Atuagagdliutit - 15.12.1994, Side 28

Nr. 97 • 1994
2S
GRØN LaNuSPOSTEN
Annaasmiarludt alhgaqarit
Inuppassuit juullimut ukiortaamullu pilluaqqussutisinis-
saminnik nuannaaruteqarsinnaasut Amnesty Internatio-
nal-ip ilisimavai
AU. Roland Thomsen
Ukiut tamaasa taamaalinera-
ni Amnesty-p kajumittunut
tamanut kaammattuutigisar-
paa inunnut arnaanertik a-
ngutaanertillu, ammimik qa-
lipaataat, upperisartik ima-
luunniit naalakkersuinermut
isumartik pillugu paarnaa-
russivimmi juullisiortussa-
nut ukiutoqarsiortussanullu
inuulluaqqussuteqaqqullu-
git-
Inuit taakku persuttaasi-
manngillat persuttaanissa-
mulluunniit peqqusisimana-
tik.
Amnesty-p inuit taakku
»tarnip nalunngissusia tun-
ngavigalugu paanaarussat«-
nik taasarpai.
Allakkat piffissami ajor-
nartorsiorfiusumi neriulersi-
tsisinnaapput kajumissaataa-
sinnaallutillu. Kisiannili
aamma allakkat nunarsuat-
sinni soqutigisat eqqarsaati-
galugit oqartussaasunut e-
qeersaatitut atomeqartarput.
Paarnaarussat pineqaatissin-
neqaataannut sunniisinnaap-
put aammalu paarnaarussat
ilaqutaasalu annertunerusu-
mik ajortuliorfigineqan-
nginnissaannut ikorfartuu-
taasinnaallutik.
Nunarsuarmi Amnesty-p
immikkoortortaqarfiisa pisut
assigiinngitsut ersersinniar-
tarpaat, taamaammallu suli-
assat tusindilippassuullutik.
Marokko-mi Abdelkader
Sfiri ukiut aqqanilissaanni
paarnaarusimaneqarpoq. To-
qumut pillagaasimagaluarlu-
ni inuunini tamaat paarnaar-
usimaneqartussanngorluni
pineqaatissiissutaa allan-
ngortinneqarsimavoq. Ajor-
tuliaalu tassaavoq; 1981-imi
suliumajunnaarnermik ukiu-
nik marlunngortorsiuiner-
mut atatillugu inuit aliat 33-
it ilagalugit quppersakkanik
erfalasunillu agguaasima-
nertik. Abdelkader ullumik-
kut 32-inik ukioqarpoq,
ilaquttaminik, eqqartuussis-
suserisuminik nakorsaminil-
lu attaveqarnissaminut na-
ngartorneqarluni. Persuttar-
neqarluni qupinnguallatta-
artinneqarlunilu naalliutsin-
neqartarsimavoq. Najugaa:
fora i >-g\T«Ko.ie'>
)/ lit i .ni
Mevt, »gmta'ssascs sto i ivl
5«niJ <*n skfce-re-figsB« hilsen tik
Kim Ctim jn
PH&o«, MS Ogwatwl,
Choongnaro-do 3S0
ftoptsMit ni Korea.____
Prison Centrale de Kénitra.
Unnerluutigisaq 14-inik
ukiulik
Pakistan-imi Salamat Ma-
sih, 14-inik ukiulik Guuti-
mik mitaatiginnittutut un-
nerluutigisaasimavoq, illo-
qarfiup naalaffiata silataani
musliminut akerliulluni oqa-
riaasiliorsimasutut pisuutin-
neqarluni. Illoqarfimmi ilisi-
mannittut oqaatigaat Sala-
mat atuarsinnaananilu allas-
sinnaanngitsoq. 1993-imili
novemberimi kristumiut
pingasut ilagalugit akiliillu-
tik iperagaapput, kisiannili
saassunneqarlutik aallaarsa-
rineqarlutillu. Ataaseq toqu-
voq, pingasuullutilli toqqor-
put, politiit kristumiunut i-
kinnerussuteqartunut illersu-
erusunnginnerat pissutigiin-
narlugu inuunermik annaa-
nissaat ernummatigigamik-
ku. Salamat-ip atugai pissu-
tigalugit Amnesty annilaan-
ngateqarpoq. Unnerluutigi-
saanera alianngortinneqan-
ngilaq, pakistanimiullu inat-
sisaat malillugit toqumut
pillagaasinnaavoq.
