Atuagagdliutit - 03.05.1994, Blaðsíða 4

Nr. 33 • 1994

De flotte ord og
det daglige slid
Talerne på 1. maj demonstrationen i
Nuuk kom langt omkring
NUUK(KK) - På årets hidtil
varmeste dag holdt den lo-
kale afdeling af lønmodtage-
rorganisationen SIK sin år-
lige 1. maj-demons tration på
pladsen foran hjemmesty-
rets administrationsbyg-
ning i Nuuk.
Efter en march under de
røde faner gennem Nuuks
gader nåede 400 frem til
hjemmestyret, hvor der blev
serveret en række meget
lange taler, som langsomt
fik folk til at sive i det gode
vejr.
Talerne kom langt om-
kring på denne dag, der også
var det grønlandske hjem-
mestyres 15 års fødselsdag.
Fra de hjemlige problemer
med pensionskasser, ferie-
frirejser, løntilbageholden-
hed og lav inflation til de
store internationae vinge-
sus som det første frie valg i
Sydafrika.
Formanden for SIK Jess
G. Berthelsen slog på de na-
tionale strenge: - Nu 15 år
efter hjemmestyrets indfø-
relse var det på tide at kon-
centrere kræfterne om lan-
dets befolkning, dets sprog
og kultur.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen pegede især
på den meget lave inflation i
Grønland, der efter lands-
styrets mening retfærdiggør
kravet om løntilbageholden-
dehed ved overenskomstfor-
handlingerne.
Det daglige arbejde
Arrangøren af 1. m^j-de-
monstrationen, formanden
for lokalafdelingen i Nuuk
siden 1991, Rigmor Thaarup
Høegh var mere jordnær.
Rigmor Thaarup Høegh
talte om det daglige arbejde
med at få en fagforening til
at fungere i dagens Grøn-
land.
SIP i Nuuk har i dag 1.300
medlemmer. Det er flot i for-
hold til medlemstallet i
1980’erne, men organisa-
tionsgraden i Nuuk er stadig
alt for lav. Hvor lav er svært
at sige, men SIP er i gang
med at registrere det samle-
de antal af ansatte i Nuuk
under SIK-overenskomster-
ne.
- Der er et stort potentia-
le, som er lige til at hente ind
i SIPs rækker, hvis vi kan
overbevise dem om, at vi er i
stand til at lave et fornuftigt
stykke fagforeningsarbejde.
Vi har i de seneste år arbej-
det på at få de nødvendige
arbejdsredskaber til at udfø-
re dette arbejde, og den sti-
gende interesse for SIPs ar-
bejde er et vigtigt skridt i
den rigtige retning.
Rigmor Thaarup Høegh
tillagde de allerseneste års
arbejde med at oprette inter-
essegrupper indenfor fa-
briksområdet, sundhedsom-
rådet, børneinstitutionerne
samt handels- og kontorom-
rådet en stor del af æren for
den voksende interesse for
fagforeningsarbejdet. Målet
er at oprette i alt syv interes-
segrupper med SIP som pa-
raplyorganisation i stedet
for en række isolerede orga-
nisationer, bygget på faglige
forskelle. Vi er alle stolte af
vort fag, men vi kan kun bli-
ve en slagkraftig organisa-
tion ved at stå sammen på
tværs af faggrænserne og
respektere hinandens arbej-
de.
SIP har kontakt med 103
tillidsmænd i Nuuk, og de-
res største arbejdsopgave i
den kommende tid bliver at
vurdere og forstærke det in-
terne arbejde på arbejds-
pladsen.
- Det er vigtigt at lå fag-
foreningen med i det daglige
arbejde og gjort nærværen-
de for det enkelte medlem,
siger Rigmor Thaarup
Høegh. Derfor sluttede vi 1.
mqj-demonstrationen på
Restaurant Kristinemut,
hvor vi også havde arrange-
menter for vore medlem-
mers børn.
Nuummi sulinermik inuussutissarsiuteqartut peqatigiiffia-
ta siulittaasuata Rigmor Thaarup Høegh-p peqatigiiffeqar-
neq annerusumik oqalugiaatigaa.
Formanden for SIP i Nuuk Rigmor Thaarup Høegh holdt
sig til de jordnære emner som det daglige arbejde med at
drive en fagforening. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
GRØNLANDSPOSTEN
tf |#
V l >• •«4il|ksL kij*. *\ ohu« *- * • i . ' « —- 1 wte. ; Bro "h T~ < m V IT® 'i J « )é\
Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiata SIK-p siu-
littaasua Jess G. Berthelsen isumaqarpoq ukiunik 15-nini
namminersorneroreerluta kalaallit pingaartinnerusariaqa-
lersut, oqaasii kulturiilu eqqarsaatigalugit.
Formanden for lønmodtagerorganisationen SIK Jess G.
Berthelsen fandt, at tiden nu 15 år efter hjemmestyrets
indførelse er moden til at rette kræfterne mod Grønlands
egen befolkning, dets sprog og dets kultur. (Foto: Knud
Josefsen).
Sulisartut ulluanni namminersornerunerpullu ukiunik 15-
niliimmat naalakkersuisut isumakuluttutut ipput. Assimi
takussaapput Lars Emil Johansen, Ove Rosing Olsen aam-
ma S.I.K-p siulittaasua Jess G. Berthelsen.
Betænkelige miner hos landsstyret på en smuk 1. maj i
Nuuk, som både var arbejdernes internationale kampdag og
det grønlandske hjemmestyres 15 års fødselsdag. På billedet
er det blandt andet Lars Emil Johansen, Marianne Jensen
og Ove Rosing Olsen med formanden for SIK Jess G. Ber-
thelsen i baggrunden. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Nuummi maj-ip aallaqqaataani silagissuugaa inuit 400 mis-
saat allagartarsualisaarlutik erfalasulisaarlutillu ullorsio-
qataapput.
