Atuagagdliutit - 04.05.1995, Blaðsíða 13

Nr. 35 • 1995
13
Kinguaassiutitigut
atomerluineq
Apeqqut:
Qanigisamit kinguaassiuti-
tigut atornerlunneqarsima-
nermi pinngitsaalineqarsi-
manermiluunniit unnerluuti-
ginninnissamut piffissamik
killeqartitsisoqarpa? Eqqar-
saatigalugu meeraalluni/i-
nuusuttuulluni ittoorpallaar-
simagaanni annilaangasima-
gaanniluunniit inersimasun-
ngorluni pinerluuteqartoq
unnerluutigineqarsinnaava?
Akissut:
Suliat pillangaanermik ki-
nguneqarsinnaasut Kalaallit
pinerluttulerinermut inatsim-
mi unnerluutiginninnissamut
piffissamik killiliisoqarsi-
manngilaq, kisiannili akilii-
sitsinermik kinguneqarsin-
naasut killeqartinneqarput.
Suliat taamaattut pinerluute-
qarsimanermiit ukiut marluk
qaangiukkaangata pisoqa-
lisutut taaneqartarput. Taa-
maammallu unnerluussisuu-
sussap ukiut marluk qaangi-
unnerini suliaq eqqartuussi-
vimmut ingerlateqqinngip-
pagu suliarineqarsinnaajun-
naartarpoq, ukiullu taakku
qaangiutereernerini unner-
luussisoqassagaluaruni un-
nerluutigineqartoq pinngit-
Eqqartuussinermut tunngasu-
nik AG-mut apeqquteqartarfik
AG-p pingajussaanneer-
luni eqqartuussinermut
tunngasunik apeqqute-
qartarfimmik saqqurn-
mersitsinermini misilitta-
garisani tunngavigalugit
erseqqissassavaa suliat
pineqartut aviisi inerneri-
sinnaasai pillugit nassui-
aasoqarsinnaanngimmat.
Taamaattoqassappat paa-
sissutissat massakkumut
AG-p atuartartuisa saq-
qummiuttagaannit naat-
sunit annertunerujussuit
pisariaqartinneqartus-
saapput, kisiannili pine-
qaatissiissutaasinnaa-
sunik aalajangersimasu-
nik eqqoriaasoqarsinnaa-
nani. AG-p eqqartuussi-
nermut tunngasuni iki-
orsiisarnera »immikkut
eqqartuussivittut« isigi-
neqassanngilluinnarpaq,
taamaallaalli ilisimatitsi-
sarfittut, siunnersuisarfit-
tut periarfissarsiortarfit-
tullu atorneqassalluni.
Tamatuma saniatigut
atuartartutsinnut erseq-
qissaatigissavarput apeq-
qutit AG-mut toqqaan-
nartumik nassiunneqar-
tassammata, taamaam-
mallu inatsisilerituunut
akissuteqartartunut, Ma-
lene Eigtved-imut aam-
ma Peter Bach Christen-
sen-imut nassiunneqar-
tussaanatik. Apeqqutit
assigiinnik imaluunniit
assigiipajaanik imallit a-
taatsimoortinneqartas-
sapput ataatsikkullu aki-
neqartassallutik.
Soorunami aamma a-
peqqutit asseqanngitsut
kisimiikkaangata akine-
qartassapput, qulaanili
taaneqareersut tunngavi-
galugit suliap inernissaa
nalilerneqarsinnaanngi-
laq.
Apeqqutit persuttaa-
nermut, aappariinnermut,
angajoqqaatut meeqqa-
mut oqartussaanermut
kingornussisarnermullu,
eqqartuussinernut, pine-
qaatissiinernut suliassan-
ngortitseqqinnernullu
tunngasuusinnaapput.
Kingulliullugit taasagut
qanoq kinguneqarumaar-
nersut oqaatigisinnaan-
ngilagut. Aamma inatsi-
silerituut ikiortigisagut
tamatuminnga aperisin-
naanngilagut. Kisiannili
apeqqutit eqqartuussiner-
nut nalinginnaasunut
tunngassuteqassapput,
aammalu sumut ikiortis-
sarsiorsinnaaneq pillugu
siunnersortittoqarsin-
naalluni.
Taamaammat apeqqu-
tit nassiutiinnariaruk. A-
tuartartut imatut eqqar-
saannassanngillat »ta-
manna kikkulluunniit ili-
simammassuk apeqquti-
ginissaa kanngugaara«.
Taamaattoqanngilluin-
narpormi. Inuppassuit i-
natsisinut eqqartuussive-
qarnermullu tunngasunik
paasinnerusuttarput, illil-
lu apeqqutigerusutarpiat
atuartartorpassuit paasi-
saqarfigerusussagaat ili-
manarluinnarpoq.
Massakkut apeqqute-
qartarfiup aallartinnerani
sapaatit akunneri allor-
tarlugit saqqummiussi-
sassaagut. Atorluarsin-
naasoq pisariaqartinne-
qarnerusorlu paasilerut-
sigu akulikinnerusumik
annertunerusunillu saq-
qummiussisalerumaarpu-
gut.
