Atuagagdliutit - 15.12.1994, Blaðsíða 2

Nr. 97- 1994

GRØNLaNuSPOSTEN
Jul i Kangeq omkring 1940
De materielle og åndelige forberedelser til julen blev påbegyndt om efteråret
Kangermiu Sigesmund Nielsen-ip meeraollimi Kangermi ju-
ulli nuannersorpassuarnik eqqaamasaqarfigaa oqaluttuaral-
ugulu noorliit ileqquisa ilaat sidi atugaasut ilitseqqullugit.
Sigesmund Nielsen er født i Kangeq i 1930 og kan huske at
mange af juletraditionerne var præget af traditionerne på
Herrnhutmissionen. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
NUUK(PM) - Hvor jule-
travlheden i dag er meget
præget af materielle ting,
har den også været en forbe-
redelse på det åndelige plan
både for vores bedsteforæl-
dres og vores forældres ge-
nerationen.
Sigesmund Nielsen der er
født i 1930 i den nu nedlagte
bygd, Kangeq, i nærheden
af Nuuk, siger til AG at for-
beredelserne til julen starte-
de meget tidligt på efteråret.
Dengang var der mellem
150 og 170 indbyggere i
Kangeq. Bygden blev ned-
lagt i 1972, men Sigesmund
Nielsen flyttede til Nuuk
endnu inden den var helt af-
folket i 1970. Han husker at
mange af de ældre i bygden
dengang var efterkommere
af folk, der havde været un-
der Herrnhutmissionen i
Nuuk, og derfor var mange
af juletraditionerne præget
af traditionerne på missio-
nen.
- Kvinderne fik utrolig
travlt med at sy kamikker og
grønlandsdragter i oktober
eller november til alle fami-
limedlemmerne, for det var
den eneste festdragt den
gang. Samtidig var der en
livlig handel omkring jul,
kvinderne havde travlt med
at sy fugleskindstæpper, der
var meget eftertragtede især
af danskerne i kolonien. Det
var en af de få sikre indtægt-
skilder der var.
I løbet af 1930-erne var
symaskiner et særsyn. - Min
mor var en af de ganske få,
måske var hun den eneste,
der havde en symaskine i
bygden. Derfor var hun nær-
mest fast syerske i tiden op
til jul. Hun havde mange be-
stillinger på hvide anorakker
og sorte bukser, så det tjente
hun godt på.
Aviser som tapet
1 tidligere år har der været et
utal af lomvier i området
omkring Kangeq, og Siges-
mund Nielsen fortæller, at
der var indhandling til
KGH. - Folk havde nok at
rive i, så der var ikke nogen
rigtig fattige dengang.
- Når fangerne sejlede i
deres kajakker til Nuuk om-
kring juletid skaffede de no-
gen gamle ugeblade med
hjem. De blev brugt som ta-
pet i de så hjem i julen, hus-
ene var jo små dengang. Det
var vigtigst at bladene
var farvestrålende, det
gjorde ikke så meget, at de
ikke havde spor med julen
at gøre. Så blev væggene
dækket til med sider fra bla-
dene dagen før juleaftens-
dag.
- Af andet julepynt kan
nævnes kræmmerhuse, pa-
pirsroser og julehjerter man
selv klippede ud af papir der
kom i forretningen lige op
til jul. Jeg husker hvor hyg-
geligt det var, at komme ind
i et hus, hvor det færdigklip-
pede pynt hang i et hjørne i
stuen. Så glædede man sig
endnu mere til jul.
Som andre steder i Grøn-
land lavede man også selv
sine juletræer dengang af
grene fra enebuske.
- Det var nogen af de ma-
terielle forberedelser til ju-

