Atuagagdliutit - 20.12.1994, Page 11

Nr. 98 • 1994
11
GRØNLANDSPOSTEN
Velment dansk bistand kvæler Grønland
Af Nina Lauritsen: Analyse foreslår privatisering
De økonomiske vinde blæs-
er koldt omkring polarcirk-
len. De seneste fem-seks år
har der været markant tilba-
gegang i den grønlandske
økonomi, og efter en perio-
de med fremgang, bliver
landet igen mere afhængigt
af danske bloktilskud. I øje-
blikket udgør bloktilskuddet
på godt tre milliarder kroner
50 procent af Grønlands na-
tionalprodukt, efter at det en
overgang var nede på 40
procent. Det er skridt både
for Danmark og Grønland,
for en analyse viser, at det
ikke nytter at fortsætte ad de
gamle spor.
Hverken fiskeri eller mi-
nedrift kan forventes at ud-
vikle sig, så økonomien bli-
ver selvbærende. Ny vækst i
Grønland må skabes på helt
nye forudsætninger.
Landet står med andre ord
ved en korsvej. Problemet
er, at det er en korsvej, som
ligger så dybt begravet un-
der årtiers lag af dansk om-
sorg, at det kommer til at
koste helt uventet hårdt fy-
sisk arbejde for det grøn-
landske folk at finde den.
Vinder den naturlige ma-
gelighed, er risikoen, at
gravearbejdet aldrig kom-
mer i gang, og at samfundet
luller sig ind i omsorgen
nøjagtigt, som man ofte la-
der sneen og isen lukke sig
sammen om husene om vin-
teren.
De 50.000 grønlændere
risikerer en dag at vågne op
til et umyndiggjort muse-
umssamfund uden kraft til at
leve på egne betingelser og
med en tårnhøj arbejdsløs-
hed.
Det er udviklingsøkonom,
professor, dr. eocon. Martin
Paldam, urhus, der for
Rockwool Fonden har lavet
analysen. Han har aldrig tid-
ligere beskæftiget sig med
Grønland, men er valgt til
opgaven netop ud fra anta-
gelsen om, at han som uden-
forstående kunne se uhildet
på landets problemer.
Indledningsvis konstaterer
Martin Paldam, at den grøn-
landske økonomi med det
store danske tilskud er enes-
tående på verdensplan, fordi
danskere og grønlændere i
fællesskab er enige om, at
den grønlandske levestan-
dard ikke må være ringere
end den danske, i hvert fald
på papiret.
At den så ikke er det i
praksis, skyldes paradoksalt
nok netop det store bloktil-
skud, der skævvrider økono-
mien til ensidig gunst for
store, offentlige forsynings-
virksomheder.
Resultatet er ifølge Martin
Paldam et chokerende højt
prisniveau, der hverken la-
der sig forklare med særlige
grønlandske vilkår i form af
klima og spredt beboelse el-
ler den lange transportvej
fra Europa. Købekraften af
kronen er 22 procent ringere
i Grønland end i Danmark
til trods for, at Grønland er
moms-frit. Det store bloktil-
skud er også skyld i et løn-
niveau, der er næsten tre
gange så højt, som landets
egenindtægter betinger.
Hollandsk syge
Fagøkonomer kalder fæno-
menet hollandsk syge, og
syg er den grønlandske øko-
nomi. Ser man helt bort fra
den kulturelt og historisk
betingede mangel på privat
erhvervsliv og initiativ i
Grønland, så har privat fore-
tagsomhed heller ikke en
chance. Løn- og prisniveau
alene gør det i praksis umu-
ligt at starte en normal er-
hvervsvirksomhed.
Dertil kommer ifølge
Martin Paldam en række of-
fentlige reguleringer, der er
arvet fra Danmark, og som
passer til en økonomi på
dansk niveau. Skal der gang
i den grønlandske økonomi,
bør der efter hans opfattelse
slækkes på reglerne, så de
private initiativer får samme
vilkår som erhvervslivet i
lande på tilsvarende udvik-
lingsniveau.
Som eksempel nævner
han kontrollen med skibstra-
fikken som en hæmsko for
opblomstring af en privat f-
låde af turistbåde. Reglerne
er simpelt hen så skrappe, at
det er umuligt at få de nød-
vendige tilladelser og der-
med måske starte et privat i-
nitiativ i det små.
Vender vi tilbage til de
fundamentale problemer, så
er realiteten, at det store
bloktilskud næsten umulig-
gør udviklingen af en selv-
bærende økonomi i Grøn-
land.
Chokeffekt
Det er derfor ingen let opga-
ve at anvise løsninger, som
inden for en overskuelig
årrække kan normalisere
forholdene. Fremskridtspar-
tiets model, der hedder fjern
bloktilskuddet i løbet af fem
år, ville være en hestekur
med blodige konsekvenser.