Apeqqutit uunga nassi-
unneqartassapput AG
RETSHJÆLP. Postboks
39, 3900 Nuuk.
suutitaassaaq.
Qanigisamik kinguaassiu-
titigut atornerluisoqarsima-
tillugu pinngitsaaliisoqarsi-
matilluguluunniit qaqutigu-
innaq akiliisussanngortitsi-
soqartarpoq, qulaanilu taa-
riikkatsitut suliani taamaattu-
ni unnerluussinissamut pif-
fissamik killiliisoqanngilaq.
Danmarkimi pinngitsaaliiso-
qarsimatillugu pinngitsaalii-
nermiit ukiut qulit qaangiuk-
kaangata unnerluussinissaq
pisoqalisoortarpoq.
Kalaallit pinerluttuleriner-
mut inatsisaata ilaani allassi-
mavoq inatsisinik unioqqu-
titsinermijt piffissami sivisu-
allaami unnerluussisoqarsi-
matinnagu pineqaatissiinis-
samut inatsimmi pisinnaati-
taaffiusut atorsinnaajunnaar-
tutut nalilerneqarsinnaasut.
Qanigisamit kinguaassiuti-
tigut atornerlunneqarsima-
nermiit/pinngitsaalineqarsi-
manermiit ukiorpaaluit qaa-
ngiutereersimappata unner-
luussinermi eqqarsaatigisas-
sat arlaqarput - assersuutiga-
lugu pinerluttup pineqaatis-
sinneqarnissaa iluaqutaassa-
nersoq eqqarsaatigineqartar-
poq - pinerluuteqartup ator-
nerluinermi/pinngisaaliiner-
mi kingornagut pinerluute-
qaqqissimanersoq - pinerluu-
taasup annertussusia eqqor-
tumik iliornissamik misigis-
suseqarnera tamatumani eq-
qarsaatigineqartarlutik. Qa-
qugukkut unnerluussisoqar-
sinnaanera pillugu apeqqutit
erseqqissumik akineqarsin-
naanngillat, kisiannili eqqar-
tuussivimmi unnerluussisup
unnerluuussinissamut nalilii-
nerat tunuartinneqarsinnaa-
voq, taamaalillunilu unner-
luutigisaasoq eqqartuunne-
qanngitsoorsinnaalluni.
Assersuutigalugu 1994-
imi Nunatta Eqqartuussiviani
angut utoqqasaaq 1978-imiit
85-imut niviarsiaqqamik uki-
ukitsumik pinngisaaliisarsi-
masutut allatulluunniit kan-
ngutsaalliortarsimasutut un-
nerluutigineqarpoq. Unner-
luutigisaasoq pillarneqarsi-
manngilaq. Nunatta eqqartu-
ussiviata unnerluutigisaasoq
iperangaatippaa, taamaalior-
nerminul peqqutaatippaa pi-
nerluuteqarneraniit unnerlu-
utigineqarneranut piffissap
sivisuallaap ingerlasimanera
aammalu 1985-imiilli piner-
luuteqarsimannginnera.
Kalaallit Nunaanni suliat
pisoqalisoortarnerat pillugu
maleruagassat immikkut ittut
pinerluttulerinermut inatsit
naapertorlugu pineqaatissii-
sarnermut attuumassuteqar-
torujussuupput, inatsimmilu
tassani pinerluttoq eqqarsaa-
tigalugu pinaveersaartitsini-
arneq pingaartinneqarluartoq
malunnarpoq.
Spørgsmål:
Er der nogen forældelsesfrist
for anmeldelse af incest eller
voldtægt? Hvis man for ek-
sempel er alt for generet
eller bange som barn/ung,
kan man så som voksen an-
melde en sådan sag?
Svar:
Der er ikke i den grønlandske
kriminallov fastsat tidsmæs-
sige grænser for anmeldelse
og dermed påtale af krimi-
nelle forhold bortset fra til-
fælde, hvor der alene vil kun-
ne idømmes bøde. I disse sa-
ger gælder en forældelses-
frist på to år efter lovovertræ-
delsens ophør. Det vil sige, at
anklagemyndigheden efter to
år ikke rejser tiltale ved
kredsretten i disse typer af
sager, og hvis det alligevel
sker, vil tiltalte blive frifun-
det.
I incest og voldtægtssager
er den kriminalretlige foran-
staltning sjældent bøde, og
der gælder som ovenfor
nævnt ingen decideret tids-
mæssig frist for anmeldelse
og påtale i denne kategori af
sager. I Danmark er der en
forældelsesfrist for voldtægt
10 år.
Den grønlandske kriminal-
lov har en regel af følgende
indhold: »Påtale finder ikke
sted, når der er forløbet så
lang tid efter at en lovover-
trædelse er begået, at forud-
sætningerne for iværksættel-
se af de foranstaltninger, der
er hjemlet i denne lov, ikke
længere skønnes at være til-
stede«.
