Atuagagdliutit - 01.06.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 43 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Hjemmestyrestøtte til KNI
på flere hundrede millioner
Gældssanering, kaution, rentenedsættelser og landskassekredit skal redde
KNI fra at gå nedenom og hjem
NUUK(JB) - KNI kan ikke
klare sig uden væsentlig
hjælp fra landskassen, men
det kan udtrykkes på mange
måder. Det kan se helt pænt
ud som i afsnittet om refi-
nansiering i KNI’s redegø-
relse til landstinget at tale om
at konvertere 90 millioner
kroner i såkaldt ansvarlig
lånekapital. Men redegørel-
sen siger ikke særlig tydeligt,
at det bliver til en rente på 0
procent - skriver nul!
Subsidierne til KNI er ikke
uden videre til at gennem-
skue i den redegørelse og
refinansieringsplan, som
KNI opstiller for hjemmesty-
ret. Men ved nærlæsning ser
man, at den konverterede del
af gælden til landskassen
skal forrentes med selskabets
udbytteprocent, og den vil i
overskuelig KNI-tid være
nul, fordi aktieselskabsloven
siger, at de tidligere års un-
derskud først skal dækkes.
For KNI Pisiffiks vedkom-
mende foreslår KNI, at 50
millioner kroner af den ned-
bragte gæld til landskassen
på 323 millioner kroner kon-
verteres til ansvarlig låneka-
pital i 1995, og at yderligere
40 millioner kroner konver-
teres i 1996. Redegørelsen
siger ingenting om, hvordan
disse lån skal afdrages, men
heller ikke her forekommer
det rimeligt, at ejeren - Grøn-
lands Hjemmestyre - skulle
have betalt et ringere priori-
teret tilgodehavende (ansvar-
lig lånekapital - red.) tilbage,
før selskaberne er bragt på
fode igen.
Summa summarum:De 90
millioner kroner bliver reelt
noget i retning af, hvad vi i
gamle dage kaldte rente- og
afdragsfrie erhvervsstøttelån
- eller sagt på dansk:ren for-
æring.
KNI-pengene er tabt
Omdannelsen af KNI har
kostet en masse penge.
Underskuddene fra 1993 og
1994 er tilsammen 188 mil-
lioner kroner, mens der for-
ventes et samlet minus i 1995
på 65 millioner kroner. På
baggrund af den fejlslagne
drift i forhold til budgettet
for 1994 er der ingen sikker
dokumenation for, at disse
65 millioner for 1995 holder.
Først ved regnskabets af-
slutning i denne måned hav-
de KNI et klart billede af
1994-resultatet, som uundgå-
eligt må have indflydelse på
budgetlægningen for 1995,
hvoraf snart det halve år er
gået. Usikkerheden synes i
alt fald at være til stede, og
sandsynligheden for, at den
falder ud til fordel for et
bedre resultat end de 65 mil-
lioner kroner må anses for at
være lille.
Det samlede underskud for
1993-1995 inclusive bliver
OFFENTLIG LICITATION
af TELE Greenland A/S udbydes hermed
ig/renovering af telestation i Upernavik,
Arbejdet udbydes i fagentrepriser og opdeles i følgende
entrepriser:
Entreprise 1:
Entreprise 2:
Entreprise 3:
Entreprise 4:
Entreprise 5:
Beton-, tømrer- og snedkerarbejde.
Murerarbejde
Malerarbejde
VVS-installa tioner
EL-Ins talla tioner
Bygherren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de
indkomne tilbud.
Arbejderne udføres i perioden medio juli 1995 - 2 januar
1996.
Udbudmaterialet kan bestilles indtil den 05.06.1995 hos
SANATI A/S - Nuuk afdeling ved aflevering af deposi-
tum i form af crossed check på kr. 1.000.- stilet til TELE
Greenland A/S.
Hvis yderligere sæt udover 1 stk. ønskes, kan disse købes
til trykkeprisen.