Carlos dos Santoz Lemos,
33-inik ukiulik katuulliu-
voq, taannalu Timorimi kan-
gillermi Indonesiamiittumi
1991-imili decemberimi
paarnaarussaasimavoq. A-
kersuunnertaqanngitsumik
akerliussutsimik takutitsi-
nissamut pilersaarusioqataa-
simasutut toqumut pillagaa-
simagaluarpoq, kisiannili
Santa-Cruz-imi indonesiami
sakkutuut akersuunnerta-
qanngitsumik akerliussutsi-
mik takutitsisunik, inuit
100-t sinnerlugit inuuner-
minnik annaasaqarfigisaan-
nik toqoraanerisa, nunanit
allanit eqeersimaarfigine-
qarluarnera pissutigalugu o-
qartussaasut isumartik allan-
ngortippaat, pineqaatissiis-
suterlillu ukiuni arfineq pin-
gasunik paarnaarusimatitsi-
nissamut allanngortippaat.
Najugaa: Penfui Prison.
Carlos nuliaqarpoq mar-
lunnillu arfineq marlunnik
aqqanilinnillu ukiulinnik
meeraqarlunilu.
Inuunini tamaat
paarnaarussassaq
Nakorsaasiortup Kim Chin-
ju-p, 38-nik ukiullip, Ewha
Women's University-mi ilin-
niarsimasup allaffigineqar-
nissani nuannaarutigilluas-
saqaa. Kim katuulliuvoq su-
lisartullu socialistiusut kat-
tuffianni, Sanomaeng-imi
ilaasortatut pisuutinneqarlu-
ni ukiut pingajussaanni He-
ongsong-ip paarnaarussivia-
ni paarnaarussaalluni. Uia
Park No-hae, Sanomaeng-i-
mik tunngaviliisuunera-
ngaalluni inuunini tamaat
paarnaarussassanngortinne-
qarsimavoq.
Kim ulluni 20-ini naalli-
utsinneqarluni killisiorne-
qarsimavoq. Uini attaveqar-
figisinnaanngilaa. Najugaa:
Heongsong Prison, Republic
of Korea.
Niviarsiaraq 15-inik ukiu-
lik naggueqatigiit arme-
niamiut sakkutuuisa kunngi-
itsuuffimmi Nagorno-Kara-
bakh-imi sallunaveeqqutitut
tigummivaat. Siorna julip
aappaani ilaquttani 18-it A-
serbajdsjan-ip illoqarfiani
Gorasly-mi katittuliarsima-
tillutik tigusaapput. Allakkat
Sevda, 15-inik ukiulik ikior-
sinnaavaat.
Periarfissat aamma ilagaat
Mordenchai Vanunu ukiut
arfineq pingajussaanni ki-
serliortinneqarluni paarnaa-
russaasoq pillugu præsident
Ezer Weizmann-imut, Is-
rael-imi Jerusalem-imiittu-
mut allannissaq. Unnerluus-
sissutaasut ilagaat killuus-
JuuUi 1994
Såafisakftgnik^Tunisassiornermut Itinniarfifippoq Maniitsumi Tania Tetersen-ip
aqqusernani, ukjorfu manna taaffiortup erinniortup Tania Tetersen-ip 90-siliiffissaraluani
tuffuartuutipparput - sapaassuarni ukjumifu qaangiutifersumi attaneqarfigisartakfatsinnut
sumiikfgfuartunut tamanut qujassutitut juuflimifu pi([uaqqussutipissattutigu Tania Tetersen-ip
taaffiaa, Jonathan Teterseniffu erinnigaa nersi siuffeq f(in£u([er(u:
Apummit matuugaapput naasunnguit;
taamaattorCi nittattuarCil
Apummimi uUoriaasannpuit
tatøupput qan&mmatjuuUi
Taamaammat tikilluarit ukipq
naa%j>attifiutinn£itsoqjuuICi;
piaartumi^eqqaamahcrsitøiu^
tipaatsunnagaartorputjuuCH
Som få måske netf, har Jisfeindustriskoten tif huse i Tania Tetersensnej her i Maniitsoq by, og i
år skuffe Tania Tetersen hanefyfdt 90 år, og derfor har ni nafgt onennænnt jufesangs 1. og sidste
ners af Tania og Jonathan Tetersen som jufehifsen og som taftfor godt samarbejde for året der
snandt - tif affe nore kontakter og forretningsforbindefser ner i og udenfor Cjrønfand
Ikkinngutinnersumikinuuffuaqqusiffuta nfed venlig hilsen
AU iUnniartut suQsullu elever og personalet
Sevda Nukhiyeva, fotograferet
tor flere år siden.
