Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 3

Nr. 35 • 1995
3
ff£aaa'CLg'c/é/'a £/£
------^^------------
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqissisimatitaasut pilliutigineqalersut
KNI-p suliffissaqartitsisussaatitaanera unitsittariaqartoq naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Johansen isumaqarpoq
Naalakkersuisunut siulittaasoq majip aallaqqaataani oqalu-
giarnennini sulisartut kajumissaarpai KNI-mi pisiassat
akiisa qaffakkiartomerinut akuersaaginnaqqunagit.
/ sin 1. maj-tale, opfordrerede landsstyreformand, Lars Emil
Johansen arbejderne til ikke blot at acceptere prisstigninger
i KNI. (Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen)
NUUK(LRH) - Naalakker-
suisunut siulittaasoq Lars
Emil Johansen-ip nalun-
ngilaa KNl-p suliffissaqartit-
sisussaatitaanerata peerne-
qarnissaa siunnersuutigigu-
niuk politikkikkut suliniute-
qarnermi aalassatsitsisin-
naalluni.
- llaanneeriarlunili qunu-
suisaarluni imminut aperisa-
riaqartarpoq iliuuserisat eq-
qortuusimanersut. Ajornar-
torsiutinik pilersitsiortorata
aaqqiiniartussaavugut, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Qaammatip ingerlanerani
naalakkersuisunut siulittaa-
soq KNI-mut allannguutaa-
laarsinnaasunik siunnersuu-
teqarniarp'oq. Isumaqarpoq
taamatut ingerlatsisoqarnis-
saa pisariaqarsimavoq, kisi-
annili aamma allanik piso-
qartariaqalersoq isumaqarlu-
ni.
- Allanngortiterinermi tun-
ngavissaalluanngitsunik piu-
masaqartarluta artukkiisima-
vugut, Lars Emil Johansen
KNl-p suliffissaqartitsisus-
saatitaanera innersuussutiga-
lugu nassuiaavoq.
- Suliffeqarfimmi akigiti-
Hellige køer slagtes
Beskæftigelsesgarantien i KNI bør ophæves, mener
landsstyreformand Lars Emil Johansen
NUUK(LRH) - Landsstyre-
formand Lars Emil Johansen
er klar over, at det er politisk
sprængstof, når han foreslår,
at beskæftigelsesgarantien i
KNI bliver fjernet.
- Men ind i mellem må
man vove pelsen og spørge
sig selv, om det man gør er
det rigtige. Meningen er at vi
skal løse problemer og ikke
selv skabe dem, siger Lars
Emil Johansen.
I løbet af en måneds tid
kommer landsstyreforman-
den med et forslag til nogle
ændringer i KNI. Processen,
som har kørt, har været nød-
vendig, mener han, men nu
må der ske noget andet.
- Vi har belastet omstruk-
tureringen med kunstige
krav, forklarer Lars Emil
Johansen med henvisning til
beskæftigelsesgarantien i
KNI.
- Vi har ikke som det høje-
ste mål for virksomheden sat,
at priserne skal ned eller at
servicen skal højnes. Det
vigtigste har været at holde
folk i beskæftigelse. Det er
en løsning, som har været
nødvendig af politiske grun-
de, men det er en kortsigtet
løsning.
- Ingen har glæde af kun-
stigt at opretholde arbejds-
pladser. Heller ikke medar-
bejderne. Det kan næppe ha-
ve en gunstig virkning på
medarbejdernes moral at væ-
re vidende om, at deres ar-
bejde holdes op kunstigt,
måske på bekostning af billi-
gere varer og bedre service,
mener Lars Emil Johansen.
Ikke massefyringer
Lars Emil Johasnen poiente-
rer, at hans forslag ikke er
ensbetydende med, at der nu
vil ske massefyringer i KNI.
- Men på længere sigt vil
en ophævelse af beskæftigel-
sesgarantien betyde, billigere
priser og bedre service, og
det vil i sidste ende give bed-
re realløn, som igen kan føre
med sig, at folk vil investere
her i landet, så vi kan få flere
i beskæftigelse. Vi har intet
tjent på kunstigt at holde ar-
bejdspladser oppe.
Lars Emil Johansen skæ-
ver lidt til Royal Greenland,
når han udtaler sig om dette.
-1 Royal Greenland har det
vist sig at gå meget godt -
også selv om det har været
nødvendigt at fyre folk for at
effektivisere. Effektiviteten
har netop gjort, at det har
været muligt at skabe andre
produktioner, så der i dag er
ansat 163 flere SIK-medar-
bejdere end der var i 1993 og
1994.
- Hvis vi krampagtigt hol-
der fast i beskæftigelsesga-
rantien bliver det på bekost-
ning af reallønsstigninger.
Vort hovedkrav i den kom-
mende tid må være at befolk-
ningen får billigere varer og
bedre service. Herefter må
kravet om flere arbejdsplad-
ser og bevarelse af arbejds-
pladser komme. Men det sid-
ste må ikke være firkantede
krav, som går ud over effek-
tiviteten.
