Atuagagdliutit - 01.06.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 43 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Teriannissat perleromermut
akiuussutissalerlugit
Avannaani uumasut nakorsaat suliassarpassuaqalerpoq.
Qimminut piginnittaannullu iluaqutaasussamik
Qimmiaqqat toqusarnerannut tunngatillugu Per Schyumip misissuinermini paasivaa qimmi-
aqqat pitsaanerusumik paarineqartaraluarunik toqusartut ikilisinneqarsinnaagaluartut,
ilaatigut parvovirus-imut akiuussutissamik piffissaagallartillugu kapineqartarnermikkut.
I sit arbejde omkring hvalpedødelighed, har Per Schyum konstateret at rigtig mange
hundehvalpe kunne reddes ved at få den rette pleje. For eksempel får mange i dag ikke
den anbefalede parvovirus vaccine til tiden. (Åss./Foto:Arkiv).
Ræve skal vaccineres
Med en dyrlæge i Nordgrønland er der masser af
spændende projekter i gang. Til glæde for hundene og
deres ejere
ILULISSAT(LM) - Man ud-
ILULISSAT(LM) - Perleror-
neq nungutinneqarsinnaan-
ngilaq teriannissat siumukkat
toquttarnerinnaasigut. Alla-
nimmi terianniarpassuaqar-
poq-
Misilinniarneqartariaqar-
porli teriannissat inoqarfiit
eqqaanniittut perleromermut
akiuussutissaqalersillugit.
Taamaaliortoqarsinnaavoq
terianneqarfinnut ilisimane-
qartunut perleromermut aki-
uussutissanik akulinnik nara-
jaliinikkut.
Taama Qaanaamut tunnga-
tillugu suliniut ippoq. Taanna
ingerlalluassappat taamaa-
liorneq nunatsinni tamarmi
pissaaq; qimmineqarfinni,
savaateqarfinni, tuttoqarfinni
umimmaqarfinnilu il.il.
Taama akiuussutissiisar-
neq nunarsuarmi tamani ta-
mani misilinneqartareerpoq.
Teriannissat perlerorner-
mut akiuussutissaqalernis-
saannik suliniut pilersinnaa-
simavoq nunarput uumasu-
nut nakorsartaarneratigut,
tassa avannaani inissisimasu-
mik. Taanna ateqarpoq Per
Schyum, atorfinittoq august
1994, Ilulissani najugalik.
Taassuma qimmit amerlane-
rit peqqinnerillu qularnaassa-
vai nappaatinik misissuiner-
migut, kommunellu tekinik-
kikkut sulisuinik siunnersui-
nermigut, taamaalillutik
taakku qimmiutilinnut siun-
nersuilluarsinnaalissammata.
Arlalitsigut sulisoqarpoq.
Soorlu taaneqareersutut teri-
annissat perleromermut aki-
uussutissalersornerisigut.
Tamatuma saniatigut Per
Schyum nunatsinni qimmut-
tuutigineqartunik 1 procenti-
mik ikinnemnngitsunik aavi-
illuni aallartippoq, Danmark -
imi misissugalerineqartussa-
nik, kingorna paasineqar-
sinnaassammata nappaatit
ilisimaneqartut - immaqalu
nappaatit maannamut ilisi-
maneqanngitsut.
Qimmiaqqat
toqusamerat
Per Schyum-ittaaq qimmi-
aqqat toqusamerat paasinia-
garaa, paasisimallugulu qim-
miararpassuit nappaammik
toqquteqartartut annaanne-
qarsinnaasimagaluartut. Isu-
magilluarneqarsinnaasima-
galuarput. Peqqikkunnaaraa-
ngata paarilluameqarneq a-
jorput. Naammattumik imer-
tinneqarneqaratillu nerisin-
neqarneq ajorput, piffissaa-
tillugulu parvovims-mut aki-
uussutissamik kapineqartara-
tik. Taakkua anaanaat perle-
rornermut akiuussutissamik
qimmillu nappaataannut ka-
pi neqartarsi mamagu n an-
ngimmata qimmiaqqat tunil-
lanneqartarput nappaatillu
taakkua toqqutigisinnaasar-
paat ulloq kapitiffissartik
nallertinnagu.
- Akiuussutissamik kapi-
tinneq qimmimut pingaarute-
qarluinnnarpoq, taamammat
siunissami nakkutigineqar-
sinnaasariaqarpoq ilumut
qimmit akiuussutissamik ka-
pitissimanersut, Per Schyum
oqarpoq. - Qimmit akiuussu-
tissamik kapitinnikut ullu-
mikkut uppernarsaaserne-
qartarput, qimmiutillilli up-
pernarsaannarsinnaavaa qi-
muttut ima imalu amerlatigi-
sut kapitissimallugit, qim-
milli sorliuneri pinnagit.
