Atuagagdliutit - 01.06.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 43 • 1995

INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Miki Larsen
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqartik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Jens Brønden Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m1 Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnlttut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Miki Larsen
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Lis Skatte Nuka Godtfredsen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KNI UNITTUUIPPOQ, KNI-mi aqutsisut politi-
kerillu siuttuusut neriuutigisimasaraluatik naam-
massineqanngitsut aningaasakilliornerlu pissutiga-
lugit unittoorput. Imaluunniit ingasattajaarunnagu
oqaatigissagaanni unittoortariaqaraluarput. Taa-
maattorli KNI-p ajornartorsiutini anigorumaarai
ilimanarpoq, aammalu aqutsisut politikerillu siut-
tuusut innuttaasut inatsisartullu suut tamarmik
ingerlalluarnerarlugit uppertissinnaagamikkik nu-
annaarnermik tumikkut imminnut pattalaaruttarput
- tassa pissutsit ingerlalluavinngikkaluarlutik
naammaginarnerarlugit.
Tamannali ilumuunngilaq. Suliffeqarfimmi
sunaluunniit allanngortiternermi nalaani naliginn-
gisaaniluunniit ukiup naanerani 25 millioner kro-
ninik amigartoornissamut missingersuutit akueri-
neqareertillugit 135 millioner kroninik amigartoor-
simaguni pikkorliorujussuarsimassaaq.
Utoqqatsissutit amerlaqaat. Naalakkersuisunulli
siulittaasup inatsisartut oqallinneranni taperser-
neqaataasa ilagaat aningaasaqarnerup niuernerullu
ingerlanerliomera. Pingaarnerutillugumi saqqum-
miunneqarpoq amigartoorutit uagut pissarsiaqarfi-
gisimagigut. Namminersornerullutik Oqartussanut
183 millionit, aalisartunut piniartunullu 36 millio-
nit, inuussutissarsiutinik ingerlataqartut nammi-
nersortut 60 millioner kronit aammalu uagut atui-
sartuusugut 174 millioner kroninit ikinnerunngit-
sut - ataatsimut katillugit 453 millioner kronit.
Tassa KNI-p uatsinnut tunniussarisimasai.
ALLANNGORTITERINERMILI aningaasat pine-
qartut atugassatut naatsorsuutaareerput tunissutaa-
natilli, aningaasallu taakku akileraarutinit millio-
nerpassuarnik matussuserneqartussaapput.
KNI-p aningaasat annaareersimasani utertissal-
lugit periarfissaqanngilaq. 1993-imiit 1995-imut
amigartoorutaasut 253 millioner kroniupput, kiisa-
lu 1995-imi amigartoorutaasut 65 millioner kroni-
innaanissaat ilimagisinnaanngilarput (Qupp. 7 atu-
aruk - aaqq.). Tamatuma saniatigut Namminersor-
nerullutik Oqartussanut akiitsut amerlangaarmata
akilersuutit erniallu tamakkerlugit akilerniarnis-
saat ajornakusuussaaq. KNI ingerlaqqissaguni
nammatani qaangerniaqqaartariaqarpai. Akiitsut
akileqqaartariaqarput, akiliisussallu tassaapput
uagut - innuttaasugut.
Landskarsip assigiinngitsunik ikiorsiissuteqar-
tarneratigut tamanna pisussanngorpoq. Landskar-
simut akiitsunit 90 millioner kronit uninngatin-
neqassapput, piffissamilu sivisunngitsumi emia-
lersorneqassanatik, sinnerilu 8,5 procentimik erni-
alersorneqarumaarlutik - imaluunniit erseqqissuti-
mik oqaatigissagaanni taamatut taarsigassarsititsi-
nermi erniarititaasartut ataaterujussuarlugit erni-
aqartinneqassallutik, aammalu Namminersornerul-
lutik Oqartussat massakkumut pissarsiarisarta-
gaannit ikinneralaarsuullutik. Tamatuma saniati-
gut Namminersornerullutik Oqartussat 200 millio-
ner kroninik qaangiisinnaanermul aningaasaliis-
suteqassapput - kalaallit aningaaseriviini marlunni
100 millioner kroninik qaangiisinnaatitaassallutik.
Landskarsip aningaasaliissutissai katillugit 300
millioner kronit sinneqassapput - imaluunniit mit-
tarfissat arfineq marluusut akissaasa pingajorarte-
rutaasa missaanniissallutik.
NAATSORSUUTIT taamatut isikkoqarput. Tama-
tuma saniatigut suliffeqarfiup nammineq pigisai
nalillit amigartooruteqarfioreersut amigartooruti-
nik allanik ilanngaavigineqaqqissapput, tamannalu
KNI-p iluatsitsilluarneranut tunngavissatut kisi-
miitillugu taaneqarsinnaanngikkaluartoq ukiup
naanerani naatsorsuutit naliliiffiginiarneqarnerani
tikkuarneqarsinnaasut ilagaat.
Suliffeqarfiup naatsorsuutaasa inerneranni sin-
neqartoorutinik allassimasoqartariaqaraluarpoq.
Nassuiaadt, utoqqatsissutit suujunnaarsitsiniaallu-
nilu nassuiaataasartut naatsorsuutit inernerinik al-
lanngortitsisinnaanngillat, KNI-llu allanngortiter-
neqarnerata paasiuminartuutinniarneranut taper-
taasinnaanatik. Inatsisartunut nassuiaat nassuiaa-
nerunngilaq, isertuussiniarnerullunili. Nassuiaam-
mi tassani politikerit innuttaasullu uppertinniarne-
qarput, kinalu akisussaanersoq ersernerlussarne-
qarluni.