Udbudsmaterialet udsendes ikke til leverandører. Leve-
randører kan mod betaling af trykkeudgifter og porto
bestille relevant tegningsmateriale, SA og SB hos:
SANATI A/S - Nuuk afdeling
Tlf. 2 69 22 - Telefax 2 72 96
Postbox 5040 - 3900 Nuuk.
Licitationstidspunkt og sted vil blive
nærmere angivet i udbudsskrivelsen.
TELE Greenland A/S
TELE Attaveqaatit A/S
TELE
GREENLAND A/S
[TELE ATTAVEQAATIT A/S)
altså mindst 253 millioner
kroner, som selskaberne ing-
en mulighed har for at hente
hjem igen. Skulle det lykkes
ved hjælp af butikspriserne
alene over en periode på 10
år, ville det svare til en pris-
stigning på 6-7 procent og på
den samlede omsætning cir-
ka 4 procent. Dette er næppe
muligt, hverken politisk eller
i konkurrence med det priva-
te erhvervsliv, der for længst
har tilpasset sig, og år efter år
opviser bedre og bedre resul-
tater.
Lige konkurrence
Lige konkurrencevilkår er
mange ting. KNI skriver i sin
redegørelse, at en af forkla-
ringerne på koncernens van-
skeligheder skal ses på bag-
grund af meget høje rente-
byrder.
Det har de ret i. Det er en
af åsagerne. Gælden til
landskassen er meget stor, og
renterne er en belastende
omkostning for koncernen.
KNI hævder i sin redegø-
relse, at renten til hjemme-
styret endog er urimeligt høj,
og at de private handlende
har helt anderledes gunstige
vilkår. Samtidig nævnes en
såkaldt markedsrente på 8,5
procent, og der laves nogle
beregninger på, at det vil
hjælpe KNI med 20 millio-
ner kroner i 1995 og 25 mil-
lioner i 1996.
Men markedsrenten er
ikke meget anderledes end
den, KNI allerede betaler til
Hjemmestyret. Realkreditlån
over 20-25 år forrentes i dag
med ca. 10 procent om året
og ikke 8,5 procent. Forbe-
dringen for KNI er altså ikke
nær så stor, hvis konkurren-
cevilkårene mellem KNI og
de private på dette område
skal være lige.
Men refinansieringen
handler også om at skaffe
likvid kapital.
Bankerne vil have
sikkerhed
I november/december søgte
KNI bankerne om en øget
trækningsret (kassekredit -
red.) på 70 millioner kroner,
fordi man stod og manglede
penge mod slutningen af
året. Men bankerne ville ikke
være med, og KNI måtte ty
til landskassen, som bered-
villigt udbetalte pengene.
Dengang var usikkerheden
omkring KNI så udtalt, at
bankerne ikke kunne medvir-
ke uden sikkerhedsstillelse
fra hjemmestyret.
Baggrunden var naturlig-
vis, at virksomhedens resul-
Søfarts- og Fiskeriskolen, Paamiut
OFFENTLIG LICITATION
Hermed udbydes i offentlig licitation
Renovering af kollegierne B-74, B-75, B-603 og B-
657, Paamiut.
Arbejdet udbydes i fagentreprise og er opdelt i føl-
gende entrepriser:
Entr. 1. Murer-, tømrer- og snedkerarbejde
Entr. 2. Malerarbejde
Entr. 3. VVS-installationer
Entr. 4. El-installationer
Arbejdet udføres i perioden august 1995 til medio juli
1996.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos tnt.aluk a/s arki-
tekter m.a.a. tsp, Box 189, 3900 Nuuk fra dato
06.06.95, mod aflevering af depositum stort kr.
1.000,- i form af crosset check stilet til: Grønlands
Hjemmestyre, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og
Kirke.
Hvis yderligere sæt udover 1 stk. ønskes, kan disse
købes til trykprisen.
Licitationen vil blive afholdt den 07.07.95 klokken
14:00 hos tnt.aluk illussanik titartaasarfik a/s, Konge-
vejen 2, 3900 Nuuk.
