Atuagagdliutit - 29.02.1996, Side 3

Nr. 17 • 1996
3
£a ajpagsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Siulliit naammassipput. Marlunngornermi ullup
qeqqata missaani peqqissaasunngomiat siulliit marluk
iimminnut peqqissaasunik taasinnaanngorput. Saa-
merliuvoq Olga Poulsen, 34-nik ukiulik aamma Marie
Brogaard, 38-nik ukiulik, peqqissaasutut soraarum-
meertut. Ippassaq sinneri pingasut soraarummeerput:
Elga Kristensen, Hans Frederik Heilmann aamma
Ane Stubkær, soraarummeertutut siullertut Nuummi
Peqqissaasunngomiat atuarfianni soraarummeerlutik.
Ualeru peqqissaasunngortut tallimat katerisimaarluni
allagartanik tunniussinertalimmik nalliuttorsiutigine-
qassapput.
De første blev færdige. I tirsdags véd middagstid
kunne de to første sygeplejestuderende kalde sig sy-
geplejersker. Det er fra venstre Olga Poulsen, 34 år,
og Marie Brogaard, 38 år, der kunne forlade pladsen
ved det grønne bord som sygeplejersker. I går var de
sidste tre studerende: Elga Kristensen, Hans Frederik
Heilmann og Ane Stubkær til eksamen, der som de to
første eksamener foregik på Centret for Sundhedsud-
dannelse i Nuuk. I eftermiddag fejres alle de fem nye
sygeplejersker ved en dimissionsfest på centret, hvor
eksamensbeviserne overrækkes.
Ikiaroomartup akiomissaanut
suleqatissarsiorpoq
Ruth Heilmann: - Maniitsumi ikiaroornartumik atornerluisut 400-uupput
NUUK(KK) - Maniitsumiit
inatsisartunut ilaasortap Ruth
Heilmann-ip Kalaallit Nu-
naanni ikiaroomartup ator-
nerlugaanerata annertusiar-
tomerata sakkortunerpaamik
akiorneqarnissaa anguniarsa-
rinialerpaa.
Taamaammat inatsisartut
aprilimi upernaakkut ataatsi-
miinnissaannut pingaartumik
ikiaroornartoq pillugu sulini-
utit nukittorsarneqamissaasa
oqallisigineqarnissaa siun-
nersuutigaa.
Ruth Heilmann-ip siunner-
suuteqarnerminut tunngavit-
tut taavaa Maniitsuinnarmi i-
kiaroornartumik atornerluisut
400-uusut. Kisitsisil taakku
illoqarfiup napparsimavianit
pissarsiarisimavai.
- Siumup Atassutillu naa-
lakkersuisooqatigiilernermin-
ni suleqatigiinnissamut isu-
maqatigiissutaani immikkoor-
tutut 1 O-tut isumaqatigiissuti-
gaat Kalaallit Nunaanni ikia-
roomartumik akiuiniamerpiaq
sakkortusarneqassasoq, Ruth
Heilmann, Siumut, oqarpoq.
Tamatuma suleqatigiinnissa-
mut isumaqatigiissummut i-
lanngunneqarsimanera ajun-
ngeqaaq. Pissusiviusulli qivia-
raanni isumaqamarpoq maan-
namut suliniutaasut nukillaa-
ngavallaartumik arriippallaar-
tumillu ingerlanneqartut. Ta-
manna naammaginannge-
qaaq, taamaammallu akiuini-
amerup sakkortunerulernissaa
siunnersuutigaara.
- Immiaaqqanik, viinninik
imigassamillu atuineq Ka-
laallit Nunaanni appariartor-
tutut oqaatigineartarpoq, ki-
siannili akerlianik ikiaroor-
nartunik atuineq annertusiar-
torpoq, tamannalu sumut ilu-
aqutaava, Ruth Heilmann
oqarpoq.
Sakkortunerusumik
pillaasarnissaq
Ruth Heilmann ikiaroornar-
tumik akiuiniamermi sulini-
utissanik assigiinngitsunik
siunnersuuteqarpoq.
Ruth Heilmann-ip kissaati-
gaa inuit Kalaallit Nunaannut
ikiaroornartumik aningaasar-
siutiginiarlugu anngiortumik
eqqussuisartut sakkortuneru-
sumik pineqaatissinneqarta-
lissasut, taamatullu Kalaallit
Nunaannut tikiffiusartut, tas-
sa umiarsualiviit mittarfiillu
pitsaanerusumik nakkutigine-
qalernissaannik kissaateqar-
luni. Tamatuma saniatigut
Ruth Heilmann-ip kissaatigaa
silaannarmi akunnittarfinnilu
aammalu neriniartarfmni iki-
aroomartumik tuniniaasameq
politiinit unitsinneqassasoq.
- Inatsisartunut ilaasortaa-
sugut Nuummut ataatsimiigi-
araangatta Hotel Hans Egede-
mi najugaqartarpugut, Ruth
Heilmann oqaluttuarpoq. Ini-
tsinniit Brugsen-ip saava er-
siinnartarpoq, inuillu si-laan-
narmi ikiaroomartuemiat er-
sariinnartarnerat ajorusuutigi-
sarpara. Ersarissumik tuninia-
asartut politiit unitsissinnaa-
sariaqarpaat.
