Atuagagdliutit - 26.03.1996, Qupperneq 13

Nr. 24 • 1996
13
ajpap'c/é/'a C/t
Issittumi avatangiisit
pillugit suleqatigiiimeq
Issittumi avatangiisinut ministerit pingajussaannik
ataatsimiinnerat Canada-mi Inuuvimmi
ingerlanneqarpoq
GRØNLANDSPOSTEN
AKAP KjUMU NunMM VUU-
UAmåtuUurvKtMi«*-
AM A1‘: issiltup mingulsitaancranik
cqecramaarluni alapcmaursuisoq
AMAP: cl vågenl øje med
forureningen i Arktis
I « M«,*
Uy»U«n OrpnKnrt*
ujn Ctnk PoUntnMr 0tr\
mr>i
urwvttf raitwgi'
CANADA(PM) - Nunani is-
sittuni avatangiisinut mini-
sterit pingajussaanneerlutik
ataatsimiinnerat martsip 20-
iani 21-ianilu Inuuvimmi Ca-
nadamiittumi ingerlanneqar-
poq. Atorfillit qallunaat/ka-
laallit aallartitaasa naalakker-
suisunut ilaasortaq Marianne
Jensen siuttoraat.
Avatangiisinut ministerit
ulluni marlunni ataatsimiin-
nerminni ilaatigut avatangiisit
pillugit suleqatigiinnerup i-
ngerlaannamissaa oqaluuse-
raat. Naalakkersuisut nunani
issittuni suliniaqatigiiffiit,
soorlu ICC-p suliami matu-
mani sunniuteqarsinnaanerisa
qulakkeerneqamissaa allan-
ngutsaalineqamissaalu sulias-
samittut pingaarutilittut isi-
gaat.
1993-imi nunat issittut ava-
tangiisinut ministeriisa aap-
passaanneerlutik Nuummi a-
taatsimiinneranni Namminer-
somerullutik Oqartussat nu-
nat inoqqaavisa avatangiisit
pillugit sulinermi ilisimasaasa
ilanngunneqamissaat immik-
kut suliniuteqarfigaat. Taa-
maalillunilu 1994-imi Island-
imi isumasioqatigiinnermi a-
peqqutit taakku pillugit Ka-
laallit Nunaat sassartinneqar-
poq, tamatumalu kinguneri-
saanik innersuussutit arlallit
pilersinneqarlutik. Kalaallit
Nunaanni Pinngortitaleriffiup
nunap inuii suleqatigilluin-
narlugit suliassat ingerlappai.
Avatangiisinik
nakkutilliineq
1993-imili qallunaat avatan-
giisinut nukissiornermullu
ministeriaqarfiup Namminer-
somerullutik Oqartussat sule-
qatigalugit Kalaallit Nunaan-
ni avatangiisinik nakkutillii-
nerminnut ukiumut 13 millio-
ner kronit atortarsimavaat.
Taakku saniatigut avatangii-
sinut nukissiornermullu mini-
steriaqarfiup sulinermi nunap
inoqqaavisa peqataatinneqar-
nissaannut 3 millioner kronit
aningaasaliissutigai. Nunani
issittuni avatangiisit pillugit
sulinermi ilaatigut ICC-p al-
lattoqarfissaanik, Samerådi-
mik aamma Rusland-imi nu-
nap inoqqaavisa kattuffis-
saannik pilersitsisoqarpoq.
Allattoqarfik Namminersor-
nerullutik Oqartussat Dan-
markimi allaffianiippoq.
Nunani issittuni avatangiisit
innarliasuupput, ullumikkullu
nunarsuaq tamakkerlugu nak-
kutilliisoqarfimmit AEPS-
imit nakkutigineqarlutik. Su-
leqatigiiffik taanna nunani is-
sittuni nunat inoqqaavisa sule-
qatigiiffigaat. Nunani issittuni
avatangiisit pillugit ajornar-
torsiutaasartut killissanik qaa-
ngiiffigineqartamerat isuma-
qarfigineqarmat aammalu a-
jomartorsiutit taakku nunat ki-
simiillutik aaqqissinnaan-
ngimmatigik suleqatigiinneq
aallartinneqarpoq. Qallunaat/-
kalaallit suleqatigiinnermi su-
liassaat nunanut allanut mini-
steriaqarfimmit, Namminer-
sornerullutik Oqartussanit
Miljøstyrelsimillu isumagine-
qarput.
Nunani issittuni suleriaasis-
satut periaatsit assigiinngitsut
pilersinneqarsimapput. Taak-
kulu ilagaat Arctic Monito-
ring and Assessment Pro-
gramme, AMAP. Taanna a-
torlugu sikuijuitsumi avan-
narlermi mingutsitsinerup
nakkutigineqarnissaa qulak-
keemeqartarpoq, siunnersui-
soqartarluni innersuussiso-
qartarlunilu. Inuit, uumasut,
naasut, imaq, tatsit silaannar-
lu misissuiffigineqartarpoq.