NAALAKKERSUISUT suliffeqarfiutertik inger-
latseriaasissaq pillugu isumaqatigiissuteqarfigini-
artussanngorpaat, tamatumanili KNI ingerlaqqis-
saguni aningaasatigut tunngavilerneqarnissaa
naammanngilaq. Tassami suliffeqarfiup ingerlatit-
silluarsinnaasunik aqutsisoqalemissaa aqunneqa-
-lernissaalu taamatuttaaq pingaaruteqartigaaq.
Anngaaginnartut atorfissaqanngillat. Imaluun-
niit politikerit tuitigut pattalaariinnartartut atorfis-
saqanngillat. Inuit atorfissaqartinneqartut tassaap-
put niuernerup ingerlanneqarneranut politikkikkut
piumasaqaataasunik naammassinnissinnaasut.
Aatsaat taamatut suleriaaseqartoqalerpat sulif-
feqarfik ataannassutigisinnaasaminik ingerlan-
neqalersinnaavoq. Pinngitsoorneqarsinnaanngitsu-
tut ikiorserneqarnissaq anguneqaraluarpalluunniit
namminersortutulli unammillersinnaaneq anguni-
arniarneqartariaqarpoq, oqaluuserisassarli taaman-
na allaavoq.
KNI I HÅRDKNUDE
KNI ER GÅET I HÅRDKNUDE, og KNI-ledel-
sen og ledende politikere er fanget i et spind eller
et net af ikke-indfriede forventninger og økono-
misk uføre. Eller sådan burde det være, nøgternt
set. Men KNI klarer sig efter al sandsynlighed, og
ledelse og overpolitikere dunker hinanden i ryggen
af glæde over, at man kan bilde befolkning og
landsting ind, at det går - om ikke ufattelig godt -
så dog tilfredsstillende, efter omstændighederne.
Men det er ikke rigtigt. Det er en øresønderri-
vende fiasko, når en hvilken som helst virksomhed
- under eller ikke under omdannelse - går ud med
et underskud på 135 millioner kroner, når det sidst
godkendte budget ved udgangen af året tillod
minus 25 millioner.
Undskyldningerne er mange. Men en af dem -
den landsstyreformanden tog flest kegler på under
landstingsdebatten - vidner om en skidt holdning
til økonomi og forretning. Det er den, der går på, at
vi har haft en masse herligheder ud af underskud-
det. 183 millioner til hjemmestyret, 36 millioner til
fiskere og fangere, 60 millioner til private nærings-
drivende og ikke færre end 174 millioner kroner til
os allesammen, forbrugerne - alt i alt 453 millioner
kroner. Fra KNI til os.
MEN DET VAR JO de resultater, vi skulle have i
tilgift for omstruktureringen, og ikke et gode, der
skulle betales med millioner af formøblede skatte-
kroner.
Og det er netop, hvad det ender med.
KNI har ikke en chance for at hente de penge
hjem, som nu er spildt. 253 millioner kroner i
underskud fra 1993-1995, og så er vi ikke engang
sikker på, at underskuddet i 1995 holder sig på 65
millioner (Læs side 6 - red.). Samtidig er gælden til
Grønlands Hjemmestyre så stor, at afdrag og for-
rentning af dette beløb næppe nogensinde får ende.
Hvis KNI skal videre, så kan det kun ske, hvis
virksomheden slipper for disse byrder. Det er pen-
ge, der skal betales, og det er kun os - borgerne -
der kan gøre det.
Det kommer til at ske gennem landskasse-subsi-
dier af forskellig art. 90 millioner kroner af lands-
kassegælden fastfryses og fritages for rente i over-
skuelig tid, og resten bliver forrentet med 8,5 pro-
cent - eller klart under markedsrenten for långiv-
ning af denne art og væsentligt under, hvad hjem-
mestyret får i dag. Herudover skal hjemmestyret
afsætte midler til en kreditgaranti på 200 millioner
kroner - 100 i hver af de grønlandske banker. Det
er en samlet binding for landskassen på mere end
300 millioner kroner - eller sådan cirka en tredie-
del af, hvad de syv kommende landingsbaner
koster.
DET ER SÅDAN, regnestykket hænger sammen.
Desuden nedskrives egenkapitalen fra underskud
til underskud, og selvom det ikke alene er den,
man måler KNI’s forretningsmæssige successer
på, så giver den et fingerpeg om den relle vurde-
ring af de negative årsresultater.
Resultatet i en virksomhed bør kort og godt være
et overskud. Redegørelser, undskyldninger og
bortforklaringer af det modsatte kan ikke erstatte et
positivt årsresultat, og det signalerer alt andet end
den gennemskuelighed, der skulle opnås ved
omdannelsen af KNI. Redegørelsen til landstinget
er ikke opklaring, men sløring. Den forsøger at
stikke politikere og offentlighed blår i øjnene og er
beregnet på at forflygtige ansvaret.
NÅR LANDSSTYRET nu skal til at forhandle
med sin egen virksomhed, om hvordan akkorden
skal være, så er det ikke nok at skabe de økonomi-
ske vilkår for KNI videre forløb. Det er ligeså vig-
tigt, at man sikre sig en ledelse og en styring af
virksomheden, som garanterer, at signallamperne
lyser til tiden.
Det er ikke nikkedukker, der er brug for. Ikke ja-
sigere. Eller politiske skulderklappere. Det skal
være folk, der kan sige fra, hvis de politiske krav
til driften kommer i vejen for forretningen. Først
da kan virksomheden blive en forretning på leve-
dygtige vilkår. Om det så efter alle de subsidier,
man uundgåeligt må blive enige om, også er lige
vilkår med de private, er en anden sag.