Atuagagdliutit - 18.01.1994, Blaðsíða 9

Nr. 4 • 1994
9
-----------.. .^y--------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Ukiortaami oqaaseqaat
All. Inatsisartunut ilaasortaq, Nikolaj Heinrich »Issittup Partiia«
1994 tatigeqatigiinnerup
ukiuisa aallartiffigisariaqar-
paat
Ukiortaami pilluaritsi.
Oqaaseq tanna Nunatsin-
nissaq ukioq nutaaq aallar-
tikkaangat pisortaqarfiit
inuillu kikkuugaluartut
akunnerminni atorumasar-
paat. Qularutissaanngitsu-
mik kissaatigalugu ukioq
aallarnigaq tamanut timik-
kut, tarnikkullu siuliminit
pitsaanerusumik misigisa-
qarflulluni ingerlajumaar-
toq.
Oqaaseq pilluarneq aqqu-
tit assigiingitsut atorlugit
atuussinnaasarpoq, ullut-
sinnili amerlanertigut inut-
tut pilluarluni inuussagaan-
ni timikkut pissat tassaaler-
simapput pinngitsiirneqar-
sinnaanngitsut. Taamaam-
mat pingaaruteqarluinnar-
poq inuiaqatigiinni Kalaalli-
ni inuttut inuunitsinni pisa-
riaqartilluinnakkatta sulif-
feqarnissap, allatigullu
inuutissarsiornikkut periar-
fissaqartuarnissap, inuttul-
lu tamatigut pitsaasumik
angerlarsimaffeqartuarnis-
sap politikkikkut sianigillu-
innarneqarnissaat. Taa-
maappat aatsaat oqaaseq
ukiumi nutaami pilluarit ti-
mitaqarnerulersissinnaas-
savarput.
Inuiaqatigiit Kalaaliusu-
gut naalagaaffeqatigiinne-
rup ataani namminersorne-
rulersitaasimavugut. Ta-
mannalu upernaamut ukiut
15-inngorlugit nalliuttorsiu-
tigissavarput.
Namminersornerulerner-
mik ingerlatsilernerput nu-
nat allat nersorlugu uso-
roorfigalutalu oqaaseqarfi-
gisarpaat, tamannalu ma-
lunnaqisumik perroorutiga-
lugu nuimasortatta atoraat
malunnarpoq. Namminer-
sornerulernerpummi immi-
ni pingaarluinnartuuvoq,
eqqortuulluni, inuiaqati-
giinnullu Kalaallinut ataq-
qinaataalluni.
Ataani atsiortunga ukior-
passuanngulersuni inuiaqa-
tigiinni ingerlatitaanerput
qanimut malinnaavigaara,
taamaattumillu ersarissu-
mik uuttuut takusinnaallu-
gu namminersornerulernit-
Nytarsudtalelse
Af Landstingsmedlem, Nikolaj Heinrich »Issittup Partiia«
1994 bør være indledningen
til år i gensidig tillid.
Godt nytår. Dette udtryk
for et ønske ønsker man og-
så her i Grønland at bruge
mellem alle befolknings-
grupper og mellem forskelli-
ge institutioner og direkto-
rater når et nyt år er indledt.
Der er ingen tvivl om, at det
er et udtryk for et ønske om,
at det påbegyndte år vil
medføre bedre kår legemligt
og åndeligt for alle er foregå-
ende.
Ordet lykke kan opleves
gennem mange forskellige
forhold, men i vore dage er
begrebet at leve som et lyk-
keligt menneske i de fleste
tilfælde blevet nært forbun-
det med, at man her ikke
kan undvære de legemlige
behov. Derfor er det meget
vigtigt, at man politisk er
særdeles vågen over for de
forhold, vi som mennesker
ikke kan undvære såsom
fast arbejde eller til stadig-
hed at have mulighed for at
drive et erhverv, samt at
man som menneske altid
har et trygt hjem. Først der-
ved kan vi give udtrykket
godt nytår en bedre og
smukkere mening.
Vort grønlandske sam-
fund har opnået en hjemme-
styreordning under rigsfæl-
lesskabet. Og til foråret skal
vi markere 15 års dagen af
hjemmestyrets indførelse.
Vores form for hjemme-
styre og vores varetagelse af
denne har andre lande ud-
talt rosende om og som mis-
undelsesværdig ordning, og
det er meget føleligt, at vore
ledende folk har taget dette
til sig og bruger det med me-
gen stolthed. Indførelsen af
vor hjemmestyre er jo i sig
selv et meget vigtigt forhold,
den er retfærdigt tiltrængt
og er en ære for det grøn-
landske samfund.
Jeg underskrevne har i
mange år fulgt administra-
tionen af vort samfund på
nært hold, og jeg er derfor i
stand til klart at kunne væg-
te, hvilke ting vi i det grøn-
landske samfund set i hel-
hed har lært at forholde os
til og i hvilken retning, før
hjemmestyrets indførelse og
efter indførelsen. Og jeg er
ikke i tvivl om, at der findes
mange mennesker, der lige-
som mig føler at kunne væg-
te forholdene.
