Atuagagdliutit - 15.12.1994, Blaðsíða 6

6
Nr. 97 • 1994
TAMANUTUNAMMISITSINEQ
Kalaalliit Nunaata 1995-imi Julemærkissaanut
siunnersuuteqarusuttut matumuuna
saaffigineqarput.
Siunnersuutip mikinerpaaflissaa: 14 x 20 cm.
NassiunneqareersimaHissaq: Januarip 15-iat 1995.
Akissarsiarititassat:
1. 5.000,- kr.,
2. 3.000,- kr.
3. 2.000,- kr.
Ajugaasoq julemærkip naqiternissaani immikkut
isumaqatigiissuteqariigineqassaaq akissarsiallu sa-
niatigut akissarsiteqqinneqassalluni.
Unammisitsinermi najoqqutassat uani
pissarsiarineqarsinnaapput aamma
siunnersuummut nassitsivissami:
Kalaallit Nunaata
Julemærkeata Siulersuisui
Postbox 97, 3900 Nuuk.
ÅBEN KONKURRENCE FOR ALLE
Den grønlandske Julenunkekomite ønsker forslag til
Grønlands Julemærke 1995.
Forslagets minimumsmål er: 14 x 20 cm.
Indsendelsesfrist: 15. januar 1995.
Der udsættes:
1. prannie kr. 5.000
2. prannie kr. 3.000
3. prannie kr. 2.000
Til vinderen ud fædiges en særlig kontraktaftale med ek-
stra betaling udover præmiebeløbet.
Konkurrenceregler kan rekvireres fra og forslaget/-ne
sendes til:
Den grønlandske Julenuerkekomite
Postbox 91, 3900 Nuuk.
arkitekter maa tsp
illussanik titartaasarfik a/s
Postbox 189 • 3900 Nuuk • Tlf. 2 12 56 • Fax 2 16 31
foreningen af A
tekniske rådgivere
Sulissutavut
suleqatigisavullu
juullimi
ukiortaassamilu
pilluaqqungaarpavut.
* * *
Vi ønsker klienter og
forretningsforbindelser
en rigtig glædelig jul
samt et godt nytår

GRØNLANDSPOSTEN
Sorsukkaluit Junlli takkuttarpoq
Egon Sørensen-imit. Nuuk
Sorsunnersuup siulliup nalaani
sorsuffimmi juullisiorneq pillugu
oqaluttuaqarpoq. Tamanna Frank-
rig-imi pisisimasuuvoq, sorsuut-
tut assakkamit akiuffissiamit sor-
siiutileruttornerisa nalaani pisirna-
suulluni. Juullip unnukkuutaa ul-
luni allanisut ippoq, tassanngaan-
narli akerariit inissisimaffiisa ar-
laanniit sakkutooq ataaseq juul-
lerpalaartunik tussialerpoq. Sor-
suuffik nipaaruppoq akerariillu
sorsunniaqisul tusarnaalerput, tas-
sanngaannarlu sakkutuut sorsuf-
fissiatut assakkanit appakaassu-
lerput, sorsuffiullu akunnerani
imminnul naapillutik. Nalunaa-
quttap akunnialuini naappisimare-
erlutik assakkanut uteqqipput sor-
suunnertillu nangeqqillugu.
Tupinnaraluaqaaq paasinarluin-
narlunili, pissusiviusummi eqqar-
saatigalugit taamaaliornissaq ulo-
rianarluinnaraluarpoq, inuuner-
niik akeqarsinnaagami. Paasinar-
luinnarporli, pissusiviusut eqqar-
saatigalugit sorsunneq sorsunnik-
kut qaangerneqarsinnaanngim-
mat. Tamanna ulluinnarni eqqar-
saatigineqarneq ajorpoq. Juullikut
nalaanni misigissutsit eqqarsaatil-
lu allat salliunneqartarnerat ileq-
quuvoq, saqqummersinneqartar-
lutillu.
Tassa Annaassisup inunngornera
pissutigalugu juullisiortarpugut.
Eqqarsaatigisariaqanngilarpullu
ullormi allami inunngoriataarsi-
masinnaasoq. Jesusili tullimik a-
sanninnissamik tunngaviliisuu-
voq. Oqariartuut tamanna oqaatsi-
migut maligassiuilluarnermigullu
itisilerpaa. Ajortumik pineqaruit
ajoqataanik akissanngilat. Pannat
pannaasivinnut utertiguk, pan-
namimmi toqutsisoq pannamik
toquneqaruinaarmat. Tamatigut
isumakkeerfiginnittarit. Jesusip
maligassiuilluarnera sakkortune-
rulerpoq sanningasulimmut kiki-
attorneqarnermini, naalliutsitsisu-
ni ima qinnukkamigit: Isumak-
keerfigikkit suliartik nalummas-
suk.
Tassalu inuiassuit inatsisissaat
taamaaliornermigut ersersippai. I-
nuiassuit inatsisaat upperisamut
uppernermulluunniit attuumassu-
teqanngitsut, naak inuit ilaasa
tamakku pigiliutiinnartaraluaraat.
Nunarsuarmili ineriartornermik
ersersitsisuupput. Jesusi annaas-
sisuugaluarpoq, taamaattorli naa-
tsorsuutigissanngilarput kukkuni-
vut annertugaluartut annikikkalu-
artulluunniit tamaasa isumagisas-
sagai, anigorumaarpagulli. Tas-
saallunili akisussaassusermik ta-
matta misigisartakkatsinnik erser-
sitsinerusoq.