Taamaammat misiliutigissa-
varput qimmit siutaasigut ili-
sarnaasersuineq. Eqqarsaa-
taavoq ukioqatigiit aalaja-
ngersimasumik qalipaate-
qartinnissaat, takuneqarsin-
naaniassammat - aamma
ungasilaartuminngaanniit -
qimmit akiuussutissamik ta-
kipineqarsimanersut. Taava
nalussanngilarput ukiut pi-
ngasut qaangiuppata qimmit
aappalaartumik ilisarnaatillit
akiuussutissamik kapine-
qaqqissammata, allamillu qa-
lipaammik ilisarnaaserlugit.
Aappaaguani sungaartumik
ilisarnaatillit, il.il.
- Uanga pisortat pigisaan-
nik misiliutinik qimmeqar-
punga, siutaasigut assigiin-
ngitsutigut ilisarnaasersorne-
qarsimasunik. Inuit qimmiu-
taat akiuussutissamik kapi-
tikkaangata neqeroorfigisar-
pagut qimmiutitik ilisarnaa-
seqqullugit. Ilisarnaalli siutip
sua-tungaaniippat pitsaaner-
paanersoq paasitinnagu ta-
manna pinngitsaaliissutaas-
sanngilaq.
Per Schyum-ip nunatsinni
qimmeqarfiit tamaasa anga-
lassavai tamakkunani kom-
munep teknikkikkut sulisui
siunnersussagamigit ilitser-
sussagamillu, taakkuuppum-
mi qimuttuutilinnik ajomar-
torsiutilinnik attaveqartartul:
- Tamatumunnga tunnga-
tillugu pingaartillugu taaru-
suppara Upemaviup kommu-
nea qimmiuteqarnermik si-
unnersortimik atorfinitsitsisi-
mammat, kommuneqarfim-
mi qimmiuteqarnermik aaq-
qissuisussamik.
Qimuttoq uumasut
nakorsaannut
Per Schyum-ip sulinissaata
pilersaarutaani ilaanngilaq
nalinginnaasumik qimminik
katsorsaaneq, Ilulissani li pe-
riarfissaavoq qimmeq uuma-
sut nakorsaanukaatissallugu.
Per Schyum uumasunut na-
korsiartarfeeqqamik periar-
fissaqarpoq, qimminik pas-
sussiffigisinnaasaminik.
Taamaaliortarpoq »saniati-
gooralugu«. Tassunnarneq
akeqanngilaq, tassunnaassi-
sulli nakorsaatit allallu mi-
sissortitsinermut tunngasut
akilertassavaat. Uumasunut
riakorsiartarfeeqqami suliari-
tinnivinnik suliaritittoqarneq
ajorpoq. Assersuutigalugu
qimuttoq tarrarsortissalugu,
sivisuumik nakorsaatitortis-
sallugu imaluunniit ajoquser-
nerinik mersussallugu aki-
vallaassaqaaq.
- Passussinerit 100 krone-
qakkajupput. Soorlu pencili-
nimik kapitinneq. Passusineq
akiluallaassagaangat, qimmit
piginnittaasa naluneq ajor-
paat sussallutik. Nalunngila-
at passussititsinerminngarnit
qimminik allamik pisigunik
akikinnerussasoq. Aamma
uumasunik illersuiniaqatigiit
oqassagunarput; qimuttoq
toquinnarpat pitsaanerussa-
soq. Kalaallit kultureanni
qimuttunik toqutsisarneq a-
jortutut isigineqanngimmat
pitsaaqutaaginnarpoq.
rydder ikke rabies ved at sky-
de de ræve, som man møder
på sin vej. Der kommer blot
nye til.
I stedet for skal man for-
søge at vaccinere rævene i et
bælte omkring de beboede
steder. Og det kan gøres ved
at lægge lokkemad med vac-
cine ud på områder, hvor
man traditionelt ved at ræve-
ne kommer.
Sådan lyder et pilotprojekt
for Qaanaaq. Går det godt,
skal metoden udføres i hele
Grrønland; i slædedistrikter,
fåreholderdistrikter, rensdyr-
og moskusokseområder etc.
Metoden bliver brugt man-
ge steder i verden.
Ræveprojektet er et af fle-
re resultater af, at Grønland
har fået en dyrlæge i Nord-
grønland. Han hedder Per
Schyum, er tiltrådt august
1994, og har base i Ilulissat.