sineq. Eqqartuunneqarnera-
nut Amnesty iseqquneqan-
ngilaq. Ullut 14-ikkaarlugit
ilaqutai eqqartuussissuseri-
sualu nalunaaquttap akunne-
rani ataatsimi nakkutigisaal-
luinnarlutik pulaarsinnaatit-
aapput. Modechai ukiuni
18-ini paarnaarusimaneqar-
tussanngorluni eqqartuunne-
qarsimavoq. Amnesty-li isu-
maqarpoq avatangiiserisai
eqqarsaatigalugit taama si-
visutigisumik kiserliortinne-
qarluni paarnaarusimaneqar-
nissaa inuppalaartuunngit-
soq mitallernerusorlu.
Annaassigit
Pineqartut najugaat pillugit
paasissutissat kiisalu paar-
naarussanut nunanillu aqut-
sisunut allakkat isikkussaan-
nut siunnersuutit Amnesty
International-imit pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Paarnaarussamut ataatsi-
mut inuulluaqqussuteqarnik-
kut Amnesty-p inuit pisin-
naatitaaffii pillugit suliniar-
neranut tapersiissuteqarsin-
naavutit. Eqqugaasut ilaat i-
lisarisimalersinnaavatit
taamaalillutit inuppassuit ki-
naanerinik ilisimaneqanngi-
tsut akornanniiginnartutut
isigisariaarutissallugit. Ilisa-
risimalikkavit kiinaasa isik-
kui, aqqi, ilaqutaasa kikkuu-
neri, suliaat inuunerilu ilisi-
malissavatit.
Nunarsuarmit tamanit pi-
umasaqartoqarneratigut ipe-
rangaasinnaapput - imaluun-
niit paarnaarussivimmi atu-
gaat pitsanngorsinnaallutik.
Amnesty-p 1961-imili a-
allartikkami paarnaarussaa-
nerit tunngavissaqanngitsut
pillugit suliat 45.000-it sin-
nerlugit suliarisimavai. Suli-
anit taakkunannga ullumik-
kut 41.000-it naammassisi-
malerput.
Inuillu tusindilippassuit u-
kiut ingerlanerini ingerlat-
seqatigiiffiup naalakkersui-
sunut, FN-imut, tusagassi-
ortunut illuatungiliuttunullu
attaveqartarnera aqqutigalu-
gu ikiorneqareersimalerput.
Annaassiniarlutit alla-
gaqarit. Allanneq iluaqu-
taasarpoq.
Skriv for Uv
Amnesty International kender man-
ge, der bliver særlig glade for en jule-
eller nytårshilsen
- Julekortit januarimi aki-
killisatut pisiarisakka su-
mut ilisimanerikka nalunn-
giliuk?
- Kan du huske, hvorjeg lag-
de de julekort, jeg købte til
nedsat pris i januar.
Af Roland Thomsen
Hvert år ved denne tid op-
fordrer Amnesty alle, der
har lyst, til at sende en hil-
sen til nogle af de menne-
sker, som skal tilbringe ju-
len eller nytåret i fængsel på
grund af deres køn, race, re-
ligion eller politisk overbe-
visning.
Det er mennesker, som
hverken har anvendt eller
opfordret til vold.
Amnesty kalder dem
»samvittighedsfanger«.
Brevene bringer håb og
opmuntring i en svær tid.
Men brevene gør også myn-
dighederne opmærksomme
på den internationale inter-
esse. Det kan gavne fanger-
nes sag og beskytte dem og
deres familier mod yderlige-
re overgreb.
Amnestys afdelinger
rundt om i verden retter op-
mærksomheden på forskelli-
ge skæbner, og der er tusin-
der at tage af.
I Marokko sidder Abdel-
kader Sfiri fængslet på 11.
år. En dødsdom han oprin-
delig fik er ændret til livsva-
rig fængsel. Hans brøde bes-
tår i, at han sammen med 33
andre har uddelt foldere og
bannere i forbindelse med
toårsdagen for strejken i
1981. Abdelkader er i dag
32 år og er blevet nægtet
kontakt til såvel familie,
som advokat og læge. Han
er blevet tortureret med slag
og elektreiske stød. Adresse:
Prison Centrale de Kénitra.
