Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 15.12.1994, Page 2

Atuagagdliutit - 15.12.1994, Page 2
Nr. 97- 1994 GRØNLaNuSPOSTEN Jul i Kangeq omkring 1940 De materielle og åndelige forberedelser til julen blev påbegyndt om efteråret Kangermiu Sigesmund Nielsen-ip meeraollimi Kangermi ju- ulli nuannersorpassuarnik eqqaamasaqarfigaa oqaluttuaral- ugulu noorliit ileqquisa ilaat sidi atugaasut ilitseqqullugit. Sigesmund Nielsen er født i Kangeq i 1930 og kan huske at mange af juletraditionerne var præget af traditionerne på Herrnhutmissionen. (Ass./Foto: Knud Josefsen). NUUK(PM) - Hvor jule- travlheden i dag er meget præget af materielle ting, har den også været en forbe- redelse på det åndelige plan både for vores bedsteforæl- dres og vores forældres ge- nerationen. Sigesmund Nielsen der er født i 1930 i den nu nedlagte bygd, Kangeq, i nærheden af Nuuk, siger til AG at for- beredelserne til julen starte- de meget tidligt på efteråret. Dengang var der mellem 150 og 170 indbyggere i Kangeq. Bygden blev ned- lagt i 1972, men Sigesmund Nielsen flyttede til Nuuk endnu inden den var helt af- folket i 1970. Han husker at mange af de ældre i bygden dengang var efterkommere af folk, der havde været un- der Herrnhutmissionen i Nuuk, og derfor var mange af juletraditionerne præget af traditionerne på missio- nen. - Kvinderne fik utrolig travlt med at sy kamikker og grønlandsdragter i oktober eller november til alle fami- limedlemmerne, for det var den eneste festdragt den gang. Samtidig var der en livlig handel omkring jul, kvinderne havde travlt med at sy fugleskindstæpper, der var meget eftertragtede især af danskerne i kolonien. Det var en af de få sikre indtægt- skilder der var. I løbet af 1930-erne var symaskiner et særsyn. - Min mor var en af de ganske få, måske var hun den eneste, der havde en symaskine i bygden. Derfor var hun nær- mest fast syerske i tiden op til jul. Hun havde mange be- stillinger på hvide anorakker og sorte bukser, så det tjente hun godt på. Aviser som tapet 1 tidligere år har der været et utal af lomvier i området omkring Kangeq, og Siges- mund Nielsen fortæller, at der var indhandling til KGH. - Folk havde nok at rive i, så der var ikke nogen rigtig fattige dengang. - Når fangerne sejlede i deres kajakker til Nuuk om- kring juletid skaffede de no- gen gamle ugeblade med hjem. De blev brugt som ta- pet i de så hjem i julen, hus- ene var jo små dengang. Det var vigtigst at bladene var farvestrålende, det gjorde ikke så meget, at de ikke havde spor med julen at gøre. Så blev væggene dækket til med sider fra bla- dene dagen før juleaftens- dag. - Af andet julepynt kan nævnes kræmmerhuse, pa- pirsroser og julehjerter man selv klippede ud af papir der kom i forretningen lige op til jul. Jeg husker hvor hyg- geligt det var, at komme ind i et hus, hvor det færdigklip- pede pynt hang i et hjørne i stuen. Så glædede man sig endnu mere til jul. Som andre steder i Grøn- land lavede man også selv sine juletræer dengang af grene fra enebuske. - Det var nogen af de ma- terielle forberedelser til ju- Sø*S -CEvn - skal vi lave en jule-snemand - lad os det, det kan da ikke gå galt Vi laver den kæmpe stor Ja den bliver mægtig flot Imens er Rosmarine begyndt på julemaden. - Uden julemad ingen julefest len, men menigheden havde også deres store forberedel- ser i tiden op imod jul, for- tæller Sigesmund Nielsen. - De voksne øvede i korsang med kateketen som korledcr, mens børnene øvede i kors- ang med den ældste fra me- nigheden. Det var en af de traditioner man tog med sig fra Herrnhutmissionen. 