Atuagagdliutit - 12.03.1996, Side 4

4
Nr. 20 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Alutomarhmit
Boliviami Aymara-indianeq
svenskiusoq aappassaanik
nunatsinni saqqummersitsissaaq
NUUK - Maannakkorpiaq
Nunatta Katersugaasiviata
saqqummersitsivianiipput a-
silissat kusanartut oqaluttuar-
pasittullu. Oqaluttuassartaa
qaamasuugunanngikkaluar-
poq, soorlu qalipaatai kajua-
artut takutikkai, takorlooru-
minarlutillu.
Qalipaasoq 50-it missaanni
ukioqassagunarpoq, Sverige-
mi najugalik, Boliviami inun-
ngortoq Ayamara-indianereq
Kholla-kkormiuulluni. Uki-
oqassagunartumik allakkatta,
ima paasisariaqarpoq, india-
nerit boliviamiutut qaamasu-
mik amilittut inunngortoqar-
nerani spaniamiutut ukioq
ullorlu allattannginnamikkit.
Eusebio Topooco-p pappilia-
ataani allassimavoq, taannaa-
soq, oqaluttuarporlu 1944-mi
inunngorsimalluni, ukioqqor-
tussuserli allamut atorfissa-
qanngilaq naatsorsueqqis-
saartartunut suliakkersuu-
taanngikkuni?
Eusebio Topooco aymara-
indianerit nunaanni inunngor-
poq ukiuunerani qaammatit
arlaanni, Titikaka-p tasersua-
ta kujataani qatsissoqarfimmi,
høvding-imut emerulluni, nu-
liaqqiutip angajullersaatut.
Tassaniippoq spanskbolivia-
miut illorsuat, ilaqutariillu
naasorissaasutut tamaani i-
nuusimapput.
16-inik ukioqartoq spania-
miutut ilinniariartortillugu a-
tuariartortinneqarpoq, atuar-
pallaanngilarli filmeriameru-
sarluni, ilaatigullu vikinginik
fdmiliat nuannareqai. Sulillu-
ni aningaasanik katersivoq vi-
kingit nunaannukamiassaga-
mi, nunalu taanna maanna nu-
nami aappaatut naatsorsuuti-
gaa.
Qalipaasunngunngikkalla-
rami naasorissaasuni ikiorti-
tut sulisimavoq, pappiaralior-
fimmi innaallagisserisutullu.
Qalipaasarneq aallutilerpaa,
ullumikkullu svenskit eqqu-
miitsuliortut kattuffianni
KRO-mi ilaasortaavoq. Sve-
rigemi nunanilu allani avan-
narlemi, Europap qeqqani kii-
salu Boliviami, 1986-imilu
Qaqortumi saqqummersitsi-
sarsimavoq.
Tamatumuuna Eusebio To-
pooco Nunatta Katersugaa-
sivianit qaaqqusaavoq, saq-
qummersitsinerlu N.A.P.A.-
mit aningaasatigut taperser-
someqarluni.
Eusebio Tpooco qalipaa-
nermini isumassarsiai nunami
meeraaffianeerput, indiane-
risut peroriartornerminit spa-
niamiut inuusaasiannik a-
koorlugu, taakku kulturii apo-
raassimapput - qanoq pisima-
nersoq qalipagaani takune-
qarsinnaavoq. Indianeriuner-
minilli nuannarinninnini er-
sersippaa, aammalu oqaluttu-
at oqaluttualillu qalipattarpai,
ilaatigut meeqqanut atuakkia-
ni titartagartaasartut, kiisalu
qalipakkat sinnattuinit sinnat-
tupalaangajattut taaneqarsin-
naasunit aallaaveqartut.
Uuliamik qalipakkat sania-
tigut imilertakkanik qalipaga-
qarpoq kusanartunik.
Eusebio Topooco qalipaa-
sutut inuussutissarsiornermi
saniatigut peqatigiiffimmi
»Inti Wawa«-mi sulisarpoq,
Boliviap indianerinik taper-
sersuisoq, indianerillu inuu-
nerannik ilisimasaqameruler-
nissamik siammarsaasut,
indianerittaaq imminnut ikiu-
lemissaat anguniarlugu ikiui-
sarlutik.
Indianerit millionit talli-
maapput, millionillu affaanik
amerlassusillit indianernit
kingoqqisuupput, spaniamiu-
nillu kingoqqisut qaamasu-
mik amillit hundretusintik-
kunniipput - taamaakkalu-
artoq spaniamiut nunami pis-
saanermik tigummisaqarput,
oqaluttuarli allarluinnaavoq.
