Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.12.1994, Síða 6

Atuagagdliutit - 15.12.1994, Síða 6
6 Nr. 97 • 1994 TAMANUTUNAMMISITSINEQ Kalaalliit Nunaata 1995-imi Julemærkissaanut siunnersuuteqarusuttut matumuuna saaffigineqarput. Siunnersuutip mikinerpaaflissaa: 14 x 20 cm. NassiunneqareersimaHissaq: Januarip 15-iat 1995. Akissarsiarititassat: 1. 5.000,- kr., 2. 3.000,- kr. 3. 2.000,- kr. Ajugaasoq julemærkip naqiternissaani immikkut isumaqatigiissuteqariigineqassaaq akissarsiallu sa- niatigut akissarsiteqqinneqassalluni. Unammisitsinermi najoqqutassat uani pissarsiarineqarsinnaapput aamma siunnersuummut nassitsivissami: Kalaallit Nunaata Julemærkeata Siulersuisui Postbox 97, 3900 Nuuk. ÅBEN KONKURRENCE FOR ALLE Den grønlandske Julenunkekomite ønsker forslag til Grønlands Julemærke 1995. Forslagets minimumsmål er: 14 x 20 cm. Indsendelsesfrist: 15. januar 1995. Der udsættes: 1. prannie kr. 5.000 2. prannie kr. 3.000 3. prannie kr. 2.000 Til vinderen ud fædiges en særlig kontraktaftale med ek- stra betaling udover præmiebeløbet. Konkurrenceregler kan rekvireres fra og forslaget/-ne sendes til: Den grønlandske Julenuerkekomite Postbox 91, 3900 Nuuk. arkitekter maa tsp illussanik titartaasarfik a/s Postbox 189 • 3900 Nuuk • Tlf. 2 12 56 • Fax 2 16 31 foreningen af A tekniske rådgivere Sulissutavut suleqatigisavullu juullimi ukiortaassamilu pilluaqqungaarpavut. * * * Vi ønsker klienter og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår GRØNLANDSPOSTEN Sorsukkaluit Junlli takkuttarpoq Egon Sørensen-imit. Nuuk Sorsunnersuup siulliup nalaani sorsuffimmi juullisiorneq pillugu oqaluttuaqarpoq. Tamanna Frank- rig-imi pisisimasuuvoq, sorsuut- tut assakkamit akiuffissiamit sor- siiutileruttornerisa nalaani pisirna- suulluni. Juullip unnukkuutaa ul- luni allanisut ippoq, tassanngaan- narli akerariit inissisimaffiisa ar- laanniit sakkutooq ataaseq juul- lerpalaartunik tussialerpoq. Sor- suuffik nipaaruppoq akerariillu sorsunniaqisul tusarnaalerput, tas- sanngaannarlu sakkutuut sorsuf- fissiatut assakkanit appakaassu- lerput, sorsuffiullu akunnerani imminnul naapillutik. Nalunaa- quttap akunnialuini naappisimare- erlutik assakkanut uteqqipput sor- suunnertillu nangeqqillugu. Tupinnaraluaqaaq paasinarluin- narlunili, pissusiviusummi eqqar- saatigalugit taamaaliornissaq ulo- rianarluinnaraluarpoq, inuuner- niik akeqarsinnaagami. Paasinar- luinnarporli, pissusiviusut eqqar- saatigalugit sorsunneq sorsunnik- kut qaangerneqarsinnaanngim- mat. Tamanna ulluinnarni eqqar- saatigineqarneq ajorpoq. Juullikut nalaanni misigissutsit eqqarsaatil- lu allat salliunneqartarnerat ileq- quuvoq, saqqummersinneqartar- lutillu. Tassa Annaassisup inunngornera pissutigalugu juullisiortarpugut. Eqqarsaatigisariaqanngilarpullu ullormi allami inunngoriataarsi- masinnaasoq. Jesusili tullimik a- sanninnissamik tunngaviliisuu- voq. Oqariartuut tamanna oqaatsi- migut maligassiuilluarnermigullu itisilerpaa. Ajortumik pineqaruit ajoqataanik akissanngilat. Pannat pannaasivinnut utertiguk, pan- namimmi toqutsisoq pannamik toquneqaruinaarmat. Tamatigut isumakkeerfiginnittarit. Jesusip maligassiuilluarnera sakkortune- rulerpoq sanningasulimmut kiki- attorneqarnermini, naalliutsitsisu- ni ima qinnukkamigit: Isumak- keerfigikkit suliartik nalummas- suk. Tassalu inuiassuit inatsisissaat taamaaliornermigut ersersippai. I- nuiassuit inatsisaat upperisamut uppernermulluunniit attuumassu- teqanngitsut, naak inuit ilaasa tamakku pigiliutiinnartaraluaraat. Nunarsuarmili ineriartornermik ersersitsisuupput. Jesusi annaas- sisuugaluarpoq, taamaattorli naa- tsorsuutigissanngilarput kukkuni- vut annertugaluartut annikikkalu- artulluunniit tamaasa isumagisas- sagai, anigorumaarpagulli. Tas- saallunili akisussaassusermik ta- matta misigisartakkatsinnik erser- sitsinerusoq. Bosniami sorsunneq, Afrikami sorsunneq allarpassuarnilu sorsunnerit. Aaqqiagiinnginnerup qaangernissaanut paasinninneru- voq. Juullip allamik takutittarpa- atigut. Asaqatigiilernissarpulli pillugu peqqussuteqarnikkut ta- manna anguneqarsinnaanngilaq. Taamaaliortoqarsinnaanngillu- innarpormi. Piginnaaneruvorli aq- qutissatuaasutut nassueruteqar- nikkut angujartuaarneqartussaq. Inuit