Sø*S -CEvn
- skal vi lave en jule-snemand
- lad os det, det kan da ikke gå galt
Vi laver den kæmpe stor
Ja den bliver mægtig flot
Imens er Rosmarine begyndt på julemaden.
- Uden julemad ingen
julefest
len, men menigheden havde
også deres store forberedel-
ser i tiden op imod jul, for-
tæller Sigesmund Nielsen. -
De voksne øvede i korsang
med kateketen som korledcr,
mens børnene øvede i kors-
ang med den ældste fra me-
nigheden. Det var en af de
traditioner man tog med sig
fra Herrnhutmissionen.
100 små julelys
- Juleaftensdag klokken fire
var der gudstjeneste og
korsang, og i slutningen af
gudstjenesten blev omkring
100 små julelys båret ind i
kirken af de to ældste af me-
nigheden, fortæller Siges-
mund Nielsen og forklarer,
at det foregik på denne må-
de, at både de voksnes og
børnenes kor skiftedes til at
synge en linje af en salme.
Når man så var kommet til
andet vers, åbnedes døren
på klem og de to gamle be-
gyndte at bære de omkring
100 julelys ind i kirkeloka-
let. Lysene blev båret ind
fastgjort på to små plader.
- Det var et meget beta-
gende syn, som rørte os i
vores inderste, og hele kir-
kelokalet blev oplyst. Når
menigheden begyndte på
sidste vers af salmen, blev
lysene delt ud til børnene i
menigheden.
Sang fra hus til hus
Sigesmund Nielsen fortæller
at børnene begyndte at syn-
ge fra hus til hus juleaften
lige efter kirkegangen. - Så
var det de voksnes tur første
juledag, og de første var al-
lerede igang omkring klok-
ken tre eller fire om morge-
nen. De gjorde en ære i, at
synge ved alle husene. Også
anden juledag gik man fra
hus til hus, dagen kaldtes
også »ægtefolks dag«, fordi
der tidligere var der mange,
der giftede sig den anden ju-
ledag, og når man gik fra
hus til hus var det lige så
meget for at ære ægtefolke-
ne at man sang for dem.
- Man havde også udpeget
28. december til at være de
ugifte unge mænds dag. Her
var det også en tradition at
synge for alle de ugifte unge
mænd den dag, så alle huse
med unge ugifte mænd ser-
verede kaffe for folk der
kom og sang. Så afsluttede
man dagen med et arrange-
ment på skolen, der varede
til klokken tolv. Man bylte-
de gaver og legede sjove le-
ge.
Specialitet i Kangeq
OSigesmund Nielsen siger,
at den traditionelle julemad
mest bestod af sælkød, lom-
vier, saltede ørreder og ry-
per, - men ind imellem var
der nogen få der havde no-
get rensdyrkød fra efte-
rårsjagten, men det var som
regel kun få, der havde det.
- Jeg kan huske at have
smagt en julespecialitet da
jeg var barn, det kaldes
»amaateeqqat«. Man pluk-
ker en meget fed lomvie helt
flot, og hiver kroppen ud af
skindet ved hullet op ved
halsen. Derefter flår man op
til otte lomvier, og skærer
kødet af og propper ned det
i det flot plukkede skind.
Men man nøjes ikke med
kødet fra lomvierne, men
godt rensede indvolde og
selv hjernerne bruges at put-
te i skindet. Til sidst koges
hele herligheden, og man
har en meget velsmagende
pølse som supplement til ju-
lemaden.
Sigesmund Nielsen for-
tæller også, at der aldrig var
danske madvarer at få. Det
eneste der var lidt fremmed-
artet var kager, småkager og
bolscher, man kunne skrive
efter i tiden op til jul. Det
blev serveret ved kaffemik-
ker og når børnene havde
danset om juletræet.
Nytårsaften
Nytårsaftensdag var det og-
så almindeligt, man tog med
sine børn til familie og be-
kendte og skød udenfor hus-
ene som et slags farvel til
det gamle år.
- Men vi havde jo ingen
hundeproppistoler dengang,
så skyderiet foregik med
haglgeværer med løs krudt,
så det har lydt utroligt højt.
Vi hørte da også om enkelte
tilfælde, hvor ruderne er
gået istykker, fortæller Si-
gesmund Nielsen med et
grin om munden, - der var
nu aldrig sure miner af den
grund.
- Nytårsaftensdag spille-
de man så en slags fodbold,
hvor deltagerne enten holdt
med dem, der skulle smide
bolden i vandet i den sydli-
ge del af bygden eller dem,
der skulle smide den i van-
det i den nordlige del. Det
var altid meget underhol-
dende, også fordi der en-
gang imellem kom gæster
fra Nuuk og deltog i spillet.
- Bagefter var der kirke-
gang klokken fem om efter-
middagen, og i min tidligste
barndom var der også kirke-
gang klokken tolv nytårsnat.
Det blev ikke holdt af kate-
keten, men af en af menig-
hedens ældste. Bagefter
sang man salmer udenfor
kirken, mens kateken var in-
de. Til sidst skød man ny-
tåret ind med haglgeværer.
Sigesmund Nielsen
lægger ikke skjul på, at han
ind imellem savner sin barn-
domshjul i Kangeq.
- Oqarputit meeqqanik naalattunik marlunnik juullimut
kissaateqarlutik, tassa sisamanngussaagut?
- Når du siger, at du ønsker dig to søde børn i julegave, vil
det så sige, at vi bliver lire?