KNI-priser
På sin 1. maj-tale opfordrede
landsstyreformanden arbej-
derne til ikke blot at accepte-
re prisstigninger på dagligva-
rer og brugsvarer i KNI.
- Jeg opfordrer til, at folk
ikke blot accepterer prisstig-
ninger i KNI. Forbrugerne
bør være mere vågne. For-
brugerne bør give deres me-
ning til kende og kræve vel-
begrundede forklaringer,
hvis KNI varsler med pris-
stigninger.
- Hvis for eksempel KNI
varsler med prisstigninger på
grund af forhøjede indkøbs-
priser, så bør indkøbsstruktu-
ren måske laves om, så pris-
stigningerne ikke blot auto-
matisk kommer til at ligge
hos forbrugerne.
- Signalet er her, at lands-
styret ikke nødvendigvis står
bag ethvert resultat, der bli-
ver forelagt af de respektive
hjemmestyreejede virksom-
heder, slår Lars Emil Johan-
sen fast.
Lars Emil Johansen vil
iøvrigt lægge op til, at KNIs
holdingsselskab får en min-
dre bestyrelse end den har i
dag.
- Landsstyret overvejer at
medvirke til en forenkling i
KNIs ledelse. For eksempel
er bestyrelsen i holdingsel-
skabet meget stor. I omstruk-
tureringens slutfase de næste
par år skal ledelsen effektivi-
seres, beslutninger effektivi-
seres, ligesom bestyrelsesar-
bejdet skal effektiviseres.
Forbrugerne har krav på at se
resultater af omstrukturerin-
gen.
taasut appartinneqarnissaat
kiffartuussinerulluunniit pit-
saanerulernissaa anguniak-
katta annersaatut aalajangi-
ussimanngilarput. Inuilli su-
liffissaqartinneqarnissaat pi-
ngaarneru tissi mavarput.
Taamatulli aaqqiinissaq pisa-
riaqarsimavoq, kisiannili pif-
fissami sivikitsuinnarmi aaq-
qiinerulluni.
- Suliffiit napatinniarne-
qartarnerat kialluunniit nuan-
nersumik misigisaqarfigin-
ngilaa. Aammami sulisut nu-
annaarutiginngilaat. Sulisut
akinik apparsaaniarnissamut
pitsaanerusumillu kiffartuus-
siniarnissamut taarsiullugu
suliffitsik pissusissamisuun-
ngitsumik napatinniarneqar-
toq ilisimareerpaat, suliner-
minnullu nukittorsaatitut isi-
gisinnaasimagunarnagu,
Lars Emil Johansen isuma-
qarpoq.
Soraarsitsiortornerit
Lars Emil Johansen erseqqis-
saavoq siunnersuutini akue-
rineqassappat KNI-mi so-
raarsitsiortornermik kingu-
neqassanngitsoq.
- Piffissarli ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu sulif-
fissaqartitsisussaatitaanerup
unitsinneqarnerata kingune-
risussaanik akit appartinne-
qarsinaapput pilsaanerusu-
millu sullissisoqarsinnaalis-
sallunilu, tamatumalu nassa-
tarisaanik akissarsiat nale-
qarnerulissapput, inuillu taa-
maalillutik nunatsinni ani-
ngaasaliisinnaanerat pitsaa-
neruleriarpat suliffissal a-
merlanerusut pilersinneqar-
sinnaalissallutik. Suliffiit na-
patinniarlugit suliffissaqartit-
sisussaatitaaneq iluaqutigin-
ngilarput.
Lars Emil Johansen-ip taa-
matut oqarnermini Royal
Greenland eqqaalaanngit-
suunngilaa.
- Royal Greenland inger-
lalluartorujussuusoq paasisi-
mavarput - naak aamma ilaa-
tigut pitsanngorsaanermi i-
nunnik soraarsitsiortornissaq
pisariaqarsimagaluartoq. Pit-
sanngorsaaneq peqqutaarpi-
arluni tunisassiassanik alla-
nik nassaarsiortoqarsinnaa-
lersimavoq, ullumikkullu
1993-imut aamma 1994-imut
naleqqiullugu sulisut, SIK-
mut isumaqatigiissut naaper-
torlugu akissarsiaqartut 163-
inik amerleriarsimallutik.
- Suliffissaqartitsisussaat-
itaaneq ingerlaannassappat
akissarsiat qaffaatsaaliorne-
qassaapput. Siunissami piu-
masaqaatitta pingaarnersari-
sariaqarpaat inuit akikinner-
usunik pisiassaqalernissaat
pitsaanerusumillu sullinne-
qartalernissaat. Tamatuma
kingornagut suliffissanik a-
merliliisoqarnissaa suliffiillu
napatiinnarneqamissaat piu-
masarisinnaavagut. Kisianni-
li pitsanngorsaanermut akor-
nusiisinnaasunik piumasaqa-
ateqassanngilagut.
KNI-mi akigititaasut
Naalakkersuisunut siulittaa-
soq majip aallaqqaataani o-
qalugiarnermini sulisartut
kajumissaarpai KNI-mi pisi-
assat akiisa qaffakkiartorne-
rinut akuersaaginnaqqunagit.
