Atuagagdliutit - 19.03.1996, Qupperneq 8

8
Nr. 22 • 1996
Grønland til salg i
Skandinavien
En atlantlufthavn i Diskobugten vil
være en turbo på
turismeudviklingen
KØBENHAVN - Med Grøn-
landsfly, Greenland Tourism,
SAS og Icelandair i panelet
har man på »Ferie 96« i Bella
Centret præsenteret det første
Grønlandskatalog.
Kataloget er det første syn-
lige resultat af et samarbejde
mellem Profil Rejser, Grøn-
lands Rejsebureau og Green-
land Tourism, der blev ind-
gået sidste år.
Det nye katalog bliver
sendt til samtlige skandinavi-
ske rejsebureauer, således, at
kataloget når ud til omkring
2000 rejsebureauer.
Målsætningen i projektet er
at sælge 2.500 rejser fra Dan-
mark og 1.000 fra Norge og
Sverige tilsammen. Ordene
står at læse i det seneste »Rej-
senyt fra Grønland«, der ud-
sendes af Greenland Tourism
A/S.
I skriftet kan kan også læse
et indlæg af direktør Kim Fol-
mann Jørgensen fra Green-
land Tourism a/s, her står
blandt andet:
-Skal Grønland i fremtiden
kun have en atlantlufthavn
beliggende i Nuuk, vil det
være en katastrofe for turis-
meudviklingen, som mest af
alt vil udevikle sig i Disko-
bugten. Modsat vil en atlant-
lufthavn i Diskobugten være
en gevaldig turbo på udviklin-
gen. Vi ser derfor meget frem
til en afgørelse på Forårssam-
lingen 96, hvor den fremtidi-
ge trafikstruktur er til debat.
Fremtiden for
uddannelsen i byggeriet
SISIMIUT - Den 28. marts
genåbnes Bygge- og Anlægs-
skolen i Sisimiut efter den
altødelæggende brand. I for-
bindelse med åbningen hol-
des en minikonference, der
specielt vil behandle spørgs-
målet om udfdannelse inden
for bygge- og anlægssekto-
ren.
I konferencen vil foruden
landsstyremedlem Konrad
Steenholdt, der vil tage sig af
de politiske forventninger til
skolen også deltage skolens
forstander, Jokum Møller,
arbejdsgiverforeningens for-
mand, Peter Pars, projektle-
der Vilmer Andersen samt
direktør Lars Vesterbirk som
indledere.
Derudover gennemføres tre
workshops med oplæg af
Hans Wiggo Knudsen, Tor-
ben Jurgensen og Ib Goldba-
ch samt Poul Lomholdt og
Bjarne Ljuingdahl. Works-
hoppene vil specielt behandle
emner som »Traditionelt
håndværk«, »Teknik og mil-
jø« samt »Råstof og miljø«.
Ved den officielle genåb-
ning af skolen taler blandt
andre landsstyrefor- manden
og landsstyremedlemmet for
Kultur, Uddannelse og Kirke
samt skadechef ved Kgl.
Brand Allan Bemth, koncer-
nchef i Polar Insurance Broo-
kers Sam Jones med flere.
DU BETALER KUN
EKSPEDITIONSGEBYRET
Orion udgiver også i
1996 en erotisk
kalender. Tolv hede
sild i frække stillinger
- en kalender du vil
elske. Skynd dig
derfor at bestille!
□ Pigekalender nr. 711233
Navn
Adresse
Post nr.: By.: t
Fødselsdato
)GR 01
Ja tak,
Send mig den nye erotik kalender
for et ekspeditionsgebyr på
kun 30,-
■ desuden modtager jeg det
nye Orion katalog med et væld
af spændende erotik produkter,
- det hele er diskret pakket
Send os en check på beløbet, eller
sendkr. 30,-i frimærker.
Send kuponen til: Orion Postordre, Postbox 2,2850 Nærum
Cg aj^a^c/é/cr. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
anKnlaniarncrmit nutuarsiussut Nr. 1 Ukioq 2 Februar 1996
KALAALLIT NUNAANNIT
AiiUiihititsiv iiiniittuniit mii.ssakkut plsunlk |>misissntissnl
Aallaqqaasiutitut Kalaallit Nunaat pillugu qinerlerfissiaq
Kalaallit Nunaata saqqummornerulemlssaanut maannamut annertunerpaamik
suliniamerlt Danmark-imi, Norge-mi Sverige-mllu aallartipput.
Diiclutr Jan Sdiapirn. profil
Krprfr-niccr.up Miliffajarfiup
oliuni ll-ini oqaliithuuiauncni-
ni •iullcrfncmumil Kalaallit
Nun.ut pillugu qincrlcrfituaq.
IK-lia CVnier uui. TOME '%•
pillugu nu'.umakuictiMJl atiut-
tiiuulinunpirncrini uqqummi
uppu. tuunilu umuu SAS-
imiit. Gntnlandffly-mut. Iccfut-
(Uit-intiil ■uimualu GiceuIauJ
Tourtam u/vimii: (inniiun oqal -
liacquligiinni peqjijappul
QincricrfuuLtaq Profil Kcjacr «/»-
ip. GnmlaiHla Rrjwhurrau aA-ip
(inx-nlmd Touriam aA-illu alutr-
nanni aulrqaiigunncnip. VS-mu
,u»,ikkut aalbitiiiiip, cr»ctg|ivsu-
mil uigtuat »iullcrsuraal
yuwrlcrfi>«ii*,| lUnuurW-iiui »
npiibribivirtnui Umanut aammalu
nuiMrocqariiimatluni Norge mi
Svcrigr-tv.ilu aa|*laiiuiviniiu(
unuuiut Profil Rejwr ip kuleqa
Ui Pmnu Tnorx Norge-niutloq
aamnutu Tiivwlrvanr Svcrige-
nuittoq aqqutigalugil agfuaan
ncqannuq. TumualiUuni urner
UrrlisMaq '96-inu SUrulmiU iarni
iingaUrilkiviiiuut 20tkl mmaurn
uiillunui annguliuoaq.
(irvmlund T-mrom «/> Milcqaii-
piinneritiui iaumalltuuUHtijui.-
Miuvtxj. - Pnifil Rejacr-irmk
uileqjteqamcrpu aqquligalugu
kitiiniilluttl angalanionunui
uaUiginriinruumcrpul nuuartaa-
voq. AammtiUaoq Profil Kejser
Skuntinaviami anncrtunrrpaa-
mik ugguaauiniuaniui arts
tcqarpnq. umnuilu Grønlantls
Rejwliureau iliaimutalik pikko-
ii»vk| ukiul 25-it sinnerlugu
minlitUfaiil Tuiruawikirtunjl u-
nilemiogu iMimaqiirpunga uakku
MiWqahgin pingauil iIujimisiIIu-
amiksomui lunngat is\al tamtuMi
ukulikkul. direktør Kim bol-
inann largcntcn. G mm lami
-Tmiriun a/>imccrw*j nqaqxtq
lungillunilu. - KaLutlii Nunatui
nul lileraaflol nuluimxuilini-
nuk qafr»ium>\aguuigii taanna
xtqqii\>ulaauuuq4riuinnarpix4
■%-iini angalancroik luntutaa-
lul anguiuukknl Danmark-iuuit
angaUneiit 2500 upput »ani-
malu Norge-miit Sverige nnitlu
3«H.
Akl uklup klkltalManut
lluaraliviginnqartartoq
Nufauruo-vanlcnvul aluivumiu-
nemnni Profil Rcjxr-iinut ne-
qetoorut uuuartuiuruq utUrlin-
ncv|aipov|. Tikenunur lanwr-
inik. ukioq manna Itland-imul
fenlamranmuuiik pi*i>ut. Ka-
Uallit Nuttaau Kujanunu! uri
aligul hillettimik 1.906.- kr.-liin-
mik pivinivsamut pcriaitivsaler
neqauappul. Tanwnna Uland -
iuumiK-nni ak i. »iviauaamaa fee-
rullu qanoq iluvilcrvoincqameia
qarxiq ikkaluarivlluunaiil. Aki-
mi tlaappul Uael.ini unnumetit
nuirluk Narwsuamtilu nemal
afTarmik akilerncqameral Ali
akitsuineqanauantivkaanut qu-
ltklec<f|a\(H|. l'kiup knilaiua
mulrvuvaa. lumaalilhimlu i'»?
inu I.- kr.-iianannik qaffavul-
kuii.
- QuUriirugilluinnarparpui laa
ruak akikiltigivumik Kalaailu
Nunaannil ntiulimcmu. 1997-
imi Kalaallit Nunaaunut ongala-
nivv.it amcrlavuut tunerrentiv-
ujt. Jalin Schapirn oqarpuq. -
Kalaallit Nunaata tlamcrnga
takoreerukku Kalaallit Ntuuan
nukaruvunnerviunnik ninillatuv
KuUtullir Sun,tut nuuwktut pifflnm nuiuuni milkufilionii-
shoy. KalilluK‘1 arfinett mnrluk luililluUk I milliard DKK sin-
nerfugit akilUt. Aiutunathuai ma.unUtut ilunissami Kalaallit
VimaMi AlhmtikiMi Iktutrlu/tu limmiuManiermi niiiur/iit
smil I’iuiriatfaniharnu Injerrluuiartunak injallislgintijarpxtf.
Nutunmi miturfdiorunpntara maiuilkullu Kangfrluuuarmi
nniiarfUisotj ifuiruner/uvuivo.’
Siunissaml Kalaallit Nunaanni SuummilttuivimU utaastin
mimik Atlaiitilup ikaamenmi un/t/aaiuuinunuk mitiarfrtfas-
salkul anfalaneru/i i/hum aluutloq nrUiHjifhasuartl,ta aka
allarluinmul annrriunngusut ulorluxil iHtsaiutgonaavigi-
iw</arsinnaa\'t*j. Suli KNI-p angaUmerm pilersaurutitplffit-
Mif rqipirlugu luuinmuissiatq ajurpai. unxallatsinrrmilu
tnrrriulsisul 'Krimi plffiuumul isumaqa/i/iihtuIaaM’niima
sank aimrrtuuiigul allaiuix-rtittaruHpinarpnal. Kim Air-ip
(irpnlarulslly-llu tuli Ctuuula-mm talUmannsomrrmi arfinin-
aganurrmiluunniit limmiuirtuustiMHsaMrtuiik tqqartorpanl.
Ajanduartumlk taamatut aurnuulaannnaaaa arlaqurpur,
Et Arktisk Rad bør støtte
en erhvervsudvikling
De arktiske miljøministre mødes i
morgen for at tage stilling til et
Arktisk Råd
INUVIK - I snart tre år har
embedsmænd og oprindelige
folks repræsentanter forhand-
let om et grundlag for at op-
rette et Arktisk Råd, nu er
man så langt, at de otte arkti-
ske miljøministre skal mødes
i morgen i Inuvik i Canada for
at tage stilling til, om de vil
godkende det resultat, der
hidtil er nået.
Ifølge Kuupik Kleist, der er
med til forhandlingerne, er
det største problem for at
opnå enighed, om der er til-
slutning til, at en erhvervs-
mæssig og økonomisk udvik-
ling skal indgå som en del af
Arktisk Råds arbejde. Hvis
ikke vil Arktisk Råd blive
endnu en natur- og dyrebe-
skyttelsesforening denne
gang blot stiftet af de arktiske
stater, mener Kuupik Kleist.
Blandt staterne er USA den
tungeste modstander af, at
Rådet skal beskæftige sig
med erhvervsudvikling, idet
man hævder, at et Arktisk
Råd ikke kan beskæftige sig
med at støtte drab på dyr.
Derfor håber ICCs repræsen-
tanter på, at Hjemmestyret,
den danske stat og de øvrige
skandinaviske lande, fasthol-
der enigheden om at kæmpe
for, at vores ret til at leve af
naturens ressourcer bliver ac-
cepteret, og at det bliver en
central del af Arktisk Råds
arbejde, slutter Kuupik Kleist.
Kalaallit Nunaat
neqeroorutaavoq
Qeqertarsuup Tunuani mittarfissuali-
ornissaq takornariaqarnerup ineriar-
tortinneqarneranut iluaqutaassaaq
KØBENHAVN - Grønlands-
fly, Greenland Tourism, SAS
aamma Icelandair suleqatigi-
illutik Bella Center-imi
»Ferie 96«-imut atatillugu
Kalaallit Nunaat pillugu qup-
persakkamik siullermik saq-
qummersitsipput.
Quppersagaq Profil Rejser-
ip, Kalaallit Nunaanni Anga-
latsitsiviup Greenland Tou-
rism-illu sioma suleqatigiiler-
nerisa ersiutigaa siulleq.
Quppersagaq nutaaq taanna
Skandinaviami angalatitsivin-
nut tamanut, 2000-it missaan-
niittunut nassiussuunneqas-
saaq.
Suliniummi tassani anguni-
ameqarpoq Danmarkimiit a-
ngalanerit 2.500-t aamma
Norge-miit Sverige-miillu
angalanerit 1.000-it tunine-
qarsinnaanissaat. Oqaatsit a-
tomeqartut Greenland Tou-
rism A/S-ip quppersagaani
»Rejsenyt fra Grønland«-imi
kingullermi atuarneqarsin-
naapput.
Aammattaaq quppersak-
kami tassani Greenland Tou-
rism A/S-ip direktøriata Kim
Folmann Jørgensen-ip allagaa
ilaatigut imatut oqaasertaqar-
toq atuameqarsinnaavoq:
- Siunissami Nuummiinnaq
mittarfissuaqalissappat Ka-
laallit Nunaanni takornaria-
qamerup ineriartornera, pi-
ngaartumik Qeqertarsuup tu-
nuani pisussaq kingunerlute-
qartussaavoq. Qeqertarsuulli
Tunuani mittarfissualiorto-
qassappat ineriartortitsiner-
mut iluaqutaassaqaaq. Taa-
maammat inatsisartut 1996-
imi upemaakkut ataatsimiile-
runik siunissami angallanne-
rup ilusissaa pillugu oqallin-
nerminni aalajangiinissaat
kissaatiginarpoq.
Arktisk Råd
ineriartomermut
tapersiisariaqarpoq
Nunani issittuni avatangiisinut
ministerit aqagu ataatsimiilerunik
Arktisk Råd isummerfigisariaqarpaat
INUVIK - Ukiuni pingasunn-
gulersuni atorfilli nunallu i-
noqqaavisa aallartitaat Ark-
tisk Råd-imik pilersitsinis-
samut tunngavissat isumaqa-
tiginninniutigereerpaat, mas-
sakkullu ima ingerlareersi-
matigilerput aqagu nunani is-
sittuni avatangiisinut mini-
sterit arfineq pingasut Inu-
vimmi Canada-miittumi ata-
atsimiissallutik, tassanilu
massakkumut angusaasima-
sut akuerissanerlugit isum-
mertussaapput.
Kuupik Kleist-ip oqamera
naapertorlugu isumaqatigiin-
niamermi isumaqatigiinngis-
sutaasut annersarigaat inuus-
sutissarsiutinik aningaasaqar-
nermillu ineriartortitsineq
Arktisk Råd-ip suliaanut ilaa-
tinneqassanersut. Arktisk Råd
pinngortitamik uumasunillu
illersuiniaqatigiiffittut nutaa-
tut, nunani issittuni pilersin-
neqaannartutut atuutilissann-
gikkuni taamaaliortariaqartoq
Kuupik Kleist isumaqarpoq.
Naalagaaffeqatigiit akor-
nanni USA Rådip inuussutis-
sarsiutinik ineriartortitsiner-
mut tunngatillugu suliaqar-
nissaanut akerliusut annersar-
aat, tassanngaanniimmi peqa-
taasut isumaqarput Arktisk
Råd uumasunik toqoraasar-
nerup illersomeqamissaanik
suliaqartariaqartoq. Taa-
maammat ICC-mit aallartitat
neriupput Namminersomerul-
lutik Oqartussat, qallunaat
naalagaaffiat Skandinaviami-
lu nunat allat pinngortitap pi-
suussutaanik inuussuteqarsin-
naanissatta illersorneqarnis-
saa suliarlu taanna Arktisk
Rådip suliaani qitiussasoq a-
kuerisinnaassagaat.
Sanaartomermik
iliiuriamerup
siunissaa
SISIMIUT - Martsip 28-ani
Sanaartomermik Ilinniarfik
Sisimiuniittoq nungulluni i-
kuallareernerata kingorna
ammaqqissaaq. Ammaanersi-
ornermut atatillugu isumasi-
oqatigiittoqassaaq, sanaartor-
nermik ilinniarneq pillugu
immikkut oqallisigineqassal-
luni.
Isumasioqatigiinnermi naa-
lakkersuisunut ilaasortaq
Konrad Steenholdt peqataas-
saaq, taanna ilinniarfiup poli-
tikkikkut naatsorsuutigine-
qarneranik eqqartuisussaq,
saniatigullu ilinniarfiup pisor-
taa Jokum Møller, Sulisitsisut
siulittaasuat Peter Pars, ilin-
niagassanik pilersaarusiortoq
Vilmer Andersen kiisalu di-
rektør Lars Vesterbirk aallar-
niissallutik.
Tamakku saniatigut ilisi-
masanik pingasuinnik siam-
martitsiniarluni saqqummer-
sitsisoqassaaq oqallissaarisu-
ussaliutik: Hans Wiggo
Knudsen, Torben Jurgensen
aamma Ib Goldbach kiisalu
Poul Lomholdt aamma Bjar-
ne Ljuingdahl. Takutitsinemi
immikkut sammineqassapput
»Qangatut assassoriaatsit«,
»Teknik aamma avatangii-
sit/pinngortitaq« kiisalu »Aa-
tsitassat aamma avatangiisit/-
pinngortitaq«.
Pisortatigoortumik ammaa-
nersiomermi ilaatigut oqalu-
giassapput naalakkersuisut
siulittaasut aamma Kulture-
qarnermut, Ilinniartitaaner-
mut Ilageeqamermullu naa-
lakkersuisoq kiisalu sillim-
masiisarfimmi Kgl. Brand-
imi pisortaq Allan Bemth,
Polar Insuranse Brookers-imi
pisortaq Sam Jones allallu.
Hjælp til
handicappede
NUUK - Grønlands Forbru-
gerråd har i forbindelse med
den internationale forbruger-
dag besluttet at arbejde for at
forbedre handicappede men-
neskers forhold i dagligda-
gen. Der skal ske forbedrin-
ger af adgange til forretninger
og offentlige institutioner.
Man kunne også tale om han-
dicapvenlige busser.
Forbrugerrådet har oriente-
ret forbrugerudvalgene på
kysten om sagen og bedt dem
om også at beskæftige sig
med de handicappedes for-
hold.
Siden 1983 er den internati-
onale forbrugerdag blevet
markeret 15. marts til minde
om John F. Kennedy og hans
tale i 1962 om »de fire for-
brugerrettigheder« :
Retten til beskyttelse mod
farlige varer, retten til oplys-
ning og varevalg samt retten
til at blive hørt.
Hvert år vælger den inter-
nationale forbrugerorganisati-
on et tema. I år er temaet:
»Sikker mad til alle«, hvor
man blandt andet vil diskute-
re flere sider af denne sag,
nemlig hungersnød, tilsæt-
ningsstoffer i maden og gen-
teknologi.