Akisussaaffigaarput
Ruth Heilmann-ip nalunngil-
luinnarpaa Kalaallit Nunaan-
ni politeeqarneq eqqartuussi-
veqarnerlu qallunaat naala-
gaaffiata akisussaaffigigaa,
taamaakkaluartorli atornerlu-
inerup inatsisartuni oqaluu-
serineqarnissaa kissaatigalu-
gu-
- Atomerluinemmmi kingu-
nerluutigisinnaasai inuiaqati-
giinnit kalaallinit isumagine-
qartussaapput, Ruth Heilmann
AG-mut oqarpoq.
- Maniitsup Kommuniani i-
sumaginninnermut ataatsimii-
titaliamut ilaasortaavunga,
taamaammallu atornerluine-
rujussuup suliffissaaleqisunut
ataqatigiisinneqarsinnaanera
isumanerluutigaarput. Aam-
mami atornerluisut tarnimik-
kut ajoquteqalertarput, ka-
tsorsaariaaserpullu atorlugu
ajoqutigineqalersut iluarsaan-
niartarnissaannut nukissaqan-
ngilagut. Taamaammat poli-
teeqameq eqqartuussiveqar-
nerlu sumulluunniit atagalu-
arpata atornerluineq inuiaqa-
tigiinnut kalaallinut eqqui-
suulluni ajornartorsiutaavoq.
- Inatsisartut ikiaroomartu-
mik pujortartarnermi uloria-
naataasinnaasut paasisitsini-
aanermikkut ersarinneruler-
sissinnaavaat.
Aamma qupp. 9 atuaruk.
CD-t akikinninngussapput
Kalder til kamp mod hash
Ruth Heilmann: - Der findes 400 hashmisbrugere i Maniitsoq
NUUK(KK) - Landstings-
medlem Ruth Heilmann fra
Maniitsoq vil have styrket
kampen mod det stigende
misbrug af euforiserende stof-
fer i Grønland.
Derfor foreslår hun, at
Landstinget på sin forårssam-
ling til april drøfter en styr-
kelse af indsatsen mod især
hashrygning.
Patienterne er
gidslerne
NUUK - Forhandlingerne
mellem hjemmestyret og sy-
geplejerskerne cm den fremti-
dige overenskomst er brudt
sammen - om ikke endegyl-
digt, så griber sygeplejersker-
ne nu til andre konfliktvåben
end det talte.
Sygeplejerskerne har 27.
februar indgivet blokadevar-
sel for samtlige ledige over-
enskomststillinger fra den 1.
april, det vil sige, at ingen stil-
linger kan besættes efter den-
ne dato..
Samtidig har sygeplejers-
kerne begæret en forligsmand
bragt ind i sagen.
Som sædvanlig i en sådan
sag er det patienterne, der bli-
ver gidslerne, idet det kan bli-
ve nødvendigt midlertidigt at
nedlægge afdelinger og sende
patienter til Danmark.
Ruth Heilmann nævner i
sin begrundelse for forslaget,
at der alene i Maniitsoq er
400 hashmisbrugere. Tal som
hun har fået oplyst af det lo-
kale sundhedsvæsen.
- Det 10. punkt i samar-
bejdsaftalen mellem Siumut
og Atassut ved dannelsen af
landsstyret sidste forår ind-
skærpet netop kampen mod
de euforiserende stoffer i
Grønland, siger Ruth Heil-
mann, Siumut. Det er meget
flot, at dette område er med i
samarbejdsaftalen, men når
vi ser på de faktiske forhold,
synes kampen mod hash at
være gennemført for slapt og
for langsomt. Det er meget
utilfredsstillende, og derfor
foreslår jeg en styrket indsats.
- Godt nok er forbruget af
øl, vin og spiritus dalet i Grøn-
land i de senere år, men hvad
nytter det, når der på den
anden side er sket en stigning
i de euforiserende stoffer,
spørger Ruth Heilmann.
Strengere straffe
Ruth Heilmann foreslår er
række aktiviteter i kampen
mod de euforiserende stoffer.
Ruth Heilmann ønsker
strengere straffe til de folk,
der smugler hash til Grøn-
land for at tjene store penge,
lige som hun ønsker en bedre
kontrol af indfaldsvejene til
Grønland, både havnene og
lufthavnene. Desuden ønsker
Ruth Heilmann, at politiet
skal stoppe salget af hash i
det fri og på hoteller og
restuaranter.
- Når landstingsmedlem-
merne mødes i Nuuk, bor vi
på Hotel Hans Egede, fortæl-
ler Ruth Heilmann. Fra vore
værelser har vi frit udsyn til
den store plads foran Brugs-
en, og det støder mig at se
folk helt åbenlyst stå og hand-
le med hash. Det må være
muligt for politiet at bremse
denne åbenlyse handel.