ataasiakkaat tamanna nam- mineerlutik anguniagassaraat su- ngiusagassaralugulu. Inuit ataasiakkaat nammineq ar- laatigut iliuuseqarnermikkut misi- gisassat tupinnartut eqqarsaatillu itisuut paasiniartariaqarpai, qa- norlu kinguneqarsinnaanerat naa- laarlugu. Misigisat ilaat oqaluttu- ariuminaattarput. Nammineq mi- sigeqqaartariaqartarput. Asser- suutigalugu kiguserineq oqalut- tuareriaraluaruk - ajornaqaarli. Taama misigisaqarsimasut kisi- mik paasisinnaavaat. Qinngarsor- tit assinganik pisanngikkukku qa- noq kinguneqassava, isumakkeer- figinninneq naammaginanngitsu- nullu naammagittarneq qanoq kinguneqassava, uumissuiunneq qimallugu paasinninnerulerniar- nermilli taarserlugu qanoq kingu- neqassava? Oqaluttuarineqarsin- naanngillat - nammineq misigeq- qaartariaqarput. Inuunermik ulo- riarnartorsiortitsisinnaasorinaralu- artut misilittariaqarput. Meerarpallannerua? Immaqa, i- tisuunilli eqqarsaatersortartup Pi- et Hein-ip ima oqarsimavoq: Meerarpallanneruvoq eqqarsas- salluni inuunerput meerapallanne- qanngitsumik inuuffigisinnaagip- put. Krigen var der - og Julen kom! Ak Egon Sørensen. Nuuk Der eksisterer en beretning fra første verdenskrig om jul ved fronten. Det var i Frankrig, hvor de stridende parter lå i hver sin skyttegrav med et ingenmands- land imellem sig og skød på hin- anden. Juleaften adskilte sig ikke synderligt fra hverdagen, indtil der pludselig fra en af siderne var en soldat, som stemte i en julesal- me. Stilheden bredte sig på front- afsnittet, alle lyttede og pludselig gik soldater fra begge sider op af skyttegravene og mødtes ude i in- genmandsland. Mødet varede et par timer, hvorefter alle trak sig tilbage og fortsatte skyderiet. Underligt og dybt forståeligt, fordi det objektivt set var livsfar- ligt at tage sådan en chance. Dybt forståeligt, fordi det ligeså objek- tivt set var udtryk for, at krig ikke kan afskaffes ved krig. Til daglig undertrykkes den dybe viden. I Julen er der tradition for at lade andre følelser og tanker få første- pladsen, og så kommer det frem. Det er Jesus fødselsdag, vi fejrer i Julen. Lad så være, at han sand- synligvis er født på en helt anden dag. Med ham blev princippet om at elske sin næste som sig selv slået fast med syvtommersøm. Han uddybede det igennem sit eksempel og sine ord. Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend den anden til. Stik dit sværd i ske- den, for den, som dræber ved s- værd, skal selv omkomme ved s- værd. Tilgiv ubegrænset. Hans eksempel kulminere på korset, da han bad for sine bødler: Tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør. Det var universelle love, der her blev afsløret. Universelle love, som intet har med religion eller tro at gøre, selvom om nogen ger- ne vil have patent på det. Det var jordens udviklingsretning, der blev påvist. Jesus var ikke en frel- ser i den forstand, at han gjorde arbejdet, så hvis vi andre blot var tilstrækkeligt kede af vore større eller mindre fejltrin, så gik det nok endda. Tværtimod var det en afsløring af det ansvar, vi hver i- sær har for den udvikling, vi op- lever. Krig i Bosnien, krig i Afrika, krig alle steder. Det er én opfat- telse af konflliktløsning. Julen vi- ser os en anden. Men den opnås ikke ved at udstede et dekret om, at nu skal vi alle til at elske hin- anden. Det lader sig simpelthen ikke gøre. Det er en evne, som skal opøves i erkendelse af, at det er den eneste vej frem. Og det er det enkelte menneske, som skal opnå den erkendelse, og som skal opøve evnen. Det gælder om at gøre det un- derlige og dybe forståelige, som enkeltmenneske at tage chancen og se, hvad der kommer ud af det. Visse ting kan ikke beskrives. De skal opleves. Prøv at beskrive tandpine - det går ikke. Kun den, der har oplevet det, forstår. Hvad kommer der ud af at vende den anden kind til, hvad kommer der ud af at tilgive og finde sig i uri- meligheder, hvad kommer der ud af at opgive hadet og i stedet prøve at forstå? Det kan ikke be- skrives - det skal opleves. Chan- cen må tages, selvom det synes livsfarligt. Lyder det naivt? Måske, men som Piet Hein har udtrykt det: Det er naivt at tro, at dette liv kan leves uden at være naiv.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.