På årets hidtil varmeste dag deltog 400 mennesker i Nuuk
i marchen under de røde faner. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Oqaatsit kusanartut ulapinnerlu
Majip aallaqqaataani Nuummi oqalugiartut arlalissuamik eqqartugaqarput
NUUK(KK) - Ukioq manna
ullumimut ullut kianner-
saanni illoqarfimmi sulisar-
tut kattuffianni, SIK-mi
ilaasortat ukiumoortumik
majip aallaqqaataasiorlutik
Nuummi Namminersorne-
rullutik Oqartussat allaflls-
suata saani katersuupput.
Inuit 400-t aappaluttunik
erfalasulisarlutik Nuup aq-
qusemisigut ingerlaaqati-
geereerlutik Namminersor-
nerullutik Oqartussat allaf-
fissuata saanut anngupput,
tassanilu arlalippassuit oqa-
lugiarput, oqalugiarnerisalu
nalaani inuit silagissiortut
amerliartuaarput.
Ulloq taannattaaq nam-
minersornerulernermiit
ukiut 15-nngornerat nalliut-
torsiutigineqarpoq, oqalugi-
artullu assigiinngitsorpas-
suarnik oqaaseqarput. Nu-
natsinni pensionskarsit pil-
lugit ajornartorsiorneq, su-
linngifleqarnermi akiliun-
neqarluni angalasarneq,
akissarsianik annikitsuin-
narmik qaffaasarneq aam-
malu aningaasat nalikinneri
oqaluuserineqarput, kiisalu
aamma allat, soorlu Afrika-
mi kujallermi naqisimane-
qanngitsumik qinerseq-
qaarnertut ittut tikUlattaar-
neqarput.
SIK-mi siulittaasoq Jess
G. Berthelsen nunatsinnuu-
nerusoq tunngasunik saq-
qummiussaqarpoq: - Nam-
minersomerulernitta eq-
qunneqarneraniit ukiut 15-
it qaangiunnerini nukiit nu-
natsinni innuttaasunut,
oqaatsitsinnut kulturitsin-
nullu atorniarnerulerneqar-
nissaannut pifllssanngor-
poq.
Naalakkersuisunut sulit-
taasup Lars Emil Johan-
sen-ip pingaartillugu erseq-
qissaatigaa, Kalaallit Nu-
naanni aningaasat nalikin-
neri pissutaallutik akissar-
siat pillugit isumaqatigin-
ninniarnerni annikitsuin-
narmik qaffaanissaq naa-
lakkersuisunit piumasaqaa-
tigineqartarmat pissusissa-
misuuginnartoq.
Ulajpittuarneq
Majip aallaqqaataasiorner-
mi aaqqissuisoq, 1991-imili
Nuummi immikkoortorta-
mi siulittaasuusoq Rigmor
Thaarup Høegh piviusuune-
rusunik eqqartugaqarpoq.
Peqatigiiffiup ingerlanni-
arnerani ulluinnarni suliaa-
sartut Rigmor Thaarup
Høegh-ip eqqartorpai.
Nuummi SIP ullumikkut
1.300-nik ilaasortaqarpoq.
1980-imut ilaasortaasut
amerlassusaanut naleqqiul-
lugu ajunngivippoq, kisian-
niU Nuummi aaqqissuusse-
riaaseq eqqarsaatigalugu
suh ikippallaarlutik. Qanoq
ikippallaartigineri oqaatigi-
uminaappoq, kisiannili
SIP-p Nuummi SIK-mut
isumaqatigiissutit naaper-
torlugit suhsut nalunaar-
sorlugit ingerlatilerutttor-
pai.
- SIP-mi ilaasortat paasi-
tissinnasagutsigit pitsaasu-
mik peqatigiiflik suliaqar-
sinnaasoq annertuumik
sunniuteqarsinnaavugut.
Ukiuni kingullemi suliap
taassuma ingerlanniarnera-
nib nukiit pisariaqartitagut
pissarsiariniarlugit sulisi-
mavugut, SIP-llu sulinera-
nut soqutiginninnerup
annertusiartornera pissuti-
galugu siumut ingerlavu-
gut.
Rigmor Thaarup Høegh-
ip ukiuni kingulliunerusuni
tunisassiorfeqarnerup, peq-
qinnissaqarfiup, meeqqeri-
veqarnerup kiisalu niuer-
nermik allaffimmiutullu
ilinniarsimasunut soqutigi-
saqaqatigiiffiit peqatigiiffi-
up suliaanik soqutiginnin-
nermut annertusiartuin-
nartumut sunniuteqarsima-
nerat pillugit nersualaarpai.
Soqutigisaqaqatigiiflut ka-
tillugit arfineq marlunngor-
nissaat anguniarneqarpoq.
SIP Nuummi tillids-
mand-inik 103-nik attave-
qarfeqarpoq, taakkulu pif-
fissami aggersumi sulias-
saasa annersarissavaat su-
liffimmik iluani sulinerup
nalilersomissaat nukittor-
saaviginissaallu.
- Peqatigiiffiup ulluinnar-
ni sulinermut ilaatinnissaa
ilaasortanullu ataasiakkaa-
nut qaninnerulersinneqar-
nissaa pingaartuuvoq, Rig-
mor Thaarup Høegh oqar-
poq. Taamaammallu majip
aallaqqaataasiorluta kater-
suunnerput Restaurant
Kristinemut-mi naggataas-
savarput, tassanilu ilaasor-
tatta meerai ilanngullugit
aaqqissuussiffigisimavagut.