Vort ansvar
Ruth Heilmann er udmærket
klar over, at politi og retsvæs-
en er et område, som den dan-
ske stat varetager i Grønland,
men alligevel ser hun gerne
en debat i landstingssalen om
misbruget.
- Det er jo det grønlandske
samfund, som skal tage sig af
de uheldige følgevirkninger
af misbruget, siger Ruth Heil-
mann til AG.
- Jeg er selv medlem af so-
cialudvalget i Maniitsoq
Kommune, og det store mis-
brug sammenholdt med det
store antal ledige gør os be-
kymrede. Misbrugerne får og-
så psykiske skader, og vi har
ikke kræfter i vort behand-
lingssystem til at lappe på alle
disse skader. Derfor er mis-
bruget et problem, som ram-
mer det grønlandske samfund,
uanset hvor i systemet politiet
og retsvæsenet befinder sig.
-1 hvert fald kan Landstin-
get gøre faren ved hashryg-
ningen synlig gennem en op-
lysningskampagne, siger Ruth
Heilmann.
Læs også side 9.
Uninngasut tigusatut
qularnaveeqqutaasut
Namminersornerullutik O-
qartussat peqqissaasullu isu-
maqatigiinniarnerat unittoor-
poq - peqqissaasullu isuma-
qatigiinnginnerminnut sak-
kussatut oqaatsit kisiisa ator-
niarunnaarpaat.
Februarip 27-iani peqqis-
saasut isumaqatigiissutit naa-
pertorlugit atorfiit inuttaqan-
ngitsut aprilip aallaqqaataa-
nit atorfiniffigineqamissaan-
nut inerterisarnialerput, taa-
maalillunilu atorfiit taakku
ullormit tassannga inuttaler-
neqarsinnaajunnaassallutik.
Tamatuma saniatigut peq-
qissaasut isumaqatigiisitsini-
artartussamik ilanngutsitsi-
soqarnissaa piumasaraat.
Suliami matumatut ittumi
napparsimavinni uninngasut
tigusatut qulamaveequtaaler-
tarput, taamaammallu immik-
koortortanik matusigallamis-
saq napparsimasunillu Dan-
markimut avalatsitsisarnissaq
pisariaqalersinnaalluni.
NUUK - Eqqumiitsuliat,
kultur aamma ilisimasat
tunineqarneri Naalakker-
suisut siarsarusuppaat,
taamaatuumik CD-nut i-
musaaqqanut video-nullu
akitsuul 30 procent peer-
nissaa siunnersuutigaat.
Siunnersuut inatsisar-
tut upernaamut ataatsi-
miinnissaani, 12. april
aallartittussami, saqqum-
miunneqassaaq, neriuuti-
gineqarsinnaavorlu 15.
aprilimit atuutilersin-
naassasoq, inatsisip al-
lanngortinneqarnisssaani
inatsisartut akuersissap-
pata.
Ajornartorsiutitaqassa-
gunanngilaq, akitsuutit
nunatsinnut isertitsissu-
taavallaartanngimmata,
NUUK - Landsstyret vil
gerne fremme formidlin-
gen af kunst, kultur og
viden, derfor foreslår sty-
ret nu, at afgiften på 30
procent på CD’ere, kaset-
te- og videobånd ophæ-
ves.
Forslaget vil blive
fremlagt for landstinget
under forårssamlingen,
der indledes 12. april, så-
ledes, at man kan håbe på,
at virkningen vil vise sig
allerede fra 15. april, hvis
landstinget kan beslutte
sig for en lovændring.
Det ventes ikke at ville
give nogen nævneværdige
problemer, da afgiften øko-
nomisk ikke betyder meget
for Grønlands indtægter,
men en hel del for købere
CD-nilli imusaaqqanillu
pisisartunut tuniniaasart-
unullu malunnassaaq.
Akitsuutit peerneqar-
nissaannut siunnersuut
pivoq qanittukkut Dan-
markimi akitsuut peer-
neqareermat, paasissutis-
seeriaatsip siuarsarnera-
nut iluaqutaasussaam-
mat, Namminersornerul-
lutik Oqartussat oqarput.
Naalakkersuisuttaaq
aalajangerput inatsisartut
inatsisaanni CD-t nipe-
qanngitsut, aalasunik as-
siliartaqanngitsut ima-
luunniit pinnguaataan-
ngitsut, tassa paasissutis-
sanik sulinermilu atortu-
nik imallit akitsuutaat 22.
februarimit peerniarlugu.
og sælgere af CD’ere og
de nævnte bånd.
Forslaget om afgiftop-
hævelsen følger efter at
noget tilsvarende er sket i
Danmark samt hensynet
til den fremtidige tekno-
logiske udvikling hen
mod informationssam-
fundet, siger Hjemmesty-
ret.
Landsstyret har også
besluttet at benytte lands-
tingslovens dispensati-
ons- adgang til fra den 22.
februar at fritage CD’ere,
der ikke hovedsageligt
indeholder lyd, levende
billeder eller spil for af-
gifter, det vil sige op-
slagsværker, leksika og
arbejdsprogrammer.
Bedre tider for CD'eme