Qalipagaq »Nukappiaraq terianniarlu« meeqqanut atuakkiamut saqqummertussamut assiliartaliussassaavoq.
Billedet »Drengen og ræven« er en illustration til en kommende børnebog.
Eusebio Topooco-p uuliamik qalipattagannaavisa ilaat
marluk. Qulleq taaneqarpoq »Aymaraindianerit pinngoq-
qaarfiat« allerlu »Unnukkorsiorneq«. Malugiuk Topooco-p
pedanteri nakasunnaavi angullugit.
To karakteristiske oliebilleder i Eusebio Topoocos produk-
tion. Øverste billede hedder »Aymaraindianernes vugge« og
det nederste »Aftensmad«. Læg mærke til Topoocos hårpisk,
der når ham til knæhaserne.
NUUK(arl-.) - Det er nogle
dejlige, ofte famulerende, epi-
ske billeder, der for tiden er
hængt op i udstillingssalen på
Nationalmuseet. Historien
bag dem er måske ikke altid
så lys, som farverne fremtræ-
der med den gulbrune, som
den der hæfter sig på nethin-
den, når man genkalder sig
billederne.
Maleren er vistnok om-
kring det halve hundrede år,
svenskboende, bolivianskfødt
Ayamara-indianer af Kholla-
stammen. Når vi skriver »vist
nok«, så hænger det sammen
med, at indianerne ikke som
de hvide bolivianere noterer
sig de spanskes år og dato for
fødsler. Det stykke papir, som
Eusebio Topooco har på, at
han er den, han er, fortæller,
at han er født i 1944; men
hvad betyder alder for øvrigt
ud over at holde statistikeren
beskæftiget? Eusebio Topoo-
co er født i aymara-indianer-
nes land en vintermåned på
højsletten syd for Titikaka-
søen som søn af en høvding,
første søn i andet ægteskab.
Stedet var en hasienda, ejet af
spanskbolivianeme, og fami-
lien levede her som agerbru-
gere.
Som 16 årig blev han sendt
på skole for at lære spansk,
men det blev ikke til meget
skolegang derimod til mange
biografture, hvor han blandt
andet blev begejstret for fdm
om vikingerne. Han sparede
penge op fra sit arbejde, til at
han kunne rejse til vikinger-
nes land, der er blevet hans
andet fædreland.
Før han kom i gang med
maleriet, arbejdede han som
landbrugsmedhjælper, på en
papirfabrik og som elektriker.
Efterhånden kom maleriet
igang, og han er i dag medlem
af den svenske kunstnerorga-
nisation KRO. Det er blevet
til udstillinger i Sverige og
det øvrige Skandinavien i
Centraleuropa samt Bolivia
og i 1986 i Qaqortoq.
Denne gang er Eusebio
Topooco inviteret af Natio-
nalmuseet og udstillingen er
støttet af N.A.P.A.
Eusebio Topooco henter
sin inspiration fra sit bam-
domsland, og sin indianske
opvækst mikset ind i den hvi-
de spanske verdens livsstil,
det har givet kultursammen-
stød - på billederne man ser
hvordan. Men der er også
begejstringen over at være
indianer, hertil kommer myter
og eventyr, som man blandt
andet finder i børnebøgernes
illustrationer og endelig bille-
der med rod i hans mareridt-
lignende drømme.
Foruden oliebillederne fin-
der man en også en række
smukke akvareller og tusch-
arbejder.
Ved siden af sin hovedbe-
skæftigelse som billedkunst-
ner arbejder Eusebio Topoo-
co også i en forening »Inti
Wawa«, som støtter indianer-
ne i Bolivia, og som søger at
sprede kendskab til indianer-
nes liv, ligesom man forsøger
at hjælpe indianerne med
hjælp til selvhjælp.
Der er fem millioner india-
nere og en halv million men-
nesker af delvis indiansk af-
stamning, mens de hvide
spanske efterkommere tælles
i nogle hundredetusinde - alli-
gevel er det spanierne, som
sidder på magten i Bolivia,
men det er en helt anden
historie.
Sinnattupalaaq. Qalipaasup sinnatupalaami ilaat qalipassimavaa - nammineq qupparsuarmi nivingalluni.
Et mareridt. Billedet viser en af malerens uhyggelige drømme - med ham selv hængende over en dyb kløft.
Det eksotiske hjørne
En svensk Aymara-indianer fra Bolivia udstiller i Grønland for anden gang