- Inuit KNI-mi pisiassat
akiisa qaffakkiartomerinut
akuersaaginnaqqunagit kaju-
missaarpakka. Atuisartut e-
qeersimaarnerusariaqarput.
Atuisartut isummatik saq-
qummiussuunnerusariaqar-
paat, KNI-lu akitsuiniarluni
nalunaaruteqaraangat tun-
ngavissaqarluartunik nassui-
aanneqartarnissartik piuma-
sarisariaqarlugu.
- Assersuutigalugu pisias-
sat amerlasuunngorlugit pisi-
arinerini akigititaasut qaffan-
neqarnissaat KNI-mil nalu-
naarutigineqarangat pisinia-
riaaseq allanngorlitertaria-
qassaaq, atuisartut akit qaf-
fannerinut ingerlaannartumik
akiliisinneqartarnerat pin-
ngitsoortinniarlugu.
- Taamatut oqarninni er-
sersinniarpara sunaluunniit
Namminersornerullutik O-
qartussat suliffiutaannit saq-
quminiunneqartoq naalak-
kersuisut tamatigut pisuussu-
tigineq ajormassuk, Lars
Emil Johansen erseqqissaa-
voq.
Kiisalu Lars Emil Johan-
sen-ip anguniarniarpaa KNI-
mik piginnittut ullumikkornit
ilaasortakinnerusunik siuler-
suisoqalernissaat.
- Naalakkersuisut KNI-p
aqutsisuisa pisariillisaaffi-
gineqamissaannut suleqataa-
rusullutik eqqarsaateqarput.
Assersuutigalugu piginnittut
siulersuisui amerlavallaanik
ilaasortaqarput. Allanngorti-
terinerup naalernerani, tassa
ukiuni tulliuttuni aqutsisut
pisariillisaaffigineqassapput,
taamatullu siulersuisut suli-
nerat pitsanngorsaavigine-
qassalluni. Atuisartut allan-
ngortiterinermi iluaqutaaler-
sussanik takusaqarsinnaasa-
riaqalerput.
Naatsorsuuserinermut ikiorti
TELE Greenland A/S aningaasaqarnermut immik-
koortortaqarfimmini naatsorsuuserinermut ikiortis-
sarsiorpoq.
Aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfik aningaasaqar-
nerrnut pisortamut akisussaalluni immikkoortortaavoq,
ullorlu manna cand.oecon-mik overassistentimillu suliso-
qarluni.
Aningaasaqarnermut immkkoortortaqarfiup suliassarai:
- Missingersersuusiorneq ataqatigiissaarinerlu
- Piffissap ilaanut ukiumullu naatsorsuutiliorneq
- Missingersersuutinut malinnaasitsineq nakkutilliinerlu
- Missingersersuutinik naatsorsuutinillu aaqqissuussiner-
mut ikiortaaneq
- Anlægskartotekinik isumaginninneq
- Aningaasaqarnermut aqutseriaatsinik suleriaatsinillu
isumaginninneq
Suliassap imaa:
- Immikkoortortaqarfiup suliassaanut tamanut naatsor-
suuserinermut ikiorti suleqataasassaaq
Piginnaassutsit:
- Kukkunersiuisoqarfimmit naatsorsuuserisoqarfimmil-
luunniit misilittagaqamissaq
- Naatsorsuutiliornermut missingersersuusiornermullu
misilittagaqamissaq
- Økonomisystemimik Concorde XAL-mik ilisimasaqar-
nissaq
- Nammineersinnaanissamut suliffeqarfiullu sulisuinik
suleqatiginnissinnaanissamut piginnaaneqarnissaq
Neqeroorutigaavut:
- Suliffik pissanganartoq nuannersorlu suliassaqarfiul-
luartoq, sulianut tunniusimalluarluni piumasaqarfiusoq.
Akissaatinut atorfininnermullu tunngasut:
- Piginnaassutsit naapertorlugit akissaateqartitsisoqassaaq
- Inissaqartitsisoqarsinnaassaaq maleruagassat atuuttut
naapertorlugit
- Angalasoqassappat nuunnermullu aningaasarteqartoqas-
sappat akilerneqassapput maleruagassat atuuttut naa-
pertorlugit
Paasissutissat sukumiinerusut:
Aningaasaqarnermut pisortamut Erik Haldager-imut, tele-
fon 2 12 55 lokal 465, saaffiginninnikkut paasiniarneqar-
sinnaapput.
Qinnuteqaat (18.22/95.21-mik) nalunaaqutsigaq ilinnia-
gaqarsimanermullu paasissutissartalik, suliffigereersima-
sallu pillugit uppernarsaatitalik aammalu soraarummersi-
manermut uppernarsaatitalik, immaqalu suliffigereersi-
masat oqaaseqaatitalik, kingusinnerpa-
amik 15.05.1995 nassiunneqareersimas-
saaq uunga:
TELE Greeland A/S
Akissarsianut sulisoqamermullu
immikkoortortaqarfik
Postboks 1002
3900 Nuuk
S
TELE
GREENLAND A/S
(TELE ATTAVEQAATIT A/S)