Atuagagdliutit - 27.02.1996, Page 3

Nr. 16 ■ 1996
3
Eqqartuussiveqarnermi eqqugaasut puigorneqarput, ukiut 14-it matuma siorna blok P-mi toqutaasut ilaata ataataa
isumaqarpoq
NUUK(LRH) - Kaffeqarpoq
kaageeraqarlunilu, aalisa-
gaaqqallu qalipaatigissaaqi-
sut seqinermit qinngorneqar-
simapput. Ininnguaq alia-
naaqaaq, angutillu inuusut-
tup assinga qitiulluni assiu-
taavoq. Angut inuusuttoq
ukiut 14-init matuma siorna
inuartarineqartoq.
Aalisagaaqqat tunullugit
issiavoq ataataq, ukiut 14-it
matuma siorna Nuummi blok
P-mi Ivik Lauritz Petersen-
imit inuartarineqartut angutit
inuusuttut pingasut ilaata a-
ngutaa. Ataataq eqqartorumi-
naatsumit attorteqqasoq ma-
lunnarpoq.
- Ukiut 14-it qaangiuteree-
raluarput, eqqartuussinermili
aliasuutitsinnik eqqaasinne-
qartutut misigivugut. Eqqar-
saatit ukiut 14-it matuma si-
orna pisimasunut uteqqipput.
Landsret-imiittariaqarpunga-
li eqqartuussinermi aalaja-
ngiineq tusarniarlugu. Eqqar-
tuussivimmi aalajangiineq
tusarnaanngikkukku toquta-
simasunik suusupaginnittutut
misigisimassaanga. Toqutaa-
simasut qanoq oqaaseqarto-
qarnersoq tusaasinnaanngi-
laat, taamaattumik taakku
sinnerlugit eqqartuussinermi
aalajangiineq tusartariaqar-
para.
Eqqartuussinermi aalaja-
ngigaq ataataasup eqqartu-
gaa tassaavoq Ivik Lauritz
Petersen-ip Herstedvesterimi
parnaarussivimmit Kalaallit
Nunaanni pinerluuteqarsima-
sunut inissiisarfimmut am-
masumut nuunneqarnissaa-
nik aalajangiineq.
Paasisinnaanngilaa
- Suli paasisinnaanngilara
sooq inuartup ernera toquk-
kaa. Peqqutissaqarsiman-
ngikkaluarpoq. Oqarpoq Si-
simiuneernini qinngasaaruti-
gineqarmat inuit pingasut
toqukkini. Toqutsisoq ukiuni
13-ini nalaasaarusaaginnar-
tussanngorlugu pineqaatis-
sinneqarpoq, maannalu uter-
luni, ataataq malunnartumik
narrutsassimaqisoq oqarpoq.
- Tamatta assigiinngissute-
qarpugut aamma inuiaqati-
giikkuutaat assigiinngissute-
qarput. Nunat ilaanni inuar-
tut toqumik pillarneqartar-
put. Uanga eqqartuussisus-
saatitaanngilanga, eqqarsaa-
tigeqaarali. Kina oqarpa taa-
maalioqqinnavianngitsoq.
Peqqutissaqarani toqutsisin-
naaguni, sooq aamma taa-
maalioqqissinnaassanngila?
Uaguttsinnut toqqissisima-
nanngilaq paarineqarnani a-
kornatsinni angalaalissappat.
Ataataasup nipaa aalaja-
ngersimarpalunnerulerpoq:
- Nuummiunngitsoq illo-
qarfimmut allamut inissinni-
arlissuk.
- Oqartoqarpoq ikiaroor-
nartutoqqusaanngitsoq imi-
gassartoqqusaananilu, ino-
qamminut navianarsinnaam-
mat. Kina oqarpa tamanna
eqqortissagaa?
AG: Erninnik toqutsisoq
qanoq isumaqatfigaajuk?
- Tamanna eqqartussan-
ngilarput.
Pinerluuttunut inatsit
ajunngilaq
Isumaqarpit pinertunut inat-
sit ajunngitsoq?
- Inatsisip tunuani eqqar-
saat ajunngilaq, pinerluute-
qamernili taamak sakkortuti-
gisuni, soorlu uagut eqqorne-
qaaterput, ilaqutariit puigor-
neqakkajupput. Eqqugaasut
puigorneqartariaqanngillat.
Ikiorneqanngilagut, ataataq
nukillaajallappasilluni oqar-
poq, aatsaallu sivitsormat na-
ngeqqippoq:
- Isumaqarpunga pinerluu-
teqartoq kisimi eqqarsaatigi-
neqarpallaartartoq, eqqugaa-
sut puigorlugit. Maannalu
eqqartuussiveqarneq pillugu
oqallinnermi taamatorluin-
naq eqqarsartoqarpoq. Eqqu-
gaasut puigugaasarput.