Den løsning afviser Martin
Paldam blankt, selvom han
ikke er blind for, at chokef-
fekten kunne være et nyttigt
led i opdragelsen af et for-
kælet folk.
Han bemærker, at en øko-
nomisk krise af så uoversku-
elig rækkevidde muligvis
kunne føre til større vedhol-
denhed i de ustabile dele af
arbejdsstyrken. Ligeledes
ville en dybtgående økono-
misk krise formentlig gøre
den menige grønlænder me-
re interesseret i turisme-er-
hvervets udvikling.
I praksis må løsningerne
dog følge en mere gylden
middelvej, og det er her, at
Grønlands folk og dets poli-
tikere kommer på uventet
arbejde. Gabet i den grøn-
landske økonomi består
nemlig af mange smågab,
og meget vil ifølge Martin
Paldam være nået, hvis
Landstinget i løbet af en
årrække får lukket nogle af
hullerne samtidig med, at
man gennemfører en dere-
gulering af de altdomineren-
de offentlige erhvervsvirk-
somheder.
Skævheder
Prisen bliver blandt andet
nogle smertelige opgør med
hovedhjørnestenene i århun-
dreders grønlandspolitik.
Første offer ville være ens-
Nunaqarfiit suliffissaaleqinerup toqqortorniarneranut ator-
neqarput, Martin Paldam isumaqarpoq.
Bygderne tjener som dække for en betydelig skjult arbnjds-
løshed, mener Martin Paldam. (Ass/Foto: Knud Josefsen).
prissystemet, der sikrer at en
vare koster det samme, hvad
enten man køber den i ho-
vedstaden Nuuk eller i den
fjerneste bygd på Østkysten.
- Mit første råd til Lands-
styret ville være: Drop cns-
prissystemet, og privatiser
detailhandlen. Det vil give
visse skævheder mellem by
og bygd, men totalt set kan
det ildce undgå at påvirke
det samlede prisniveau i
nedadgående retning, siger
Martin Paldam, som også
opfordrer Hjemmestyret til
at gøre det gennemskueligt,
hvad det koster at oprethol-
de bygderne.
- Mit skøn er, at man ofrer
20 procent af bruttonational-
produktet alene på at opret-
holde bygderne. Her bor 16
procent af befolkningen, og
deres bidrag til økonomien
er sammenlagt beskedent,
siger Martin Paldam, der ik-
ke har megen sympati for de
grønlandske paroler om ens-
priser og sikkerhed i vare-
forsyningen.
- Jamen, hvorfor skal der
været statslig forsyningssik-
kerhed. Lukker butikken,
skal en af fangerne nok fin-
de ud af at åbne en ny, eller
også finder man ud af at sej-
le til den nærmeste by efter
forsyninger, siger han. Alle
disse reguleringer er kun
med til at kvæle det private
initiativ. Med hensyn til pri-
serne er det selvfølgelig
sympatisk, at alle skal betale
det samme, men er det e-
gentlig rimeligt, når nogle
nu har valgt at bosætte sig
langt fra alfarvej?
Martin Paldam er op-
mærksom på, at bygderne
netop nu tjener som dække
for en betydelig skjult ar-
bejdsløshed. Flyttede byg-
debefolkningerne til byerne,
hvor der ikke er arbejde til
dem, ville det blot medføre
voldsomme sociale proble-
mer.
Bygder affolkes
Forholdet er bare, at ingen
kan forvente, at de kom-
mende generationer vil blive
boende i bygderne. De vil
flytte til byerne i takt med at
uddannelsesniveauet stiger.
- De kommer altså under
alle omstændigheder. Det
lykkeligste vil være, at det
sker i en højkonjunktur med
vækst i beskæftigelsen. El-
lers vil man bare om få år se
en massiv vækst i arbejds-
løsheden, fremhæver han.
Det bliver ikke let at få
gang at få gang i en fornuf-
tig produktionsvirksomhed.
Tårnhøje lønninger forhin-
drer, at Grønland kan starte
der, hvor niveauet rettelig
bør ligge. Med småsystuer
og småindustri, som kan
konkurrere på verdensmar-
kedet i kraft af lave lønnin-
ger. I øjeblikket kan end ik-
ke importbegrænsende virk-
somheder som en plasticfa-
brik og en sæbefabrik klare
sig i konkurrencen. Af e-
gentlige private initiativer i
vækst kan kun nævnes hash-
handlen, som imidlertid af
nærliggende årsager unddra-
ger sig offentlig kontrol.
Trussel
De traditionelle rednings-
planker er heller ikke meget
bevendt. Fiskeindustrien
skaffer ganske vist i øjeblik-
ket 95 procent af eksport-
indtægterne i kraft af rejefi-
skeriet, men der ligger selv i
heldigste fald ingen nye ar-
bejdspladsmuligheder her.
