuine-
rup pingaarnerpaartaraa - paa-
sineqarpat nappaateqartoqar-
toq - ilagisimanik ujaarlerneq
ingerlanneqalersinnaammat
taamaaliornikkullu tunillaasin-
naanerit annikillisinneqarlu-
tik.
- Nutaanik atortortaariarut-
ta taava siunissami misissor-
tittut ersarinnerusumik aki-
sinnaanngussavagutklamydia-
qarnersut imaluunniit klamy-
diaqannginnersut.
- Klamydiap nungusarnis-
saanut misiliinissami pingaa-
ruteqarluinnarpoq paasisitsini-
aaneq aamma ilagisimanik paa-
siniaaneq/ujarlemeq. Piffissa-
mi aggersumi glamydia anner-
tuumik paasisitsiniutigissa-
varput nappaat pillugu inuit
eqeersimaarneruleqqullugit.
Peqqinnissaqarfimmi sulisut
tapersersorneqassapput paa-
sissutissanik nutaanerpaanik
tuninerisigut allanillu pisaria-
qartitaannik tuninerisigut,
ilaatigut angalasussanik tuni-
neqartarumaaramik. Angal-
sussat siullermik upemaaru
nunatta kujataanut angalaas-
sapput ukiarulu avannaanu-
kassallutik, Flemming Stenz
oqarpoq.
Embedslægi Flemming Stenz: - Klamydia ajornartorsiutaa-
voq ersinngitsoq. Tamatigorluinnaq ilisimaneqameq ajor-
poq klamydiaqarnerluni, taannalu naatsorsuutigisamit atu-
gaaneruvoq. Kiisalu klamydia inunni assigiinngitsorpassu-
arni atugaavoq. Taamaammat inuit kikkulluunnit kajumis-
saarumavakka klamydia-mut misissortissasut - aamma ma-
lugisaqanngikkaluarunilluuniit. (Ass.: Knud Josefsen)
Embedslæge Flemming Stenz: - Klamydia er et skjult pro-
blem. Det er ikke altid man ved, at man har sygdommen, og
den er mere udbredt end man tror. Og så findes klamydia
meget bredt i befolkningen. Derfor vil jeg opfordre folk til at
lade sig teste for klamydia - også selvom de ikke kan mærke
noget. (Foto: Knud Josefsen)
Klamydia
- et skjult problem
Klamydia er udbredt, og nu vil sundhedsvæsenet gøre noget
ved problemet
Klamydia formodes at være
den mest almindelige køns-
sygdom i Grønland i dag. Kla-
mydia giver ofte ingen symp-
tomer, og man kan gå med den
i årevis uden, at den kan mær-
kes. En kvinde som går med
infektionen uden selv at mær-
ke den, kan risikere at bakteri-
en spreder sig op gennem liv-
moderen til æggelederne, som
er meget følsomme overfor
klamydiabakterien.
Hvis fimrehårene i æggele-
deren ødelægges, har æggene
svært ved at blive transporte-
ret fra æggestokkene ned til
livmoderen. Det kan let bety-
de, at ægget sætter sig fast på
vejen, hvorved kvinden kan
blive gravid udenfor livmode-
ren. I de værste tilfælde kan
klamydia medføre sterilitet
I dag kan man kun undersø-
ge for klamydia i Nuuk, og her
er der omkring 500 tilfælde pr.
år.
Netop det store antal tilfæl-
de i Nuuk og komplikationer-
ne i forbindelse med klamydia
har fået Direktoratet for Sund-
hed og Miljø til at sætte et pro-
jekt igang med henblik på at få
nedbragt klamydiatilfældene i
Grønland. Da der ikke har væ-
ret kapacitet i Nuuk til at mod-
tage prøver fra kysten er det
uvist, hvor udbredt sygdom-
men er andre steder, men em-
bedslæge Flemming Stenz
mener det er meget udbredt.
Projekt
Klamydiaprøven anbringes i et
specielt medie, som gør, at
eventuelle bakterier vil kunne
overleve transporten til Nuuk.
Transporttiden betyder derfor
ikke noget. Men det apparatur,
der i dag findes i Nuuk, er ikke
stort nok til at modtage prøver
fra alle sygehuse.
- Men der er en løsning på
vej, fortæller embedslæge
Flemming Stenz.
- Der er nedsat en arbejds-
gruppe, som skal se på mulig-
hederne for at nedbringe an-
tallet af klamydiatilfælde i
Grønland. Arbejdsgruppen har
fået igennem, at der bliver op-
normeret en stilling på labora-
toriet i Nuuk, så testen kan
tilbydes til hele Grønland. Li-
gesom der er blevet bevilget
penge til at lease udstyr, som
kan klare flere prøver, end det
apparatur, der findes i dag.
- Vi regner med, at appara-
turet kan benyttes fra marts
måned.
- Derudover er vi igang med
at lave informationsmateriale
til befolkningen, bestående af
en informationspjece og TV-
spot. Materialet vil blive ud-
sendt omkring 1. februar 1994.
Vi er også igang med at få lavet
en video, som skal sendes ud
gennem lands-TV, men også
gerne i lokal-TV-foreninger-
ne. Desuden laver vi også in-
formationsmateriale til perso-
nalet i Sundhedsvæsenet.
- Fra marts måned skal et
rejsehold bestående af Nora
Grossmann, laboratorieassi-
sten i Sisimiut og Bodil Heil-
mann, leder af veneriaklinik-
ken i Nuuk, besøge alle di-
strikterne i Grønland, for at få
en snak med personalet om,
hvordan man bedst muligt
håndterer klamydia-problema-
tikken.
Opsøg seid sygehuset
Embedslæge Flemming Stenz
opfordrer så magne som mu-
ligt af den seksuelt aktive del
af befolkningen til at lade sig
teste.
- Klamydia er et skjult pro-
blem. Det er ikke altid man
ved, at man har sygdommen,
og den er mere udbredt end
man tror. Og så findes klamy-
dia meget bredt i befolknin-
gen. Derfor vil jeg opfordre
folk til at lade sig teste for kla-
mydia - også selvom de ikke
kan mærke noget
- I dag bliver befolkningen
behandlet for symptomer og
mikroskopisk undersøgelse.
Den mikroskopiske undersø-
gelse kan ikke med sikkerhed
påvise klamydia. En fast part-
ner vil også blive behandlet.
Pillerne hjælper også mod an-
dre infektioner. Denne proce-
dure fortsætter, da svaret på
en test først komemr cirka 14
dage efter. Det vigtige ved tes-
ter er, at hvis den er positiv,
kan man påbegynde partne-
ropsporing, og dermed redu-
cere mængden af smitte.
-1 fremtiden vil vi, med det
nye apparatur, meget bedre
kunne give patienter svar på,
om de har klamydia eller ej.
- Det vigtigste i forsøget på
at få bugt med klamydia er op-
lysning og partneropsporing.
Vi vil i den kommende tid gøre
meget for at få blæst om kla-
mydia, så folk bliver opmærk-
somme på sygdommen. Sund-
hedspersonalet vil også få støt-
te, friske informationer og
hvad de ellers har brug for,
blandt andet fra rejseholdet,
som i første omgang rejser til
sydgrønland i foråret og til
Nordgrønland i efteråret, siger
Flemming Stenz.