AMAP-ip kalaallit peqqissu-
siat aaviisamikkut timimillu
misissugassanik ilanngarsi-
sarnikkut malinnaaffigaat.
Naasut uumasullu
illersornissaat
Nunani issittuni avatangiisi-
nik nakkutilliinermi suleriaa-
seq alla Conservation of
Arctic Flora and Fauna -
CAFF-imik taaguuteqarpoq,
taannalu atorlugu Kalaallit
Nunaanni nunanilu issittuni
allani naasut uumasullu iller-
someqamissaat suliniutigine-
qarpoq. CAFF-ip uumasut ar-
laat nungutinneqamissaminut
ulorianartorsiortillugu ilisima-
titsissutigisarpaa, uumasullu
pineqartup pitsaanerpaamik
illersorneqarnissaanut siun-
nersuuteqartarluni. Inatsisi-
nik, aalajangersakkanik inger-
latseriaatsinillu pitsannguiner-
migut taamaasiortarpoq. Pin-
ngortitaleriffimmi immik-
koortortamut pisortaq Peter
Nielsen 1. oktober 1997-ip tu-
ngaanut CAFF-imi siulittaa-
sussatut toqqameqaqqammer-
poq.
Aammattaaq Kalaallit Nu-
naanni innuttaasunut paasisi-
tsiniaanermut atortussanik su-
liarinnittoqartarpoq. Dansk
Polarcenter-ip Kalaallit Nu-
naanni Pinngortitaleriffik su-
leqatigalugu assiliarsuit pi-
Nunaani issittuni avatangiisit mingutsitaannginnissaat pillugu suliniamerup
paasisititsiniutigineqarnerani qanittukkut assiliarsuarnik kalallisut qallunaatullu
allagartalinnik saqqummersitsisoqarpoq.
Der er for nylig udgivet tre plakater med informationer om den arktiske miljøstrategi.
(Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen).
ngasut, nunani issittuni ava-
tangiisit pillugit suliniutinik
naatsunik nassuiaatitalinnik
saqqummersitseqqammer-
poq. 1997-imi nunani issittuni
sumiiffinni tamani avatangii-
sit qanoq innerinik nalunaarut
ataatsimoortoq siulleq naam-
masseriarpat paasisitsiniaa-
neq ingerlateqqinneqassaaq.
HOTEL HVIDE FALK
Arktisk miljøsamarbejde
Det tredje arktiske miljøministermøde blev holdt i
Inuuvik i Canada
CANADA(PM) - Arktiske
landes miljøministre holdt
deres tredje møde i Inuuvik i
Canada 20. og den 21. marts.
Den dansk - grønlandske de-
legation af embedsmænd blev
ledet af landstyremedlem Ma-
rianne Jensen.
Miljøministrene har blandt
andet haft det fortsatte samar-
bejde på miljøområdet på
dagsordenen i løbet af de to
dage mødet varede. Landssty-
ret ser det som en vigtig opga-
ve, at sikre og fastholde den
indflydelse, som de arktiske
folkelige organisationer, som
ICC, har i dette arbejde.
Siden det andet arktiske
miljøministermøde i Nuuk i
1993 har Grønlands Hjemme-
styre særligt arbejdet med
inddragelse af den oprindeli-
ge befolknings viden i miljø-
arbejdet. Grønland var såle-
des repræsenteret ved et semi-
nar om disse spørgsmål, som
blev holdt på Island i 1994, og
som mundede ud i en lang
række anbefalinger. Grøn-
lands Naturinstitut følger ar-
bejdet op i Grønland i tæt
samarbejde med den lokale
befolkning.
Overvågning af miljøet
Siden 1993 har det danske
Miljø- og Energiministerium
i samarbejde med Grønlands
Hjemmestyre brugt 13 millio-
ner krpner om året til over-
vågning af miljøet i Grøn-
land. Samtidig har Miljø- og
Energiministeriet stillet tre
millioner kroner til rådighed
for de oprindelige folks delta-
gelse i processen. I forbindel-
se med den arktiske miljøstra-
tegi er der blandt andet etab-
leret et sekretariat for ICC,
Samerådet og Sammenslut-
ningen af oprindelige folk i
Rusland. Dette sekretariat lig-
ger i Grønlands Hjemmesty-
res Danmarkskontor.
