Atuagagdliutit - 19.03.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 22 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanuiluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
7^1aj^a^c/é/g
GRØNLANDSPOSTEN
AKISUSSAAFFIK
ERSERNERLUTTOQ
NUUP KOMMUNEATA tamip pissusaanik ilisi-
masalimmik, innuttaasut ajomartorsiutaannik an-
nertuunik ikiuuttussamik atorfinitsitsinissaa qular-
narunnaarpoq. Taamatut eqqarsamerat nuannaartu-
nanngitsuunngilaq, kisianni Namminersomerullutik
Oqartussat kommuninut aningaasartuutitigut artuk-
kiiuamerat eqqarsaatigigaanni taamaaliortoqarniar-
nera tupaallannarpoq.
Kommunit - kattuffiallu KANUKOKA - isuma-
ginninnerup iluani kommunit imminnut aqunerunis-
saat inatsisitigut ajomarunnaarmat naammagisimaa-
raluarlugu ingerlatsineq akisoqimmat isertuutinngi-
laat.
KANUKOKA-mit oqaatigineqartutut Namminer-
somerullutik Oqartussat aningaasartuuteqameruler-
nermut iluarsiissuteqarsimanngillat, kommunillu
oqartussaaffik aningaasaqamermullu akisussaaffik
oqimaaqatigiisinniarlugit aningaasatigut artukker-
neqangaatsiartutut misigisimapput.
Massakkullu kommunit - suliami matumani - su-
liassat allamit isumagineqartussaagaluit - soorlu
peqqinnissaqarfimmit - suliarinialerpai. Sunamita
tullinnguutissava? Kommunit nakorsamik utoqqaat
napparsimatillugit angerlarsimaffiinut omiguttar-
tussamik atorfinitsitsissanerlutik - imaluunniit kom-
munit inuusuttatik aningaasarissaarlutik ilinniartar-
niassammata aningaasaateqarfimmik pilersitsissa-
nerpat?
Namminersomerullutik Oqartussat kommunillu
suliassaqarfii immikkoortinniapiloornartut allat
puigussanngilagut.
KALAALLIT NUNAANNI akisussaaffiit ataasiak-
kaat inissinniartarnerat ajomakusoorpoq. Tamatu-
munngalu peqqutaarpiarpoq inuit ataasiakkaat allal-
lu ataatsimut soqutigisaat, allanit isumagisassaaga-
luit, assersuutigalugu kommunit namminnerlutik su-
liariniartarmatigik akisussaaffiginiartarlugillu.
Tamatumanili apeqqutaaginnarpoq qanoq politik-
keqameq.
Nunatsinni isumaginninneq imatut ilusiligaavoq
peqqissut napparsimasunut, pisuut piitsunut, inuu-
suttut utoqqamut ikiuuttarlutik - tassa akileraarutit
aqqutigalugit. Nunatsinni soqutigisaqaqatigiit ataa-
siakkat ineriartomermut aalajangiisuunissaat nuan-
narinngilarput.
Assersuutigalugu atuarfinnik namminersortunit i-
ngerlanneqartunik pilersitsinissaq inatsisitigut peri-
arfissaqartinneqanngilaq, naak inuppassuit meeqqa-
minnik nammineq akilerlugu atuartitsinissaq
meeqqallu atuarfiini sunniuteqarsinnaanerminnit
annertunerusumik sunniuteqamissaq toqqissisima-
namemtissinnaagaluaraat. Atuarfimmi taamaattumi
akiliisameq pissutigalugu annertunerasumik piuma-
saqaateqarsinnaaneq ajomannginnemgaluartoq.
Imatulli inississimavugut, pisuut meeraasa uatsin-
nit periarfissaqamemnissaat akerleralutigu. Atuartut
ataasiakkaat atugaat tunngavigalugit assigiinngisit-
serusunngilagut. Aammami taamaattussaavoq.
Kisianni...
UKIUNI MAKKUNANI nunatta inuiaqatigiissut-
sittalu atajuamissaat anguniarlugu akersuuttuartillu-
ta ki 1 lissarititaasut nikerartuarput. Sipaamiartuarta-
riaqartuartilluta tunngavigisagut tammagarput, im-
minullu ikiomiarsinnaaneq annemleriartorluni.