100 små julelys - Juleaftensdag klokken fire var der gudstjeneste og korsang, og i slutningen af gudstjenesten blev omkring 100 små julelys båret ind i kirken af de to ældste af me- nigheden, fortæller Siges- mund Nielsen og forklarer, at det foregik på denne må- de, at både de voksnes og børnenes kor skiftedes til at synge en linje af en salme. Når man så var kommet til andet vers, åbnedes døren på klem og de to gamle be- gyndte at bære de omkring 100 julelys ind i kirkeloka- let. Lysene blev båret ind fastgjort på to små plader. - Det var et meget beta- gende syn, som rørte os i vores inderste, og hele kir- kelokalet blev oplyst. Når menigheden begyndte på sidste vers af salmen, blev lysene delt ud til børnene i menigheden. Sang fra hus til hus Sigesmund Nielsen fortæller at børnene begyndte at syn- ge fra hus til hus juleaften lige efter kirkegangen. - Så var det de voksnes tur første juledag, og de første var al- lerede igang omkring klok- ken tre eller fire om morge- nen. De gjorde en ære i, at synge ved alle husene. Også anden juledag gik man fra hus til hus, dagen kaldtes også »ægtefolks dag«, fordi der tidligere var der mange, der giftede sig den anden ju- ledag, og når man gik fra hus til hus var det lige så meget for at ære ægtefolke- ne at man sang for dem. - Man havde også udpeget 28. december til at være de ugifte unge mænds dag. Her var det også en tradition at synge for alle de ugifte unge mænd den dag, så alle huse med unge ugifte mænd ser- verede kaffe for folk der kom og sang. Så afsluttede man dagen med et arrange- ment på skolen, der varede til klokken tolv. Man bylte- de gaver og legede sjove le- ge. Specialitet i Kangeq OSigesmund Nielsen siger, at den traditionelle julemad mest bestod af sælkød, lom- vier, saltede ørreder og ry- per, - men ind imellem var der nogen få der havde no- get rensdyrkød fra efte- rårsjagten, men det var som regel kun få, der havde det. - Jeg kan huske at have smagt en julespecialitet da jeg var barn, det kaldes »amaateeqqat«. Man pluk- ker en meget fed lomvie helt flot, og hiver kroppen ud af skindet ved hullet op ved halsen. Derefter flår man op til otte lomvier, og skærer kødet af og propper ned det i det flot plukkede skind. Men man nøjes ikke med kødet fra lomvierne, men godt rensede indvolde og selv hjernerne bruges at put- te i skindet. Til sidst koges hele herligheden, og man har en meget velsmagende pølse som supplement til ju- lemaden. Sigesmund Nielsen for- tæller også, at der aldrig var danske madvarer at få. Det eneste der var lidt fremmed- artet var kager, småkager og bolscher, man kunne skrive efter i tiden op til jul. Det blev serveret ved kaffemik- ker og når børnene havde danset om juletræet. Nytårsaften Nytårsaftensdag var det og- så almindeligt, man tog med sine børn til familie og be- kendte og skød udenfor hus- ene som et slags farvel til det gamle år. - Men vi havde jo ingen hundeproppistoler dengang, så skyderiet foregik med haglgeværer med løs krudt, så det har lydt utroligt højt. Vi hørte da også om enkelte tilfælde, hvor ruderne er gået istykker, fortæller Si- gesmund Nielsen med et grin om munden, - der var nu aldrig sure miner af den grund. - Nytårsaftensdag spille- de man så en slags fodbold, hvor deltagerne enten holdt med dem, der skulle smide bolden i vandet i den sydli- ge del af bygden eller dem, der skulle smide den i van- det i den nordlige del. Det var altid meget underhol- dende, også fordi der en- gang imellem kom gæster fra Nuuk og deltog i spillet. - Bagefter var der kirke- gang klokken fem om efter- middagen, og i min tidligste barndom var der også kirke- gang klokken tolv nytårsnat. Det blev ikke holdt af kate- keten, men af en af menig- hedens ældste. Bagefter sang man salmer udenfor kirken, mens kateken var in- de. Til sidst skød man ny- tåret ind med haglgeværer. Sigesmund Nielsen lægger ikke skjul på, at han ind imellem savner sin barn- domshjul i Kangeq. - Oqarputit meeqqanik naalattunik marlunnik juullimut kissaateqarlutik, tassa sisamanngussaagut? - Når du siger, at du ønsker dig to søde børn i julegave, vil det så sige, at vi bliver lire?

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.