Der sker international over-
vågning af det sårbare arkti-
ske miljø i dag via Den arkti-
ske miljøbeskyttelsesstrategi,
AEPS. Det er et samarbejde
mellem de oprindelige folk i
det circumpolare område og
de arktiske lande. Samarbej-
det er oprettet i erkendelse af,
at miljøproblemer også i Ark-
tis er grænseoverskridende,
og at ingen lande kan løse dis-
se problemer alene. Den
dansk-grønlandske del af det-
te samarbejde varetages af
Udenrigsministeriet, Grøn-
lands Hjemmestyre og Miljø-
styrelsen.
Under den arktiske miljø-
strategi er der oprettet nogle
programmer. Arctic Monito-
ring and Assessment Pro-
gramme, AMAP, hedder et af
dem. Det skal sikre overvåg-
ningen af forureningen i Ark-
tis, og komme med råd og
indstillinger. Der foretages
undersøgelser af mennesker,
dyr, planter, havet, søer og
luften. AMAP følger sundhe-
den i den grønlandske befolk-
ning gennem analyse af blod-
og vævsprøver.
Beskyttelse af
planter og dyr
Et andet program under den
arktiske miljøstrategi hedder,
Conservation of Arctic Flora
and Fauna - CAFF, der arbej-
der for beskyttelse af planter
og dyr i Grønland og de øvri-
ge arktiske områder. CAFF
gør opmærksom på, hvis en
art er truet, og kommer med
råd om, hvordan arten bedst
kan forvaltes. Det sker gen-
nem forbedring af love, regu-
lativer og gennem forvalt-
ningspraksis. Afdelingschef
Peter Nielsen, Grønlands Na-
turinstitut, er netop udpeget
som formand for CAFF i peri-
oden frem til 1. oktober 1997.
Der er også udarbejdet in-
formationsmateriale til brug i
folkeoplysningen i Grønland.
Dansk Polarcenter har i sam-
arbejde med Grønlands Natu-
rinstitut udarbejdet tre plaka-
ter, som kort beskriver den
arktiske miljøstrategi. Infor-
mationsarbejdet vil blive fulgt
op i 1997, når den første sam-
lede rapport om miljøtilstan-
den i hele det arktiske område
foreligger.
|hi m ii rp
Sirmi v\ % i S
SULIARIUMANNIT-
TUSSARSIORNEQ
Hotel Hvide Falk, llulissat allineqarnis-
saa allanngortinneqarnissaalu
Sanaartortitsisoq, Direktør Svend Junge, sinner-
lugu matumuuna Hotel Hvide Falk-ip allineqarnis-
saa tamanut suliariumannittussarsiuunneqarpoq.
Suliassap ataatsimut suliarineqarnissaa neqeroo-
rutigineqarpoq, etagearealia 322 m2 missaanniip-
poq. Makku suliassaapput:
1. Nivanneq, qaartiterineq nunagissaanerlu,
sanaartorfissap qajannaarsornera.
2. Betonilerineq aamma beton saviminer-
talersukkat.
3. Qarmaasut, sanasut, qaliap qaalilerisut,
pequsiortut, qillertoqqerisut, saffiuullu sulias-
saat kiisalu immikkut sanaanik natilersuineq.
4. Qalipaasut.
5. Roojorilerisut.
6. Innaallagisserisut.
1996-imi aprilip naalernerani suliaq aallartin-
neqassaaq 1996-imilu oktobarip qeqqani naam-
massissalluni.
Neqeroornissamut najoqqutassat uunga innimin-
nerneqarsinnaapput: tnt. aluk a/s arkitekter
m.a.a. tsp, Box 189, 3900 Nuuk, siumut akiliutis-
saq kr.1.500 check crossersimasoq tunniullugu,
uunga atsiorlugu: Hotel Hvide Falk v/Svend Junge.
Suliariumannittussarsiuussineq naammassineqa-
reerpat siumut akiliut utertinneqassaaq, neqe-
roornissamut najoqqutassat ilanngarneqan-
ngitsut innarlerneqanngitsullu utertinnerisigut.
Neqeroornissamut najoqqutassat uunga aane-
qarsinnaapput: tnt.aluk a/s, ulloq 03.04.96.
Najoqqutassat allakkatigut nassiunneqarnissaat
kissaatigigaanni, najoqqutassat tnt.aluk-mmut
inniminneerneranni tamanna nalunaarutigine-
qassaaq, najugaq tamaat nalunaarutigiitigalugu.
Najoqqutassat allakkerivimmut tunniunne-
qassapput 03.04.96.
Neqeroorutit ammarneqassapput Nuummi ulloq
23.04.96. Piffissaq sumiiffissaalu neqeroorutinut
atatillugu allakkiami nalunaarutigineqassaaq.
Sanatitsisoq sinnerlugu
Inussiarnersumik
inuulluaqqusilluta
tønrihaHiLok
illussanik titartaasarfik a/s
Box 189, 3900 Nuuk, tlf. 2 12 56 fax 2 16 31