14-årig anklaget
I Pakistan er den 14-årige
Salamat Masih anklaget for
blasfemi ved en beskyldning
for at have skrevet anti-mus-
limske slogans uden på den
lokale moské. Lokale vidner
erklærer, at Salamat hverken
kan læse eller skrive. Efter
at han og tre andre kristne
blev løsladt mod kaution i
november i 1993, blev de o-
verfaldet og beskudt. Den e-
ne døde og de tre andre er
nu gået under jorden, da de
frygter for deres liv og på
grund af politiets manglende
vilje til at beskytte det krist-
ne mindretal. Amnesty er
bekymret over Salamats si-
tuation. Sigtelsen mod ham
er opretholdt og ifølge pa-
kistansk lov kan han straffes
med døden.
Der er Carlos dos Santoz
Lemos, som er 33 år, kato-
lik, og som har siddet
fængslet siden december
1991 i Østtimor, Indonesien.
Han fik oprindelig en døds-
dom for deltagelse i plan-
lægningen af en fredelig de-
monstration, men på grund
af en massiv udenlandsk op-
mærksohed i forbindelse
med Santa-Cruz-massakren,
hvor mere end 100 menne-
sker blev brutalt myrdet, da
indonesiske soldater skød
ind i den fredelige demon-
stration, har myndighederne
ændret holdning, og ændre-
de hans dom til otte års
fængsel. Adresse: Penfui
Prison.
Carlos har kone og to
børn på syv og 11 år. Adres-
se: Penfui Prison.
Fængslet på livstid
Et brev vil glæde Kim Chin-
ju, en 38-årig farmaceut, ud-
dannet ved Ewha Women's
University. Kim er katiolik
og sidder i Heongsong
fængslet på 3. år anklaget
for at være medlem af Sano-
maeng, socialistisk arbejde-
res sammenslutning. Hendes
mand Park No-hae sidder
fængslet på livstid for at ha-
ve oprettet Sanomaeng.
Kim vsr i forhør i 20 dage
under tortur. Hun har ingen
kontakt med sin mand. A-
dresse: Heongsong Prison,
Republic of Korea.
Der er den 15-årige pige,
der sidder som gidsel hos et-
nisk-armenske styrker i re-
publikken Nagorno-Karaba-
kh. Bortført den 2. juli sid-
ste år sammen med 18 fami-
liemedlemmer, der var til
bryllup i byen Gorasly i A-
serbajdsjan. Breve kan hjæl-
pe den 15-årige Sevda.
Eller der er mulighed for
at skrive til præsident Ezer
Weizmann, Jerusalem, Israel
vedrørende Mordechai Va-
nunu, der på 8. år sidder iso-
lationsfængslet. Anklagen
omfatter blandt andet forræ-
deri. Amnesty blev nægtet
adgang til retsagen. Hver
14. dag har hans familie og
advokat mulighed for at be-
søge ham i én time under
streng bevogtning. Mode-
chai er dømt til fængsel i 18
år. Amensty mener, at lang-
varig isolationsfængsling
under disse omstændigheder
udgør en umenneskelig og
nedværdigende straf.
Skriv for liv
Amnesty International giver
oplysninger om nøjagtige a-
dresser, samt forslag til bre-
ve som man kan sende til
fangen eller landets ledende
personer.
Ved at sende en hilsen til
en fange kan du støtte
Amnestys arbejde for men-
neskerettighederne. Du
kommer til at kende nogle
af ofrene - de vil ikke læn-
gere være en del af en stor,
anonym masse. De bliver
mennesker med ansigter,
navne, familier, arbejde og
liv.
Appeller fra hele verden
kan betyde, at de bliver løsl-
adt - eller i hvert fald får de-
res forhold forbedret i
fængslet.
Siden Amnesty startede i
1961, har organisationen ar-
bejdet med mere end 45.000
sager om uretmæssige
fængslinger. Af disse er o-
ver 41.000 i dag afsluttet.
Og mange tusinde menne-
sker er i årenes løb blevet
hjulpet via organisationens
kontakt til regeringer, FN,
presse og opinion.
Skriv for liv. Det nytter
at skrive.