Qimamguiit eqqaanerlussallugit tunngavissaqar-
figinngisagut taamatut ingerlapput, kommunillu
inunnik ulluinnami inuunerminni atugarliuterpassu-
alinnik ikiuuttussaagaluarlutik akisussaaffik taakku-
nunnga tunniussimavaat. Pisortat pisussaaffimisut
isigalugu killilinnik aningaasaliissuteqartamermik-
kut suliassartik tunniuppaat, kisiannili akisussaaffik
namminersorlutik suliniuteqartut tigummivaat.
Taamatuttaaq namminersortut meeqqerivinnik pi-
lersitsinermikkut iliortarput; amigaataasumik piler-
sitsillutik suliassamik naammassisaqartarput. Ima-
luunniit angajoqqaat ataatsimoorlutik meeqqatik a-
tuanngiffeqarnerini kalaallisut ilinniartittarpaat.
Taakku atuisuunerminni nassuemtigisarpaat suso-
qamavianngimmat namminneq qanoq iliuuseqarta-
riaqarlutik.
NAMMINERSORLUNI aallamiuteqartameq ilua-
qutaasarpoq. Namminersorlutik aallamikkat ilaat
kingusinnerusukkut napasinnaasut paasinarsisar-
poq. Atuisartullu taamaalillutik ajornartorsiutinik
aaqqiinissamut qaninnemllutik takutittarlugu.
Kommunit ilaanneeriarlutik atuisutut oqilisaani-
arlutik pilersitsisarput, soorlumi matumani kommu-
nit tamip pissusaanik ilisimasalimmik atorfmitsitsi-
nialersut, peqqinnissaqarfik oqilisaanniarlugu. I-
laanneeriarluni namminersortut - inuit ataasiakkaat
suleqatigiillu - taamatut aallamiisarput. Uaanneeri-
arluni taamaaliomeq ajomeq ajorpoq. Ilaanneeriar-
lunilu inatsisinik unioqqutitsiffiusarluni. Kisianni
taamaaliortamermi periaatsit assigiinneq ajorput,
politikkimillu aallaaveqartaratik.
Kalaallit Nunaanni atuisartut atukkamik nalingi-
nik akiliuteqartalemissaat anguniameqalerpoq. Illo-
qarfinni annemi »amerlasuukkaarluni pisineq ilua-
qutissartaqartarmat« sullinneqameq akikinnerus-
saaq - tassa nioqqutissat, billetit allatigullu sullinne-
qamerit eqqarsaatigalugit.
Taamaammat peqqinnissaqarfimmi, inunnik isu-
maginnittoqarfimmi, atuarfimmi allanilu nammi-
nersortut suliniuteqarsinnaanerat imminut akilersin-
naassasoq ilimanarpoq. Tamanna peqqutigalugu
periaasissat assigiinnemnissaat tunngavissaqameru-
nissaallu qulakkeemiarlugu inatsisissamik piareer-
saalertariaqarpugut, tamatumalu saniatigut qulak-
keemiartariaqassavarput inuiaqatigiinni sanngiin-
nemsortatta siunissami atugarissaamerulemiamit-
sinni salliutinneqamissaat.
FLYDENDE ANSVAR
NUUP KOMMUNNEA vil efter al sandsynlighed
ansætte en psykolog, der skal hjælpe borgerne med
hverdagens store problemer. Det er en sød tanke,
men Den virker alligevel noget overraskende, når
man tænker på, hvor mange omkostninger hjemme-
styret i forvejen belaster kommunerne med.
Selvom kommunerne - og deres forening KANU-
KOKA - er tilfredse med, at lovgivningen for
eksempel indenfor socialområdet betyder øget kom-
munalt selvstyre, så lægger de ikke skjul på, at det
koster en masse penge.
Hjemmestyret kompenserer - efter KANUKO-
KA’s mening - ikke tilstrækkeligt for disse øgede
omkostninger, og kommunerne føler sig hårdt øko-
nomisk presset af det ikke altid helt retfærdige for-
hold mellem kompetence og økonomisk ansvar.