Om der skal rejses tiltale
for incest/voldtægt begået
for år tilbage beror på mange
hensyn, - for eksempel om
det nytter at foranstalte ger-
ningsmanden, - kriminelle
forhold begået efter inces-
ten/voldtægten, - forbrydel-
sens grovhed og hensynet til
retsfølelsen. Der kan ikke
gives et klart svar på spørgs-
målet om, hvornår der kan
rejses påtale/tiltale, men
domstolene kan altid tilside-
sætte anklagemyndighedens
vurdering med hensyn til at
rejse tiltale og dermed frifin-
de tiltalte.
Dette skete eksempelvis i
en sag ved Grønlands Lands-
ret i 1994, hvor der var rejst
tiltale mod en midaldrende
mand for voldtægt og anden
kønslig omgang med en min-
dreørig i perioden 1978-85.
Tiltalte var ustraffet. Lands-
retten frifandt under hensyn
til den tid, der var forløbet
siden forholdene skulle have
fundet sted og det oplyste om
tiltales kriminalitetsfri til-
værelse siden 1985.
Den specielle grønlandske
forældelsesregel hænger ulø-
seligt sammen med kriminal-
lovens foranstaltningssy-
stem, som betoner hensynet
til det specialpræventive, det
vil siger hensynet til ger-
ningsmanden.
Om polititilhold
Spørgsmål:
hvis en tidligere ægtemand
igen og igen forfølger og chi-
kanerer sin hustru, kan hun
med politiets hjælp give ham
polititilhold ved henvendelse
på politistationen. Hvordan
er reglerne for polititilhold,
og hvad kan kvinden stille
op, hvis han tilsidesætter
det?
Svar:
Kriminalloven indeholder en
regel om, at den, der trods
advarsel, der er meddelt ham
af politiet indenfor de sidste
fem år, trænger ind på nogen,
forfølger ham med skriftlige
henvendelser eller på anden
lignende måde forulemper
ham, dømmes for fredskræn-
kelse.
Det er sjældent, at politiet
meddeler det såkaldte politi-
tilhold. Det sker dog af og til
overfor forsmåede ægte-
mænd, der truer, ringer eller
på anden måde chikanerer en
tidligere hustru eller udøver
hærværk på pågældendes
ejendom. Det er en betingel-
se for advarslens tildeling, at
kvinden på ingen måde har
søgt kontakt til manden, og
såfremt der efter polititilhol-
dets meddelelse etableres et
eventuelt kortere varigt for-
hold, er virkningerne af til-
holdet bortfaldet.
Hvis virkningerne af poli-
titilholdet ikke er bortfaldet,
og manden alligevel overtræ-
der det, kan han foranstaltes
efter kriminalloven.
Hvis politiet afviser at
meddele advarslen til man-
den, kan sagen indbringes for
politimesteren, hvis afgørel-
se så kan indbringes for jus-
titsministeriet. Hvis manden
er utilfreds med advarslen,
har han samme anke-mulig-
heder.
Retshjælp i AG
Her ved starten af den
tredie retshjælp i AG skal
vi på grundlag af de erfa-
ringer, redaktionen har
høstet til dato, gøre op-
mærksom på, at det ikke
er muligt her i avisen at
give noget bud på en
eventuel sags udfald.
Dertil kræves langt mere
nuancerede oplysninger,
end vi kan få gennem de
kortfattede henvendelser
fra AG's læsere, og selv
da vil vi nødigt give for-
ventninger om en be-
stemt dom. AG's rets-
hjælp må under ingen
omstændigheder opfattes
som en »særdomstol«,
men alene som populær
informations- og råd- og
vink-central.
Samtidig skal vi gøre
det klart for læserne, at
spørgsmål stilles til AG
og ikke til de to jurister,
Malene Eigtved og Peter
Bach Christensen, som
besvarer spørgsmålene.
Redaktionen samler så
ens eller beslægtede
spørgsmål, så de kan be-
svares på en gang.
Enere blandt spørgs-
målene vil naturligvis
også kunne besvares,
men af ovennævnte grun-
de er det ikke muligt på
forhånd at vurdere en
konkret sags muligheder.
Spørgsmål til retshjæl-
pen kan for eksempel
handle om vold, ægte-
skaber, forældremyndig-
hed og arv, om retssager,
dom og appel. For de sid-
ste par emners vedkom-
mende dog ikke konkrete
domme. Vi kan ikke be-
de de to jurister om at
kommentere afsluttede
retssager. Men det kan
godt handle om retssager
i almindelighed, og der
kan gives råd om, hvor
man kan få støtte til at
føre sin sag.
Så kom bare frem af
busken. Læserne skal ik-
ke holde sig tilbage med
fornemmelse af, at »det
her er noget, alle og
enhver ved«. Det er det
nemlig ikke. Mange er
nysgerrige efter at vide
noget om lov og retsvæs-
en, og netop dit spørgs-
mål er der mange andre
læsere, der gerne vil se
svaret på.
Her i begyndelsen er
der retshjælp hver 14
dag. Hvis ideen slår rig-
tigt an, og behovet er
større, kan brevkassen
både blive hyppigere og
mere omfattende.
Send spørgsmålene til
AG RETSHJÆLP, Post-
boks 39, 3900 Nuuk.
v_____________________y