Vi, det grønlandske folk,
har i mange år opretholdt li-
vet i den del af verden, hvor
livsbetingelserne er meget
hårde, vi har opretholdt li-
vet for til stadighed at kun-
ne vores identitet som et
grønlandsk samfund, ka-
laallit. Og endelig har vi op-
nået hjemmestyre for at
kunne befæste, at det grøn-
landske samfund fortsat
kan opretholde livet i deres
eget land på en endnu klare-
re måde som et særligt sam-
fund. Desværre er vores
mod til at sætte klarere rea-
lititer bag dette agtværdige
mål ikke stor nok.
Efter hjemmestyrets ind-
førelse udbyggede vi vore
uddannelsesinstitutioner
under tesen, at såfremt vi
skal formindske vor brug af
udefrakommende arbejds-
kraft, så har vi brug for et
højt uddannelelsesniveau
iblandt os, og i dag har vi
nået de fleste af disse mål,
men til trods herfor må vi
sige, at det desværre endnu
ikke er lykkedes at overbevi-
se de øverste politiske an-
svarlige om, at vi virkelig
har lært at håndtere forskel-
lige forhold som andre folke-
slag. Dette bunder nok des-
værre i en begrænset tillid
til andre grønlandske med-
borgere.
Efter hjemmestyrets ind-
førelse er reorganiseringer
af samfundfunktioner mest
foregået under aktiesel-
skabsform, og sådanne be-
slutninger bliver truffet po-
litisk uden i større omfang
at tænke på hvor vort sam-
fund befinder sig og hvilke
samfundsmæssige behov vi
har, men beslutningerne bli-
ver truffet udefra enkeltper-
soners visioner og udefra et
vist ønske om at have for-
tjent stor anerkendelse. Så-
danne forhold er begyndt at
have kostbare følger inden
for vort samfund, og der er
endda kommet budskaber
til det grønlandske samfund
om fattigdomsproblemer.
Og sådanne budskaber er vi
begyndt at høre, mens vi er i
gang med at ønske hinanden
et godt nytår.
Vort land er ganske vist
ikke blevet fattigere bortset
fra torskens forsvinden fra
farvandene, og landet har
endda fået større ressoucer
inden for flere områder.
Men desværre er vi holdt op
med den velplanlagte udnyt-
telse af ressourcerne af føl-
gende grunde:
For det første. Desværre
har forringelsen af de øko-
nomiske muligheder hos an-
dre af vore verdensmedbor-
gere også fået indflydelse på
vort land.
For det andet. Politiske
har vi været for eftergivende
over for andre verdensmed-
borgeres krav.
Og for det tredje. Vore
fejltagelser i landets admini-
stration har været for store.
Det afgørende forhold jeg
har anført, har i store om-
fang begrænset forskellige
økonomiske muligheder, og
desværre ser det ud til, at
man i dag ikke har flere
kræfter til at rette op på dis-
se forhold.
Vi er et udholdende folk,
vi giver ikke op, og vi har
altid kræfter til at ville kom-
me over vanskelighederne,
og jeg mener, at de fleste af
os stadigvæk lever under
denne ånd, og såfremt dette
er tilfældet er det på tide, at
vi må genvinde vore forfæd-
res selvtillid og stolthed. Vi
kan ikke komme uden om,
at vi er nødt til at give hinan-
den gensidig tillid såfremt
folk, der alene på grund af
der velstand stiger i grader-
ne ikke skal berøve os vores
grønlandske identitet, og
først derved kan vi begynde
at give de gode ønsker for
nytåret, vi har fået, realite-
ter og mening bag. Godt nyt-
år.
ta siorna kingornalu Kalaal-
lit inuiaqatigiit ataatsimut
isigaluta inuuniarnikkut su-
tigullu atukkatigut sumut
illikarsimanersugut. Qula-
rinngilaralu inupparujus-
suussasut uattulli naliliinis-
samut misigissuseqartut.
Inuiaqatigiit Kalaaliusu-
gut nunarsuup inuuffigiu-
minaatsortaani ukiorpassu-
arni inuuniarsimavugut,
inuuniarsimavugut inuiat-
tut Kalaallisut ingerlaan-
narnissarput pigittuinnaru-
mallugu. Kiisalu namminer-
sornerulersissimalluta inui-
aat Kalaallit nunaminni
inuiattut immikkoortutut
suli ersarinnerusumik inuu-
sinnaalernissaat qammaru-
mallugu. Ajoraluartumilli
siunertaq ataqqinartoq ta-
manna naalakkersuinikkut
timitalissallugu sapiissuser-
put annikippoq.
Namminersornerulernit-
ta kingorna ilinniarfitsigut
piorsaavugut, oqaasertaler-
lugu Nunatta avataaniit su-
lisutigut atuinerput annikil-
lissagutsigut taava ilinniar-
titaaneq annertooq pisaria-
qartikkipput, ullumilu ta-
makku amerlanersaat
naammassisimavagut, taa-
maakkaluartorli oqartaria-
qarpugut ajoraluartumik
suli politikkikkut akisussaa-
nerpaat uppilersissimanngi-
lagut ilumut inuiattut alla-
tulli pisinnaalersimanitsin-
nik. Tamanna ajoraluartu-
mik kalaaleqatinik tatigin-
ninnerup killeqarneranik
pissuteqarunarpoq.
