Atuagagdliutit - 08.02.1994, Side 18

Nr. 10 • 1994
/S
GRØNLANDSPOSTEN
NAK0RSAQ
Li EGE N
■ [
Erik Miinster
Prut med knald i
Jeg er en gift kone på 65 år.
Når jeg kommer i seng om
aftenen, prutter jeg hele ti-
den, og jeg vågner liere gan-
ge i løbet af natten ved, at
naboen banker på væggen
og spørger, om de ikke snart
kan få nattero.
Min mand vil ikke sove
sammen med mig, men læg-
ger sig inde i stuen. Han si-
ger, at det er »rynkebån-
det«, der er noget i vejen
med. Men kan jeg komme på
hospitalet og få det stram-
met eller lå et nyt, for så vil
jeg gerne have det gjort?
Jeg er meget ked at mit
problem, for når jeg går på
gaden, råber de Skide-Sofie
og sådant noget efter mig.
Naboen har fortalt det til
hele gaden, så jeg tør ikke
vise mig uden for en dør me-
re. Det har stået på et helt
år. »Prutte«.
Enten har naboerne ual-
mindeligt gode ører, eller og-
så er De lige til Guiness Re-
kordbog. Deres mand kan
have ret i, at den er gal med
lukkemusklen; menb De må
også producere forbløffende
store mængder tarmluft.
Man kan ikke lå en ny
lukkemuskel; men der er ki-
rurgiske muligheder for at
øge tætheden forneden.
Men det er også muligt, at
De kan slippe for operation
ved, at man med en passen-
de behandling påvirker luft-
produktionen.
Første skridt er, at De bli-
ver undersøgt hos Deres læ-
ge, så man kan finde ud af,
hvad der er galt. Gå hellere
derhen i dag end i morgen,
så De hurtigst muligt kan
slippe for isolationen og
bankeriet på væggen.
Sivisuumik
peruluuteqameq
Qaammatit ariineq pinga-
sut matuma siornatigut nu-
allunnertut ipajaartumik
puakkut nappaateqalerpun-
ga. Tarrarsortinnikkulli
takusassaqanngilaq. Nakor-
saq oqarpoq torlukkut qinn-
gallu ameraasaatigut tunil-
latsissimasunga, tamannalu
katsorsarneqarsinnaanngit-
soq.
Nappaatigali sakkortuse-
rujussuartarpoq nuffase-
raangama qasusorujussu-
anngoraangamalu. Katsor-
sarn eqarsinnaannginnami
nappaallu qanoq sivisutigi-
sumik atuutissava? J.H.
Tunillatsissimaneq kisimi
taamak sivisutigisinnaann-
gilaq. Qinngap ameraasaani
torlukkut ajoquteqarsimas-
saatit.
Taaneqartutut sunnerne-
qarsimatilluni qinngap
ameraasaa pullalersarpoq
nualiomerlu annertusisar-
luni, taakkulu marluullutik
paaminnartuliortarput qu-
ersortitsillutik immaqalu
aamma anernikilliortitsisin-
naallutik. Taanna taaneqar-
tarpoq torluup puannut
atassutaasigut nuaqalerner-
mik (kronisk bronkitis).
Ajoraluartumik nakor-
saateqanngilaq taassu-
mannga katsorsaasinnaasu-
mik. Pingaartuuvorli suut
tamaasa qinngap ameraa-
saanik paamitsitsisinnaasut
ingalassimaniassallugit. Pu-
jortarneq ajornersaavoq,
puj or tarunnaavinnikkullu
nappaat sualuppallaanngip-
pat qaangerneqarsinnaasar-
poq.
Qiianartut, masattut, su-
ertullu suulluuunniilu
akiuussutissamik annikilli-
sitsisinnaasut sianigisaria-
qarput. Pingaartuuvoq si-
nilluartarnissaq qasusoor-
naveersaarnissarlu, taakku-
mi nuannermik pilersitsi-
suusarmata.
Politiit suli atorfissaqartippaatsit
Kalaallit Nunaata atorfissaqartippaatit!
Politiet har stadig brug for dig
Grønland har brug for dig !
Politiit ulluinnarni sulinerat qanoq eq-
qarsaatigisarpiuk?
Imemiartarfinni eqqissiviilliomerit, tillinniat, mat-
tussivimmiititsinerit..
Politiilli suliaat tamakkerlugit aviisitigut allaaseri-
neqameq ajorput. Politiit aammattaaq inuiaqati-
giinnut iluaqutaasorpassuamik suliaqartarput. Po-
litiitut sulisussaq eqqarsariataallaqqissuusariaqar-
poq, inuiaqatigiinni pissutsinik paasisimasaqarlu-
artuussariaqarluni, inoqatimi ajomartorsiutaannik
paasinnilluarsinnaasuusariaqarlunilu timiminillu
atuilluarsinnaasuusariaqarluni. Taamaattumik su-
liffissaqartippatsigit soqutiginartumik, tamatigoor-
tumik akisussaaffimmillu annertuumik tunisisu-
mik.
Politiinngomt
mccrutcqars
Kisiannili
sinullu p
Hvilke t
daglige ai
Værtshusul
Det er ikke alt po
spalterne. Polittpt'md:
andre vitale sam
kræver et kvikt hejped
tion forståelse for andre
en god fysisk form. Til gi
spændende, alsidigt og ans
Politiet stiller ingen eksamenskrav,
være god til grønlandsk, dansk, regning
orientering.
sanik nalinginnaasunik paasisimasaqarluartuusari-
aqarluni.