Med venlig hilsen
tnt.aluk
illussanik titartaasarfik a/s
Box 189, 3900 Nuuk
tlf. 2 1256 fax 2 1631
Direktør Jørgen Staffeldt KNI-p nassuiaataanut suliaqaqa-
taasutut nassuiaatissarpassuaqarpoq anguniakkat sooq suli
anguneqarsimannginnerannik.
Direktør Jørgen Staffeldt har som medforfatter til KNI’s
redegørelse mange forklaringer.på, hvorfor målet endnu
ikke er nået (Ass./foto.Knud Josef sen).
tat var så radikalt anderledes
end ventet, at tilførelse af
likvid kapital ikke i sig selv
var en garanti for, at »bøtten
vendte«.
Nu vil KNI have udvidet
kassekreditten på 100 millio-
ner kroner i bankerne med
yderligere 200 millioner.
Direktør Ole Møller sagde på
et pressemøde forleden, hvor
KNI-redegørelsen blev frem-
lagt, at situationen i dag er
radikalt anderledes end i
november/december sidste
år. Nu har man endelig oyer-
blik over 1994, og det havde
man ikke dengang.
Men det er langt fra nok,
og det ved både Ole Møller
og hans medforfattere til
redegørelsen udmærket. Her
står nemlig, at man må for-
udsætte, at en låneoptagelse
ikke kan ske uden hjemme-
styrets medvirken.
Det vil altså sige, at Grøn-
lands Hjemmestyre foruden
mere eller mindre at eftergi-
ve de 90 millioner kroner,
man ønsker at konvertere til
»ansvarlig lånekapital« skal
ud med en egentlig garanti-
stillelse på 200 millioner
kroner til KNI. Det svarer til
en regulær bevilling, så
længe garantien varer, og det
tidsrum melder historien
ikke noget om.
Gældssanering
Men så langt synes KNI nu at
være - og sandsynligvis også
hjemmestyret - at der skal
radikale skridt til for at skabe
vilkår for, at KNI overhove-
det kan fortsætte. En nærlæs-
ning af redegørelsen viser, at
KNI i virkeligheden kaster
håndklædet i ringen. Der skal
en regulær gældssanering til,
for ellers skal der - udover de
alvorlige forbedringer, der er
nødvendige for at få driften
normaliseret med et rimeligt
overskud, henlæggelse og så
videre - præsteres ekstra 35
millioner kroner netto årligt
for at tjene de gamle under-
skud hjem.
Det er der ikke mere
nogen, der tror kan lade sig
gøre.
Derfor skal KNI og hjem-
mestyret (samtidig ejer -
red.) forhandle sig til rette
om en egentlig akkord. Vær-
re kan det ikke gå for en sam-
fundsejet virksomhed, for
her er der reelt ikke noget,
der hedder konkurs. Men
ulykken er den samme.
Omkostningerne er de sam-
me, og det er skatteyderne,
der betaler.
Politikernes ansvar
Selvom samfundet med
rimelighed kan klandre
KNI’s hidtidige ansvarlige
ledelse for mange af årsager-
ne til, at virksomheden er
gået i uigenkaldelig hårdknu-
de, så bærer politikerne så
meget af skylden, at det fore-
kommer rimeligt, at de må
tage en del af skraldet.
De politiske krav til KNI
har ikke gjort det nemmere at
nå de mål, de selv havde sat
sig. Kravene har gjort det
vanskeligt løbende at lade
virksomheden udvikle sig
effektivt og økonomisk.
Først nu er man begyndt at
give efter og bøje sig for en
fornuftigere og økonomisk
styret planlægning.
Men andre styringsmæssi-
ge problemer sorterer under
KNI-ledelsens ansvar. For
eksempel har der siden star-
ten været mulighed for at
blandt andet reducere mand-
skabet ved naturlig afgang.
Men det er ikke sket. Og
spørgsmålet om, hvilke
andre initiativer, der kunne
have bremset den uheldige
udvikling på resultat-siden,
melder sig.