Atuagagdliutit - 26.03.1996, Side 8

8
Nr. 24 • 1996
7^£aajpap/c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Sandrriuslingit Amerikamiit Europamut ingerlaarnerminni Kalaallit Nunaata Island-illu sissaanni aniguisinnaasimanavianngillat, taamaammallu umiarsuit ingerlaannavittarsimanissaat
ilimanarpoq. (Ass./Foto:John Andersen).
Sandmuslingen har ikke kunnet overleve hverken på de grønlandske eller islandske strande på sin vej fra Amerika til Europa, så der har nok været tale om non-stop-sejlads
Uillut ilisimaneqaratik
umiarsuamut ilaasimassapput
Ukiut 2 millionit qaangiummata uteqqipput
NUUK(JB) - Vikingit aam-
maloorlutik Christoffer Co-
lumbus »nersomaataajaqqip-
paat«. »Nersomaat« taanna
pinngortitamik ilisimatusar-
nermi pingaaruteqarluinnar-
tumik peqquteqartinneqarluni
tunniunneqarsimasinnaagalu-
arpoq.
Columbus-ip vikingilluun-
niit pineqartoq soqutiginaate-
qarluinnartoq tusarsimanngi-
saannarpaat, piliarineqarsi-
masorlu pineqarnissaralua-
misut ataqqineqartigisiman-
ngi-laq.
Imatut oqaluttuassartaqar-
poq.
Sandmuslingit (uillut ilaat),
aasaanerani Danmarkimiit-
tartut sissaq sinerlugu pisuttu-
artartut amerlanerit takusarsi-
masaat Europamiittuaannarsi-
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet men for pæne
små klip med nyere mær-
ker, betaler vi op til 3000
kr. pr. kilo 300,- pr. 100
gram minimum køb ca.
500 mærker alt købes
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter dog
købes vaskede mærker
ikke kontant afregning
samme dag vi modtager dit
brev har du noget du vil
sælge så bare send det til
os
telefon: +4598269966
Fax: +4598269866.
•HUSFRIM •
Wholesale
Biersted *
DK 9440 Åbybro DK
manngillat. Ilami ukiuni 2
millionini takuneqarsiman-
ngillat, aatsaalli kingusinne-
rusukkut takuneqartaleqqissi-
mallutik.
Sandmuslingit ukiut 2 mil-
lionit matuma siornatigut Eu-
ropami tammavimmatali susi-
manersut ilisimaneqanngilaq,
kisiannili uteqqinnerat ilisi-
masaqarfigingaatsiarparput.
Nammineq
nalussinnaanngillat
Kaare Lund Rasmussen-ip
itsamitsanik nassaanik Kul-
stof-14 atorlugu pisoqaassus-
iliisameq pillugu allaarisami-
ni sandmuslingit, kalaallit i-
saannit soqutiginaateqarluar-
tut pillugit ilanngussaqarpoq:
Qangaaniilli ilisimaneqar-
poq sandmuslingit ukiuni 2
millionini tammarsimanereer-
lutik Amerikamit Europamut
tikiuteqqissimasut. Oqaatigi-
neqartarpoq Christoffer Co-
lumbus-ip innuttaasa franskil-
luunniit qanoq iliomertik sia-
niginagu uumasuarannguaq
taanna inuuffigisatoqaanut u-
tertissimassagaat.
Uillut ilaat taanna inunnit
assartomeqarsimassasoq eq-
qoriaaneruvoq akuerineqar-
sinnaasoq, nammineerlunimi
ingerlaarsimasinnaanngilaq.
Sandmuslingit sioqqaniigin-
nartuusarput, tamatumani uu-
manerminni sapaatip akunne-
rini pingasuni siullemi quper-
luunerminni nalussinnaanerat
eqqaassanngikkaanni. Sand-
muslingit uummaqqaarner-
minnit sapaatip akunnerini
pingasuinnami nalussinnaa-
saramik Europap tungaanut
nalussimasinnaanavianngillat
sarfaatsissimasinnaanaviara-
tilluunniit.
Taamaammat inuit nassar-
simassagaat qularutissaan-
ngilaq, qanittukkullu nassaat
pissanganartut tunngavigalu-
git oqarsinnaalersimavugut-
taaq kikkut nassarsimaneraat.
1991-imi Danmarks Geolo-
gisk Undersøgelse-mi geologi
Kaj Strand Petersen Skagen-
NUUK(JB) - Endnu engang
har vikingerne pillet en
»medalje« af brystet på Chri-
stopher Columbus. En medal-
je, som kunne være overrakt
for en væsentlig naturviden-
skabelig præstation.
Hverken Columbus eller
vikingerne har hørt noget om
den interessante sag, og be-
driften er altså knap så ære-
fuld, som den kunne have
været.