Og så påtager kommunerne sig - som i denne sag
- opgaver, der vel egentlig burde ligge et andet - i
det konkrete tilfælde i sundhedsvæsenet. Og hvad
bliver så det næste? Skal kommunerne en dag
ansætte læger for at sikre de ældre hjemmebesøg,
når de er syge - eller skal de stifte uddannelsesfon-
de for kommunens unge, så de også i fremtiden kan
sikres god økonomi under uddannelse.
For ikke at glemme de mange gråzoneområder,
hvor det kan være vanskeligt at skelne mellem
hjemmestyrets ansvar og kommunernes.
DET ER SVÆRT i Grønland at placere ansvaret for
de enkelte ansvarsområder. Og det er netop fordi,
enkeltpersoner, borgergrupper med fælles interes-
ser, og andre grupper som for eksempel kommuner-
ne påtager sig opgaver og ansvar, som retteligt bur-
de ligge et andet sted.
Men det kommer naturligvis an på, hvilken poli-
tik, man har.
Her i landet har vi indrettet os i et socialt sam-
fund, hvor de raske hjælper de syge og de rige de
fattige, og hvor de yngre tager sig af de gamle - i alt
fald over skatten. Her i landet kan vi ikke lide, at
enkelte interessegrupper bestemmer udviklingen.
Lovgivningen forhindrer for eksempel, at der
oprettes privatskoler, selvom mange mennesker vil-
le føle sig tryggere ved at sende børnene i en skole,
de selv betaler for, og hvor deres indflydelse er stør-
re end i folkeskolen. En skole, hvor kravene netop
på grund af betalingsprincippet er større, end det er
i folkeskolen.
Men vi har nu engang indrettet os sådan, at det
ikke skal være de riges bøm, der får de største chan-
cer. Der må ikke gøres forskel på grund af den
enkelte elevs sociale baggrund. Og sådan bør det
også være.
Men det flyder...
GRÆNSERNE SKRIDER, mens vi i disse år kæm-
per for at overleve som det land og samfund, vi er.
Efterhånden som vi må spænde livremmen mere og
mere ind, bliver principperne udvasket, og selv-
hjælp får et friere marked.
Vi har set det med krisecentrene, som ingen kan
sige noget dårligt om, selvom det egentlig burde
være en af kommunerne, der hjalp ofrene for de
håbløse sociale forhold, mange mennesker lever
under til daglig. Nu slipper det offentlige med den
afgrænsede økonomiske støtte, de retfærdigvis føler
sig forpligtet til at betale, men det private initiativ
har fritaget dem for ansvar.
Det samme gælder, når private etablerer daginsti-
tutioner; de løser en opgave og udfylder et tomrum.
Eller når forældregrupper går sammen om privat fri-
tidsundervisning for at lære deres unger grønlandsk.
De er bmgere, og de tager et initiativ i erkendelse af,
at der ellers ingenting sker.
DET PRIVATE INITIATIV er godt. Det er ofte pri-
vate igangsætterne, der starter et eller andet, som
senere viser sig at være levedygtigt. Og brugerne er
de nærmeste til at løse problemerne.
Nogle gange er kommunerne bmgere som i tilfæl-
det med den kommunale psykolog, der skal lette på
trykket i sundhedsvæsenet. Andre gange er det pri-
vate - enkeltpersoner eller grupper. Nogle gange er
det helt i orden. Andre gange ulovligt. Men der er
ingen ensartede retningslinier, ingen reel politik på
området.
Tendensen i Grønland går mod bmgerbetaling og
mod mottoet, at forbrugerne skal betale, hvad »tin-
gene« koster. I de store byer skal tjenesteydelserne
være billigere på grund af de såkaldte »storkøbsfor-
dele« - både forbrugsvarer, billetter og andre ydel-
ser.
Der kan derfor være grund til at tro, at de private
initiativ får bedre kår indenfor både sundhedsvæsen,
socialforsorg, skole og så videre. Derfor må vi i
gang med at forberede en lovgivning, der skaber
ensartede og logiske retningslinier og desuden sik-
rer, at de svage i samfundet en får en plads langt
fremme i kampen om fremtidens velfærd.