Danmarkimi innuttaasuusariaqarputit aammalu 20-
28-illu akomanni ukioqartariaqarlutit. Ilinniar-
icq ukiut pingasut missiliorlugit sivisussuseqartar-
ingerlanneqartarpoq Politiit Ilinniarfianni
'iuummiittumi atuagarsomikkut ilaatigullu Kalaal-
it Nunaanni politeeqarfinni sungiusaatigalugu su-
april 1993 aallamerfigigalugu kalaallit qallu-
naallu politiit assigiimmik aningaasarsiaqartinne-
ingaasarsiaqartinneqar-
ammut 13.900,93
immi najuk-
qinnerusumik
:re mellem 20
og foregår
som praktisk
r indført lige-
:e politifolk. Der
sen, idet begyndel-
dgør 13.900,93 kr.
ngerjitås ved personlig henven-
stationleder i den by, hvor du
Vi ses
Politimesteren i Grønland
Kalaallit Nunaanni Politiit Peqatigiiffiat
Meget lang
infektion
Jeg fik for otte måneder si-
den en influenzalignende
sygdom, der satte sig i lun-
gerne. Men der var intet at
se på røntgenbilledet. Læ-
gen sagde, at det var en vi-
rusinfektion i luftrør og
slimhinder, og at der ikke
var nogen behandling for
det.
Men lidelsen blusser vold-
somt op, hver gang jeg bliver
forkølet eller stresset. Fin-
des deringen behandling, og
hvor længe vil sygdommen
vare? J.H.
Det kan ikke være selve in-
fektionen, der trækker så
længe ud. De må nu have en
irritationstilstand i slimhin-
den i luftrørsgrenene (bron-
kierne).
Under de nævnte påvirk-
ninger hæver slimhinden og
danner en forøget mængde
slim, og begge dele giver ge-
nerende symptomer i form
af hoste og måske også vejr-
trækningsbesvær. Det er
den tilstand, som kaldes
kronisk bronkitis.
Vi har desværre intet læ-
gemiddel, som kan helbrede
lidelsen én gang for alle.
Men det er vigtigt så vidt
mulig at undgå alt, som irri-
terer slimhinden. Rygning
er det allerværste, og totalt
rygestop kan ofte få sygdom-
men til at forsvinde, hvis
den ikke er for udtalt.
Pas på afkøling, fugtig-
hed, træk og i det hele taget
enhver ting, som nedsætter
modstandskraften. Det er
vigtigt at få tilstrækkeligt
med søvn og at undgå stress,
idet det er ting, som baner
vejen for forkølelsessygdom-
me, der får bronkitten til at
blusse.
Faren ved tygning
Hvor meget og hvor længe
skal man ryge, før det er far-
ligt og kan ses på lungerne?
Marianne
Det kan man ikkke gove no-
get sikker svar på. Der er
nemlig meget stor forskel på
følsomheden fra menneske
til menneske. Der findes
personer, som er storrygere
hele livet og bliver 90 år, og
så er der nogle, som ryger
forholdsvis beskedent og al-
ligevel får en alvorlig to-
bakssygdom.
Men da man ikke på for-
hånd ved, hvem det vU gå ud
over, er det klogest helt at
lade være med at ryge. Jeg
kan som eksempel nævne, at
ca. 15 pct. af storrygerne får
lungekræft. Men der er jo
også enkelte ikke-rygere,
som går denne sygdom.
Under fem cigaretter dag-
lig regnes for et beskedent
forbrug. Men der er ikke no-
gen bestemt grænse for,
hvor mange, der skal til for
at give sygdom. Ryger man
over 15 daglig, er man stor-
xyger.
Tobakssygdommene er
længe om at udvikle sig. Der
kan gå 15-20 år eller længe-
re, før for eksempel lunge-
kræften, blodproppen eller
de for store lunger giver
symptomer, så diagnosen
stilles.
Kangaatsiaq kommune
søger
Socialrådgiver
Kangaatsiaq kommunes socialforvaltning søger
en socialrådgiver til tiltrædelse snarest eller efter
nærmere aftale.
Arbejdet omfatter rådgivning indenfor alle grene
af det sociale område, herunder rådgivning af
kommunens socialudvalg. Socialrådgiveren skal
efter behov besøge og sagsbehandle i kommu-
nens 4 bygder.
Stillingen ønskes besat med en udadvendt per-
son, der har evne og lyst til at snakke med folk og
som ikke viger tilbage for selvstændigt opsøgen-
de arbejde.
Ansættelse og aflønning sker på tjenestemands-
lignende vilkår med en løn svarende til den grøn-
landske tjenestemandslovs lønramme 21. Herud-
over tilbydes et stedtillæg på 500 kr./md.
Der stilles et velbeliggende etfamiliehus til rådig-
hed for hvilken der betales husleje efter gælden-
de regler. Ansøgere bedes oplyse boligbehov og
familiestørrelse. Flytte- og rejseomkostninger af-
holdes ligeledes i henhold til gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhen-
tes ved henvendelse til Socialinspektør God-
mand Lundblad eller Kommunaldirektør Leo An-
dreassen på tlf. 4 OO 77.
Ansøgning indeholdende oplysninger om ud-
dannelse og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af
eksamensbeviser samt arbejdsgiverudtalelser
skal være kommunen i hænde senest den 03.
januar 1994.
Kangaatsiaq kommune
Personalekontoret 3955 Kangaatsiaq