Historien er følgende:
Sandmuslingen, som de
fleste sommerrejsende i Dan-
mark kender fra spadsereture
langs stranden, har ikke altid
været i Europa. Tværtimod
har den være uddød i to milli-
oner år, men er så på et eller
andet tidspunkt vendt tilbage.
Det ligger ikke klart, hvad
der skete med sandmuslingen,
da den for to millioner år si-
den forsvandt fra Europa,
men vi ved en hel del om,
imut ilisimasassarsiorluni a-
ngalagami hjertemuslinginik
(uillut ilaannik uummatigasu-
nik) pisoqaassusiligassaminik
kussiami katersivoq. Misissu-
gassat tamarmik sandmuslin-
git qaleruakuinik akoqarput,
Kulstog- 14-ilu atorlugu piso-
hvordan den kom tilbage.
Kunne ikke svømme selv
Kaare Lund Rasmussen har i
en artikel om Kulstof-14 date-
ringer af arkæologisk fund
skrevet en artikel om sand-
muslingen, og den er særlig
interessant fra et grønlandsk
perspektiv:
Længe har det været aner-
kendt viden, at sandmuslin-
gen er kommet fra Amerika
til Europa efter at været ud-
død i to millioner år. Efter si-
gende var det Christopher
Columbus’ folk eller fransk-
mændene, der uvidende om,
hvad de gjorde, bragte det lil-
le dyr tilbage til den gamle
verden.
Det var ikke nogen dårlig
teori, at muslingen blev im-
porteret af mennesker, for den
kunne ikke selv have klaret
turen. Hele sit liv bor sand-
muslingen nemlig i sandet,
qaassusiliiniamermi paasine-
qarpoq taakku Columbus-ip
Amerikamik nassaarnissaa
sioqqullugu pisoqaassuseqar-
tut.
Kingusinnerpaamik
1200-kkunni
Uuttortaanermi paasineqar-
poq sandmuslingit kingusin-
nerpaamik 1200-kkut ingerla-
nerini Europamut eqqunne-
qarsimassasut. Kikkorpiaat
eqqussisuusimanersut ilisi-
manngilarput, kisiannili
Amerikamut angalasarnerit
Leif Pilluartup 900-kkut naa-
neranni Amerikamut anga-
laqqaartuulluni aallarnerpai.
undtagen i de første tre uger,
hvor den svømmer rundt som
larve. Den unge sandmusling
bliver kun tre uger på dette
stadie og kunne derfor hver-
ken svømme eller flyde med
havstrømmene til Europa.
Der er altså ingen tvivl om,
at det er mennesker, der har
bragt det den med sig, og efter
en spændende opdagelse for
kort tid siden kan vi nu også
sige, hvem der gjorde det.
I 1991 var geolog Kaj
Strand Petersen fra Danmarks
Geologisk Undersøgelse på
felttur ved Skagen, og her
samlede han i en grøft nogle
prøver af hjertemuslinger til
aldersbestemmelse. Med hver
prøve var der imidlertid også
nogle skalfragtmenter af
sandmuslinger, som ved Kul-
stof-14 dateringen viste sig at
være fra før Columbus euro-
pæiske opdagelse af Amerika.
Taamaammallu ilimanarluin-
narpoq vikingit »kalaallit« pi-
sunut pisuusimassasut.
Qanorpiarli iliorsimanersut
ilisimalluanngilarput. Imaas-
sinnaavoq sivisuumik angala-
nerminni nutaartugassatut uu-
matillugit taquarisarsimagaat,
imaluunniit imaassinnaavoq
quperluunerminni mallit
qaartarnerisigut umiarsuar-
mut ikisarsimassasut. Kingul-
liulluguli taaneqartumi anga-
lanerup sapaatit akunneri pi-
ngasut sinnernagit sivisussu-
seqarnissaa pingaaruteqar-
poq.
Senest i 1200-tallet
Målingerne har ført til den
konklusion, at sandmuslingen
er indført til Europa senest i
løbet af 1200-tallet. Præcis
hvem, der gjorde det, ved vi
ikke, men Amerika-rejseme
startede som bekendt med
Leif den Lykkelige, som i
slutningen af 900-tallet som
den første rejste til Amerika.
Der er derfor stor sandsynlig-
hed for, at det er grønlandske
vikinger, der har været på
spil.
Men hvordan de har gjort,
ved vi ikke præcis. Enten må
de have samlet sandmuslinger
i bunden af skibet som frisk
proviant til den lange rejse,
eller også, eller også er de
bragt ombord af bølgeskvulp
i larvestadiet. Den sidste mu-
lighed forudsætter, at rejsen
ikke har taget mere end tre
uger.
Musling blind passager
med vikingerne til Europa
Vendte tilbage efter to millioner år