- Naluara ulloq taanna uki-
ut 14-it matuma siornatigut
Sårene rippes op
Ofrene glemmes i retssystemet, mener fader til en af de
dræbte i blok P for 14 ar siden
NUUK(LRH) - Der er kaffe
og småkager på bordet, og
solen skinner ind i akvariet,
hvor fisk i smukke farver
svømmer rundt. Der er hyg-
geligt i den lille stue, hvor
der centralt står et fotografi
af en ung mand. En ung
mand, som blev dræbt for 14
år siden.
Med ryggen til akvariet
sidder faderen til en af de tre
unge mænd, som for 14 år
siden blev dræbt af Ivik Lau-
ritz Petersen i en lejlighed i
blok P i Nuuk. Faderen er ty-
deligvis berørt af det ubeha-
gelige emne.
- Der er godt nok gået 14
år, men retssagen har rippet
op i såret. Tankerne går tilba-
ge til det, der skete for 14 år
siden. Men jeg måtte være til
stede i landsretten for at høre
dommen. Jeg følte, jeg ville
svigte de døde, hvis ikke jeg
gik i retten for at høre, hvad
der blev truffet beslutning
om. De døde kan ikke høre,
hvad der blev sagt, så jeg
trådte i deres sted og gik i
retten for at høre resultatet.
Resultatet, som faderen
taler om, er dommen, som
overfører Ivik Lauritz Peter-
sen fra fængslet i Hersted-
vester til en åben anstalt i
Grønland.
Forstår det ikke
- Jeg forstår stadig ikke,
hvorfor morderen skulle
dræbe min søn. Der er øjen-
synlig ikke nogen særlig
grund. Han siger han dræbte
tre mennesker, fordi han blev
drillet med, at han kom fra
Sisimiut. For det blev han
idømt en straf, som har givet
ham mulighed for at ligge på
en sofa i 13 år og nu er han så
kommet hjem, siger faderen
tydeligvis bitter.
- Vi er alle forskellige og
folkeslag er også forskellige.
Nogle lande idømmer mor-
dere dødsstraf. Jeg er ikke sat
til at dømme, men jeg tænker
da meget over sagen. Hvem
siger, at han ikke gør det
igen. Han havde jo øjensyn-
lig ikke nogen grund, så
hvorfor skulle han ikke finde
på det igen? Jeg synes ikke
det er trygt for os, at han nu
skal til at gå rundt iblandt os
uden, at der er nogen, der har
opsyn med ham.
Faderens stemme bliver
mere fast og sikker, da han
siger:
- Lad ham afsone i en
anden by end Nuuk.
- Der er blevet sagt, at han
ikke må ryge hash eller drik-
ke alkohol, fordi det kan gøre
ham farlig. Men hvem siger
han overholder det?
AG: Hvad tænker du om
morderen til din søn ?
- Det synes jeg ikke vi skal
komme ind på.
Kriminallov er god nok
Synes du vores kriminallov
er god nok?
- Tanken bag vores krimi-
nallov er god nok, men når
den kriminelle gerning er så
hård, som den vi har været
ude for, så synes jeg ofte man
kommer til at glemme famili-
en. Ofrene bør ikke glemmes.
Vi fik ikke nogen hjælp, siger
faderen.
- Jeg synes man koncentre-
rer sig for meget om forbry-
deren og glemmer ofrene.
Det er det samme i debatter-
ne om fremtidens retsvæsen.
Ofrene glemmes.
- Jeg ved ikke, hvad der
skete den dag for 14 år siden.
Jeg får det nok aldrig at vide,
og jeg ønsker heller ikke at få
det at vide. Men det lyder
ikke til bare at være mord. Jeg
ved ikke, hvordan man skal
betegne et menneske, som
kan udføre sådan en gerning.
Men nu skal han snart til at gå
rundt blandt andre mennesker
på gaden. Det har jeg meget
svært ved at accpetere - speci-
elt, hvis han får lov til at gå
rundt her i byen.
- Jeg ønsker ikke hævn,
men jeg tænker meget på det,
der skete for 14 år siden.
qanoq pisoqarsimanersoq. Ili-
simatinneqanngisaannassagu-
narpunga, aammalumi paasi-
tinneqarnissara kissaatigin-
ngilara. Inuk taamatut ilior-
sinnaasoq qanoq isumaqarfi-
gissanerlugu naluara. Maan-
nali aqqusinernti inuit akor-
nanni angalaartussanngorpoq.