Bosniami sorsunneq, Afrikami
sorsunneq allarpassuarnilu
sorsunnerit. Aaqqiagiinnginnerup
qaangernissaanut paasinninneru-
voq. Juullip allamik takutittarpa-
atigut. Asaqatigiilernissarpulli
pillugu peqqussuteqarnikkut ta-
manna anguneqarsinnaanngilaq.
Taamaaliortoqarsinnaanngillu-
innarpormi. Piginnaaneruvorli aq-
qutissatuaasutut nassueruteqar-
nikkut angujartuaarneqartussaq.
Inuit ataasiakkaat tamanna nam-
mineerlutik anguniagassaraat su-
ngiusagassaralugulu.
Inuit ataasiakkaat nammineq ar-
laatigut iliuuseqarnermikkut misi-
gisassat tupinnartut eqqarsaatillu
itisuut paasiniartariaqarpai, qa-
norlu kinguneqarsinnaanerat naa-
laarlugu. Misigisat ilaat oqaluttu-
ariuminaattarput. Nammineq mi-
sigeqqaartariaqartarput. Asser-
suutigalugu kiguserineq oqalut-
tuareriaraluaruk - ajornaqaarli.
Taama misigisaqarsimasut kisi-
mik paasisinnaavaat. Qinngarsor-
tit assinganik pisanngikkukku qa-
noq kinguneqassava, isumakkeer-
figinninneq naammaginanngitsu-
nullu naammagittarneq qanoq
kinguneqassava, uumissuiunneq
qimallugu paasinninnerulerniar-
nermilli taarserlugu qanoq kingu-
neqassava? Oqaluttuarineqarsin-
naanngillat - nammineq misigeq-
qaartariaqarput. Inuunermik ulo-
riarnartorsiortitsisinnaasorinaralu-
artut misilittariaqarput.
Meerarpallannerua? Immaqa, i-
tisuunilli eqqarsaatersortartup Pi-
et Hein-ip ima oqarsimavoq:
Meerarpallanneruvoq eqqarsas-
salluni inuunerput meerapallanne-
qanngitsumik inuuffigisinnaagip-
put.
Krigen var der - og Julen kom!
Ak Egon Sørensen. Nuuk
Der eksisterer en beretning fra
første verdenskrig om jul ved
fronten. Det var i Frankrig, hvor
de stridende parter lå i hver sin
skyttegrav med et ingenmands-
land imellem sig og skød på hin-
anden. Juleaften adskilte sig ikke
synderligt fra hverdagen, indtil
der pludselig fra en af siderne var
en soldat, som stemte i en julesal-
me. Stilheden bredte sig på front-
afsnittet, alle lyttede og pludselig
gik soldater fra begge sider op af
skyttegravene og mødtes ude i in-
genmandsland. Mødet varede et
par timer, hvorefter alle trak sig
tilbage og fortsatte skyderiet.
Underligt og dybt forståeligt,
fordi det objektivt set var livsfar-
ligt at tage sådan en chance. Dybt
forståeligt, fordi det ligeså objek-
tivt set var udtryk for, at krig ikke
kan afskaffes ved krig. Til daglig
undertrykkes den dybe viden. I
Julen er der tradition for at lade
andre følelser og tanker få første-
pladsen, og så kommer det frem.
Det er Jesus fødselsdag, vi fejrer
i Julen. Lad så være, at han sand-
synligvis er født på en helt anden
dag. Med ham blev princippet om
at elske sin næste som sig selv
slået fast med syvtommersøm.
Han uddybede det igennem sit
eksempel og sine ord. Hvis nogen
slår dig på den ene kind, så vend
den anden til. Stik dit sværd i ske-
den, for den, som dræber ved s-
værd, skal selv omkomme ved s-
værd. Tilgiv ubegrænset. Hans
eksempel kulminere på korset, da
han bad for sine bødler: Tilgiv
dem, thi de ved ikke, hvad de gør.
Det var universelle love, der her
blev afsløret. Universelle love,
som intet har med religion eller
tro at gøre, selvom om nogen ger-
ne vil have patent på det. Det var
jordens udviklingsretning, der
blev påvist. Jesus var ikke en frel-
ser i den forstand, at han gjorde
arbejdet, så hvis vi andre blot var
tilstrækkeligt kede af vore større
eller mindre fejltrin, så gik det
nok endda. Tværtimod var det en
afsløring af det ansvar, vi hver i-
sær har for den udvikling, vi op-
lever.
Krig i Bosnien, krig i Afrika,
krig alle steder. Det er én opfat-
telse af konflliktløsning. Julen vi-
ser os en anden. Men den opnås
ikke ved at udstede et dekret om,
at nu skal vi alle til at elske hin-
anden. Det lader sig simpelthen
ikke gøre. Det er en evne, som
skal opøves i erkendelse af, at det
er den eneste vej frem. Og det er
det enkelte menneske, som skal
opnå den erkendelse, og som skal
opøve evnen.
Det gælder om at gøre det un-
derlige og dybe forståelige, som
enkeltmenneske at tage chancen
og se, hvad der kommer ud af det.
Visse ting kan ikke beskrives. De
skal opleves. Prøv at beskrive
tandpine - det går ikke. Kun den,
der har oplevet det, forstår. Hvad
kommer der ud af at vende den
anden kind til, hvad kommer der
ud af at tilgive og finde sig i uri-
meligheder, hvad kommer der ud
af at opgive hadet og i stedet
prøve at forstå? Det kan ikke be-
skrives - det skal opleves. Chan-
cen må tages, selvom det synes
livsfarligt.
Lyder det naivt? Måske, men
som Piet Hein har udtrykt det:
Det er naivt at tro, at dette liv kan
leves uden at være naiv.