N amminer sorneru ler nit-
ta kingorna nutarteriniar-
nerit A/S-it aqqutiginerullu-
git ingerlatinneqalerput, ta-
makkulu politikkikkut aala-
jangerneqartarput inuiaqa-
tigiit sumiinnerput, inuiat-
tullu pisariaqartitsinerput
annertunerusumik eqqar-
saatiginagit, taamaallaalli
inuit ataasiakkaat immin-
neq eqqarsaatersorneri,
nersorneqarusussuserlu
tunngaviginerullugit aalaja-
ngiineqartarluni. Tamakku
inuiaqatigiit ilutsinni akiso-
qisumik kinguneqalerput,
allaat piitsuussusermik oqa-
riartuutit inuiaqatigiinngu-
anut kalaallinut oqariartuu-
tigineqartalerput. Tamak-
kulu tusartalerpagutimmit-
sinnut ukiortaami pillluaq-
qoqatigeeqattaarnitta na-
laani.
Nunarput saarulliup tam-
makarsimanera eqqaassan-
ngikkaanni pisuussutsimi-
gut piitsuunerulersiman-
ngikkaluarpoq, ilami allaat
amerlasuutigut pissaqarne-
rulersimagaluarluni. Ajora-
luartumilli atorluaaniarun-
naarsimavugut makku pis-
sutaallutik.
Siullermik. Ajoraluartu-
mik silarsuarmioqatitsinni
allani aningasarsiornikkut
periarfissat ajornerulerneri
aamma Nunatsinnut ma-
lunniussimapput.
Aappassaanik. Silaisuar-
mioqatitta piumasaannut
politikkikkut tunniusi-
maannarpallaarnitsigut.
Pingajussaanillu. Aaqqis-
suussinikkut kukkunigut
annertuallaarmata.
Pissutsit taasama ani-
ngaasarsiornikkut periarfi-
gisinnaasaraluagut anner-
tuumik killilerpaat, tamak-
kalu ajoraluartumik ullu-
mikkut aaqqeriarnissaat
nukissaaruttoorfiusutut
isikkoqalersimavoq.
Inuiaavugut nikallujaat-
sut, malaannartanngitsut,
ajornartorsiutinillu qaangii-
niarnissamut nukissaqartu-
artut, isumaqarpungalu ul-
lumi amerlanersatta aner-
saaq tamanna suli anersaa-
ralugu inuusut, taamaassi-
mappat siulitta imminnut
tatiginerat utertillugu ti-
goqqittariaqalerparput.
Ajornaqaaq inuit oqallorin-
nertik kisiat tunngavigalu-
gu imminnut qaffakkiartor-
tittut inuiattut Kalaaliusu-
tut nungutissanngippatigut
immitsinnut tatigeqatigiin-
nermik tunisariaqalerpu-
gut, taamaaliorutta aatsaat
Nikolaj Heinrich
(Ass/Foto: Knud Josefsen)
ukiortaami pilluaqqussuti-
siarput timitaqalersikkiar-
tuaassavarput. Ukiortaami
pilluaritsi.
PENGEPAPIR
14. Januar 1994
AKTIER OG OBLIGATIONER
Udvalgte aktier, noteret pr. 14. Januar 1994
Den Danske Bank 397-400
Unibank 233-235
Grønlandsbanken 230-240
New 689-691
Dansk Luftfart 2890-2910
Store Nord 640-642
Carlsbetg B 308-312
Vejledende afkast ved obligations Investeringen
Papirtype: Afkastniveau efter 40% skat
Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 år 3.40%
Statsobligationer mellemlange 6 -11 år 3.25%
Pengemarkedrefateret realkreditobligation 5.20%
6% real kredit udløb 2026 4.30%
Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands-
bankens SystemErtiverv. Information og rådgivning kan tillige
indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf-
deling.
VEJLEDENDE RENTESATSER
Indån:
Ftexkonto (Checkkonto/Kassekredit):
Saldo Over kr. 20.000
Saldo under kr. 20.000
Saldo under kr. 5.000
Konto 200 (Indlån på anfordringsvilkåi):
Saldo over kr. 500.000
Saldo under kr. 500.000
Saldo under kr. 200.000
2,75% af hete saldoen
0,75% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
5,50% af hele saldoen
3,50% af hele saldoen
0,50% af hele saldoen
Udttn:
Flexkonto 11,75%
Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst 8,00%
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 14.01.94
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 677.80 662.80 692.90 676.15
DEM 387.49 383.49 391.74 386.49
SEK 82.95 79.95 84.20 82.67
NOK 89.84 86.84 91.09 89.59
CAD 514.38 499.38 539.38 512.18
JPV 6.0898 5.8898 6.2098 6.0768
Gebyr for køtysalg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Valutakurser m.v. oplyses tHIige
Telefonservice.
dagligt 1 Grønlandsbankens
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab