Atuagagdliutit - 26.03.1996, Síða 4

4
Nr. 24 • 1996
/rtaa^a^c/é/cc É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Aldrig mere sprut
Den 34-årige Barselaj Ertaq, som er begyndt at afsone sin
dom på fem års anbringelse i anstalten i Nuuk, fortæller
her om sit liv og sine fremtidsdrømme
- Pinerluuteqarsimasunut Nuummi inissiisarfimmi arlaliulluta tunumiuuvugut, immitsinnullu
ilisarisimavugut, Barselaj Ertaq oqaluttuarpoq. Immitsinnut qanippugut, namminerlu oqaat-
sitsinnik oqalussinnaavugut.
- Vi en en del østgrønlændere i Anstalten for Domfældte i Nuuk, og vi kender hinanden, for-
tæller Barselaj Ertaq. Vi har et meget tæt forhold til hinanden, og vi kan tale vort eget
sporg. (Ass./Foto:Knud Josef sen).
Af Birgitte P. Josefsen
NUUK - Jeg bliver agressiv,
når jeg er fuld og føler mig
truet.
Det fortæller den 34-årige
Barselaj Ertaq, som natten
mellem den 30. og den 31.
december 1994 i Tasiilaq
myrdede sin husvært, den 45-
årige Søren Amattanneq med
14 knivstik.
Kredsretten i Tasiilaq døm-
te den 31. januar 1996 Bar-
selaj Ertaq til seks års anbrin-
gelse i anstalten for domfæld-
te, men Barselaj Ertaq ankede
straks dommen til Grønlands
Landsret.
Den 14. marts faldt så den
endelige dom, godt 15 måne-
der efter drabet i Tasiilaq.
Landsretten nedsatte dom-
men med et enkelt år. Lands-
dommer Hans Chr. Raffnsøe
benyttede domsafsigelsen til
at give Barselaj Ertaq en
alvorlig formaning:
- Du begår dine lovovertræ-
delser, når du er fuld. Derfor
må du love dig selv aldrig
mere at drikke, for du kan
ikke styre sprutten.
Lettelse over dommen
- Hvad følte du, da Grønlands
Landsret nedsatte din dom
med et år?
- Jeg var meget lettet over
resultatet, siger Barselaj Er-
taq. Jeg var også meget lettet
over, at sagen endelig var
afsluttet. Jeg havde været til
mentalobservation på amts-
hospitalet i Nykøbing Sjæl-
land, og det havde været med
til at forlænge sagen. 15 må-
neder tog det i alt, og det er
lang tid at vente på den ende-
lige afgørelse.
Ved mentalobservationen
blev Barselaj Ertaq bedømt
som normal begavet, men
karakterafvigende, umoden
og konfliktsky.
- Hvilken opdragelse har
du fået?
- Jeg har ikke haft en dårlig
barndom. Det var sjældent, at
de voksne drak sig fulde i min
barndom. Derfor vil jeg ikke
sige, at jeg har fået en dårlig
opdragelse, som jeg så kunne
give skylden for mine hand-
linger.
- Som 11-årig boede jeg i
Danmark i et helt år, og jeg
husker tydeligt, hvor meget jeg
savnede min far. Efter dette
skoleophold har jeg skiftevis
boet i Kuummiut og Tasiilaq,
lige som jeg har været i anstal-
ten i Nuuk i flere perioder.
- Jeg fortryder
- Fortryder du, at du har
dræbt et andet menneske?
- Ja, meget. Hvis bare jeg
kunne skrue tiden tilbage, vil-
le jeg ændre det skete og gøre
det godt igen.
Barselaj svarer på disse
følsomme spørgsmål med det
samme. Han lyder oprigtig,
når han siger, at han fortryder
sine handlinger. Barselaj har
ikke fortrængt de voldsomme
begivenheder i huset i Tasii-
laq op mod nytåret 1994/95,
men han har forsøgt at bear-
bejde dem.
- I starten stod begivenhe-
derne meget klart i min erin-
dring, men jeg skal også vide-
re med mit liv. Efterhånden
bliver begivenhederne svage-
re i erindringen, men jeg vil
aldrig glemme eller tilgive, at
jeg dræbte Søren den nat mel-
lem jul og nytår 1994.
- Jeg kan huske, at jeg før
drabet på Søren, gav ham
nogle penge, så han kunne
købe en flaske hvidvin. Jeg
havde fået løn samme dag, og
det skulle fejres. Vi blev beg-
ge fulde den aften, og så gik
det galt.
- Hvad følte du, da du
næste morgen blev anholdt af
politiet?
- Jeg tænkte på at begå
selvmord. Jeg vidste jo, at jeg
havde gjort noget forfærdeligt
mod et andet menneske. Jeg
tænkte, at det nok var bedst,
at jeg fuldstændig lukkede
mig ude fra oververdenen, og
så var selvmordet den nem-
meste løsning. Alt føltes så
ubehageligt. Jeg vidste ikke,
hvordan jeg skulle komme
videre med mit liv, men i dag
er jeg langt mere afklaret og
tænker ikke længere på selv-
mord som en nem udvej.
Blev væk
- Hvor stort var dit alkohol-
misbrug i efteråret og vinte-
ren 1994?
- Når jeg havde fået løn, så
drak jeg mig fuld. Nogle gan-
ge kunne jeg bagefter slet
ikke huske, hvad der var sket.
Jeg drak i weekender, men
kun sjældent på hverdagene.
- Hvordan kunne du drikke,
når du var dømt til at tage an-
tabus under tilsyn af Krimi-
nalforsorgen i Tasiilaq?
- Jeg kom ikke altid på sy-
gehuset, hvor jeg skulle tage
antabus. Jeg havde tit fået
brev fra Kriminalforsorgen,
hvor det blev indskærpet, at
jeg skulle gå ned på sygehuset
og få antabus, men jeg rettede
mig ikke efter Kriminalfor-
sorgens påbud. Jeg blev bare
væk.
- Hvorfor rettede du dig ik-
ke efter dette påbud, når du
vidste med dig selv, at du bli-
ver voldelig, når du drikker?
- Jeg havde flere gange
gjort Kriminalforsorgen op-
mærksom på, at jeg blev sløv
og træt af at tage antabus.
Derfor ønskede jeg ikke den-
ne form for behandling, og
jeg havde så svært ved frivil-
ligt at gå ned på sygehuset og
få antabus.
Barselaj Ertaq sagde i
Grønlands Landsret, at han
fandt sit forhold til Kriminal-
forsorgen i Tasiilaq uden pro-
blemer, men alligevel nægte-
de han at rette sig efter forsor-
gens påbud.
Boligløs
Barselaj Ertaq blev første
gang dømt til anbringelse i
anstalten i Nuuk i 1982, og i
1994 blev han idømt et års til-
syn under kriminalforsorgen.
Denne foranstaltning star-
tede med en måneds anbrin-
gelse i anstalten i Nuuk, og i
efteråret 1994 rejste Barselaj
Ertaq tilbage til Tasiilaq. På
dette tidspunkt havde han
ikke fået en bolig.
- Hvordan lærte du Søren
Amattameq at kende?
- Jeg mødte ham for første
gang i efteråret 1994, da jeg
var under tilsyn. I starten
kendte vi jo ikke hinanden så
meget, men vi talte lidt sam-
men, når vi mødtes. På denne
måde lærte jeg Søren at ken-
de. Han boede i et lille hus i
Tasiilaq, hvor han nogle gan-
ge også havde andre bekendte
boende. Da jeg boede hos
ham, var der kun ham og mig,
som boede i det lille hus. Det
var Søren, som foreslog, at
jeg flyttede ind hos ham. Jeg
sagt tak for tilbuddet, fordi
jeg jo ikke selv havde et sted
at bo.
- Hvor længe boede du hos
Søren?
- Jeg boede der kun en må-
ned, inden jeg slog ham ihjel.
Mens Barselaj boede hos
Søren, arbejdede han med
murerarbejde hos en lokal
entreprenør. Barselaj fortæl-
ler, at der blev drukket en del
hos Søren, og at han nogle
gange godt kunne blive
aggresiv, når han blev fuld,
men kun hvis han følte, at
andre ville gøre ham ondt.
- Men de fleste af mine op-
levelser fra denne tid, blandt
andet drikkeriet med kamme-
raterne i Sørens hus, handler
jo ikke kun om vold. Jeg
husker også sjove oplevelser
sammen med kammeraterne.
Egen bolig giver frihed
Barselaj Ertaq fortæller, at
han ikke selv havde taget ini-
tiativ til at søge om en bolig
hos Ammassallip Kommunia,
da han kom tilbage til Tasii-
laq efter opholdet i anstalten i
Nuuk i efteråret 1994.
Han vidste, at der var me-
get lang ventetid på boligli-
sten, og han valgte at bo hos
Søren Amattaqneq, da tilbud-
det kom.
- Hvordan tror du, at det
ville have være gået, hvis du
havde haft din egen bolig
dengang?
- Hvis jeg selv havde haft
min egen bolig, så havde jeg
været hjemme og slappe af i
stedet for at gå rundt og drik-
ke mig fuld og gøre noget me-
get alvorligt. Jo, det ville have
gået helt anderledes, hvis jeg
havde haft mig egen bolig.
Det er jo en stor frihed at have
sin egen lejlighed i stedet for
at være afhængig af andre.
Jeg kom jo op at skændes
med Søren, fordi han ville
smide mig ud af huset. Så
slog jeg ham ihjel.
- Når jeg har afsonet min
dom, vil jeg gøre alt for at få
min egen bolig. Denne gang
vil jeg tage forsøget alvorligt,
for det nytter jo ikke bare at
vente på, at nogen skal hjælpe
mig med at skaffe en bolig.
Arbejde og venner
- Hvordan er det at være an-
bragt i anstalten for domfæld-
te i Nuuk?
- Vi er en del østgrønlæn-
dere, som kender hinanden,
og vi har det faktisk godt med
hinanden. Det forrige ophold
i anstalten var meget ensomt,
fordi jeg ikke kendte folk ret
godt. Denne gang kender jeg
de kammerater, som jeg skal
være sammen med i de kom-
mende år, og vi er meget åbne
overfor hinanden. Jeg tror, jeg
får det bedre nu.
- Kan I tale åbent om de
ting, som I har gjort?
- Ja, det synes jeg. Det er
ikke til dagligt, at vi har det
dårligt. Tværtimod har vi et
meget tæt forhold til hinan-
den, og vi kan tale vort eget
sporg. Vi hygger os, og jeg er
lettet over, at jeg nu kan ind-
rette mig og begynde afsonin-
gen af min dom på de fem års
anbringelse i anstalten.
- Nu har du været i Nuuk
siden den 9. marts, hvilke pla-
ner har du?
- Jeg vil til at finde et arbej-
de i Nuuk, Jeg ved godt, at der
er stor arbejdsløshed i byen,
men jeg håber alligevel at få et
fast arbejde så hurtigt som
muligt, så jeg kan samle pen-
ge til en båd. Når jeg kommer
ud af anstalten, vil jeg begyn-
de at fiske i Kuummiut.
- For mig er det vigtigt, at
jeg kan være sammen med
mine to bøm. Jeg har for-
længst droppet min kæreste,
fordi vi ikke kunne enes, men
for børnenes skyld vil jeg ik-
ke miste forbindelsen til min
familie. Jeg ved, at børnene
har brug for mig, siger Bar-
selaj Ertaq.
Et spørgsmål
om motivation
Kriminalforsorgen har 10 klienter,
men ingen medarbejder i Tasiilaq
NUUK(KK) - Kriminal-
forsorgen i Grønland stod
for skud, da den 34-årige
drabsmand fra Tasiilaq
Barselaj Ertaq forleden i
Grønlands Landsret blev
dømt til fem års anbrin-
gelse i Anstalten for
Domfældte.
Landsdommer Hans
Chr. Raffnsøe sagde i en
kommentar til landsret-
tens dom, at kriminalfor-
sorgen havde svigtet sit
tilsyn med Barselaj Ertaq,
som på trods af et påbud
om en antabus-behand-
ling i en brandert myrde-
de sin vært, den 45-årige
Søren Amattanneq.
To dele
Den grønlandske krimi-
nalforsorg består i dag af
to dele:
Den lukkede del består
af anstalter og anstaltsan-
bragte. Denne del hører
under politimesterens an-
svarsområde.
Den åbne del består af
personer, som er idømt
tilsyn, som er anbragt i
kriminalforsorgens ung-
domspensioner, som er
anbragte hos familie som
følge af en dom eller som
er prøveløsladt fra anstal-
terne. Denne del hører
under kriminalforsorgsle-
derens ansvarsområde.
Motivation
Kriminalforsorgens ho-
vedopgaver er at fuldbyr-
de foranstaltninger.
1 denne forbindelse skal
Kriminalforsorgen udøve
den kontrol og sikkerhed,
der er nødvendigt for at
fuldbyrde foranstaltnin-
ger, og Kriminalforsor-
gen skal støtte og motive-
re den dømte til gennem
personlig, social, arbejds-
og uddannelsesmæsig ud-
vikling at leve en tilværel-
se fri for kriminalitet.
Disse to led i Kriminal-
forsorgens opgaver er li-
gestillet, og der er ikke ta-
le om, at en af disse to de-
le er vigtigere end den an-
den.
Sanktion
Kriminalforsorgens per-
sonale på kysten skal
altså støtte og motivere
klienten, som imidlertid
også selv skal vise et
ansvar for at forbedre sin
situation.
Hvis klienten ikke er
modtagelig overfor denne
påvirkning, er den eneste
sanktionsmiddel at indbe-
rette forholdet til politi-
mesteren, som for eksem-
pel kan træffe beslutning
om at genindsætte klien-
ten i anstalten for dom-
fældte.
Kriminalforsorgen har
heller ikke sin egen pulje
med arbejde og bolig,
men arbejder tæt sammen
med lokalkommunen om
en løsning af disse pro-
blemer.
Søger medarbejder
1 den aktuelle sag med
Barselaj Ertaq gældet det
Ammassallip Kommunia,
hvor Kriminalforsorgen
har ansat en halvdags for-
sorgsassistent.
Tidligere delte Krimi-
nalforsorgen en medar-
bejder med kommunen,
men kommunen har truk-
ket sig ud af dette samar-
bejde.
1 dag står Kriminalfor-
sorgen i Tasiilaq uden
personale, men en halv-
dagsstilling som forsorgs-
assistent har netop været
opslået ledig med ansøg-
ningsfrist til den 1. april.
Der er i dag 10 klienter
i Tasiilaq under tilsyn af
Kriminalforsorgen. En
opgørelse fra 1995 viser,
at disse klienter er dømt
for vold, voldtægt og
drabsforsøg.