Han skal sikre flere og bedre
hundeliv gennem forskning i
sygdomme og vejledning af
kommunernes tekniske per-
sonaler, så de bliver bedre i
stand til at rådgive hundeeje-
re.
Og der arbejdes på mange
felter. På rævevaccinen som
ovennævnt. Desuden er Per
Schyum i gang med at tage
blodprøver af ikke færre end
een procent, af samtlige slæ-
dehunde i Grønland, hvis
blodprøver sendes til Dan-
mark for at blive screenet,
hvorefter man kan danne sig
et billede over kendte - og
måske ukendte sygdomme.
Hvalpedød
Per Schyum arbejder også
meget med hvalpedødelig-
hed og kan konstatere at rig-
tig mange af de hvalpe, der
dør af sygdom, kunne red-
des. De skal »bare« passes
bedre. Der bliver ikke puslet
og plejet om dem, når de er
svage. De får ikke nok vand
og mad, de får ikke den
anbefalede parvovirus vacci-
ne til tiden. Deres mor er sik-
kert ikke regelmæssigt vacci-
neret mod rabies og hunde-
syge, hvorfor hvalpene heller
ikke er immune og kan dø af
disse to sygdomme inden de
selv er gamle nok til at blive
vaccineret.
- Vaccination er en vigtig
ting i hundeholdet, og derfor
skal det i fremtiden kunne
kontrolleres om hundene er
vaccineret, siger Per Schy-
um. - I dag bliver der lavet
attester for vaccinerede hun-
de, men en hundeejer kan
blot dokumentere, at han har
fået et x-antal hunde vacci-
neret, men ikke hvilke hun-
de. Derfor laver vi forsøg
med at klipse et mærke i
ørerne på hundene. Ideen er
at hver årstal har en bestemt
farve, så kan man hurtigt se -
også på afstand - om hunde-
ne er vaccineret. Efter tre år
ved man så at alle de røde
skal genvaccineres, og de får
en ny farve. Året efter alle de
gule etc.
- Jeg kører selv med et
spand offentlige forsøgshun-
de, som har fået mærker i
ørene forskellige steder. Vi
tilbyder også folk, der får
hunde vaccineret, at få mær-
ket hundene. Men indtil vi
ved, hvor mærket sidder
bedst, er det ikke obligato-
risk.
Per Schyum rejser alle
Grønlands hundedistrikter
tyndt for at rådgive og vejle-
de kommunernes tekniske
personale, som er de der til
daglig har kontakt med hun-
deejere, der har problemer:
- I den sammenhæng vil
jeg gerne fremhæve Uper-
navik Kommune, som har
ansat en decideret hunde-
holdskonsulent, som organi-
serer hundeholdet i kommu-
nen.
Til dyrlæge med hunden
I Per Schyums arbejdsplan er
der ikke indlagt almen be-
handling af hunde, men det
er alligevel muligt at gå til
dyrlæge med sin hund i Ilu-
lissat. Per Schyum har ad-
gang til en lille praksis, hvor
han kan tilse hundene. Det er
noget han gør »ved siden af«.
For kunderne er det gratis, de
betaler kun for medicin og
andre materialer. Der bliver
ikke foretaget særlig kompli-
cerede behandlinger på kli-
nikken. Det er for dyrt at få
for eksempel røntgenfotogra-
feret en hund, give den lang-
varige midicinske behandlin-
ger eller at sy komplicerede
skader.
- Det er typisk behandlin-
ger i 100 kroners klassen. En
pencilinkur for eksempel.
Bliver det meget dyrere, er
ejerne heldigvis realistiske.
De ved, at det hurtigt bliver
billigere at købe en ny hund
end at forsøge at reparere en
gammel. Og fra et dyrevæm-
smæssigt synspunkt er hun-
dene også ofte bedst tjent
med at blive aflivet. Det er
en fordel, at det ikke er den
grønlandske kultur imod at
aflive hunde.
Avannaani uumasut nakorsaat Per Schyumip ilaatigut
qimmit qimuttut akornanni en procentit aavertarsimavai
nappaataasinnaasunik assigiinngitsunik misissuijfiginiarlu-
git, misissuinerit nDanmarkimi ingerlanneqarput.
Dyrlæge i Nordgrønland Per Schyum har blandt andet taget
blodprøver af een procent af samtlige slædehunde i
Grønland. Blodet bliver screenet i Danmark, hvorefter
man kan danne sig et billede af de forskellige sygdomme.
(Ass./Foto:AG).