Tamanna akueriuminaatse-
qaara - pingaartumik illoqar-
fimmi toqutsiffigisimasami-
niissappat.
- Akiniaanissara kissaati-
ginngilara, ukiulli 14-it matu-
ma siorna qanoq pisoqarsima-
nersoq eqqarsaatigisaqaara.
Sanami sygeplejerske pinngit-
saalillugu amenffigineqarpoq
Nuummi angut 28-inik ukiulik sapaatit akunnerini
sisamani tigummigallagassanngorpoq
NUUK(PM) - Tallimanngor-
mat unnukkut Sana-mi nivi-
arsiaq atisaajartarfimmi pin-
ngitsaalisaalluni arneriffigi-
neqarpoq. Arfineq-marlun-
ngulernerani soraarluni atisa-
ni taarsersuleruttorai angum-
mit atisaajartarfimmut iserfi-
gineqarluni pinngitsaaline-
qarpoq. Angutip ajortulior-
tinnani matu parnaaqqaarsi-
mavaa.
Niviarsiap angut ilisarisi-
manngilaa kisianni qanoq i-
sikkoqarnera politiinut oqa-
luttuarilluaqqissaarsinnaasi-
mallugu. Sanami sulisut ar-
lallit oqaluttuarsimapput
angut arlaleriarlugu nappar-
simmavimmi angalaartoq ta-
kusarsimallugu. Unnuk taan-
na aamma sulisunit takune-
qarsimavoq.
Arfinngormat unnukkut
politiit radioavisikkut inun-
nik paasissulissiisinnaasunik
saaffiginneqqusinerat kingu-
neqarluarpoq. Saaffiginnittut
arlaqarput, taakkulu nalunaa-
rutaat Sanamilu sulisut oqa-
luttuarnerat tunngavigalugit
angut 28-inik ukiulik naju-
gaani tigusarineqarpoq arfi-
ninngornerup sapaalillu a-
kornanni unnuakkut.
Angut tigusarineqartoq po-
litiinut pisimasut pillugit nas-
suiaajumasimanngilaq, ki-
sianni Nuummi eqaartuussi-
vimrni sapaammi sassartin-
neqarnermini pinngitsaaliisi-
manini nassuerutigisimavaa.
Ilaatigut oqarsimavoq nivi-
arsiaq atisalersortoq takullu-
gu ilagerusutsassimallugu.
Angut pinngitsaaliigami
aalakoorsimanngilaq. Sapaa-
tit akunnerini sisamani poli-
tiinit tigummigallagassan-
ngortinneqarpoq.
Tallimanngormat unnukkut atfineq-marlunngulersoq niviarsiaq atisalersortarfimmi
pinngitsaalisaalluni amenffigineqarpoq.
Fredag aften kort før klokken nitten blev en sygeplejerske voldtaget i et omklædningsrum på
Sana. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen).
Sygeplejerske voldtaget i
omklædningsrum på Sana
En 28-årig mand i Nuuk er tilbageholdt i fire uger
NUUK(PM) - En sygeplejer-
ske blev voldtaget fredag
aften i et omklædningsrum
på Dronning Ingrids Hospi-
tal. Hun havde netop fået fri
lidt før klokken nitten og
skiftede tøj, da der kom en
mand ind i omklædnings-
rummet, låste døren og for-
brød sig mod hende.
Sygeplejersken kendte ik-
ke manden, men kunne give
et meget præcist signalement
af ham. Flere ansatte på Sana
kunne fortælle politiet, at de
havde bemærket voldtægts-
manden snuse rundt på ho-
spitalet, ikke alene den aften
men også på andre dage.
Voldtægtsmanden blev ef-
terlyst gennem radioavisen
lørdag aften med den præcise
beskrivelse af ham, som sy-
geplejersken havde givet po-
litiet. Stationslederen på po-
litistationen i Nuuk, Bjami
Fischer, siger til AG, at de
har fået mange henvendelser
efter radioavisen, og at disse
henvendelser og de oplysnin-
ger de fik af de ansatte på
Sana førte til anholdelse af
den 28-årige på hans bopæl
natten mellem lørdag og søn-
dag.
Han ville ikke tale om
voldtægten med politiet, men i
kredsretten i Nuuk indrømme-
de han at have begået ugernin-
gen. Han har blandt andet
sagt, at han fik lyst til at vold-
tage sygeplejersken, da han så
hende klæde om.
Manden, der var ædru på
gerningstidspunktet, er fore-
løbig tilbageholdt i fire uger.