Vækst i den branche er
nemlig lig ny teknologi.
Dertil kommer den bestan-
dige trussel om kollaps i re-
jebestanden.
Bedre er det ikke med den
kollektive drøm om et mine-
eventyr. Martin Paldam do-
kumenterer, at for at mine-
drift skal kunne redde Grøn-
lands økonomi, skal aktivi-
teten op på 300 gange det
hidtil kendte niveau. I øje-
blikket kendes end ikke fo-
rekomster af tilstrækkelig
lødighed til, at ny minedrift
er umiddelbart forestående.
Tilbage er turisterne.
Grønlands natur er enes-
tående, men svært tilgænge-
lig. Skal den sælges i større
målestok end nu, kræver det
et benarbejde, som landets
befolkning hidtil har haft et
yderst afslappet forhold til,
og igen er det tårnhøje pris-
niveau dræbende.
Alligevel er det her, frem-
tidsmulighederne ligger.
Blot 150.000 gæster om året
vil kunne lukke en betydelig
del af gabet i den grønland-
ske økonomi.
Fremtiden er i bund og
grund Grønlands eget pro-
blem. Skulle man alligevel
fra dansk side føle trang til
at give en hjælpende hånd,
er meldingen fra Martin
Paldam: Lav en langsigtet
plan for nedtrapning af
bloktilskuddet, så Grønland
kan få normaliseret sin øko-
nomi.
isariitsoq
aasinartoq
Akiligassanik akitiisarnermi pisariin-
nerpaaq tassaavoq Akiligassatigut Sul-
lissineq. Ullut akiliiffissatit eqqaama-
niartanaarutissavatit, akiligassanillu
akiliiniartillutit tutleriiaarlutik utaqqisut
akornanniittariaarutissallutit. Aamma
akilceqqusissutinut pillaammillu emia-nut
akiliisariaarutissaatit. Tamatumalu
saniatigut Akiligassatigut Sullissineq
aqqutigalugu akiiiisaleruit kiffnanngis-
susermik misigisimasalissaatit, taamatul-
lu Akiligassatigut Sullissinerup akiiigas-
satit isumagisarmagit tamatigut nuannaa-
nitirtli'olioaalliimi y*
'Y 1 I
f,
:tale regninger
;ce.
iskc bctalingsdatoerne
“ i kø n&r regningerne
r helt for rykkergebyrer og
er. Samtidig vil du med Betalings-
Service opleve en følelse af frihed, som du
får glæde af hver gang BetalingsService
betaler regningen for dig.
Akiligassatigut Sullissinet) aninga-
aserivimmi konto-linnit tarnamt atomeq-
arsinnaavoq. Aningaasanik illuartitsin-
nginnermi akiligassat allattorsimaffiinik,
pisariaqartitamk paasissutissartalinnik
nassinneqassaatit. Aliattorsimaffimmilu
tassani takuneqarsinnaassaaq akiligassaq
piffissaq eqqorlugu akilemeqassasoq.
Qaammatip jdluisa arfrneq aappaat naller-
tinnagu aningaaserivimmut nalunaamikkut
akiligassat unitsissinnaavatit. Akiligassat
konto-miit matussutissaqanngikkaangata
aningaaseriviup'akiliutaasut
I laasortanngorneq
Akiligassanik Sullissinermut iiaasortan-
ngornissaq ajomanngitsuararsuuvoq.
Quppersakkamik immersugassartaliramik
akiligassaqarfinnut aningaaserivimmul-
iuunniit aalliinnassaatit.
Nuna Bank iraaluunniit Grønlandsbanken
akiligassaqarfinnut aningaasanik nuus-
sisarnissaq pillugu isumaqatigiissuteqarfi-
gereersiraagukku Akiligassanut Sul-
lissinermut toqqaannartumik ilanngus-
sinnaavutit, tamatumalu kingomagut alla-
tut iliuuseqartariaqanngilatit.
verblik
BetalingsService kan benyttes af alle med
en konto i et pengeinstitut. Før betalingen
finder sted, modtager du en betalings-
oversigt med alle nødvendige oplysninger.
Af oversigten vil det fremgå, at beløbet
betales via din konto den sidste rettidige
betalingsdag.
Du kan afvise betalinger ved at give banken
besked inden 7. bankdag i måneden.
Ved manglende dækning på din konto er
banken berettiget til at tilbageføre be-
talinger. §r.
Det er nemt at blivc~tHmcldt BetaJings-
Service. Hent blot en brochure med til-
meldingskupon hos kreditor eller i banken.
Har du i forvejen en fast aftale med Nuna
Bank eller Grønlandsbanken om betaling
til en eller flere af kreditorerne, vil disse
automatisk blive oprettet i BetalingsService
og du behøver ikke at foretage dig noget.